“The techniques of yoga are methods of purifying the nervous system so that is can reflect a greater degree of consciousness and our lives can be an increasing positive force in the world. Our experience of the world depends entirely on the state of our nervous system”
(Fra Patanjalis Yoga Sutras i Alistair Shearers udgave)
En af de vigtigste faktorer, der påvirker hvor meget lykke og velvære, du føler, er tilstanden af dit nervesystem. Hvis dit nervesystem så at sige er “oppe og køre”, går hele din krop i alarmberedskab og du vil føre dig stresset og ude af stand til at nyde øjeblikket. Denne tilstand beskrives i Ayurveda, som akkumulering af livsenergien vata dosha.
Vata står for alt, der er luftigt, hurtigtbevægende og foranderligt. Vores samfund er i den grad præget af vata – alting går stærkt: Vi rejser fra den ene ende af verden til den anden. Kommunikerer trådløst over de digitale medier. Har konstant fokus på innovation og udvikling. Selv vores klima, der er luftigt, køligt og hurtigt skiftende skubber os i retning af denne ubalance. Når alting går hurtigt og vi ikke får de fornødne pauser, bliver vi disponible for akkumulering af vata – det vi kalder stress.
Forestil dig, du sover over dig en mandag morgen. Du vågner med fornemmelsen af, at noget er galt. Rækker ud efter uret og ser at klokken er 7.49. Om 11 minutter skal dine børn være på deres skole og en halv time senere skal du sidde klar til møde på din arbejdsplads. Der skal bades, smøres madpakker, spises morgenmad og køres til skole og arbejde. Der er ikke tid nok. Du springer op og hiver dine børn ud af sengen. Din yngste vil ikke op og bliver sur og tvær. I diskuterer om vigtigheden af at komme til tiden og da du endelig vender din opmærksomhed mod dit ældeste barn sidder han/hun med telefonen fremme – stadig i nattøj – og tjekker Facebook. Inden du når at sige noget, tjekker en besked ind på din telefon. Din kollega spørger, om du har husket at printe papirerne, som i skal dele ud til mødet i dag… Det har du ikke.
Din krop er i alarmberedskab og selvom dette er et tænkt eksempel, er det ikke ualmindeligt for os danskere at være i situationer som disse dagligt. I en stresset tilstand er dit såkaldte sympatiske nervesystem overaktivt. Din krop forbereder sig på enten at kæmpe eller flygte. Det betyder at din puls og dit blodtryk stiger, dit åndedræt bliver overfladisk og al energi føres fra de indre organer ud i arme og ben.
Det er en smart mekanisme, hvis du for eksempel bliver overfaldet eller truet på livet, men det er meget uheldigt, hvis du mere eller mindre dagligt går rundt i denne tilstand. For i kamp-og-flugt tilstanden er der ikke brug for at kunne fordøje mad, bekæmpe bakterier og vira, sove eller dyrke sex – for bare at nævne nogle få funktioner, der amputeres under stress. Sindets aktivitet øges også, så vi bliver tit mere bekymrede og frygtfulde, når vi har for meget om ørerne. Og når sindet først stikker af med os, så bliver kroppen endnu mere stresset og så er en særdeles ond cirkel sat i gang.
Hvis du lige nu oplever udfordringer med din fordøjelse, søvn, sexlyst eller ofte bliver syg, så kan det nemt være en indikator på for meget stress i dit system. Den dårlige nyhed er, at det er meget normalt i vores samfund med et overaktivt nervesystem. Den gode nyhed er dog, at det ikke kræver dyre eller besværlige kure at genskabe et sundt nervesystem. Det kræver ro. Det vil sige ro er midlet, der kan kurere alle symptomerne. Og her tænker jeg ikke på den sædvanlige danske tilgang til at slappe af, der for det meste involverer TV, dårlig mad og middagslure. Jeg mener dybfølt indre ro på tanker og følelser.
Når vi har travlt, opdager vi for det meste ikke, hvordan vi har det indeni. Derfor kan det at holde sig igang være en ubevidst mekanisme til ikke at mærke det, der måske er svært. Når du begynder at føre opmærksomheden indad, det kan for eksempel være i gennem yoga og meditation, vil du ofte møde følelser og tanker, der er uforløste. Derfor er der mange, der bliver afskrækket af disse praksisser, inden de rigtig kommer i gang.
Et andet tegn på stress i kroppen er nemlig følelsesløshed – vi mærker simpelthen ikke vores krop eller følelser. Derfor er det naturligt, at vi pludselig mærker alt dette, når vi genvinder følesansen. Hvis du bliver ked af det, træt, glad, eller vred, når du lukker øjnene og søger indad, er det derfor et tegn på, at hvad end du laver, virker. Et tegn på at dit nervesystem rent faktisk slipper og spænder af. At vide dette kan hjælpe dig med at håndtere intense følelser og tanker ved at skifte perspektivet fra “dette er forkert at føle” til “dejligt, jeg slipper”. Alligevel vil jeg mene, at processen med at afspænde nervesystemet og søge mod større grad af indre ro kræver mod. Mod til at se det i øjnene, du via din travlhed ikke har tilladt dig selv at mærke.
At balancere vata dosha handler netop om at berolige nervesystemet gennem regelmæssighed, langsomhed, faste rutiner, varme og ved at trække opmærksomheden indad. Jeg vedlægger den bedste åndedrætsøvelse, jeg kender, til netop dette formål.
* Tak for dejlig musik til www.povlkristian.dk og Joytown
Så er det godt nyt for alle rebeller!
Der findes faktisk en sundhedstradition, som hylder individualitet og gør op med ideen, one size fits all. Ayurveda, som betyder Livets Videnskab, gør op med universelle paradigmer om ”sundt” og ”usundt”. Hermed bekræfter videnskaben, det du måske kan mærke intuitivt, at vejen til sundhed ikke er den samme for dig, som for din veninde eller mand. Selvom vi sommetider ihærdigt forsøger at ligne og blive som andre, må vi igen og igen sande, at der kun er én af os hver, og at balance og harmoni ser forskelligt ud i alle mennesker.
Jeg undres tit over, hvorfor vi alligevel lapper damebladene i os – og sidder og nikker, når den ene efter den anden artikel om sundhed og ny forskning bliver offentliggjort? En uge fortæller et paradigme måske, at det er usundt at drikke kaffe, og senere fortæller et andet, at det er sundt. Vi bliver kastet rundt i manegen med alt det “nye” sunde, vi skal gøre. Hvorfor tager vi de skiftende vinde til os, når vi måske ikke har lyst, eller det ikke føles rigtigt? Jeg tror mange af os er druknet i dagligdagens gøren og iver efter præstation – som jeg tillader mig at kalde kamp. Og i kampens hede har vi måske mistet tilliden til os selv eller er faret vild, og vi ender med at lytte til andre.
Da jeg først blev involveret i helseverdenen gennem yoga, så tog jeg idéerne om alt det, som ikke ansås for “sundt” til mig. Jeg udviklede mig alene ved tankens kraft nærmest til multiallergiker. Jeg fik kløe i øjnene bare at af kigge på brød og var sikker på, at jeg ikke kunne tåle mælk og sukker. Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg kan slippe disse fikse ideer og leve et mere balanceret liv på alle planer, når jeg lytter til mig selv.
Vores børn ved fuldstændig, hvad de har lyst til at spise, lege og gøre. Det er først, når vi begynder at lytte til noget uden for os selv – reklamerne på TV, velmenende forældre eller den smarte dreng i børnehaven, at det begynder at gå galt.
Det er først, når vi får at vide, at det er for naivt, dumdristigt eller risikabelt at gå efter vores drømme og tro, vi er noget særligt, at vi for alvor mister vores fodfæste og forbindelsen til, hvem vi er.
Ayurveda fortæller os, at alt levende består af en særlig kombination af tre livsenergier, de såkaldte doshaer; vata, pitta og kapha. Du behøver bestemt ikke kendskab til denne teori for at leve et liv i balance. Du kan dog få større klarhed omkring din særlige kombination af disse energier og dermed støtte tilbage til balance ved at tage en doshatest eller få lavet en pulsdiagnose, men dybest set vil det ikke være ny viden for dig. Du er kaptajn i dit eget liv og den eneste, der præcis kan mærke din vej.
Ayurvedaen er desuden en dybere og mere kompleks visdom end blot ”tre typers personlighedstest”. Det handler om at få en forståelse for, hvordan energierne udtrykker sig i naturen i og omkring dig. Denne forståelse bliver en slags kort eller GPS, du kan navigere efter og som kan lede dig tilbage på sporet til dig. Af den vej kan du igen finde tilbage til et liv, der på alle måder afspejler den person, du er, og hvor du mestrer din sundhed.
Ifølge ayurveda er der ikke en rigtig eller forkert måde at leve på – der er en for os hver. Når du lærer principperne at kende og begynder at eksperimentere med dem, vækker du dine egne sanser. Du vil hermed begynder at leve, agere og indtage, som dit indre fortæller dig, frem for hvad den nyeste trend dikterer.
Jeg vedlægger en guidet mp3 øvelse. Jeg kalder den, JEG ER, og den kan forhåbentlig støtte dig på din rejse hjem.
* Tak til www.kristianthorsager.com for skøn musik
