efterår Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Skærp din bevidsthed med en mild udrensning i efteråret

For rigtig mange er efteråret en tid, hvor de bliver overmandet af træthed og melankoli. Det er også her, vi begynder at snøfte og hoste igen, og flere kan mærke, at de trækkes ind i en følelsesmæssig ustabil periode. Det hænger sammen med at efteråret også er et farvel til sommeren og en årstid der er forbundet til Vata – den dosha som er mest omskiftelig, kølig og ustabil. Heldigvis er der forskellige ting, du kan gøre for at holde den i balance.

Når sommeren nærmer sig sin afslutning og efteråret kommer snigende, så betyder det, at vi går fra den varme og stabile sæson til en mere kølig og ustabil sæson. Selvom vi stadig kan have lune dage langt hen i oktober, så er vejret mere uforudsigeligt og temperaturene svingende. Når vi ikke lige sidder i solen, så mærker vi tydeligt forandringen i vinden, den er køligere og luften er tør og klar i modsætningen til den flimrende sommervarme, hvor det er lunt selv i skyggen.

Efterår er styret af Vata

Vata er en dosha, som bl.a. er forbundet med ustabile og svingende energier. Vata er også kold og det er da også en tid med med kulde og blæst, vi går i møde med efterårets kommen. Årstidernes cyklus præger os alle, og er en del af naturens cyklus. De mennesker, der overvejende er Vata-domineret, vil være de første, der mærker forandringerne. Mens andre stadig synes det føles sommerligt og varmt, så mærker de med en overvægt af Vata energi tydeligt, at det er blevet koldere og er de første til at skifte sandaler ud med lukkede sko og finde uldtrøjerne frem. Efterhånden kommer vi så langt ind i Vata perioden og efteråret, at vi alle mærker forandringen.

Når efteråret kommer og vi går ind i Vata perioden, så oplever mange af os et naturligt behov for at trække os lidt tilbage efter en udadvendt og social sommerperiode med Pitta energi.

Når dagene bliver koldere og kortere kan du måske mærke, at du begynder at glæde dig til at sidde inden døre med en kop te og et tæppe, læse en god bog og tænde et stearinlys. Det er helt naturligt og giv det endelig plads.

En periode, hvor vi tager afsked

For nogen kan efteråret være ganske voldsomt rent følelsesmæssigt, fordi det er en tid, hvor vi tager afsked med sommeren og afsked er ofte forbundet med sorg. Det psykiske tema for perioden kredser således også om temaet med at give slip. Vi siger farvel til sommeren og de lyse aftener og nætter, bladene falder af træerne, solen bliver en sjælden gæst og dagene kortere. Det kan føles vemodigt, men det er kun sundt at gå med melankolien og give den plads. Efterårets tema, der cirkler om afsked påvirker også dit fysiske system.

Efteråret er en overgangs periode og den er ligesom foråret et rigtig godt tidspunkt for at rense ud, give slip og komme af med de affaldsstofferne, der har lagret sig i dit system.

Affaldsstoffer er ikke kun noget, der ophobes gennem den mad du spiser. Det kan også være travlhed og et højt aktivitetsniveau i en periode, som kan fører til, at ophobede affaldsstoffer fra en periode med mental overforbrænding.

Sådan får du din Vata i balance

Der er nogle helt enkle ting, du kan stille skarpt på og som kan hjælpe din Vata med at komme i balance

Søvn – Sørg for at komme i seng i god tid, helst allerede kl. 22, så du får en god lang nattesøvn. Det giver dit system mulighed for at rense sig selv og skille sig af med de affaldsstoffer, der har ophobet sig igennem dagen.

Gode rutiner – Regelmæssighed og rutiner er godt for balancen. Vata er ustabilitet og omskiftelighed, så derfor at det godt med lidt kontravægt i form af nogle faste rutiner. Det giver ro. Det behøver ikke at være mange eller kompliceret. Det kan være små faste ritualer, som fx kogt vand med citron om morgenen eller tungeskrab. Det kan også være daglig meditation eller yoga øvelser. Hvad der nu passer ind i din dagligdag. Det skal ikke være i mængder som stresser dig, men noget der virker naturligt for dig.

Varme – Vata er kølig, så det er nu, du skal være opmærksom på, at du ikke bliver kold, fx når solens varme stråler forsvinder bag en sky og den kolde luft slår igennem. Måske det er tid til at finde sokker og de strikkede trøjer frem igen og skifte isterninger ud med dampende varm te

Kost ­– Der må meget gerne skrues op for de varme retter og krydderier. Måske du helt af dig selv for lyst til at skifte den friske frugt om morgenen ud med en skål lun og nærende varm grød, og erstatte salaten med en varm suppe.

Guidelines til Ayurvedisk efterårs detox

Efteråret udrensning er meget mild og skånsom. Det handler om, at få kroppen ned i gear og give sanserne plads til at trække sig lidt tilbage efter en Pitta periode med mange indtryk og et højt energiniveau.
Her får du nogle simple guidelines til en mild efterårs detox. Hvis du gerne vil guides undervejs, komme mere i dybden med din udrensning eller fx følges med nogle andre, så du får støtte, gode råd, tips og idéer undervejs, så får du nu med vores Ayurveda grundforløb, Fundamentet for sundhed, et gratis detox modul. Vi skyder det i gang med et LIVE webinar d. 22/9. Her starter vi med en mere dybdegående introduktion til den milde efterårsdetox af en uges varighed. Hvis ikke den uge lige passer dig, så kan du også sagtens hoppe på og downloade modulet, når det passer dig, men lige præcis på denne tid af året, er det et godt og naturligt tidspunkt, hvor du får optimalt ud af din udrensning.

Læs mere om Fundamentet for sundhed og få gratis detox modul her!

Guidelines til en mild detox, der er for alle

De første fire dage, fx mandag til torsdag
Du begynder med at trappe ned og tager alt det ud af kosten, som stresser dit system. Dvs. kød, mejeriprodukter, sukker, alkohol, kaffe, stimuli ­– al præfabrikeret kost og kunstige stimuli. Det handler om at få mest muligt af de naturlige og rene fødevarer. Gerne økologisk og vegetarisk, hele korn, skru op for de varme krydderier, urter og te. Du skal tænke i varme og lune retter, sammenkogte retter, dampede grøntsager m.v.

De tre sidste dage, fx fredag, lørdag, søndag
Den sidste del af udrensningen består af en monodiæt. Det betyder, at du holder dig til et begrænset omfang af ingredienser. På den måde skal dit system forholde sig til meget lidt og det giver plads til at udrense.
Vi anbefaler at du spiser den Ayurvediske ret kitchari tre gange om dagen, alle tre dage. Dvs. i alt ni måltider. Kitchari, kan varieres i valg af grøntsager og krydderier, men forsøg at begrænse det mest muligt, så dit systemet kan finde ro. Ayurveda anbefaler også det særlige fedtstof ghee, når du skal udrense. Det er nemlig vigtigt, at du ikke mangler fedtstof, når kroppen skal af med sine affaldsstoffer. Dels er Vata tør og skal balanceres med olie, dels gør fedtstoffet det nemmere for din krop at skille sig af med affaldsstofferne og hjælper tarmene med at slippe.

Læs mere om, hvorfor og hvordan du udrenser her!

Når din detox er slut og du skal tilbage til normal kost, så prøv at start i det små med at introducere de ting, du har taget ud. Du vil opleve, at du har meget nemmere ved at mærke, hvad der godt for din krop, og hvad du måske skal tage helt ud fremadrettet. Måske har du slet ikke lyst til kød, sukker, alkohol og kaffe eller måske i mere afmålte mængder. Der sker nemlig det, at udrensningen er med til at øge din bevidsthed og det er netop her, hvor du finder vejen til et sundt liv i balance og det som Ayurveda handler om – øget bevidsthed og indsigt.

God fornøjelse med din efterås-balance
Nordic Ayurveda

Sund og rask i efteråret!

Måske mærker du det allerede selv eller ser det hos dine børn? Den løbende næse, den manglende energi eller en værre ubalance, som resultat af overgangen mellem sommer og efterår.

 

Ja, jeg ved godt, der ikke har været mange varme sommerdage, og at der stadig er varme dage tilbage. I temperaturen, vinden og energien er det dog tydeligt, at der sker noget nyt lige omkring dette tidspunkt… Og for mange betyder det desværre ubalance.

Ayurveda fortæller os, at vi netop skal være varsomme og dyrke “vata-balancering” i alle overgangene mellem årstiderne og særligt, når vi går fra den varmere til den koldere tid.

 

Træk sanserne indad

Ironisk nok sidder jeg selv og føler mig enormt drænet, træt og halvsløj. Jeg tror det både hænger sammen med den endelige forløsning af min bog, der netop er gået i tryk efter mange, lange gennemlæsninger, nogle følelsesmæssige processer, jeg er i, og årstidsskiftet. Jeg har kørt meget hurtigt over foråret og sommeren, haft masser af energi, fået handlet på utrolig mange projekter, og lige pludselig har jeg bare lyst til at trække stikket og sove og sove og sove…

Og dette er jo helt naturligt og lige som det skal være, hvis jeg da bare kan overgive mig til det. Ligesom havet oplever vi mennesker også ebbe og flod tilstande. Det vil sige, perioder med høj energi og perioder med mindre energi. Når vi føler os sløje, så er det ofte kroppens kærlige måde at sige; tag det roligt, giv dig selv en pause. Min erfaring er, at lytter vi til dette kald i sit spæde begyndelsen, så er vi forholdvis hurtigt tilbage. Men hvis vi nægter at lytte, og i stedet blot sluger nogle piller og lader som om intet var hændt, så betyder det ofte, at en mere regulær sygdom udvikler sig.

5 tips til balance

Her er 5 tips til at holde balancen i overgangen, såkaldt vata-balancering, som jeg hermed giver til jer, såvel som til mig selv!

 

  • Lyt til kroppen og accepter, når den gør tegn på at have brug for mere ro og søvn
  • Vær god til at holde dine daglige rutiner: Kom op ca. samtidig hver dag, spis regelmæssige måltider og gå i seng senest kl. 22.30
  • Drik og spis varme fødevarer, gerne med ingefær, der styrker fordøjelsen
  • Mediter eller lav rolig, indadvendt yoga i stedet for hård motion
  • Sørg for at holde din krop varm og brug evt varme olier på huden efter badet

 

Har du lyst til at bruge efteråret på ikke blot at holde balancen, men at løfte din livsenergi og få redskaber til et meningsfyldt liv i balance, så kan du tage med på Online Ayurveda Grundforløb, som vi kalder Fundamentet for Sundhed. Læs mere her!

 

Givet i kærlighed <3
Maria