På denne workshop går vi på opdagelse, ind i DIG: Når vi ser os selv og livet gennem ayurveda-briller, så forstår vi pludselig, at vi alle har nogle åbenlyse styrker og samtidig nogle tilsyneladende ‘sårbarheder’. Nogle opgaver og livsstile ligger lige til dit højreben, i mens andre vil kvæle din energi og livslyst. Ayurveda fortæller os, at vi hver især indeholder en unik sammensætning af krop, sind og sjæl, som påvirkes af naturens elementer, Jord, Ild, Luft og Vand. Vores udgangspunkt, er resultatet af en dynamisk vekselvirkning imellem disse elementer, der indenfor Ayurveda benævnes Kapha, Pitta og Vata.
I løbet af denne workshop, vil Maria dele viden om og give dig redskaberne til at blive klogere på din sammensætning, dine styrker og udfordringer, bl.a. ved at tage din Ayurveda-type test.
Rigtig god fornøjelse med dette dyk ind i dit vidunderlige, indre univers, Maria glæder sig til at guide dig 🙂