DE UNGES TRIVSEL – HOLISTISKE REDSKABER DER GØR FORSKEL

Ayurveda favner jo hver enkelt unikke person og ved fx. at se på hvilke ubalancer de unge har, kan vi give dem redskaber, der kan bruges i deres hverdag for at skabe balance i krop og sind.

Unges trivsel. Det var et tema i valgkampen og et emne der i øjeblikket fylder hos mange, især hvis man har børn eller har tæt kendskab til unge. Og tallene understøtter det stigende fokus på trivsel – i den sidste nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen kom det frem, at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16-24 rapporterer dårligt mentalt helbred og over halvdelen af de unge kvinder oplever at være stressede.

Men hvad er det, der presser de unge så meget i dag? Og hvad kan vi gøre, set ud fra et holistisk og ayurvedisk synspunkt? Vi har talt med Nina Østergaard Riisager, der er Ayurvedisk livsstils- og sundheds konsulent, og som til dagligt arbejder med unges trivsel i Egedal kommune.

HVOR KOMMER DET FRA?
Unge og trivsel er blevet et fænomen, som især under en lang periode med hjemmeskole under Covid-19 fik et forhøjet fokus, men det er også blevet tydeligt, at der idag er flere faktorer, der spiller ind – bl.a. vores nye digitale virkelighed:

“Unges mistrivsel ser jeg som et resultat af mange faktorer. Den kultur vi lever i, hvor alle skal præstere, det skal gå stærkt og den måde, hvor alt udstilles på de sociale medier som et “glansbillede” eller som et lille glimt af liv – ikke det fulde billede. Mange føler også, at de skal “passe ind i en kasse”, og det at være sårbar, vise følelser og græde anser mange som en svaghed og lukker ned for sig selv for at virke robuste. Når vi gør så meget for at passe ind, så kommer vi længere og længere væk fra os selv og det skaber ubalancer, som igen skaber mistrivsel.”, siger Nina Østergaard Risager.

Nina arbejder med ungeforløb for teenagere, hvor hun med forskellige holistiske redskaber arbejder med teenagere i grupper, og netop fællesskabet ser hun som en vigtig del af, at hjælpe de unge:
“Det at være en del af en gruppe, at føle samhørighed tror jeg har stor betydning, og på de forløb, jeg afholder er vi 2 voksne og har maks 12 unge på holdet. Det har vi valgt, for at skabe trygge rammer, og så alle kan føle sig set og hørt. Vi kan dermed bedre “samle” dem op, der har brug for lidt ekstra nærvær og omsorg den pågældende dag”

ET GAMMELT SUNDHEDSSYSTEM FOR UNGE
Nina har flere holistiske uddannelser bag sig, og deler bl.a. sin viden om ‘at komme ned i kroppen’ via åndedræt og meditation, men taler også med de unge om, hvordan de kan forbedre deres daglige rutiner, så de kan få mere glæde og positiv energi. Især Ayurveda er ifølge Nina, et system, der kan gøre en forskel for de unge:
“Ayurveda favner jo hver enkelt unikke person og ved at se på fx. hvilke ubalancer de unge har, kan jeg give dem redskaber, som de kan bruge i deres hverdag for at skabe balance i krop og sind. Jeg kan se, at mange af de unge jeg har haft igennem mine ungeforløb de sidste 3-4 år har en form for angst og lavt selvværd – og efter blot 7 uger på forløbet, står de stærkere i sig selv”.
Feedbacken på de holistiske gruppeforløb er positiv – se her et udpluk fra Ninas klienter:
– Jeg er blevet mere modig og har fået mere selvtillid – Pige 13 år
– Få dårlige tanker til at forsvinde, at være mere rolig og have bedre tanker om mig selv – Pige 13 år
– Glæde og øvelser der kan hjælpe mig med at koncentrere mig – Pige 15 år
– Det har givet mig bedre tanker om mig selv. Jeg har lært hvordan jeg skal håndtere forskellige situationer som jeg ikke kunne før – Pige 13 år
– “Jeg er blevet gladere og jeg er begyndt at acceptere mig selv for den jeg er” – Pige 15 år

HVILKE REDSKABER VIRKER PÅ DÅRLIG TRIVSEL?
Nina mener at følgende er vigtig viden at give til de unge, for at støtte op om deres trivsel:
– åndedrætsøvelser
– udvalgte yoga sekvenser
– viden om søvn og hvordan den påvirker os
– snak om kost og hvad de skal gå udenom
– snak om bevidsthed, tanker og følelser
– tale ind i intuition, samt metoder til at aktivere det parasympatiske nervesystem
– darma – at vi alle har en livsvej, og at vi skal mærke efter, hvad der er den rigtige for os

“De unge skal vide, at livet går op og ned og det er normalt og helt okay. De skal vide, at de har et valg i enhver situation – også at “ikke tage et valg” er et valg. Det er dem, der vælger, hvordan de vil reagere i en given situation. Og så er taknemmelighed også et vigtigt redskab, der giver værdi i livet.”

Vil du være Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent ligesom Nina – så starter vi nye hold op hvert halvår her

Nina Østergaard Risager

Udover Ayurvedisk Sundheds og Livsstilskonsulent, er Nina Østergaard Riisager uddannet inden for yoga, mindfullness, NADA øreakupunktur og Access Consciousness Bars. Hun har sin private praksis Karmaveda og underviser gruppeforløb for teenagere i Egedal kommune.

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk