Ayurvedisk livsstil og yoga retreat | Nordic Academy of Ayurveda

Ayurvedisk livsstil og yoga retreat

TENERIFE 1.-8. MARTS 2020 (UGE 10)

 

Find tilbage til dig

Har du kørt i overhalingsbanen for længe og overhørt din krops signaler med det resultat, at du nu udfordres af livsstils ubalancer relateret til stress? Ønsker du tid, ro og redskaber til bevidst at lave en u-vending i dit liv i retning mod et sundere, mere harmonisk og bæredygtigt liv? Et liv, hvor du lever i harmoni med din krop og dine dybeste ønsker for dit liv?

Giv dig selv gaven af tid, nærvær, skønhed, varme, nærende mad og daglig inspirerende undervisning af ayurveda ekspert Maria Juhl i lækre omgivelser midt i bjergene på Tenerife! En uge til at nulstille systemet, så du kommer sundere og gladere hjem og med kufferten fyldt med brugbare redskaber til DIN hverdag!

Lær at LEVE mere

Den daglige undervisning vil indføre dig i ayurvedisk livsstil og indeholde daglig morgenyoga, åndedrætsøvelser, meditation, visualiseringer, visionsarbejde, nature walks og undervisning i ayurvedas principper, som du kan bruge i din hverdag. Der vil også være en udrensningsdag, hvor vi kun spiser en meget let kost.

Ayurveda er en holistisk sundhedsvidenskab oprindeligt fra Indien, men Maria underviser ud fra et moderne, nordisk perspektiv og tager altså højde for de udfordringer, vi typisk møder i den kultur og klima, vi befinder os i. Undervisningen er for alle og kræver ikke nogen særlige forudsætninger. Du behøver hverken være smidig, stærk eller kende til yoga og meditation!

Maria Juhl er certificeret indenfor yoga og ayurveda på Deepak Chopras universitet i Californien. Kursets indhold ligger sig op af temaerne i Marias bøger: “AYURVEDA – følg naturens rytme” og ”Lev Mere – Kæmp Mindre: Ayurvedisk livsstil i Norden”.

 

“Maria Juhl will basically educate you in how to achieve lasting health, life energy, balance and joy… With her books, Maria Juhl is spearheading a movement of holistic healing, health, well-being, and higher consciousness”

– Deepak Chopra. Forfatter, læge og rollemodel inden for holistisk sundhed.

 

Praktisk!

Vi bor midt i det storslåede naturområde Masca, som er beliggende i bjergene i det vestlige Tenerife på et hyggeligt yoga ressort. Vi spiser tre lækre, økologiske og veganske måltider om dagen, hvortil de fleste fødevarer er dyrket på grunden.

Jeg arrangerer turen i samarbejde med Bering Rejser, så du får den bedste og mest professionelle rejseoplevelse hele vejen igennem. Når du bestiller hos Bering er ALT inklusiv undtagen rejseforsikring, OG du er dækket af rejsegarantifonden.

Ved bestilling betaler du 1200 kr i depositum, og restbeløbet betales senest to måneder før afrejse – altså den 1. januar.

 

 

***********

 

SPANIEN DEN 30. SEPTEMBER – 4. OKTOBER 2020 (UGE 40)

Tag med på en forlænget luksusweekend i Sydspanien, med fokus på DIG og gode daglige rutiner.

 

 

 

Lær om og praktiser vejen til balance gennem den gamle sundhedsvidenskab ayurveda, sund vegetarisk kost, yoga, mindfulness, luksus hudplejeritual morgen og aften, velvære og ro i ekslusive omgivelser sammen med ayurveda ekspert Maria Juhl og skaberen af det ekslusive hudplejebrand MOL&B Copenhagen Tina Maria Madsen.

Vi bor i en skøn spansk villa i en dejlig beliggenhed med havudsigt og poolfaciliteter.

 

Typisk dagprogram (kan variere):

Morgenritual med MOL&B Copenhagens ekslusive hudplejeprodukter og powershake på egen hånd

Kl. 8.00: Powerwalk til vandet, badning, øvelser og meditation ved vandet v/ Tina Maria Madsen

Kl.10.00: Brunch

Kl. 11.00: Hygge, sol og pool samt mulighed for massage

Kl. 14.00: Eftermiddags snack

Kl. 15.00: Yoga v/ Maria Juhl

Kl. 17.00: Aftensmad

Kl. 20.00-21.00: Inspirationsoplæg og spørgsmål til reflektion. Forskellige emner fx. Ayurveda – følg naturens rytme, naturlig hudpleje med MOL&B Copenhagen, at skabe balance og mening i livet.

Om fredagen tager vi en lang vandretur i det smukke område, vi bor. Vi starter med yoga og brunch, inden afgang.

 

Pris 8000 kr. – inkl. i prisen:

* Dagligt program med powerwalk, yoga, mindfulness, vandretur samt inspirations oplæg til en sundere hverdag.
* 4 overnatninger i delt dobbeltværelse
* Daglig brug af hele MOL&B Copenhagens lækre hudpleje serie
* Powershake, brunch, eftermiddagssnack og aftensmad, samt kaffe og the hver dag (måltider på restaurant er ikke inkluderet)
* Adgang til pool
* Goodiebag med MOL&Bs multi-functional body & face oil, Maria Juhls bog AYURVEDA – følg naturens rytme og en smuk notesbog.

 

Dette skal du selv sørge for:

* Flybillet
* Transport til og fra lufthavnen i Malaga – ca 45 min. Vi er gerne behjælpelige med at sørge for taxa, der kan afhente og bringe jer * til villaen – pris €50 pr. person (ved min 2, der følges)
* Rejseforsikring
* Hvis du ønsker at spise frokost eller aftensmad på restaurant i byen, er dette ikke inkluderet i prisen.

 

Praktisk info:

Luksusweekenden starter onsdag den 30. september kl. 15.00 med tjek ind, yoga og aftensmad. Weekendens indhold afsluttes søndag den 4. oktober efter powerwalk og brunch kl. 11.

Du er velkommen til at blive lidt ekstra, hvis det passer bedre med dit fly.

Du modtager mere info om dagsprogram, villaens adresse, booking af taxa mm., når vi nærmer os.

Der er kun 6 pladser på dette ekslusive retreat. Der er 3 dobbeltværelser med eget bad og toilet, og altså ikke mulighed for eneværelse.

 

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at betale 1. rate på 4000 kr.* her.

2. rate betales 2 måneder inden afrejse. Du får særskilt besked og konto nr. hertil.

* Ved afbestilling tilbagebetales 1. rate ikke, men du er velkommen til at finde en anden, der kan rejse i stedet for dig.

 

Udtalelse tidligere deltagere

“Først tusind tak for dig og et fantastisk retreat:)

Jeg valgte, at tage med på dette retreat for at give mig selv en gave, efter et forløb med stress i slutningen af 2016 – og sikken en dejlig gave jeg fik.

Jeg har haft en fantastisk uge, hvor jeg er blevet meget klogere på mig selv. Jeg føler mig energifyldt, glad og sund. Det har været en uge med tid til fordybelse og reflektion, hvor jeg har fået gjort op med nogle gamle tankemønstre og vaner, hvis eneste formål var, at hindre mig i at levet et liv i glæde.

Maden og omgivelserne var smukke og skønne, helt igennem fuldstændig optimale.

Retreatet har været særligt brugbart for mig, fordi der hele vejen igennem var en rød tråd. Vi startede med at finde ind til kerne i os selv, mærke efter og give slip/udrensning, og dernæst tid til genopbygning, finde ønsker for fremtiden og manifestation af disse. Alt dette i samklang med yogatræning, afslapning, åndedrætsøvelser, meditation og praktiske øvelser, tid til fordybelse og reflektion, gjorde at alt blev meningsfyldt og udviklende.

Det vigtigste jeg har taget med hjem er, at jeg føler mig energifyldt og livsglad, samt har jeg en indre ro og balance. Skulle det ske, at jeg oplever ubalance, har jeg også fået redskaber, så jeg kan finde min balance igen. Jeg er blevet klogere på en sund livsstil, som jeg er ved at implementerer i mit liv:-)”

Sanne

 

“Retreat med Maria er den bedste gave, man kan give sig selv. Der blev skabt tid og rum til at lære sig selv bedre at kende og finde frem til den udgave af Mette, som jeg gerne vil være. Yoga, ayurvedisk livsstil og Maria er den perfekte kombination til et nyt indspark i sit liv. Jeg går konstant rundt med et kæmpe smil på læben og stråler efter denne fantastiske oplevelse og føler mig i langt højere grad i balance med mig selv.” 
Mette