Måske kender du til at have en drøm, som pludselig bliver til virkelighed… men på en hel anden måde end du havde forventet?
Jeg har nok altid drømt om at være musiker. At kunne skabe og kommunikere gennem musik og tage på turné og invitere andre indenfor.
To gange i mit liv har jeg samlet guitaren op og begyndt til undervisning. Første gang tilbage som 16-årig og sidst for 6-7 år siden. Jeg ønskede dybt inde, at jeg gennem et instrument ville kunne udtrykke noget af alt det, jeg havde på hjertet <3
Begge gange måtte jeg sande, at det ikke føltes naturligt for mig med guitaren. Nu har jeg dog skrevet min første bog og er allerede i gang med den næste, så det er tydeligt, at jeg gennem skrivning og undervisning har fundet andre metoder at udtrykke de budskaber, der så gerne vil igennem mig.
Med min bog under armen og budskabet om, at vi kan finde tilbage til vores naturlige livsenergi, -glæde og sundhed ved at slippe kampen – for perfektion, præstation og ydre anerkendelse, tager jeg resten af 2017 på turné. Måske du kunne tænke dig lidt inspiration til et liv med mere livskraft og – energi og mindre kamp og anstrengelse?
Jeg glæder mig til at få luft under vingerne og komme nærmere drømmen, om at være en rockstjerne på turné – dog i anden forklædning!
Jeg håber at se dig et sted i landet – og har du en god ide til en by eller butik, jeg også skal besøge, så skriv til mig!
Vil du høre mere om budskabet, så se videoen herunder!
Givet i kærlighed <3
Maria
Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?
Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??
Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…
De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?
For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.
Jeg var ‘heldig’. Jeg havde et længeplanlagt kvinderetreat på Ibiza foran mig og det blev den timeout, der var med til at få min krop tilbage på skinner. Appelsinhud og ekstra kilo slap stort set på en uge som et resultat af flere ting. Selvfølgelig sund mad og bevægelse, men i endnu højere grad på grund af den ro, der indfandt sig i varmen under de mange meditationer.
Hvis du igen og igen bliver syg, har svært ved at tabe dig, finder dig selv i konflikter med dine omgivelser, føler mismod eller meningsløshed, så kan det IKKE fikses i det ydre. Det er altså ikke nyt tøj, ny kæreste, den rigtige mad eller motion, der som et trylleslag vil ændre din tilstand, men i stedet at søge dyb indre ro, kigge indad og lære at lytte til dine følelser og forvandle dem. Uforløste følelser og alt det, vi undertrykker af ønsker og behov, får nemlig vores krop til at holde på varerne og lægger sig som en dyne over vores sindstilstand.
Lad dig inspirere til holistisk sundhed, hvor både det følelsesmæssige, sjælelige og fysiske tages i betragtning, på online kurset Fundamentet for Sundhed og videoen herunder!
Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.
Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.
Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, badet i hellige kilder, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!
Jeg er lige nu inspireret af bogen ‘4 timers arbejdsuge’, der lidt provokerende udfordrer vores overbevisning om, at vi er nødt til at arbejde 40 timer om ugen. Det forfatteren siger, og som jeg kan nikke genkendende til, er, at det IKKE handler om at arbejde mere, men blot være mere effektiv og kun bruge tid på de arbejdsmæssige aktiviteter, der giver udbytte både økonomisk og energimæssigt.
Der er ingen tvivl om, at der i det gængse arbejdsliv er mange overspringshandlinger og ligegyldige opgaver, som kun tjener til at fylde de 8 timer ud. Hvis vi bruger bogens redskaber, så kan vi frigive tid til at leve. Men her kommer det spændende spørgsmål, og som måske er humlen til alt vores overarbejde; hvad ville du egentlig bruge tiden på?
Forstil dig, at du tjener nok penge ved fire timers arbejde om ugen eller for at gøre det mere spiseligt fire timer om dagen – hvad ville du bruge tiden på? Det er dette spørgsmål, som er fuldstændigt essentielt. For hvis vi er bange for tomrummet eller kun føler os som noget i kraft af vores arbejde, så er det jo klart, vi arbejder os selv halvt ihjel.
Bogen foreslår, at vi er på minipension hele tiden i stedet for at vente på dagen, hvor vi endelig kan gå på pension og nyde vores liv. Vi ved ikke, hvor længe vi lever… Hvorfor udsætte at have det godt, dyrke aktiviteter, der gør os glade og opleve, de steder, vi drømmer om?
Hvad vil du bruge tiden til?
Ps. selvfølgelig er det en anden situation, hvis du er ansat frem for selvstændig, men heldigvis er der en del arbejdsgivere, der begynder at forstå, at deres medarbejdere ikke bliver mere produktive af at arbejde mere. Og dermed foreslår kortere arbejdsdage eller mulighed for at arbejde noget hjemme…
I know that’s controversial – but I have to take a position with this blog. I’d like to present a different perspective on cancer to the one being fed to us by the media and reveal how I think we can take the first step toward curing this health challenge that overshadows all others.
NO! I will not help to either “fight cancer” or “crack cancer”. That is an unbelievable rhetoric, which has verbalized for years, on how we face one of the major symptoms of our lifestyle: cancer. Instead, I want to do everything within my power to do the opposite – to love and soften cancer.
You might think I’m just trying to be provocative or a smartass. But let’s reflect together at a deeper level instead of just liking, copy-pasting and sharing messages, whose impact we don’t fully understand when it comes to our health.
The imbalance we call cancer is already a state in which the cancer-afflicted is fighting. Cancer is the body’s way of fighting itself – in short, we develop cancer, because some of our cells refuse to die and instead they mutate to the detriment of the whole organism. In fact, it’s natural and, thus, “healthy” that cells die, so new ones can form, and through this process life is preserved and continues. Death is, therefore, inevitable and natural at the cellular level, but in the cancer-state the body is fighting tooth and nail to avoid “natural death”. It can be seen as a symptom of our culture; a culture that refuses to grow old and recognize that eventually the physical body will die. And a culture dominated by the media, which, in turn, is spun on and fuelled by fear. But the more we react to this imbalance with combat-energy, the more the cancer spreads.
Livskraft!
Smag lige på det ord!
Livskraft er en mangelvarer i vores samfund, hvor mange dyrker det mellemfornøjede. Hvor mange er tilfredse, med at svare ‘fint’, når andre spørger, hvordan det går. Men er du her virkelig for at have det ‘fint’ eller ‘ok’ eller for at stortrives?
For mig indeholder livskraft – som kaldes ojas* i ayurveda sprog – styrke, energi, lyst, glæde og nydelse. Jeg tror dog desværre, vi er mange, der er blevet lidt bange for ordet kraft, fordi det minder os om det mindre ønskværdige – men meget mere brugte – ord kræft. Kræften, der kan tage os. Der kan underminere vores liv. Kræften, vi måske ser som en udefrakommende fjende, men som jeg vil mene er samme energi i en anden forklædning. Spørgsmålet er, om vi bruger kraften eller lader den nedbryde os?
Der findes mange måder at have modstand på vores livskraft, som er vores fødselsgave. Vi kan bruge janteloven og frygte, at hvis vi spreder armene i verden (læs: Danmark) og skriger ‘HER ER JEG!’, så vil andre synes, vi er for meget. Vi kan iklæde os realisme – som i mine øjne er det samme som pessimisme – og tænke, at vi da ikke bare kan følge vores livskraft, lyst og ønsker for hvad med regningerne, der skal betales? Og har vi børn – så er undskyldningen, at vi skal være ansvarlige, for det er nemlig synd for dem, hvis de ikke har deres eget værelse eller skal flytte flere gange i deres liv…
Men livskraft er dybest set, hvad jeg føler, jeg er kommet her til jorden for at kommunikere. Jeg har en lang og farefuld færd bag mig indenfor yoga- og helseverdenen. Jeg elsker yoga, som faktisk var redskabet til min livstransformation tilbage i 2001… Men vær varsom, hvis du bevæger dig ind i den kultur. Du kan nemlig risikere at miste netop din livskraft og livsglæde på grund af alle de restriktioner, der findes her (du kan selvfølgelig ikke miste noget, du ikke selv vælger at give slip på, men du ved, hvad jeg mener, ik?). Nogle retninger finder ligefrem på at sige, at vores ønsker og lyst er det onde, der skal bekæmpes. At den spirituelle vej handler om selvudslettelse og sammensmeltning med noget guddommeligt udenfor os selv.
Men hov, der findes slet ikke noget guddommeligt udenfor os selv – vi er en del af det. Og det guddommelige er netop livskraften og lysten til livet, som vi er blevet skænket eller har taget. Begge dele er sandheden – blot forskellige perspektiver.
Lad os derfor i stedet inspirere hinanden til at stråle ved at følge vores drømme, lyst og skøre idéer. For ligesom vores børn, så lærer vi slet ikke af, hvad andre belærer os, men af det vi ser omkring os. Og jeg ønsker mere end andet, at vise eksemplet på at livet kan være dejligt, smukt og kraftfuldt – ikke kun når tingene går efter vores hoved, men hvert eneste øjeblik for livskraften kommer indefra og er IKKE afhængig af ydre omstændigheder!
Jeg har netop set filmen ‘ Swinger’ – som har et vigtigt budskab, der netop handler om at finde livskraften indeni. Det fedeste ved den film var for mig portrætteringen af mennesker, hvis livskraft er ved at svinde ud. Tak Martin Buch m.fl. for at minde os om, hvordan det ser ud. Ikke kønt…
Hvordan ser livskraft ud for dig? Hvordan føles den? Hvad skal der til for at favne den? Give den plads? Udtrykke den?
* Ojas er den vitale, potente livsenergi, som egentlig er vores fødselsret og naturlige allierede. Uden den ville vi være et tomt hylster uden evne til at tænke kreative tanker, bevæge os eller føle store følelser som kærlighed, omsorg og livsglæde. Når du er fyldt af ojas, stråler du af vitalitet, andre mennesker drages af dig, og du har uafbrudt energi fra morgen til aften.
Do you like to exert control?
Do you chase perfection or know when to let go?
That dosha – or life energy – which Ayurveda calls Pitta has to do with our ability to take and exert control. It’s part of every person, but it’s more dominate in some than others. Like all other qualities, control is great to exercise in some contexts, but useless – and even directly harmful – in others.
If, for example, we want to get results or fulfil our deepest desires, then undoubtedly it’s Pitta’s fire that we use for action and taking control – for a certain amount of the way.
Typically, those people who are particularly dominated by Pitta find it easy to set goals, have intentions and act on them. This takes them far, but at some point it may be necessary to let go of control and give things the opportunity to develop more freely. But why is it necessary to let go of control every once in a while?
It’s in the control-less mode that we can be innovative and original. It’s here that our perspective and horizons of the new – that which we don’t yet know or haven’t yet tried – are opened. This open and receptive state is natural for people with a lot of Vata, but Pitta energy experiences resistance to letting go of control, because it would mean also letting their guard down and disarming their inner warrior. Without control, we allow the world to see us as we are. When we take a – well deserved – break from managing and controlling, we become, in other words, very vulnerable. Because suddenly, there we are, standing there as a whole person. This means that even the sides we’re not so proud of are also visible, which forms the theme of this blog – daring to be imperfect.
We must have the stubbornness to accept our gladness in the ruthless
furnace of this world…
(from A Brief from The Defence by Jack Gilbert)
There is no doubt that we don’t have to look far in this world or down our own street to find injustice, despair, poverty and misery. That the dark, the hard, the difficult, the vulnerable await just around the corner. It’s perhaps for that very reason that I feel each and every one us has a responsibility to stand up for our joy, enthusiasm and lust for life. I love the line of poetry quoted above: it directly encourages us to be stubborn enough to stand up for our joy even in the midst of wanton misery.
It is impossible to imagine having a zest for life and being truly happy about life without including life’s challenges – without embracing that fact that the world is simultaneously infinitely beautiful and hard. Yoga means “union” and through various yogic practices, we begin to accommodate and embrace contradictions, because our practice leads us to glimpse perceptions and experiences of Divine unity behind the dance of duality.
You can say that we – just like the world – are one and the same: we are duality characterized as light and darkness at the same time as our deeper Self resides in eternity.
But as we are apparently here in human form right now, then surely we can just as well enjoy life and suck every ounce of joy, pleasure and glory out of it? Yes, even if there seems to be others who aren’t enjoying their lives at the moment.
Just think of how many of us have grown up with the idea that if we don’t clean our plates we’ll be making life more miserable for those Africans who have nothing to eat. This idea is based on the concept of sin: that we must sacrifice ourselves for others. That we can actually do evil onto others or take from them, if we have plenty – whether it be happiness or material items. If we have to wait to feel ecstatically happy until the rest of the world does too, we’ll be waiting until we’re in our graves.
I have always loved to away travel from the so-called “western” world. To get away from the comfort and the ideas so ingrained in our part of the world and to observe the exotic and the different. It has been with equal parts fascination and discomfort, I have observed life in countries such as Uganda, India and Mexico. And I noticed that often, when I met a stranger, I would ask myself questions like: What fills this person’s life? What are the values and life perception behind their culture?
I have found it especially difficulty to understand the apparent lethargic attitude to life, which, I believe, I have seen in many people’s lives the places, where I have travelled. I have seen many use a half or a full day sitting by the road side, greeting those who come by. “What do these people do?”, I would wonder. Or sometimes, I would grapple with the little less charming “Why don’t they get the finger out?” Though, whilst on my physical trips, I have also been on an inner journey. I started with the little conceited and self-centred western opinion that we know better, and that other cultures are merely stages behind our development. But from my meetings with people from other cultures, I have developed a true humility and gained an insight into the insidiousness, I have experienced in my own culture.
I began to think that perhaps the lifestyle, we are so busy preaching to the rest of the world is not the final answer. Perhaps our conquering and ravaging from the vikings to the colonists to today’s soldiers “fighting” against terror is not that sophisticated? Perhaps the urge to continually conquer new things, develop ourselves and fight against everything and everyone, we don’t understand, comes not from a place of profit but rather from hard-line survival?
Let me tell you about an experience I once had, which made me really reflect on these things and change my worldview. I was walking in a market in the small town of Kapchorwa in Uganda, where I was posted as a youth delegate for the Red Cross Youth in 1999. I saw a man, as I had so often seen him, sitting and selling mangos with a smile. He joyfully exclaimed “good morning” in the local language, which I have unfortunately forgotten today. I think, I was homesick that day and felt everything was so foreign and strange in Africa. I could not rein in my wonder or my sarcasm, when I asked him why he didn’t do anything other than sit and sell a handful of mangoes. He replied without thinking about it: How could he not, when mangoes rained down on his head…
And then it hit me: nothing has ever rained down on our heads – other than rain – literally – and that can only be transformed into food or wealth with a lot of hard and focused work. Our culture – and I refer here to the northern countries in general – have had to struggle more. Struggle to hunt and gather food, struggle to cultivate the fields and have enough stock to survive the winter. Today we are striving to develop our ideas and know-how, so our country does not go bankrupt, now that we have to outsource all of our manual labour to countries that can do it cheaper. We can’t rest on our laurels, as the phrase so aptly goes. We must be in constant motion and in constant alertness for when the cold or crisis hits us.
That alertness does not only put a strain our society, but also very much our health and well-being in general.
My blog is about how we can cultivate more health and well-being in a culture that never sleeps. In a culture that continually insists we work harder and do better. A society that advocates working hard and doing well before finding delight – but always leaves us with the big questions: “When have we done enough to deserve delight?” and “How long can we delight ourselves before we again must work hard?”
My main source of inspiration is the several thousand year old health tradition from India, Ayurveda. The focus of the blog will be to make this tradition relevant for us people of the north – in the time, culture and climate, we live in. “The science of life”, which is what Ayurveda translates as, has some quite valid suggestions for how descendants of the vikings can regain balance.
Come with me on a journey of sustainable health!
Given with love <3
Maria
Follow me on Facebook:
https://www.facebook.com/livemorestruggleless/
Den fineste balance i livet oplever jeg som balancen mellem målrettet opmærksomhed på det, vi allermest ønsker, og så kæmpe ydmyghed overfor livets uforudsigelighed.
Jeg har lige ligget ned et par uger med en noget sejlivet urinvejsinfektion. Den fik lov til at udvikle sig fra en simpel blærebetændelse, fordi min indre stædige medicinkvinde tog over, som jeg har oplevet så mange gange før. Indeni har jeg fuld tillid til, jeg kan heale mig selv – med lidt hjælp fra naturen – og ofte virker det. Men ikke altid og ikke denne gang.
Som i alle andre sammenhænge i livet, går jeg efter idealet. I dette tilfælde var det for mig at undgå medicin, som jeg grundlæggende ikke føler mig tryg ved. Jeg elsker min krop så højt, at jeg vil gå langt for ikke at indtage noget, der kan skade mit system. Desuden tror jeg faktisk på, at sygdom er godt for immunsystemet. At immunforsvaret aktiveres og netop styrkes, hvis det får lov til at gøre sit arbejde. Da feberen først brød ud, brugte jeg et par dage i feberrystelser, for at give kroppen mulighed for netop at heale sig selv den vej. Feberen fortsatte dog og da jeg skulle til at agere mor og underviser igen, kom panodil ind i mit liv og senere penicillin.
Jeg fik det bedre, men kunne kun ligge ned i lang tid. Det gav mig tid til at reflektere og erkende, hvor vigtig kroppens funktionsdygtighed egentlig er i dette liv. Hvor afhængige vi er af, at kroppen har det godt. Jeg tror, mange af os ofte føler os hævede over kroppens behov og identificerer os mere med sindet og dets ubegrænsethed, viljestyrke og handlekraft. Men hvis kroppen først ligger ned, så er der altså grundlæggende svært at virke i den fysiske verden.
Imens jeg lå og tænkte og mærkede, ramte alle de svære spørgsmål og følelser mig pludselig. Hvorfor lå jeg her? Hvorfor ramte dette mig? Jeg kunne ikke være der for mine børn en hel uge. Jeg måtte aflyse yogahold og møde meget syg op til starten på en en ny workshop med mange deltagere. Jeg følte faktisk skam over ikke at være det sundhedsideal og den perfekte mor, som en del af mig ønsker at være. Lige pludselig spredte skammen sig som en kaskade ud over mit liv. Ud over mit parforhold, mine relationer og mest selvfølgelig i min indre dialog – i forholdet til mig selv. Følelserne var gamle, nogle jeg har kendt længe og selvom mit bevidsthedsniveau i dag er et andet og jeg sagtens rationelt kan fortælle mig selv, at det er naturligt at være et helt menneske med fejl og mangler, så havde jeg svært ved at løfte mig selv ud af tilstanden.
Jeg har været meget inspireret af Brené Brown, som studerer og kommunikerer omkring skam og sårbarhed. Hun kalder skam for “the swampland of the soul” og hentyder til, hvordan skam dybest set handler om følelsen af at være forkert, som vi er. På rejsen mod at lære vores sjæl eller dybere lag at kende vil vi uundgåeligt møde denne følelse. Jeg ser det, som en del af mit livsformål at rense og frisætte mig selv for skammen og i stedet træde fuldt og helt ind i mit lys.
Det jeg allerhelst vil give videre i verden – til mine børn og alle andre – er hele mig. At turde vise hele mig, for der er intet mere befriende end at være sammen med mennesker, der favner dem selv i alle deres perfekte så vel som uperfekte sider. Som tør at være sårbar, ærlig, stærk og livskraftig på én gang.
Jeg håber denne blog vil være med til at minde dig om, at du også er et fuldkomment menneske. At du også er et lys, der fortjener at skinne i verden, men at de svære følelser er en naturlig del af vejen.
Jeg vedlægger udpluk af et blidt yogaprogram, som du kan bruge til at skabe harmoni i dit indre eller til at finde ro inden sengetid. Hvis du ønsker endnu mere støtte, så bliv medlem <3
Det emne, der i mange år har optaget mig allermest, er HELHED
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet; Hvad skal til for, vi mennesker mærker og erkender, at vi til enhver tid er hele og at alt omkring os ligeledes er helstøbt? Med hel mener jeg fuldendt – at vi rummer det hele og at det er, som det skal være. På et plan kan man selvfølgelig godt snakke om, at vi i dette liv har noget at lære, at der måske ligger en vej foran os mod erkendelsen af denne helhed. Men på et dybere niveau er vi hele og som vi skal være hele tiden. Og hvordan kan jeg bare slynge det ud, når nogen måske oplever utilstrækkelighed eller når der er nød og elendighed i verden?
Vores bevidsthed (eller sjæl, hvis du er spirituelt funderet) kommer fra et domæne, der ikke er lokaliseret i tid og sted og som ikke har poler. Det vil sige fra dette niveau findes ikke “rigtigt” eller “forkert”. Der findes kun oplevelser. Vi er her for at opleve. Og for netop at opleve kommer vi ind i verden i fysisk form. Alt i fysisk form indeholder naturens fem elementer æter, luft, ild, vand og jord. Al skabelse starter med æter, som repræsenterer muligheden og potentialet og herfra går skabelsesprocessen gennem alle elementerne indtil legemliggørelsen, der er jord.
Vi mennesker indeholder naturens elementer i vores egen særlige dosis. Ayurveda kalder dette begreb for doshaerne, som ofte oversættes til krop-sind konstitution. Der findes tre forskellige doshaer vata, pitta og kapha, som er en sammentrækning af de fem elementer. Ayurveda bruger viden om, hvordan alting er præget af disse tre livsenergier til at forstå, hvordan ubalancer opstår og hvordan de kureres. Det er den praktisk anvendelig del af Livets Videnskab, som de fleste støder på først, når de præsenteres for denne videnskab, fordi det nemt at gå til. Du kan læse mere om de forskellige doshaer her.
Det kan ikke understreges nok, når vi begynder at arbejde med doshaerne, at alle mennesker besidder alle tre. Der vil dog være en særlig kombination af de tre, som du er født med, og som er med dig hele livet. Man kan sige, at den kombination er din natur – dit særlige aftryk af de fem elementer, kogt ned til tre doshaer. Det kaldes for din prakriti. Min vision for min blog, kurser og bog er dog at udbrede kendskab til alle tre livsenergier, som jeg også kalder dem, så du kan begynde at forstå hvordan og hvornår, de virker i og omkring dig. Når vi lærer at balancere alle elementerne og doshaerne, så kan vi trække fuldt udbytte af deres kvaliteter. Der er nemlig ikke nogle af doshaerne, der er “gode” eller “dårlige”. Når vi balancerer dem, er de alle fantastiske og faktisk nødvendige for at leve et fyldestgørende og tilfredsstillende liv på alle planer.
Når vi forstår disse tre niveauer af vores eksistens og balancerer dem, så er vi klar til at dykke ind i den endnu dybere virkelighed. Det ubegrænsede selv, der til enhver tid, er fuldkommen sund og hel og som i øvrigt aldrig kan dø. Mere om højere bevidsthed næste gang.
