Styrk din fordøjelse | Nordic Academy of Ayurveda

Styrk din fordøjelse

– inden julen smadrer den!

 

Når jeg fortæller andre om, hvad jeg laver, så går der ofte ikke særlig lang tid, før de begynder at fortælle mig om deres fordøjelse. Selvom det kan synes pudsigt at have den slags snak, så er det faktisk rigtig relevant set i et ayurvedisk perspektiv. Ayurveda fortæller os at kvaliteten af vores fordøjelse er altafgørende for kvaliteten af vores immunforsvar og sundhed på en større skala.

 

Den indre ild

Agni, som ayurveda kalder den indre ild, der er ansvarlig for vores fordøjelse, skal helst brænde regelmæssigt og uforstyrret – dvs hverken for kraftigt eller for svagt. Og hvordan ved man så, om ens indre ild er i balance?

Det er den, hvis du kan svare ja til disse udsagn:

 

  • Jeg føler mig let og energisk efter et måltid
  • Jeg går regelmæssigt på toilettet – min. en gang om morgenen (og for mange flere gange i løbet af dagen)
  • Jeg har en uafbrudt energi dagen igennem
  • Jeg har indre drive, hvilket blandet andet betyder, at jeg handler på de ting, jeg sætter mig for

 

Tegn på at du har for meget gang i det indre bål ses blandt andet ved mavesyre angreb, sure opstød, diarre eller mange daglige toiletbesøg. En for svag indre ild kan opleves som træg fordøjelse med få toiletbesøg, luft i maven, følelsen af tyngde eller energitab efter spisning eller hård mave.

 

Hvad gør jeg så?

Hvis din fordøjelse ikke er tip top lige nu, så vil jeg invitere dig til at give den ekstra kærlig opmærksomhed inden julen sætter ind. I december går de fleste af os på autopilot. Det vil sige, at vi pludselig spiser og drikker ting og sager, som vi ALDRIG ville spise og drikke – i hvert fald ikke i de mængder.

Hvis vi skal overleve julen på en god og kærlig måde, så handler det BÅDE om, at vi mærker os selv dybere og derfra kan træffe bevidste, kærlige valg OG om at styrke vores fordøjelse, så den kan holde til strabadserne.

 

Læs mere om at styrke fordøjelsen her!

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Nature to your rescue!

Vi befinder os i en krise, som de fleste er enige om, reflekterer menneskehedens nuværende tilstand, hvor vi mere end nogensinde er fjernet fra naturen. Naturen er IKKE noget ydre, naturen ER os! Når vi i stigende grad fjerner os fra naturen, lever i unaturlige omgivelser, fylder os med unaturlige stimuli og næring, så mister […]

Moderskabet som yoga

Om få måneder drager min ældste søn på efterskole. Han har, på hvad der føles som kort tid, udviklet sig fra at være et menneske, der var dybt afhængig af mig, til at være en smuk, selvstændig ung mand. I mit inderste ved jeg, at ALT er, som det skal være, og at evolutionen går […]