Sådan holder jeg balancen i efteråret! | Nordic Academy of Ayurveda

Sådan holder jeg balancen i efteråret!

Skab balance i efteråret!

Selvom vi nogle gange har fine temperaturer i de første efterårsmåneder, så sker der alligvel et markant skift i naturen. Alt det, der har blomstret og stået i flor begynder at “dø”. Vi mennesker har potentialet til også at foretage livgivende skift netop nu, men det er vigtigt, vi bevarer balancen i overgangen. I ayurvedisk optik bør vi dyrke vata-balance netop nu. Det handler om regelmæssighed i livet, ydre og indre varme, og at bevare vores grounding, altså indre stabilitet, gennem for eksempel meditation og masser af hvile og god søvn…

 

Jeg bliver ofte spurgt, hvad jeg selv “gør” og indtager for at booste mit immunforsvar netop i denne omskiftelige sæson. Jeg har derfor valgt dels at vedlægge en stabiliserende meditationsøvelse og dels at tage et billede af de produkter, jeg pt selv indtager. Det er ikke en reklame, jeg bliver betalt for, men ment som inspiration til dit liv.

Foruden at indtage, hvad ud ser på billedet, så er jeg lige nu ekstra opmærksom på at komme i seng til ayurvedisk tid kl. 22, at komme op til min morgenpraksis med 10 minutters yoga og 15 minutters meditation hver morgen, og at tillade mig selv ikke at være ligeså aktiv og produktiv, som de sidste par måneder. Læs mere om daglige ritualer i min nye bog!

Energien er på retræte, og jeg respekterer dette ved at holde flere pauser, gå flere ture og spille spil med min familie og mig selv (jep, vi har købt et fantastisk terningespil kaldet Clever, som er super sjovt solo). Og ja det bliver også til mere underholdning i fjernsynet, men det overgiver jeg mig også til.

 

Dette indtager jeg dagligt:

  • Jeg starter hver morgen med varmt vand med lidt ingefær og citron. Når jeg mærker optræk til forkølelse, så koger jeg ingefæren i små stykker i en gryde, og drikker det som te iblandet saft fra en halv citron og en tsk honning – flere gange dagligt.
  • Det immunstyrkende vitamintilskud Xtend med 23 essentielle vitaminer, mineraler, phytonutrienter og betaglucan
  • Omega 3 olietilskud, der sørger for optimal fedtsyrebalance, og afhjælper inflammation, som følge af for store mængder omega 6. Styrker hjernen, hjertet og immunforsvaret. Læs evt mere her.
  • Aloe vera tilskud, som styrker min fordøjelse og slimhinder. Dette tager jeg ikke altid, men har gjort det over sommeren, som følge af candidakur og allergi, samt netop nu, hvor min fordøjelse udfordres.
  • Ekstra C-vitamin – dette tilskud er helt naturligt og kommer fra bær og hyben.
  • Echinacea spray, når det kradser i halsen eller forkølelsen banker på. Solhat er naturens antibiotika!
  • Endelig får vi lækker måltidskasse fra årstiderne, som sikrer sunde råvarer med hovedvægt på årstidens grønt!

 

Start din dag med 10 minutters fokus på åndedræt:

 

Jeg vedlægger en guidet øvelse, som kan støtte dig til at finde din indre ro og stabilitet netop nu!

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Undgå feriefælden denne sommer?!

  Mange siger, der er svært at holde ferie og leve sundt samtidig!   Ferien er om hjørnet for langt de fleste af os. Man skulle tro, at det er den perfekte undskyldning for at leve balanceret, og tanke op på alt det gode: hyggestunder, inspiration, spændende oplevelser, nærende mad, livgivende motion og mental time-out. […]

Godt begyndt, halvt fuldendt…

Lad os indse det en gang for alle. Vi lever i en Vata-kultur og et Vata-klima. Så meget endda, at det kan være svært at mærke os selv og vores egen natur under denne subtile, bevægelige og kaotiske energi…   Måske tænker du, hvad betyder det? I traditionel ayurvedisk tankegang, skifter doshaernes dominans med årstiderne. […]