En skål med rødbedesuppe med blomster som topping

Rødbedesuppe med chili + pære

Det er koldt uden for og det kalder på simremad og supper!
Vi har en treat til dig – en opskrift som vi elsker og som er dejligt nærende og groundende for denne årstid – og især god for Vata og Kapha typer:

INGREDIENSER
2 store rødbeder
3 gulerødder
3 store kartofler
En sjat kokosolie
2-3 små pærer
1 l. Vand
2 bouillonterning
1-2 chilier (eller 2 tsk chiliflager)
1/4 l. soyafløde
Salt & peber
Creme fraiche (ikke under detox eller til Kapha)
Frisk estragon

FREMGANGSMÅDE
– Skær rødbeder, gulerødder og kartoffel i mellemstore tern
– Steg dem i en god sjat kokosolie i en stor suppegryde
– Skær pære i større tern, og tilsæt dem i gryden
– Tilsæt ca. 1 liter vand + bouillon, og lad det koge under låg
– Efter 20 min. kogetid tilsættes hakket/tørret chili
– Tilsæt ca. 1/4 liter soyafløde, og lad det lige koge op.
– Tag gryden af varmen, og blend suppen med stavblender
– Når alle klumper er blendet, koges suppen kort op igen
– Smag til med salt og peber
– Servér med en klat creme fraiche og lidt urter, f.eks estragon, på toppe

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk