BLID UDRENSNING MED AYURVEDA

En Ayurvedisk udrensning er blid mod dit system og kan udføres på flere forskellige niveauer. Den kan tilpasses en almindelig hverdag eller køres som et mere dybdegående forløb, der inddrager den Ayurvediske sundhedsfilosofi på flere planer.

Hvad er en udrensning?

Udrensning dækker over mange forskellige måder at rense dit system igennem på og er et begreb du støder på i forbindelse med alt fra asketiske fasteprogrammer til juicekure. Grundlæggende dækker det over en midlertidig kostomlægning, der hjælper dig med at udskille de affaldsstoffer, som har ophobet sig i dit system over tid. Ulempen ved de meget hårde udrensninger er, at de kan være svære at gennemføre samtidig med, at du skal passe en hverdag med arbejde, familie m.m. De kan også være ualmindelig hårde ved din krop og vil ofte kræve, at du har eksperthjælp indover til at guide og overvåge dit system og dets reaktioner undervejs.

En Ayurvedisk udrensning er for alle

Selvom du lever sundt, så er det godt at rense dit system i gennem et par gange om året og få udskilt de mange affaldsstoffer, som du helt uundgåeligt ophober over tid – også selvom du lever sundt og i balance. 

Her kan du få mere af vide om, hvorfor dit system har godt af udrensning.

I modsætning til mange andre udrensningsforløb er en Ayurvedisk udrensning blid mod dig og din krop og du kan selv vælge, hvor dybt du vil rense ud. Det kan være en simpel og tilgængelig diæt, du selv kontrollerer over en periode på 5-7 dage eller et mere dybdegående udrensningsforløb, der integrerer flere elementer fra den Ayurvediske livsstil. 

Når du fjerner dig fra naturen, lever i unaturlige omgivelser og fylder dig med kunstige stimulanser, så mister du kontakten til din grundlæggende livsenergi, styrke og sundhed. En Ayurvedisk udrensing bringer dig tættere på dit naturlige jeg.

Et Ayurvedisk udrensningsforløb

Den milde Ayurvediske udrensning varer ca. en uge. De første dage trapper du ud af de stimuli og fødevarer, som ikke er en del af diæten. Afsæt god tid til din udrensning og skab gerne lidt plads i kalenderen til at tage den med ro, gå ture, meditere, styrk det gode søvnmønster etc. Du skal også regne med et par dage oveni for en langsom genopbygning efter udrensning. Her kan du stille og rolig genindføre de madvarer og stimuli, som du har udeladt under diæten. 

Når du vender tilbage til din normale vaner, så vil dit system typisk reagere mere tydeligt på unødvendige stimuli og forarbejdede fødevarer. 

Hvordan ser en Ayurvedisk udrensningsdiæt ud

På et Ayurvedisk udrensningsforløb er diæten simpel og består af friske og rene råvarer. Dvs. ud med forarbejdede fødevarer og stimuli såsom kaffe, alkohol, nikotin og slik. Maden må gerne være krydret, så den sætter gang i din Agni (indre ild) og så må det du indtager meget gerne være varmt eller lunt, det samme gælder det du drikker. Her kommer en oversigt over den diætmad, som en Ayurvediske udrensning bygger på. Det kan være en god idé at forberede dig på forhånd med indkøb, opskrifter og måske en liste med idéer til måltider i løbet af dagen. Vi har det nemlig med at falde tilbage i gamle vaner, hvis vi mister overblikket. Her kan lidt forberedelse være med til at gøre din udrensning til en super god oplevelse.

Oversigt over udrensningsdiætmad

Nærende og rene råvarer

Spis løs af alle slags grøntsager, frugt, hele korn, frø, nødder, linser og bønner. Kan det tilberedes, enten koges, steges eller bages, så er det kun en fordel. En Ayurvedisk udrensning anbefaler, at størstedelen af det du indtager, er varmt eller lunt og gerne tæt på din egen kropstemperatur. Brug for eksempel denne opskrift.Du kan skifte krydderier og grøntsager ud, så de passer dine smagsløg. 

Varmende krydderier

Under din udrensning må du gerne skrue op for de varmende krydderier, da de er med til at stimulere din udrensning. Du kan med fordel bruge ingefær, gurkemeje, kanel, kardemomme, spidskommen, koriander fennikel, muskatnød, nelliker m.v.

Naturlige olier

Når du renser ud, er det vigtigt at du får rigeligt med fedtstoffer, da de er med til at opløse de ophobede affaldsstoffer og skubbe dem ud af dit system. Når du er på udrensning, må du derfor gerne skrue op for fedtstofferne, det er kun godt. Det skal være gode og naturlige olier såsom kokosolie, olivenolie, ghee m.v. 

Lune drikke

Under din udrensning skal det du indtager helst være varmt eller lunt. Drik gerne rigeligt med urtete, lunkent vand med citron og SKF-te, som er en særlig Ayurvedisk drik, der stimulerer udrensningen. SKF-te består af spidskommen, fennikel og koriander og du finder opskriften her:

Spidskommen koriander og fennikel te

Dette skal du udelukke under din udrensning

Når du er på udrensning skal du undgå alle former for forarbejdede fødevarer, da de altid indeholder tilsætningsstoffer eller andet som blokerer for en optimal udrensning. Hvis du har mulighed for lave alt det du indtager selv og fra bunden, så er det klart den sikreste måde at komme uden om tilsætningsstoffer på. Du skal også gå uden om animalske produkter under din udrensning, dvs. mælkeprodukter, æg og kød, erstat med proteiner fra bønner, linser mv. Undlad også alle stimuli, såsom kaffe, sukker, nikotin og alkohol. 

Når vi fjerner de overbelastninger, som kroppen udsættes for, sker der en øjeblikkelig positiv forandring. Kroppens evne til at helbrede sig selv er kraftfuld – den får vi adgang til med en Ayurvedisk udrensning.

Bivirkninger ved en udrensning

En Ayurvedisk udrensning er så blid, at de færreste vil opleve egentlige bivirkninger. Især ikke, hvis der har været sat tid af til trappe ud af de stimuli og fødevarer, som ikke er en del af diæten. Hvis ikke, så kan du opleve milde symptomer som let hovedpine samt lidt uro i maven og fordøjelsessystemet, men det vil ofte være væk i løbet af en dags tid og herefter vil de fleste opleve af deres energiniveau stiger. 

Obs. Hvis du tager medicin, skal du altid rådføre dig med din læge, før du går i gang med en udrensning eller lægger din kost om. 

Skab plads til din udrensning

Når du sætter din udrensning i kalenderen, så afsæt gerne lidt tid rundt omkring, så der er plads til at mærke efter. Sørg for ikke at have travlt, brug gerne tid på noget, der gør dig godt og får dig til at slappe af. Fx sauna, yoga, dampbad, gåture m.m. Tag også gerne længere pauser fra stimuli som sociale medier og mailboks. I det hele taget kan det være en god idé at holde lidt fri fra dine vante rytmer, hvis det er muligt. Hvis du fx træner meget til dagligt, så trap gerne lidt ned, så du bedre kan mærke din krop.

Genopbygning efter en udrensning

Efter en udrensning skal du tilbage til din hverdag. Her er det vigtigt, at optrapningen er
blid og foregår over en tre dages tid. Din krop og dine sanser vil være skærpede, og du vil derfor reagere mere tydeligt på stimuli. Brug den mulighed til at mærke efter, hvad der er godt for dig og hvad du måske skal undgå i fremtiden. Hvis din krop reagerer meget kraftigt på bestemte fødevarer eller stimuli, så tænk over om de er nødvendige at genindføre. Efter en Ayurvedisk udrensing har du en helt unik mulighed for at mærke din krops signaler, lyt til dem. Processen ud af din udrensning er vigtig for dig, for at få din krop i balance.

Få hjælp til din Ayurvediske udrensning

Du kan som nævnt både tilrettelægge dit helt eget Ayurvediske udrensningsforløb, men hvis du gerne vil inspireres og sparre med andre undervejs og gå lidt dybere i den Ayurvediske livsstil, så har du netop nu mulighed for at tilmelde dig to forløb gennem Nordic Ayurveda.

Guidet udrensning

Til dig, der gerne vil gå lidt mere i dybden med din udrensning og tage mere af den Ayurvediske livsstil ind, så anbefaler vi at du deltager på et guidet forløb, hvor flere aspekter af den Ayurvediske visdom kommer i spil. Som deltager på det online Ayurveda grundforløb, Fundamentet for Sundhed, får du adgang til et udrensning modul, der støtter dig mere konkret gennem udrensning forløbet med specifikke opskrifter og fremgangsmåder, samt guidede øvelser, live sessions og meget mere. Her følges du også sammen med andre, og du får en mere dybdegående indføring i den Ayurvediske sundhedsfilosofi og i løbet af seks overordnede moduler, hvor du lærer at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser.

Vil du med på udrensning? I år kan du komme med på vores udrensning helt gratis.

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk