Om få måneder drager min ældste søn på efterskole. Han har, på hvad der føles som kort tid, udviklet sig fra at være et menneske, der var dybt afhængig af mig, til at være en smuk, selvstændig ung mand. I mit inderste ved jeg, at ALT er, som det skal være, og at evolutionen går sin gang og er god. Men tænker jeg tilbage på Silas’ barndom, og ser (indre) billeder derfra, så bliver jeg blød og sårbar indeni og tårerne triller. Ja, selv hans dejlige lillebror Eske er på vej ind i sine teenage-år og kigger stort set heller ikke tilbage længere, når han går ud i verden…
Moderskabet (forældreskabet) handler om evnen til at give ubetinget og slip i rette tempo. Slipper vi for meget for hurtigt, er vores unger ikke klar og kan lide trauma eller svigt. Holder vi fast for længe, og nægter deres naturlige udvikling og udfoldelse (måske af frygt for at miste eller føle os uundværlige), så bremser vi dem i at være og blive “deres egne”. Og ikke to børn er ens, så vi kan ikke læse os til denne proces i en brugsanvisning.
Indenfor yoga findes fire retninger. De fleste af os kender til Raja Yoga, som er en spirituel praksis, der involverer yogastillinger og meditation. Der er en anden retning, som har optaget mig, siden jeg mødte yoga. Nemlig Bhakti Yoga, der er hengivelsens yoga. Når vi følger denne retning, vælger vi bevidst at ofre frugterne af vores handlinger til noget større. Det vil sige, at ALT i livet bliver en spirituel handling, fordi vi vælger at bringe os selv i spil, bruge vores evner og give til verden, uden at være tilknyttet til resultatet, og hvad der kommer retur til os.
Mange praktiserer (måske ubevidst) Bhakti gennem deres job. Det kan være sundhedspersonale, der giver alt for at hjælpe “fremmede”, som har brug for det. Modereskabet (forældreskabet) er ligeledes i bund og grund en uselvisk investering. Vi kan ikke forvente noget bestemt retur, men må igen og igen poste energi, kærlighed, tid, ressourcer og økonomi ind i vores børn.
Vi kan selvfølgelig håbe, at vores børn engang imellem kigger i vores retning, anerkender os, og sender kærlighed retur, men kræver vi det, så mistes hele pointen. Digtet nederst har inspireret mig, lige siden jeg blev gravid med Silas for 17 år siden.
Det, vi kan gøre, som forældre for at undgå at blive nostalgiske og holde fast i vores børn, er i stedet at holde fast i os selv og vores egen livsvej. Føles dit liv meningsfuldt, selv når dine børn ikke længere har (så meget) brug for dig? Eller selv hvis du ikke kan/vil have børn?
Har du ikke kontakten til din livsvej, vil jeg kærligt anbefale dig at trække sanserne tilbage, mærke dig selv, og kigge dybt indad.
Hvad gør dig glad? Hvor og i hvilke situationer føler du, at du kan gøre en forskel i verden?
Den 1. maj lancerer vi FUNDAMENTET FOR SUNDHED. Et Online Ayurveda Grundforløb, der giver dig alle de fundamentale redskaber til et sundt og meningsfuldt liv i balance. Du modtager trin for trin vejledning til, at få skabt en Ayurvedisk livsstil, der passer konkret til dig, så du ved hvilke daglige rutiner, hvilken motion, kost, søvnvaner og meget mere, der vil støtte dig resten af livet med vedvarende sundhed og balance for din unikke konstitution.
Jeg vil elske at støtte dig på din ayurvediske rejse
“Dine børn er ikke dine børn.
De er sønner og døtre af livet i sig selv.
De kommer gennem dig men er ikke dine.
Og selv hvis de bor med dig, tilhører de ikke dig.
Du må give dem din kærlighed, men ikke dine tanker,
fordi de har deres egne tanker.
Du må huse deres kroppe, men ikke deres sjæle,
for deres sjæle dvæler i morgenens hus
du ikke kan besøge, end ikke i dine drømme.
Du kan hige efter at være som dem, men prøv ikke
at gøre dem til dig.
For livet går ikke baglæns, det sidder heller ikke fast i igår…” (Khalil Gibran)