Spicy karrysuppe! | Nordic Ayurveda

Spicy karrysuppe!

En stor del af Ayurvedisk kost er varme, mættende supper med masser af gode krydderier og grøntsager.

En god varm og let spicy ret som denne er perfekt til at balancere de kolde doshaer – vata og kapha – i vintermånederne.

For mange af os nordboer, så er det meget mere fordøjelses-venligt med mad, som denne krydrede karrysuppe end rugbrødsmadder eller kolde salater, især når vejret er svingende som nu (eller altid?).

Måske har du også lyst til at prøve denne ayurvediske opskrift?

 

KRYDRET KARRYSUPPE MED KIKÆRTER

250 gram perlebyg

1 terning grøntsags bouillon

2 spsk olie

1 zittauerløg

1 fed hvidløg

250 gram svampe

2 røde peberfrugter

1 spsk. Karry (tør)

2 spsk. Karrypasta (Du skal muligvis bruge mere)

2 dåser kokosmælk

2 dl vand

1 tsk. Chiliflager tørrede eller friske

200 gram udblødte, kogte kikærter

Pynt med en masse dejligt grønt som rucola, persille eller koriander!

 

****

Start med at hakke løgene fint i små tern. Pres eller hak dit hvidløg og sæt begge ting til side.

Skyld og skær champignoner ud i mundrette bidder.

Find en stor gryde frem og lade den blive varm sammen med olien. Åben imens dine to dåser med kokosmælk og find 2 dl vand frem (eventuelt med bouillon). Sauter dine hakkede zittauerløg og tilsæt først den tørre karry og derefter karrypastaen. Når karryduften begynder at brede sig, kan du putte champignonerne i og røre rundt. Det er vigtigt, at karryen ikke brænder på. Nu hælder du kokosmælk og vand på, mens du rører rundt så kokosmælken smelter helt sammen med retten.

Tilsæt chiliflager, hvidløg og smag eventuelt til med ekstra karry.

Imens suppen står og hygger sig, sætter du perlebygen over efter anvisning på posen. Retten kan snildt serveres sammen med ris, bulgur eller helt for sig selv. 

Skær nu peberfrugten og tofu i mundrette bidder og put dem i suppen sammen med de kogte kikærter 2 minutter, før du tager den af varmen. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruge i din suppe, så du kan derfor skræddersy indholdet efter din smag!

 

Velbekomme!