FIND DIN DHARMA/LIVSVEJ

Når vi kender os selv og kan mærke vores inderstes sjæls behov, så bliver vi også i stand til at vise verden, hvem vi er og hvad vi rummer. 

Mange af os oplever på et tidspunkt i livet at ende i en blindgyde, hvor vi sidder fast i en uddannelse, et forhold eller job, som vi ikke trives i. Nogle gange ender vi der, fordi det var forventningen fra vores omgivelser eller måske kunne vi ikke mærke, hvad det egentlig var vi selv ville. Ved at træne din evne til at mærke dig selv og dine inderste behov, så kan du finde din Dharma, din livsvej.

Hvis du for længe hænger fast i noget, der ikke gør dig godt, så kan du miste forbindelsen til dig selv og det kan i sidste ende føre til både fysisk og mental ubalance. 

DINE INDERSTE BEHOV VISER VEJ TIL DIN DHARMA

Det kan være indimellem være svært at skelne mellem, hvad vi har lyst til og hvad der er godt for os – det er nemlig ikke altid det samme. Især som ung kan det være svært at mærke forskel på de to ting. Når vi bliver ældre og kender os selv bedre, kan vi ofte lettere skelne mellem overfladiske og impulsstyrede behov og så vores inderste behov – og det som også er godt for vores balance. 

Et liv i balance handler om at øve dig i at lytte til dig selv og mærke dig selv.

Det er også på det stadie, at vi typisk oplever at to forskellige behov kan mødes og forenes i et fælles og at det vi har lyst til, er det samme som er godt for os, vores sundhed og endda dem omkring os. Når det sker lever vi vores Dharma, der i en Ayurvedisk kontekst kan oversættes til livsvej. Her kan du læse mere om Dharma.

FIND DIN DHARMA MED MEDITATION, YOGA OG REFLEKSIONSØVELSER

Både meditation og yoga er gode veje ind til dig selv. Her træner du evner til at mærke dig selv og øver dig i at finde vej ind til dine dybe behov og ønsker for dig selv. Her bliver du i stand til at møde dine inderste længsler og du får nemmere ved at skelne dem fra impulsstyrede behov og stimuli. En anden måde at træne din evne til at trænge ind til dine dybeste behov og indsigter er refleksionsøvelser. 

Lad dig guide af din Dharma og det som gør dig godt.

REFLEKSIONSØVELSE: FIRE SPØRGSMÅL, DER GUIDER DIG

Denne konkrete øvelse er jeg selv meget glad for og jeg vender ofte tilbage til den. Den består af fire forskellige spørgsmål og du kan sagtens stille dig selv de samme spørgsmål flere gang i livet. Du vil opdage at svaret og refleksionerne forandrer sig alt efter, hvor du er på din livsvej. 

Skriv meget gerne dine svar og tanker ned i fx en notesbog. Det hjælper dig med at fokusere, men det er også lærerigt at bevæge sig tilbage og se forskellige svar og refleksioner på de samme spørgsmål. Du kan med fordel gentage øvelsen med et par ugers mellemrum. Det er med til at holde dine refleksioner i gang og du vil sikkert opleve, at du kommer dybere for hver gang, du laver øvelsen.

Svaret er i sig selv ikke det vigtige – det er selve tankeprocessen fra spørgsmål til svar, som rummer indsigt.

1. Hvilke gaver har jeg med mig?
Gaver kan både være særlige evner du har fra naturens side, fx. relateret til din Dosha type. Det kan også være noget bestemt, der føles let for dig og falder dig nemt. Fx bestemte typer opgaver eller situationer, som du er særlig god til at håndtere. Det kan også være særlige gaver eller evner du har med fra opvækst, uddannelse, eller dit arbejdsliv. Måske er du rigtig god til at lytte til andre mennesker, sætte nye projekter i gang eller noget helt tredje.

2. Hvad har været svært i mit liv, men som jeg har lært af?
Tænk over eksempler på erfaringer i dit liv og hvor du oplever, at du har fået noget med dig ­– også selvom det var svært. Det kan være oplevelser eller relationer, hvor du har lært noget af den vej, du er gået og de erfaringer, der fulgte med. Det kan fx være en skilsmisse, afsavn eller sygdom. Prøv at tænke på, hvilke gaver der fulgte med det, der var svært og som lærte dig noget nyt om dig selv.

3. Hvor har jeg været udfordret og kan hjælpe andre i dag?
Dette spørgsmål inviterer til nogle refleksioner over, hvad du har med dig, som du kan give videre til andre. Det kan fx være, at du kan bidrage med trøst, fordi du selv har oplevet sorg eller er god til at omfavne andre, fordi du selv har følt dig ensom.

4. Hvad giver mig glæde i min dagligdag?
Her må du meget gerne tænke ud over dit job. Det handler nemlig også om, hvad der giver dig glæde, når du har fri. Hvad er det for nogle aktiviteter, der gør dig glad i dit liv. Det kan være alt fra sysler i haven, til en god bog, kulturoplevelser eller tid og samtaler med dine børn eller mennesker, der inspirerer dig.

Lav gerne øvelsen med jævne mellemrum og du træner din evne til at mærke dig selv og din Dharma. Du kan også træne din evne til at se din livsvej gennem de små Dharmiske valg, du træffer hver eneste dag. Find inspiration her.

Lad hele dit liv blive en meditation. 

Givet i kærlighed
Maria <3

Lige nu: særlig mulighed for at arbejde med din livsvej

Tag med på en eventyrlig rejse ind i hjertet af The Hero’s Journey med forfatter, mystiker, podcastvært og spirituel underviser, Nana Askov.

Nana Askov er bogaktuel med den første bog på dansk om The Hero’s Journey: “DIT KALD – The Hero’s Journey: 12 trin, der tager dig ud på din personlige helterejse”

Mange har en længsel efter et liv med mere mening. Noget større. At træde ind i en helterolle og opleve, at vi kan gøre en forskel. Nana Askov har hjulpet mange hundrede mennesker til at finde deres kald og leve efter det. Velkommen til et foredrag fyldt med helte-mod og eventyr.

Afholdes i NAYA Nivå, Lyngebækgårds Allé 6, 2990 Nivå

Læs mere om Nana Askov her.


Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk