Udrensning ifølge ayurveda | Nordic Academy of Ayurveda

Udrensning ifølge ayurveda

 

Ayurveda nævner særligt overgangene forår og efterår som gode tidspunkter at lave en indre udrensning!

Men hvorfor behøver vi overhovedet udrense, og hvordan gør man?

 

Jeg har fornylig erkendt endnu en gang, at jeg selvfølgelig bliver nødt til (læs: har lyst til inderste inde) at tage min egen medicin. Jeg troede egentlig, jeg ville springe udrensningen over denne sæson. Jeg følte mig vist lidt for magelig. Havde gode undskyldinger som: Jeg lever da ret sundt til daglig og Det har jeg ikke tid til. Måske kender du dem?

Men jeg må også indrømme, at når jeg ikke laver mine to gange detox årligt, så har jeg en tendens til at ophobe fedt forskellige steder på kroppen, og udvikle mere appelsinhud…

Måske kan genkende det? Måske synes du, jeg er lidt fanatisk? Jeg er jo på ingen måde overvægtig og ja, jeg kunne bare slå det hen med, “jeg er jo også 40 år, så det er helt normalt”. Men det er lige netop det, jeg ikke ønsker. For vi bliver det vi tænker, og tænker jeg, det er normalt, og jeg derfor bare vil være “normal”, så begynder det at gå ned af bakke for mit helbred.

I stedet betragter jeg min krop, som en god allierede, der kærligt fortæller mig, når den har brug for positiv action. Og udrensning er en selvkærlig handling for mig, som i øvrigt ikke er svær eller pinefuld. Jeg synes selv, den ayurvediske udrensning, jeg bruger, er blid, effektiv og lettilgængelig, og jeg har lavet en lille video til dig om emnet! Måske vil du være med?

 

Ayurvedisk detox kort fortalt

Spis rent og let mandag til fredag, hvor du udelader kød, alkohol, kaffe, mælkeprodukter, brød, sukker og tilsætningsstoffer. Spis og drik så vidt muligt varmt, da det er mere nærende og letfordøjeligt for kroppen.

Ønsker du en udvidet dybere udrensning (anbefales min. en gang om året), så laver du en juice- eller suppe-fastedag lørdag, og bruger søndag til langsom genopbygning – igen kun med den mad, jeg anbefaler i videoen.

 
Derudover anbefaler jeg i din detox-uge

* Yoga, åndedrætsøvelser og anden motion
* Gå i (infrarød-)sauna og/eller dampbad, hvis og så meget som muligt
* Modtag gerne massage eller zoneterapi
* Meditation, lad mig guide dig!
* Udrens med epsomsalt fredag aften for dig, der vælger den udvidede udrensning. Læs evt mere om fremgangsmåden for den udvidede udrensning her!

 

Tag med på ayurvedisk livsstil & detox uge på Tenerife den 1.-8. marts 2020! 

 

God fornøjelse med din selvkærlige uge – jeg glæder mig til min <3

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 


Rens sindet med et MANTRA

Vi har alle hørt ordet og har en fornemmelse af, hvad det betyder… Men hvorfor skal vi bruge et MANTRA, og hvordan gør man?   Den ayurvediske livsstil handler om at holde krop og sind “fit for fight”, sådan lidt populært udtrykt. Når vores krop og sind er i balance, så undgår vi sygdomme og […]

Ayurvedisk nytårskur!

Et nyt årti er netop startet… Hvilket mere magisk tidspunkt at søge ind og blive mere bevidst om den dybere mening med dit liv, og dine vigtige næste skridt på rejsen…   Kom med til AYURVEDISK NYTÅRSKUR på videoen herunder!     Lav dit visionboard derhjemme efter nytårskuren Jeg anbefaler du laver et visionbord over […]