Hvis vi går til vores læge eller ind på et sygehus, så har alle travlt med at beskæftige sig med, hvad sundhed ikke er. Ja, tænk blot på det hedder sygehus frem for helsehus eller ligende. Vi skal nu stille spørgsmålet; Hvad er sundhed?
Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, at både vi selv og sundhedsvæsenet begynder at stille spørgsmålene; Hvorfor vil vi gerne være raske? Og hvad vil det egentlig sige? Ofte stirrer vi os blinde på vores sundhedsmæssige udfordringer og gør dem til hele vores verden. Hvordan kan vi så forvente at kunne ændre noget som helst?
Som Dalai Lama engang skulle have spurgt nogle vestlige forskere om, “hvorfor har i så travlt med at undersøge stress, i stedet for at undersøge lykke?”
Inden du læser videre, vil jeg derfor bede dig stille dig selv følgende spørgsmål og bruge lidt tid på at svare på dem – enten inde i dig selv eller ved at skrive svarene ned.
Hvis nogle af svarene omhandler noget, du gerne vil reducere eller undgå, så spørg dig selv, hvad ønsker jeg i stedet for? Altså i stedet for at sige; Jeg ønsker at være mindre stresset, så sig måske; Jeg ønsker at være glad og nærværende i mit liv.
De svar, du har fået på spørgsmålene, er din rettesnor i dit liv lige nu. Det er din fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan du imødekommer dine ønsker vedrørende din sundhed.
I vores iver efter at følge med tempoet i vores kultur er det min erfaring, at vi ofte går på kompromis med vores sundhed. Vi opdager måske godt de tidlige tegn på en krop, der skranter, men overlevelsesinstinktet tager over og nogle mennesker lever mange år med skavanker, der bliver værre og værre.
Din krop er intelligent. Hvis du overhører den, vil den tale tydeligere og tydeligere, indtil du ikke kan undgå at tage dig af problemstillingen. Nogle mennesker skal desværre helt ud og have en svær diagnose, før de vender opmærksomheden indad.
På sundhedens vej er der en fin balance i mellem hele tiden at holde målet for øje – hvilket er dine svar på, hvad sundhed er for dig – men også være årvågen for, hvis knap så positive tegn skulle dukke op. At leve med en dybfølt forventning om sundhed i stedet for hele tiden at frygte det værste, men selvfølgelig handle, når kroppen har brug for det.
Du bekræfter din fødselsret til fuldkommen sundhed ved dagligt at gøre noget for dig selv, der helt igennem føles sundt for dig. At det føles sundt for dig er en vigtig nøgle. Det handler ikke om, hvad andre siger er sundt – det handler om, at du mærker, hvad der er godt for din krop.
For mig er dette en morgenpraksis med meditation, for andre måske gåture i naturen, en bestemt type diæt eller tid med gode venner dagligt. Når du starter denne proces, så starter du en god cirkel. Gode vaner avler gode vaner. Pludselig får du lyst til at inddrage andre vaner, blot fordi det føles godt og det er her vedvarende sundhed bliver en realitet. Det er her, vi ærligt kan sætte kryds ud for hvert et punkt på ayurvedaens sundheds tjekliste.
Hvad er sundhed for dig? Og hvilke gode vaner har du skabt for dig selv?
I sidste uge skrev jeg om første skridt på ayurvedaens rejse; at balancere vata dosha*, som grundlæggende set handler om at berolige nervesystemet. Jeg hævdede, at et roligt nervesystem er udgangspunktet for at have det godt og føle sig lykkelig. Det lyder måske lidt vildt, eller?
Hvad sker det egentlig, når vi for eksempel igennem yoga og mindfulness beroliger vores system? Og hvad er de effekter, vi kan forvente at få ud af det?
Foruden de fysiske effekter som normaliseret blodtryk, lavere puls, stærkere fordøjelse og immunforsvar, så er vata dosha – når balanceret – forbundet med evnen til at modtage inspirerede idéer. Evnen til at åbne til en højere kanal af energi, begejstring, kreativitet og livsglæde.
Noget af det, der er kendetegnende for mennesker, der enten er stressede eller deprimerede, er fraværet af højere perspektiv i deres liv. Enten føler de sig fanget i et nu fuldt af gøremål og ansvar eller har helt mistet lysten til livet. På en måde er disse to afkroge af den menneskelige psyke to poler af vata-ubalance. Enten forsvinder du helt ind i tunnelsyn og bliver overvældet af livet eller også zoomer du så meget ud, at livet mister sin mening. Kort sagt, du oplever for meget eller for lidt liv.
Mange mennesker undrer sig over, hvorfor de har det så godt indeni efter en yogatime eller meditation. Det er noget, jeg også selv reflekterer meget over. Hvordan kan man få det så godt af at strække kroppen eller lukke øjnene? Den erfarne yogi vil selvfølgelig her tilføje, at yoga jo ikke bare handler om at strække kroppen og meditation ikke bare handler om at sidde på røven. Noget større tager over, fordi vi bevidst bringer os selv tilstede i øjeblikket og beslutter os for at tage imod, det som er – og det, som kommer.
Og hvad kommer? Foruden velvære så oplever mange at få inspirerede tanker. Du behøver ikke være udøvende kunstner for at gavne at dette. At føle sig inspireret er en af de mest energifyldte og glædesfyldte tilstande, der findes. Og inspiration kan gå i retning af hvad som helst; dine huslige gøremål, tiden med dine børn eller arbejdsprojekter for bare at nævne nogle få. I en inspireret tilstand er dine idéer og løsninger i livet mere kreative og holistiske – de kommer fra et højere perspektiv.
Min yndlings filminstruktør David Lynch har skrevet en bog over, hvad han kalder ”catching the big fish”. Heri fortæller han ganske enkelt, hvordan al hans inspiration og idéer til nye projekter kommer igennem hans meditationspraksis.
Prøv selv, giv dig selv mulighed for et højere perspektiv på livet og se hvilke fisk, du fanger. Jeg kan hjælpe dig i gang, hør den guidede meditation her.
Så er det godt nyt for alle rebeller!
Der findes faktisk en sundhedstradition, som hylder individualitet og gør op med ideen, one size fits all. Ayurveda, som betyder Livets Videnskab, gør op med universelle paradigmer om ”sundt” og ”usundt”. Hermed bekræfter videnskaben, det du måske kan mærke intuitivt, at vejen til sundhed ikke er den samme for dig, som for din veninde eller mand. Selvom vi sommetider ihærdigt forsøger at ligne og blive som andre, må vi igen og igen sande, at der kun er én af os hver, og at balance og harmoni ser forskelligt ud i alle mennesker.
Jeg undres tit over, hvorfor vi alligevel lapper damebladene i os – og sidder og nikker, når den ene efter den anden artikel om sundhed og ny forskning bliver offentliggjort? En uge fortæller et paradigme måske, at det er usundt at drikke kaffe, og senere fortæller et andet, at det er sundt. Vi bliver kastet rundt i manegen med alt det “nye” sunde, vi skal gøre. Hvorfor tager vi de skiftende vinde til os, når vi måske ikke har lyst, eller det ikke føles rigtigt? Jeg tror mange af os er druknet i dagligdagens gøren og iver efter præstation – som jeg tillader mig at kalde kamp. Og i kampens hede har vi måske mistet tilliden til os selv eller er faret vild, og vi ender med at lytte til andre.
Da jeg først blev involveret i helseverdenen gennem yoga, så tog jeg idéerne om alt det, som ikke ansås for “sundt” til mig. Jeg udviklede mig alene ved tankens kraft nærmest til multiallergiker. Jeg fik kløe i øjnene bare at af kigge på brød og var sikker på, at jeg ikke kunne tåle mælk og sukker. Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg kan slippe disse fikse ideer og leve et mere balanceret liv på alle planer, når jeg lytter til mig selv.
Vores børn ved fuldstændig, hvad de har lyst til at spise, lege og gøre. Det er først, når vi begynder at lytte til noget uden for os selv – reklamerne på TV, velmenende forældre eller den smarte dreng i børnehaven, at det begynder at gå galt.
Det er først, når vi får at vide, at det er for naivt, dumdristigt eller risikabelt at gå efter vores drømme og tro, vi er noget særligt, at vi for alvor mister vores fodfæste og forbindelsen til, hvem vi er.
Ayurveda fortæller os, at alt levende består af en særlig kombination af tre livsenergier, de såkaldte doshaer; vata, pitta og kapha. Du behøver bestemt ikke kendskab til denne teori for at leve et liv i balance. Du kan dog få større klarhed omkring din særlige kombination af disse energier og dermed støtte tilbage til balance ved at tage en doshatest eller få lavet en pulsdiagnose, men dybest set vil det ikke være ny viden for dig. Du er kaptajn i dit eget liv og den eneste, der præcis kan mærke din vej.
Ayurvedaen er desuden en dybere og mere kompleks visdom end blot ”tre typers personlighedstest”. Det handler om at få en forståelse for, hvordan energierne udtrykker sig i naturen i og omkring dig. Denne forståelse bliver en slags kort eller GPS, du kan navigere efter og som kan lede dig tilbage på sporet til dig. Af den vej kan du igen finde tilbage til et liv, der på alle måder afspejler den person, du er, og hvor du mestrer din sundhed.
Ifølge ayurveda er der ikke en rigtig eller forkert måde at leve på – der er en for os hver. Når du lærer principperne at kende og begynder at eksperimentere med dem, vækker du dine egne sanser. Du vil hermed begynder at leve, agere og indtage, som dit indre fortæller dig, frem for hvad den nyeste trend dikterer.
Jeg vedlægger en guidet mp3 øvelse. Jeg kalder den, JEG ER, og den kan forhåbentlig støtte dig på din rejse hjem.
* Tak til www.kristianthorsager.com for skøn musik
