Når vi kommer til skade oplever vi fysisk smerte…
Når vi bliver kede af det oplever vi psykisk smerte…
Nogle gange vil smerten ligesom ikke slippe og den bliver kronisk…
Jeg har selv levet med konstant smerte den sidste halvanden måned.
Det er aldrig sket før, at jeg over så lang tid har følt smerte – på alle tidspunkter af døgnet… Det har givet mig god tid til at mærke ind i og reflekterer over smertens væsen, hvad den gør ved os, og hvordan vi (eller i hvert fald jeg) prøver at undgå den på utallige måder.
Jeg har haft uorden i mine nerver i nakken, højre skulder og arm. Det har absolut været værst, når jeg sad (og mediterede) og skulle sove. Paradoksalt nok, der hvor jeg tidligere altid har kunne finde ro og afslapning, har det nu været allermest smertefuldt og konfronterende for mig…
Jeg har på egen krop opdaget den ayurvediske sandhed, at smerte kommer og forstærkes af Vata-ubalance. Jeg har haft ALT for travlt denne vinter. Jeg har haft travlt med gode og nødvendige ting javel, men har simpelthen haft for meget at lave, og det betaler jeg for nu. Også følelsesmæssigt har jeg følt mig presset blandt andet på hjemmefronten med en teenage-søn, der løsriver sig (arv det gør ondt), og en mor, der igen og igen bliver indlagt. Jeg har på daglig basis oplevet, hvordan smerterne tager til og forstærkes, de dage jeg presser mig selv og ikke får mine nødvendige pauser.
Smerte opnår nemlig når vi kommer væk fra vores vante rutiner og presser os selv enten fysisk eller psykisk ud over vores grænser. Dette er jo også tilfældet under en ulykke eller livskrise, hvor vi fra det ene øjeblik til det næste overvældes af smerte, fordi vi er langt over vores smertegrænse. Men vores grænser er meget forskellige alt afhængig af vores dosha-konstitution (læs mere og find din konstitution her).
Det har taget mig år – og jeg er stadig i processen – at acceptere, at jeg med min vata-pitta natur, har en tendens til at presse mig selv (pitta), men simpelthen faktisk har en ringe stamina og lav smertetærskel (vata). Det lyder måske som et negativt træk, men faktisk har min lave smertetærskel også mange positive konsekvenser. For eksempel bliver jeg ikke hængende i arbejdssituationer, relationer, diæt eller andet, som ikke føles godt og nærende. Af natur vil jeg hellere søge videre og prøve nye ting af end at løbe mod stormen.
Ayurveda og det at forstå sin egen konstitution er for mig nøglen til dyb selv-accept og deraf evnen til faktisk at turde stå frem og være den, det er meningen jeg skulle være: Nemlig ved at følge min livsvej…
I løbet af denne (på en måde forfærdelige) periode har jeg stillet mig selv nogle vigtige spørgsmål og blevet bedre til skarpt at prioritere min tid. Jeg har taget stort set alle sociale medier og email af min telefon, indført email fridage og sat flere fri eftermiddage i min kalender. Det er ligeså vigtigt at skemasætte pauser som aktiviter – i hvert fald i mit liv – for ellers glemmer jeg simpelthen at holde fri og nyde mit liv <3
Den rolige yoga har også klart været et værdifuldt værkstøj til at rumme smerten og bevæge mig med den. Jeg tror nemlig ikke, det hjælper at ligge stille.
Derudover har jeg gået intensivt til akupunktur, som plejer at hjælpe på mig, og været i forløb hos kiropraktor i 4 uger. Intet af dette gjorde den store forskel. Først da jeg fik anbefalet at prøve en nervemassør, som gennem en særlig massageteknik har “sat nerverne på plads”, er der sket en positiv ændring! Allerede efter først gang holdt min arm stort set op med at sove, og jeg kunne pludselig sove hele natten uden at vågne med smerter. Jeg har stadig i processen kunne mærke, at smerterne har taget til igen, de få dage jeg har været i gang fra morgen til aften uden pause.
Vata-balance blandt andet med pauser og yoga, samt rette støtte gennem massage har været min lindring. Hvad har hjulpet dig af med eller til at leve med smerte?
Kom til mine tips til Vata-balance her!
Den flere tusinde år gamle sundhedsvidenskab ayurvedas redskaber kan hjælpe os med at booste vores livsenergi og dermed styrke kroppens medfødte, selvhelbredende evner.
Ayurveda fortæller os, at der er seks stadier mellem den fuldkomne raske, vitale tilstand og den kronisk syge. Lever du i efter ayurvedisk livsstils principper, så vil du kunne bremse udviklingen af sygdom og aldring, idet du bevæger dig i den gode retning af disse seks stadier mod mere vital sundhed, kraftigere indre glød og større naturlig udstråling. Men det er ikke det samme, vi skal “gøre”. Ifølge ayurveda er der nemlig ikke to mennesker, der er ens, og derfor skal vi ikke bruge helt samme redskaber til balance. For at finde vej til din balance, så kan du tage en dosha test.
Et grundlæggende princip indenfor ayurveda er, at vi alle består af tre livsenergier, vata, pitta og kapha. Livsenergierne er forbundet med naturens fem elementer, jord, vand, ild, luft og æter, og binder os mennesker intimt sammen med naturen og dens rytmer. Vi fødes med en særlig grundkonstitution, kaldet prakriti, kombination af vata, pitta og kapha. Denne konstitution er grundlaget for vores krop, sind og personlighed i dette liv. Den er grunden til at nogle ting falder os let og andre ting svært. At vores krop og sind har nogle styrker og andre svagheder.
Nogle mennesker er meget æteriske og luftige. De bevæger sig, tænker og taler hurtigt. Disse er præget af vatas lette energi. Andre er præget af pittas ild. De brænder stærkt igennem med deres visioner og handlekraft. I mens andre igen er mere rolige, jordbunde og grundige i deres natur. De er domineret af kapha, som er forbundet med jord og vand. Elementerne påvirker vores potentielle balance og ubalance og hele den måde, vi er i verden. Når vores prakriti er i balance, så viser de positive træk sig. Vata-mennesker er begejstrede, livlige, slanke og har en fængende energi. Pitta er stærke ledere, ukuelige, intense og forførende i deres udstråling, imens kapha har en enorm sødme og tillidsfuldhed over sig.
Når vores ydre omstændigheder forandrer sig, og vi for eksempel oplever store skift, det kan være årstiderne, livskriser, pres på arbejdet eller derhjemme, så forskubbes vores balance, og vi kommer i ubalance.
Vatas ubalance ses ofte mentalt og følelsesmæssigt. Vi bliver ustabile følelsesmæssigt, ængstelige, energiløse eller også ophober vi måske luft – som kan ses som oppustethed. Pittas ubalance er forbundet med for meget ild. Syreophobning i kroppen, udslæt, eksem og inflammation i hud, led og organer. Kapha risikerer at stagnere og akkumulere både mentalt og fysisk. De bliver indelukkede, tager på i vægt og holder på affaldsstofferne i kroppen.
Foruden vores grundkonstitution, så opererer ayurveda derfor med begrebet aktuel tilstand, kaldet vikriti, som beskriver den ubalance, vi er i. Vores ubalance er ofte forbundet med en forstørrelse af vores allerede dominerende dosha, men faktisk kan ubalancen også godt hænge sammen med en af de andre doshaer. Det er derfor ikke helt simpelt at tage en dosha test, og jeg bliver ofte spurgt til, hvordan man udfylder den “korrekt”.
Hvis du vil have støtte til at tage din dosha test (prakriti og vikriti) og finde ud af, hvordan du lever i harmoni med DIN natur, så start eventuelt med at se videoen herunder, og kontakt Maria for 1:1 ayurvedisk livsstils forløb her.
Denne blog handler dog om, hvorfor vi på et dybere plan ønsker at være i balance og hvordan vores dosha/krop-sind konstitution altid støtter os på vores livsvej…
Hvorfor vil du gerne være sund og rask?
Alle søger vi det gode helbred og følelsen af lykke, men hvorfor egentlig? Hvorfor vil vi gerne være raske, vitale og glade?
Det spørgsmål kan besvares fra det negative perspektiv, hvor svaret måske vil hedde noget i retning af; fordi vi frygter at sygdom, mangel på energi og depression vil tage livet af os. Men jeg synes, det er uendelig meget skønnere at tage det livgivende perspektiv, som handler om det drive, vi har, for at lykkes i livet og kunne være noget for os selv og andre.
Når vi ser os selv og livet gennem ayurveda-briller, så forstår vi pludselig, at vi alle har nogle åbenlyse styrker og samtidig nogle tilsyneladende ‘sårbarheder’. Nogle opgaver og livsstile ligger lige til dit højreben, i mens andre vil kvæle din energi og livslyst. For mit eget vedkommende ved jeg, at når jeg engagerer mig i nytænkende projekter, bringer mennesker sammen og/eller kommunikerer omkring holistisk sundhed, så blomstrer jeg.
Men bliver jeg pludselig sat i en situation, hvor jeg skal stå for struktur, orden og for eksempel regnskab, så ændrer min energi sig så meget i negativ retning, at jeg næsten overvejer at slå mig selv ihjel. Det er selvfølgelig overdrevet og samtidig vil jeg sige, at jo bedre jeg lærer mig selv og min egen natur at kende, jo lavere bliver min tolerancetærskel overfor aktiviteter, opgaver og livsstil, der disharmonerer med min natur. Jeg kan kun leve ude af harmoni med mig selv ganske kort, før jeg bliver trist, irritabel, lav på energi og faktisk decideret sløj – fysisk og psykisk…
At opretholde sundhed og livsglæde handler i et ayurvedisk perspektiv om at holde de tre livsenergier (doshaer) vata, pitta og kapha i balance (læs mere om doshaerne her). Alt levende består af disse energier og dermed også alle os mennesker. Det, der gør hver enkel af os unik, er vores sammensætning af de tre doshaer – vores såkaldte krop-sind konstitution. Hvordan man holder de tre livsenergier i balance, har jeg skrevet en hel bog om og lavet et online kursus med støtte til. Den krop-sind konstitution, du er født med og som er din opgave at holde i balance, bærer nemlig nøglen til din sundhed og lykke, og mere end det: Din doshabalance fører dig i retning af din livsvej og gør dig til det menneske, du kom her til jorden for at være.
Vi skal selvfølgelig ikke alle kunne og være det samme, og derfor har vi også en forskellig konstitution. Din natur driver dig i retning af det, du er god til og som naturligt gør dig glad, og fører dig væk fra det, der gør dig stresset og deprimeret. Du kan simpelthen mærke det.
At kende til og stå ved din egen krop-sind konstitution ikke bare udvider din selv-accept og -kærlighed, men giver dig også et nyt grundlag at forstå – eller i hvert fald at acceptere andre ud fra.
Nederst finder du en video med bekræftende sætninger tilsat smuk musik og sang, som jeg har lavet i samarbejde med Kristian Thorsager. Vi håber musikken kan være med til at minde dig om, at du er UNIK og har en særlig vej her i livet.
Ferien går på hæld, og måske er det tid til at få kærligt fokus på din kost – og dermed dit helbred – i hverdagen?
I følge ayurveda er kvaliteten af din fordøjelse altafgørende for kvaliteten af din sundhed og livsenergi! Din fordøjelse er et produkt af mange ting, blandt andet den kost, du indtager, og den måde du strukturerer og lever dit liv.
Vi er ligeledes dybt forbundet med naturen, og vores vej til balance ser altså forskellige ud under de forskellige årstider, eller faser af livet. Derudover er ikke to mennesker er ens. Det er derfor naturligvis ikke den samme kost og livsstil, der er god for dig, som din mand, kone eller veninde. Derfor er det en god ide, at du både kender til de universelle principper til at leve i pagt med naturen, men også kender til DIN særegne natur – din dosha-kombination.
Hermed følger hele 16 gode tips til at styrke din livsenergi og sundhed gennem fokus på kosten:
#1 Stå op samme tidspunkt hver morgen (mellem kl. 6-7) og drik et stort glas lunkent vand tilsat citron
#2 Sørg for at have god tid om morgenen, så du kommer på toilettet HVER morgen (det er her tarmene arbejder)
#3 Brug 5-10 min. hver morgen på at lukke øjnene, tage et par bevidste åndedræt, og sætte din intention for dagen: Hvad ønsker jeg at få ud af denne dag?
#4 Spis tre regelmæssige måltider om dagen og dit største måltid midt på dagen, omkring kl. 12
#5 Spis et lettere måltid til aften, så tidligt som muligt
#6 FOR MEGET ILD (kan opleves som diarré, sure opstød, mavesyre udbrud eller løs mave), køl ved at:
– spise sød, bitter og sammensnerpende mad. Læs mere om smagene her.
– tilføre kølende urter i maden eller som tilskud, som aloe vera, koriander, basilikum, mynte, persille
– lave rekreative aktiviteter hver dag, for eksempel motion uden konkurrence og at være i naturen
#7 FOR LIDT ILD (kan opleves som træg fordøjelse evt forstoppelse, luft i maven, følelsen af tyngde eller energitab efter spisning), stimuler ved at:
– indtage varm mad med varmende krydderier, som ingefær, cayenne, spidskommen, kardemomme, kanel
– sidde ned, når du spiser, og dufte og smage maden med din fulde opmærksomhed
– kun at spise når du har det godt, og når du føler sult
#8 Drik ingefær te inden måltiderne og/eller brug ingefær i maden. Download Agni-styrkende Ingefær eliksir her!
#9 Undgå at spise og drikke iskolde madvarer eller drikke under måltidet, da det slukker fordøjelsens ild
#10 Bevæg dig hver dag (motion, yoga, åndedrætsøvelser). Lad Maria guide dig her!
#11 Spis madvarer med mælkesyrebakterier, som youghurt, miso, kefir, eller tag et tilskud med det
#12 Sørg for at få den rette fedtsyre balance. For meget omega 6 i blodet i forhold til omega 3 (den ideelle fordeling er 3:1), er med til at sætte inflammation i gang i din krop. Hør mere på webinaret her!
#13 Skab pauser i dit liv til at integrere dine oplevelser og få ro på nervesystemet. Et roligt nervesystem giver en langt mere effektiv fordøjelse.
#14 Gå en lille tur efter maden
#15 Mediter 1-2 gange om dagen (ml. 5-20 min). Lad Maria guide dig her!
#16 Afrund dagen med en afspændingsøvelse og ved at give det, du føler taknemmelig for, opmærksomhed
*****
Bliv skarpere på DIN personlige kostplan gennem 1:1 forløb med Maria eller få opskriftsinspiration i mit online livsstils univers MER LIVSENERGI her!
Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.
Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.
For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?
Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.
For mig handler ayurvedisk livsstil rigtig meget om at erkende livet, som det er. At forstå at alt levende består af tre livsenergier og at ingen af dem, er bedre end andre fra et moralsk synspunkt. Ganske kort kan man sige, at vata står for bevægelse og idéer, pitta for transformation og handling og kapha for vedholdenhed og manifestation. De er alle uundværlige at trække på i forskellige situationer. Og fordi vi mennesker har en forskellig og særegen sammensætning af de tre, så har vi naturligt nogle personlighedstræk og kropslige tendenser, vi kan kalde styrker og nogle, vi kan kalde svagheder. Men i virkeligheden vil jeg rigtige gerne væk fra denne dom og disse modsætninger.
Når vi tør se på os selv og dernæst på vores omgivelser uden denne dom, så har vi i ayurvedaen et uvurderligt redskab til accept af os selv og andre. Og mere end det, vi kan begynder at værdsætte, at vi er forskellige og dermed supplerer hinanden. For balance i et ayurvedisk perspektiv handler netop ikke om, at vi skal balancere alle tre doshaer i os selv, men snarere om, at vi lærer vores egen sammensætning at kende og holder os selv i balance – blandt andet ved at række ud efter hjælp, når vores naturlige evner ikke rækker.
Hvordan har du det med at række ud efter hjælp?
This is the time, my blog transitions from the more easily understandable parts of the ayurvedic philosophy into the harder to grasp – but infinitely more powerful tools of self-healing and -understanding. The aspect of Ayurveda, I have always been interested in, which made me a student of Deepak Chopra ayurveda.
If someone asks me, what is most important to me, I would have to say; discovering, uncovering and acknowledging, what life or the universe is all about. I absolutely love my physical existence, but the deepest, most passionate part of me is so driven towards this mystery. Who am I? Why am I here? If I truly am the creator of my reality, as so many suggest, what does that mean and how do I access this power?
The underlying truth of the yoga- and ayurvedic philosophy tells us, we are consciousness having a physical experience. I view life as a journey through the doshas, which are like junction points between physicality and consciousness. Vata connections me to my dreams and creative ideas – reminds me that there is more to life, than what meets the eye. Pitta is the driving force pulling me towards my goals – most especially the goal of all goals; self-discovery. Kapha is my friend, who again and again show me, how the physical universe, I experience, is an embodiment of my consciousness. In other words the seemingly physical world, I experience as “outside myself”, is a reflection of my soul. And since my soul is all about movement and growth, the world is subject to change at any minute.
Existence as we know it consists of parallel realities. Or as some put it; all things exist simultaneously. To grasp this you have to use a fundamentally different way of thinking – or more precisely you have to expand from linear thinking to a more holistic approach.
Normally we think in linear time. We think there was a past, is a now and will be a future. That life is all about moving from A to B – from birth to death. The deepest aspect of who we are – call it consciousness, soul or spirit – exists everywhere at once. The deeper reality is, all times and all experiences exist simultaneously.
You can begin to understand this by acknowledging, that everything you can imagine, dream of and fear already exist in a parallel reality. It is already fully accessible. When someone has a “wake-up call” or peak experience in their life, they so to speak move from one parallel reality into another. Life suddenly changes so much, they can hardly recognize themselves, because they jumped from one reality to another – already existing – reality. I had many experiences like that, the most life transforming being on 9/11 2001 – at the exact time the Twin Towers fell to the ground. From living a life, where I suffered intense pain and depression, I had been introduced to yoga once, and suddenly I was able to completely let go. Let go of the false beliefs, that had me loathe life and myself and turn my whole life around literally from one moment to the next.
Transformation refers to going from one state of consciousness to another without being able to go back.
However moving from one parallel reality to another does actually happen every single moment for each of us. Some jumps are very noticeable like mine on 9/11, other are less obvious and progression happens at a seeming slower pace. To me this is what life is all about; Journeying through the layers and refining our consciousness to greater and greater degrees of expansion – which we recognize as happiness, lightness of being and fully becoming the creator of our own reality.
When you expand, it can, in my experience, feel a little intense. It’s like growing out of your clothes – and even your skin. It can lead to restlessness, being unable to sleep, dizziness and general discomfort. I think women, who have given birth, most easily can relate to this feeling. Expanding into greater alignment with your soul and your higher purpose, I too view as birth. We keep being born into a new reality – that of a higher refinement, if we are conscious. We keep shedding our old beliefs, experiences and self-images. When we are first born, we are naked and this is how, it also feels, to stand by and flow with your soul’s direction. More and more you can become, who you truly are.
I have been born into a spearhead of holistic health and healing of modern times. A communicator of intense joy and ecstasy. That parallel reality existed all the time and I have numerous times seen myself communicating these truths. I am now allowing that into my physical experience.
I am ready.
And I have the support of someone, seemingly outside myself but not really, who has always inspired me on my path.
Who are you becoming as you expand?
Given in love <3
Maria
https://www.youtube.com/watch?v=IDY8OKvKkgA
[wpdevart_like_box profile_id=”levmerekaempmindre/” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Det emne, der i mange år har optaget mig allermest, er HELHED
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet; Hvad skal til for, vi mennesker mærker og erkender, at vi til enhver tid er hele og at alt omkring os ligeledes er helstøbt? Med hel mener jeg fuldendt – at vi rummer det hele og at det er, som det skal være. På et plan kan man selvfølgelig godt snakke om, at vi i dette liv har noget at lære, at der måske ligger en vej foran os mod erkendelsen af denne helhed. Men på et dybere niveau er vi hele og som vi skal være hele tiden. Og hvordan kan jeg bare slynge det ud, når nogen måske oplever utilstrækkelighed eller når der er nød og elendighed i verden?
Vores bevidsthed (eller sjæl, hvis du er spirituelt funderet) kommer fra et domæne, der ikke er lokaliseret i tid og sted og som ikke har poler. Det vil sige fra dette niveau findes ikke “rigtigt” eller “forkert”. Der findes kun oplevelser. Vi er her for at opleve. Og for netop at opleve kommer vi ind i verden i fysisk form. Alt i fysisk form indeholder naturens fem elementer æter, luft, ild, vand og jord. Al skabelse starter med æter, som repræsenterer muligheden og potentialet og herfra går skabelsesprocessen gennem alle elementerne indtil legemliggørelsen, der er jord.
Vi mennesker indeholder naturens elementer i vores egen særlige dosis. Ayurveda kalder dette begreb for doshaerne, som ofte oversættes til krop-sind konstitution. Der findes tre forskellige doshaer vata, pitta og kapha, som er en sammentrækning af de fem elementer. Ayurveda bruger viden om, hvordan alting er præget af disse tre livsenergier til at forstå, hvordan ubalancer opstår og hvordan de kureres. Det er den praktisk anvendelig del af Livets Videnskab, som de fleste støder på først, når de præsenteres for denne videnskab, fordi det nemt at gå til. Du kan læse mere om de forskellige doshaer her.
Det kan ikke understreges nok, når vi begynder at arbejde med doshaerne, at alle mennesker besidder alle tre. Der vil dog være en særlig kombination af de tre, som du er født med, og som er med dig hele livet. Man kan sige, at den kombination er din natur – dit særlige aftryk af de fem elementer, kogt ned til tre doshaer. Det kaldes for din prakriti. Min vision for min blog, kurser og bog er dog at udbrede kendskab til alle tre livsenergier, som jeg også kalder dem, så du kan begynde at forstå hvordan og hvornår, de virker i og omkring dig. Når vi lærer at balancere alle elementerne og doshaerne, så kan vi trække fuldt udbytte af deres kvaliteter. Der er nemlig ikke nogle af doshaerne, der er “gode” eller “dårlige”. Når vi balancerer dem, er de alle fantastiske og faktisk nødvendige for at leve et fyldestgørende og tilfredsstillende liv på alle planer.
Når vi forstår disse tre niveauer af vores eksistens og balancerer dem, så er vi klar til at dykke ind i den endnu dybere virkelighed. Det ubegrænsede selv, der til enhver tid, er fuldkommen sund og hel og som i øvrigt aldrig kan dø. Mere om højere bevidsthed næste gang.
I lørdags var jeg så velsignet at få lov til at meditere sammen med 500.000 mennesker. Jeg deltog i en global meditation over temaet “compassion”, som blev livestreamet til alle afkroge af jorden.
Compassion oversættes normalt til medfølelse på dansk – defineret som tilstanden at kunne sætte sig i andres sted og have en naturlige trang til at hjælpe, dem, der har brug for det. Der var både en engelsktalende og en spansktalende vært til eventet. De dykkede ind i definitionen af ordet og som den nydelige sydamerikanske mand fortalte, så betyder compasión på spansk “med passion”. At leve med passion.
Jeg har ikke kunne lade være at reflektere over sammenhængen mellem at leve et passioneret liv og være medfølende overfor andre. Det rører mig dybt, at der er en direkte sammenhæng mellem at leve efter sin egen højeste glæde og at være en støtte for andre. Og jeg fornemmer da også i mit eget liv, at jo mere jeg er tilfreds med mig selv og mit liv, dels mere givende kan jeg være for andre. I virkeligheden føles det ikke engang som om, jeg anstrenger mig for at give, men mere som om min glæde bare smitter og transmitteres. I denne tilstand behøver jeg altså ikke at “ofre” mig for andre eller en sag udenfor mig selv. Jeg kan være mig og dette er nok.
Hvorfor er dette spændende i et ayurvedisk perspektiv, tænker du måske. Eller måske rettere; tænker jeg;-) Energien eller tilstanden passion er indbegrebet af den dosha ayurveda kalder for Pitta. Ayurveda filosofien tager udgangspunkt i at den fysiske verden manifesteres af tre livsenergier – de såkaldte doshaer. Det kan lyde abstrakt, men helt kort betyder det, at alt, der findes i verden, er præget af disse tre livsenergier. Læs mere om ayurveda her.
I mine første blogs har jeg været en del omkring livsenergien, Vata, som er den første vi møder både i manifestations processer men også, når vi skal genskabe sundhed igennem balance. Sidste gang åbnede jeg så op for Pitta, idet bloggen handlede om den indre ild og vision. Når du lever et passioneret liv, altså et liv hvor du føler dig energisk, glædesfyldt og fuld af gå-på-mod og optimisme i forhold til fremtiden, så brænder din indre ild. Denne ild er fundamentet for en stærk fordøjelse og forbrænding – som ayurveda ser som nødvendig for sundhed.
Fordøjelse og forbrænding sker ikke kun på det fysiske plan – af maden vi indtager – men også følelser og sanseindtryk forbrændes og du ved din ild er stærk, hvis du hurtigt rejser dig efter et nederlag eller en livskrise. Hvis din fordøjelse er svag, så kan du styrke den ved at leve din største passioner. Jeg ved fra min undervisning, at mange ikke har direkte kontakt til deres passioner. Det er helt normalt at have lukket ned for denne livskraft, men du kan finde tilbage til den ved at spørge dig selv øjeblik for øjeblik:
Og begynde at leve svarene på dette spørgsmål. Den vedlagte åndedrætsøvelse kan også sætte gang i den passionerede energi. Jeg anbefaler den om morgenen og videoen afsluttes med to forløsende nakkeøvelser.
I sidste uge skrev jeg om første skridt på ayurvedaens rejse; at balancere vata dosha*, som grundlæggende set handler om at berolige nervesystemet. Jeg hævdede, at et roligt nervesystem er udgangspunktet for at have det godt og føle sig lykkelig. Det lyder måske lidt vildt, eller?
Hvad sker det egentlig, når vi for eksempel igennem yoga og mindfulness beroliger vores system? Og hvad er de effekter, vi kan forvente at få ud af det?
Foruden de fysiske effekter som normaliseret blodtryk, lavere puls, stærkere fordøjelse og immunforsvar, så er vata dosha – når balanceret – forbundet med evnen til at modtage inspirerede idéer. Evnen til at åbne til en højere kanal af energi, begejstring, kreativitet og livsglæde.
Noget af det, der er kendetegnende for mennesker, der enten er stressede eller deprimerede, er fraværet af højere perspektiv i deres liv. Enten føler de sig fanget i et nu fuldt af gøremål og ansvar eller har helt mistet lysten til livet. På en måde er disse to afkroge af den menneskelige psyke to poler af vata-ubalance. Enten forsvinder du helt ind i tunnelsyn og bliver overvældet af livet eller også zoomer du så meget ud, at livet mister sin mening. Kort sagt, du oplever for meget eller for lidt liv.
Mange mennesker undrer sig over, hvorfor de har det så godt indeni efter en yogatime eller meditation. Det er noget, jeg også selv reflekterer meget over. Hvordan kan man få det så godt af at strække kroppen eller lukke øjnene? Den erfarne yogi vil selvfølgelig her tilføje, at yoga jo ikke bare handler om at strække kroppen og meditation ikke bare handler om at sidde på røven. Noget større tager over, fordi vi bevidst bringer os selv tilstede i øjeblikket og beslutter os for at tage imod, det som er – og det, som kommer.
Og hvad kommer? Foruden velvære så oplever mange at få inspirerede tanker. Du behøver ikke være udøvende kunstner for at gavne at dette. At føle sig inspireret er en af de mest energifyldte og glædesfyldte tilstande, der findes. Og inspiration kan gå i retning af hvad som helst; dine huslige gøremål, tiden med dine børn eller arbejdsprojekter for bare at nævne nogle få. I en inspireret tilstand er dine idéer og løsninger i livet mere kreative og holistiske – de kommer fra et højere perspektiv.
Min yndlings filminstruktør David Lynch har skrevet en bog over, hvad han kalder ”catching the big fish”. Heri fortæller han ganske enkelt, hvordan al hans inspiration og idéer til nye projekter kommer igennem hans meditationspraksis.
Prøv selv, giv dig selv mulighed for et højere perspektiv på livet og se hvilke fisk, du fanger. Jeg kan hjælpe dig i gang, hør den guidede meditation her.
“The techniques of yoga are methods of purifying the nervous system so that is can reflect a greater degree of consciousness and our lives can be an increasing positive force in the world. Our experience of the world depends entirely on the state of our nervous system”
(Fra Patanjalis Yoga Sutras i Alistair Shearers udgave)
En af de vigtigste faktorer, der påvirker hvor meget lykke og velvære, du føler, er tilstanden af dit nervesystem. Hvis dit nervesystem så at sige er “oppe og køre”, går hele din krop i alarmberedskab og du vil føre dig stresset og ude af stand til at nyde øjeblikket. Denne tilstand beskrives i Ayurveda, som akkumulering af livsenergien vata dosha.
Vata står for alt, der er luftigt, hurtigtbevægende og foranderligt. Vores samfund er i den grad præget af vata – alting går stærkt: Vi rejser fra den ene ende af verden til den anden. Kommunikerer trådløst over de digitale medier. Har konstant fokus på innovation og udvikling. Selv vores klima, der er luftigt, køligt og hurtigt skiftende skubber os i retning af denne ubalance. Når alting går hurtigt og vi ikke får de fornødne pauser, bliver vi disponible for akkumulering af vata – det vi kalder stress.
Forestil dig, du sover over dig en mandag morgen. Du vågner med fornemmelsen af, at noget er galt. Rækker ud efter uret og ser at klokken er 7.49. Om 11 minutter skal dine børn være på deres skole og en halv time senere skal du sidde klar til møde på din arbejdsplads. Der skal bades, smøres madpakker, spises morgenmad og køres til skole og arbejde. Der er ikke tid nok. Du springer op og hiver dine børn ud af sengen. Din yngste vil ikke op og bliver sur og tvær. I diskuterer om vigtigheden af at komme til tiden og da du endelig vender din opmærksomhed mod dit ældeste barn sidder han/hun med telefonen fremme – stadig i nattøj – og tjekker Facebook. Inden du når at sige noget, tjekker en besked ind på din telefon. Din kollega spørger, om du har husket at printe papirerne, som i skal dele ud til mødet i dag… Det har du ikke.
Din krop er i alarmberedskab og selvom dette er et tænkt eksempel, er det ikke ualmindeligt for os danskere at være i situationer som disse dagligt. I en stresset tilstand er dit såkaldte sympatiske nervesystem overaktivt. Din krop forbereder sig på enten at kæmpe eller flygte. Det betyder at din puls og dit blodtryk stiger, dit åndedræt bliver overfladisk og al energi føres fra de indre organer ud i arme og ben.
Det er en smart mekanisme, hvis du for eksempel bliver overfaldet eller truet på livet, men det er meget uheldigt, hvis du mere eller mindre dagligt går rundt i denne tilstand. For i kamp-og-flugt tilstanden er der ikke brug for at kunne fordøje mad, bekæmpe bakterier og vira, sove eller dyrke sex – for bare at nævne nogle få funktioner, der amputeres under stress. Sindets aktivitet øges også, så vi bliver tit mere bekymrede og frygtfulde, når vi har for meget om ørerne. Og når sindet først stikker af med os, så bliver kroppen endnu mere stresset og så er en særdeles ond cirkel sat i gang.
Hvis du lige nu oplever udfordringer med din fordøjelse, søvn, sexlyst eller ofte bliver syg, så kan det nemt være en indikator på for meget stress i dit system. Den dårlige nyhed er, at det er meget normalt i vores samfund med et overaktivt nervesystem. Den gode nyhed er dog, at det ikke kræver dyre eller besværlige kure at genskabe et sundt nervesystem. Det kræver ro. Det vil sige ro er midlet, der kan kurere alle symptomerne. Og her tænker jeg ikke på den sædvanlige danske tilgang til at slappe af, der for det meste involverer TV, dårlig mad og middagslure. Jeg mener dybfølt indre ro på tanker og følelser.
Når vi har travlt, opdager vi for det meste ikke, hvordan vi har det indeni. Derfor kan det at holde sig igang være en ubevidst mekanisme til ikke at mærke det, der måske er svært. Når du begynder at føre opmærksomheden indad, det kan for eksempel være i gennem yoga og meditation, vil du ofte møde følelser og tanker, der er uforløste. Derfor er der mange, der bliver afskrækket af disse praksisser, inden de rigtig kommer i gang.
Et andet tegn på stress i kroppen er nemlig følelsesløshed – vi mærker simpelthen ikke vores krop eller følelser. Derfor er det naturligt, at vi pludselig mærker alt dette, når vi genvinder følesansen. Hvis du bliver ked af det, træt, glad, eller vred, når du lukker øjnene og søger indad, er det derfor et tegn på, at hvad end du laver, virker. Et tegn på at dit nervesystem rent faktisk slipper og spænder af. At vide dette kan hjælpe dig med at håndtere intense følelser og tanker ved at skifte perspektivet fra “dette er forkert at føle” til “dejligt, jeg slipper”. Alligevel vil jeg mene, at processen med at afspænde nervesystemet og søge mod større grad af indre ro kræver mod. Mod til at se det i øjnene, du via din travlhed ikke har tilladt dig selv at mærke.
At balancere vata dosha handler netop om at berolige nervesystemet gennem regelmæssighed, langsomhed, faste rutiner, varme og ved at trække opmærksomheden indad. Jeg vedlægger den bedste åndedrætsøvelse, jeg kender, til netop dette formål.
* Tak for dejlig musik til www.povlkristian.dk og Joytown
