Hvad er dine planer for årsskiftet?
For mig er det vigtigste at gøre og fokusere på det, jeg ønsker mere af i 2018. Og helt ærligt, jeg ønsker ikke at være bedøvet af alkohol, tung og oppustet af mad, eller doven af at sidde til bords i det nye år.
I 2018 ønsker at være på dupperne med god og let energi. Jeg ønsker at mærke mig selv og dem, der virkelig betyder noget for mig. Mit fokus nytårsaften er derfor på let, sund mad, der ligger godt i min mave og giver energi. Tanker, som gør mig glad, og som bekræfter mig i det, jeg ønsker mig mere af. Ægte nærvær med dem, der betyder noget for mig. Samt plads til sjov og forskellige stimuli.
Min mand og jeg starter med lækker, hjemmelavet mad, stearinlys, øjenkontakt og at skrive vores intentioner ned sammen. Så mødes vi til meditation over årssiftet med andre hippier og ender med et glas champagne og nogle skøre, sjove danse til en abefest. Vi har aftalt at følge vores eget tempo og kun gøre det, der føles godt.
1. januar ønsker jeg at vågne op med et klart sind, et smil på læben og glæde over det år, der gik, og det der venter.
Når jeg fortæller andre om, hvad jeg laver, så går der ofte ikke særlig lang tid, før de begynder at fortælle mig om deres fordøjelse. Selvom det kan synes pudsigt at have den slags snak, så er det faktisk rigtig relevant set i et ayurvedisk perspektiv. Ayurveda fortæller os at kvaliteten af vores fordøjelse er altafgørende for kvaliteten af vores immunforsvar og sundhed på en større skala.
Agni, som ayurveda kalder den indre ild, der er ansvarlig for vores fordøjelse, skal helst brænde regelmæssigt og uforstyrret – dvs hverken for kraftigt eller for svagt. Og hvordan ved man så, om ens indre ild er i balance?
Det er den, hvis du kan svare ja til disse udsagn:
Tegn på at du har for meget gang i det indre bål ses blandt andet ved mavesyre angreb, sure opstød, diarre eller mange daglige toiletbesøg. En for svag indre ild kan opleves som træg fordøjelse med få toiletbesøg, luft i maven, følelsen af tyngde eller energitab efter spisning eller hård mave.
Hvis din fordøjelse ikke er tip top lige nu, så vil jeg invitere dig til at give den ekstra kærlig opmærksomhed inden julen sætter ind. I december går de fleste af os på autopilot. Det vil sige, at vi pludselig spiser og drikker ting og sager, som vi ALDRIG ville spise og drikke – i hvert fald ikke i de mængder.
Hvis vi skal overleve julen på en god og kærlig måde, så handler det BÅDE om, at vi mærker os selv dybere og derfra kan træffe bevidste, kærlige valg OG om at styrke vores fordøjelse, så den kan holde til strabadserne.
Læs mere om at styrke fordøjelsen her!
For nylig så jeg filmen om Whitney Houstens liv, og jeg har simpelthen nærmest ikke kunne ryste den af mig igen. Da jeg voksede op, var hun en af dem, jeg så op til. Med en fantastisk stemme, et smukt ydre og en karriere alle vel kan være misundelig på, ønskede jeg at være som hende. At se hende bag facaden og hvilket – undskyld sproget – lorteliv, hun levede, som afhængig af stoffer siden 12 år, har sat en storm i gang inden i mig.
Selvom vi vel alle efterhånden HAR fattet, at det at være berømt og rig ikke gør en lykkelig… Så er jeg alligevel rystet over, hvor mange af tidens forbilleder, der dør af “fejlmedicinering” (læs: misbrug af substanser for at kompencere for et ulykkeligt hjerte) i disse tider. Hvis jeg ikke husker meget galt, så er Michael Jackson, George Michael, Robin Williams, Prince, Heath Ledger, Philip Seymour Hoffman… med MANGE flere også i den kategori.
Det jeg reflekterer over er, hvordan vi mennesker i vores iver efter kun fremstille og mærke det pæne, smukke og nemme, gemmer alt andet væk ved at se op til glansbilleder. Personer, som i virkeligheden er alt andet end glansbilleder. Vi begynder at lave os selv om og ligne dem, vi ønsker at fremstå som, i det små med make-up, designertøj, retoucherede fotos, og bevæger os måske over i kosmetiske operationer og såkaldte “recreational drugs”, som skal gøre os mere selskabelige og socialt accepterede… I stedet for bare én gang for alle at vise verden, hvem vi er!!
Der er for eksempel mange, der tror, jeg er gravid, når de ser min helt naturlige mave efter to graviditeter og på vej mod 40 år. Hvis jeg skulle følge tidens tendens, så lå jeg og tog mavebøjninger hver dag eller fik suget fedt væk, men fandme NEJ!!! Det, der er usundt, er at tro, at vi ikke er gode nok, pæne nok, kloge nok, succesfulde nok, som vi er. Og nej at acceptere og elske os selv er ikke det samme som at lade stå til og æde kager på sofaen – tværtimod! For når vi virkelig elsker os selv, så fodrer vi vores krop, men også vores sind og vores sanser med ALT det bedste. Vi træffer de valg og bruger tid på lige præcis det, der gør os lykkelige.
Og lad os lige slå fast igen, det gør os fandme ikke lykkelige at være berømte, have slank mave eller den helt rigtige kæreste, hvis vi ikke mærker os selv og er taknemmelige for den, vi dybest set er!!
Den overbevisning, der gør os mennesker mest ulykkelig, er idéen om, at vi ikke ‘burde’ have udfordringer, problemer, kvaler, sorger, men at vi i stedet hele tiden skal vise det pæne og have det godt. Måske projicerer jeg bare og er den eneste, der oplever dette, måske du også kan kende nogle af disse tendenser i dig?
Første skridt til healing er at kigge på alle de mennesker, du ser op til, og forstå (helt inde i hjertet), at de hverken er mere eller mindre værd end dig. At de ikke er mere særlige eller lykkelige, men også blot følger deres livsvej ligesom, du gør.
Og dernæst så stole på, at du er elskværdig lige præcis, som du er. At du ER nok, HAR nok og at lige præcis det, du har at tilbyde verden, er noget værd! Lad være med at vente på at du bliver berømt, får penge, den rette kæreste eller den skønhedsoperation, der gør din krop perfekt, med at være lykkelig og taknemmelig for dit liv.
Kig i stedet efter og skab det liv, der giver DIG mening og indre balance<3
Kig dig omkring. Jo, gør det nu… Alt hvad du ser, fornemmer, mærker, hører, smager og lugter er en del af dig. Verden, som du sanser den, ER dig!
Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfatter ting anderledes end folk omkring dig? Har du oplevet at gå fra et møde med en anden person, for senere at finde ud af, at I har taget noget helt forskelligt med fra mødet? Har du tænkt over, at ti forskellige mennesker ville beskrive foreksempel et billede på ti forskellige måder?
En af de gamle vediske tekster fra Indien, som yogafilosofien bygger på, udtrykker det således, “Du er ikke i verden, men verden er i dig”. Det vil med andre ord sige, du ikke er en lille løsrevet del af helheden, du ER helheden. Virkelig at erfare dette – og ikke blot forstå det med hovedet – er hvad yoga og livet handler om. Når vi bevidst favner ALT omkring os, som en del af os selv, så transformeres virkeligheden og vi erfarer, hvad alle spirituelle retninger taler om, ENHEDEN. Vi kan dermed stoppe med at være mistroiske overfor andre, frygtsomme for det ydre og bekrige hinanden, for vi erkender, at alt hænger sammen, at alt er ét.
Måske oplever du ikke umiddelbart dig selv, som et spirituelt væsen, hvis dybeste grund til at være her er, at opnå selv-erkendelse? Men jeg tror, du ligesom alle andre søger. Søger det der giver dig følelsen af at være hel, i balance, tilfreds med nuet, eller hvad end du vælger at kalde det?
Jovist vi kan dække vores medfødte drive og ambition mod sandheden til med ydre, materielle mål, som job, sociale relationer, forbrug og underholdning, men vi ved også inderst inde, at de glæder ikke varer ved. At det – helt ærligt – er ligesom at tisse…. Og snart søger vi igen; ny kæreste, ny garderobe, større lejlighed eller mere i løn. Hvis du kan nikke genkendende til denne søgen, så tag med mig på en indre rejse mod helhed. En rejse som starter med – det vi i vesten kalder yoga – nemlig de fysiske stillinger. De fysiske stillinger, som ligner gymnastik (lidt), og som mange tænker er for ‘nemme’ til at kunne give noget af værdi. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden.
Inden for yoga er de fysiske stillinger et redskab til at lære dig selv, din krop og dens grænser og behov at kende. Ja mere end det, de er en direkte port til glimt af helhed og transformation af dine omgivelser. Yoga starter med opmærksomhed, væren og den fulde accept af dig selv. Og når vi er tilstede i vores krop og liv på den måde, så forvandles livet fra modstand til flow og vidunderlige muligheder og masser af støtte dukker op… Lyder det skørt eller abstrakt?
Start med programmet herunder og meld dig ind i MER LIVSENERGI universet, hvis du ønsker mere, hvor jeg løbende frigiver nye yoga sessioner. Det vil sige, du kan være med fra lige der, hvor du er.
Det bliver IKKE svært, for yoga handler i virkeligheden om de mest fundamentale og simple ting, som vi alle mestrer, blot fordi vi er i live; åndedrættet, de kropslige sensationer, de simple bevægelser og den indre opmærksomhed. Lad mig gentage; alle kan være med og der er intet, du skal opnå eller præstere.
Jeg håber, du vil være med, og du kan starte lige nu med at reflektere over følgende:
Hvordan ser din ydre – og dermed indre – verden ud lige nu?