Nature to your rescue! | Nordic Academy of Ayurveda

Nature to your rescue!

Vi befinder os i en krise, som de fleste er enige om, reflekterer menneskehedens nuværende tilstand, hvor vi mere end nogensinde er fjernet fra naturen.

Naturen er IKKE noget ydre, naturen ER os! Når vi i stigende grad fjerner os fra naturen, lever i unaturlige omgivelser, fylder os med unaturlige stimuli og næring, så mister vi kontakten til vores grundlæggende livsenergi og sunde tilstand.

 

Hvad kan du gøre lige nu?

Mærk dig selv: Brug tid hver dag på at trække sanserne tilbage, finde ro indeni og mærke dig selv. Lad mig gerne dig til taknemmelighed over livet, præcis som det er lige her.

Dyrk naturen: Kom ud og gå. Lige nu springer foråret ud, og det at befinde sig i naturen er ren næring.

Indtag naturen: Naturen er et skatkammer, og alle naturlige råvarer har energi og vigtig information til vores kroppe og sind. Og nu har du forhåbentlig mere tid i køkkenet. Det er dog ikke nødvendigvis tidskrævende at leve naturligt, men det at prøve nye ting af kræver alligevel lidt overskud.

Nedenfor nævner jeg nogle gode råvarer og opskrifter til denne tid, der kræver Vata-balancering (i forhold til den uro, du måske oplever, samt store livs- og årstidsændringer), samt stimulering af immunforsvaret.

 

Drikkevarer til din dag


Citron:
Start dagen med varmt vand med citron, så stimulerer du allerede dit immunforsvar fra morgenstunden.

Ingefær, citron, honning drik: Kog frisk ingefær, skrællet og skåret i mindre stykker i en gryde i 10 min. Ingefær er et vidundermiddel, der både gavner vores fordøjelse og immunforsvar, og som virker godt på alle tre doshaer (med mindre du har stor grad af Pitta ubalance for eksempel høj feber, halsbrand, mavesyre angreb eller høj grad af indre inflammation). Hæld op i en kop og tilfør saft af 1/2 citron og 1 tsk honning. Honning virker anti-bakteriel, og har en varm, udtørrende virkning på organismen, som er god til at dræne ved forkølelser og slimophobning.

Muskatnødde drik: Til dig, der bliver ængstelig i denne tid, og/eller har svært ved at falde i søvn og sove natten igennem. Prøv varm mælk med 1/4-1/2 tsk stødt muskatnød. Brug den type mælk, du har det bedst med, uanset om den kommer fra koen eller planter.

 

Mad og til den søde tand

 

Suppe af gulerod, sød kartoffel, røde linser, gurkemeje og chili: Skyl og skrub ca 500 g gulerødder og 200 g søde kartofler. Hvis de er økologiske, så lad endelig skrællen sidde på. Skær dem i mindre stykker og kog dem sammen med 200 g røde linser i vand, så vandet dækker. Tilføj 2 tsk gurkemeje (enten frisk eller stødt) og evt lidt karry eller chili for ekstra smag. Lad det hele koge 15-20 min, og spæd undervejs til med lidt mere vand. Ønskes suppen mere cremet (især til Vata og Pitta typer), så tilføj de sidste 5 minutter 1/2 dåse kokosmælk. Når linser og grøntsager er møre, så blend suppen med en stavblender. Smag til med citronsaft.

 

Sund, sød kage: Personligt får jeg ofte en sød tand, når jeg er derhjemme og “hygger” med min familie. For at modvirke trangen til at købe chokolade eller slik hver dag, så har jeg bagt denne lækre, sunde kage, som hele familien kan spise af i flere dage. Der er masser af god næring, proteiner og fibre i, så du kan spise med visheden om, at du gør noget godt for din krop.

Mos 4 modne bananer med en gaffel, tilsæt 4 æg, 3 dl havregryn, 1 tsk salt, og 1 stk bagepulver. Bland godt sammen. Hak 100 g mørk chokolade og tilsæt dejen. Bag kagen i en form ved 180 grader i 25-30 min. Opbevares på køl i op til flere dage…

 

Få mere end 130 lækre ayurvediske opskrifter og meget mere i MER LIVSENERGI universet!

 

God fornøjelse med naturens healende skatkammer!

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 


Undgå feriefælden denne sommer?!

  Mange siger, der er svært at holde ferie og leve sundt samtidig!   Ferien er om hjørnet for langt de fleste af os. Man skulle tro, at det er den perfekte undskyldning for at leve balanceret, og tanke op på alt det gode: hyggestunder, inspiration, spændende oplevelser, nærende mad, livgivende motion og mental time-out. […]

Godt begyndt, halvt fuldendt…

Lad os indse det en gang for alle. Vi lever i en Vata-kultur og et Vata-klima. Så meget endda, at det kan være svært at mærke os selv og vores egen natur under denne subtile, bevægelige og kaotiske energi…   Måske tænker du, hvad betyder det? I traditionel ayurvedisk tankegang, skifter doshaernes dominans med årstiderne. […]