Når vi kommer til skade oplever vi fysisk smerte…
Når vi bliver kede af det oplever vi psykisk smerte…
Nogle gange vil smerten ligesom ikke slippe og den bliver kronisk…
Jeg har selv levet med konstant smerte den sidste halvanden måned.
Det er aldrig sket før, at jeg over så lang tid har følt smerte – på alle tidspunkter af døgnet… Det har givet mig god tid til at mærke ind i og reflekterer over smertens væsen, hvad den gør ved os, og hvordan vi (eller i hvert fald jeg) prøver at undgå den på utallige måder.
Jeg har haft uorden i mine nerver i nakken, højre skulder og arm. Det har absolut været værst, når jeg sad (og mediterede) og skulle sove. Paradoksalt nok, der hvor jeg tidligere altid har kunne finde ro og afslapning, har det nu været allermest smertefuldt og konfronterende for mig…
Jeg har på egen krop opdaget den ayurvediske sandhed, at smerte kommer og forstærkes af Vata-ubalance. Jeg har haft ALT for travlt denne vinter. Jeg har haft travlt med gode og nødvendige ting javel, men har simpelthen haft for meget at lave, og det betaler jeg for nu. Også følelsesmæssigt har jeg følt mig presset blandt andet på hjemmefronten med en teenage-søn, der løsriver sig (arv det gør ondt), og en mor, der igen og igen bliver indlagt. Jeg har på daglig basis oplevet, hvordan smerterne tager til og forstærkes, de dage jeg presser mig selv og ikke får mine nødvendige pauser.
Smerte opnår nemlig når vi kommer væk fra vores vante rutiner og presser os selv enten fysisk eller psykisk ud over vores grænser. Dette er jo også tilfældet under en ulykke eller livskrise, hvor vi fra det ene øjeblik til det næste overvældes af smerte, fordi vi er langt over vores smertegrænse. Men vores grænser er meget forskellige alt afhængig af vores dosha-konstitution (læs mere og find din konstitution her).
Det har taget mig år – og jeg er stadig i processen – at acceptere, at jeg med min vata-pitta natur, har en tendens til at presse mig selv (pitta), men simpelthen faktisk har en ringe stamina og lav smertetærskel (vata). Det lyder måske som et negativt træk, men faktisk har min lave smertetærskel også mange positive konsekvenser. For eksempel bliver jeg ikke hængende i arbejdssituationer, relationer, diæt eller andet, som ikke føles godt og nærende. Af natur vil jeg hellere søge videre og prøve nye ting af end at løbe mod stormen.
Ayurveda og det at forstå sin egen konstitution er for mig nøglen til dyb selv-accept og deraf evnen til faktisk at turde stå frem og være den, det er meningen jeg skulle være: Nemlig ved at følge min livsvej…
I løbet af denne (på en måde forfærdelige) periode har jeg stillet mig selv nogle vigtige spørgsmål og blevet bedre til skarpt at prioritere min tid. Jeg har taget stort set alle sociale medier og email af min telefon, indført email fridage og sat flere fri eftermiddage i min kalender. Det er ligeså vigtigt at skemasætte pauser som aktiviter – i hvert fald i mit liv – for ellers glemmer jeg simpelthen at holde fri og nyde mit liv <3
Den rolige yoga har også klart været et værdifuldt værkstøj til at rumme smerten og bevæge mig med den. Jeg tror nemlig ikke, det hjælper at ligge stille.
Derudover har jeg gået intensivt til akupunktur, som plejer at hjælpe på mig, og været i forløb hos kiropraktor i 4 uger. Intet af dette gjorde den store forskel. Først da jeg fik anbefalet at prøve en nervemassør, som gennem en særlig massageteknik har “sat nerverne på plads”, er der sket en positiv ændring! Allerede efter først gang holdt min arm stort set op med at sove, og jeg kunne pludselig sove hele natten uden at vågne med smerter. Jeg har stadig i processen kunne mærke, at smerterne har taget til igen, de få dage jeg har været i gang fra morgen til aften uden pause.
Vata-balance blandt andet med pauser og yoga, samt rette støtte gennem massage har været min lindring. Hvad har hjulpet dig af med eller til at leve med smerte?
Kom til mine tips til Vata-balance her!
