Kitchari er Ayurvedas mest kendte madret. Den er i følge Ayurveda det mest komplette måltid, du kan indtage, som er godt for alle tre Dosha-typer, når du bruger krydderier og grøntsager, der passer til din konstitution og årstid… Og måske det bedste af alt for os her Norden: Den er nem at lave!
Ja, vi ved det nederste statement bryder lidt med hele ideen i Ayurveda om nærvær i madlavning og spisning. Og det meste ayurvediske mad skal da også helst laves som “slow cooking”. Vi ved dog også, at er det ikke nemt, så falder mange i og spiser en sandwich eller rugbrødsmad på farten.
Mungbønner og basmati ris er det centrale, som begge er “Tridoshic”, altså for alle. Mungbønner er fantastiske – de er rige på protein, calcium, magnesium, jern, kalium, folsyre, samt vitamin C, K og B6. Derudover er de enormt fiberrige og giver ikke luft i systemet, som mange andre bønner gør.
Udover ovenstående ingredienser, så udemærker denne ret sig med, at du helt selv kan vælge hvilke krydderier og grøntsager, du vil “spice” retten op med, og dermed kan den laves i utallige afskygninger. Derfor er nedenstående opskrift vejledende – skift endelig ud i krydderier og grønt, som det passer dig, men bevar kernen, som er lige dele mungbønner og basmati ris.
Kitchari er det perfekte frokostmåltid (hav det gerne i en termo-madkasse, så har du varm frokost hele vinteren), og er desuden den ret, som vi spiser tre gange om dagen under den Ayurvediske udrensning forår og efterår. Læs mere om detox her!
3 spsk ghee eller kokosolie
2 dl basmati ris
2 dl mungbønner (spirede, eller udblødte hele bønner eller de afskallede)
2 tsk hele fennikelfrø
2 tsk hele korianderfrø
1 tsk hele spidskommen
2 cm frisk ingefær eller 2 tsk ingefærpulver
2 gulerødder i tern
1 lille sød kartoffel i tern
1/2 pose friske grønne bønner i bidder eller 1/2 broccoli i buketter
1 lille squash i tern
– Smelt fedtstoffet i en gryde
– Tilsæt frisk ingefær og de hele krydderier, du vælger at bruge, og vent indtil de tager farve
– Tilsæt ris og bønner et par minutter og dernæst de pulverkrydderier, du vælger at bruge
– Tilsæt 6 dl vand (eller 4 dl vand og en dåse kokosmælk), samt grøntsager i små bidder, og lad retten koge op
– Skru ned og lad det hele simre i 15 min. eller indtil det er mørt.
– Gem gerne en portion til næste dags frokost 🙂
De daglige rutiner er fundamentet i mit liv og den Ayurvediske livsstil handler netop om at dyrke nogle daglige rutiner, der er gode for både dit fysiske og mentale helbred. Når du gør det, så investerer du i din sundhed og dit velvære. Nogle rutiner er gode året rundt og egner sig til bestemte årstider, hvor de hjælper dig med at balancere de aktuelle dosha energierne.
Jeg har selv flere faste rutiner, som jeg har holdt fast ved gennem mange år og som er selve fundamentet for mit fysiske og mentale velvære. Vi kunne også kalde det for ritualer, da dette ord for mig indikerer, at disse er bevidste handlinger, som jeg har taget ind i mit liv. Uanset om vi kalder det rutiner eller ritualer, så handler det om de handlinger vi udfører hver eneste dag, og som er vores opsparing til et sundt og godt liv.
Nogle af de daglige rutiner, der følger mig året rundt og har gjort det i mange år, er meditation og yoga. Hver især gør de noget godt for min krop og min mentale balance. Hvis jeg i en periode har for travlt til at nå begge dele, så prioriterer jeg min meditation. Det virker utrolig godt for mig og det er min måde at finde en indre ro på og få kontakt til det sted i mig, hvorfra jeg skaber det liv, jeg elsker.
Udover min daglige meditations- og yogapraksis så har jeg også tre andre kropslige rutiner, som jeg er rigtig glad for og som både plejer min krop og min sjæl.
Jeg starter altid dagen med tungeskrab. Det er en meget enkel og ikke særlig tidskrævende rutine, som er helt utrolig effektiv og giver mig en stor følelses af velvære at starte dagen på. Du kan bruge en speciel tungeskraber eller bare en almindelig teske, og så er det vigtigt, at du gør det om morgenen inden du spiser eller drikker. Om natten har dit system nemlig haft travlt med at rense ud i de affaldsstoffer, som du har ophobet og når du vågner, så ligger noget af det på tungen som en tynd klæbrig hinde. Det føles skønt at komme af med den, som det første.
Jeg drypper et par dråber Nasya olie i næseborene det meste af året. Det fugter slimhinderne og er med til at beskytte mod virus og bakterier i vinterhalvåret. Om sommeren modvirker det allergi. Den Ayurvediske Nasya olie med indkogte urter kan desværre ikke fås i Danmark, men du kan nemt lave din egen, det gør jeg. Det er både billigt og nemt og så kan du får den lige, som du kan lide den. Brug en god sesamolie og hæld den på en lille glasflaske med en pipette. Du kan evt. blande én dråbe lavendel- eller pebermynteolie i alt efter temperament. Brug pipetten til at dryppe begge næsebor én gang om dagen.
Den ultimative selvforkælelse!
Abhyanga er en klassisk Ayurvedisk behandling, hvor kroppen stryges ind i varme olie fra top til tå. Hos os i AYA House tilbyder vi disse skønne behandlinger, og du kan også udføre dem derhjemme. Det er virkelig selvomsorg, der batter. Du kan udføre en selv-abhyanga på følgende måde:
– Lav et vandbad, sæt din beholder med kropsolie ned i skålen med varmt vand og lad det stå i ca. 5 min.
– Når olien er lun smører du dig inde med lange strygende bevægelser fra top til tå. Start oppefra ved hovedbunden og bevæge dig ned. Det vigtige er, at du lader bevægelserne gå ind imod dit hjerte.
– Ved de store muskelgrupper laver du lange bløde strøg og ved dine led kører du i små blide cirkler. Du kan med fordel også give hovedbund og hår ved at massere olien godt ind.
– Udfør din Abhyanga fx inden du skal i bad, så du kan vaske den overskydende olie af bagefter, men lad gerne et tyndt lag olie blive siddende på huden, når du vasker dig. Dvs brug kun sæbe på intime områder og lad dermed en del af olien blive på huden.
Efter få gange vil du mærke, hvor blød din hud bliver af denne behandling. Det er ikke noget, du behøver at gøre hver dag året rundt, men det er et selvkærligt ritual, som du kan benytte dig af, når du og din krop har brug for omsorg og forkælelse. Jeg bruger det altid i forbindelse med den to gange årlige udrensning, hvor massagen og olien på huden støtter frigivelsen af affaldsstoffer.
På AYA house kan du få udført en udvidet luksus Abhyanga af en af vores uddannede behandlere. Vi kalder den Nordic Ayurveda Signatur behandling, læs mere her.
Ayurveda handler om at følge og ikke mindst acceptere naturens cyklus. Lige nu mens jeg skriver dette, er det efterår og det er en årstid, der altid rammer mig på en helt særlig måde. Den er på én gang så utrolig smuk med sine dybe farver, men den har også noget sørgmodigt over sig, fordi det også er en tid, som er forbundet med sorg og afsked. Hvis vi læner os ind i den årstid, der omgiver os, så opnår vi bedre balance.
Læs mere om nogle af de rutiner, som du med fordel kan have fokus på i efteråret her.
For rigtig mange er efteråret en tid, hvor de bliver overmandet af træthed og melankoli. Det er også her, vi begynder at snøfte og hoste igen, og flere kan mærke, at de trækkes ind i en følelsesmæssig ustabil periode. Det hænger sammen med at efteråret også er et farvel til sommeren og en årstid der er forbundet til Vata – den dosha som er mest omskiftelig, kølig og ustabil. Heldigvis er der forskellige ting, du kan gøre for at holde den i balance.
Når sommeren nærmer sig sin afslutning og efteråret kommer snigende, så betyder det, at vi går fra den varme og stabile sæson til en mere kølig og ustabil sæson. Selvom vi stadig kan have lune dage langt hen i oktober, så er vejret mere uforudsigeligt og temperaturene svingende. Når vi ikke lige sidder i solen, så mærker vi tydeligt forandringen i vinden, den er køligere og luften er tør og klar i modsætningen til den flimrende sommervarme, hvor det er lunt selv i skyggen.
Vata er en dosha, som bl.a. er forbundet med ustabile og svingende energier. Vata er også kold og det er da også en tid med med kulde og blæst, vi går i møde med efterårets kommen. Årstidernes cyklus præger os alle, og er en del af naturens cyklus. De mennesker, der overvejende er Vata-domineret, vil være de første, der mærker forandringerne. Mens andre stadig synes det føles sommerligt og varmt, så mærker de med en overvægt af Vata energi tydeligt, at det er blevet koldere og er de første til at skifte sandaler ud med lukkede sko og finde uldtrøjerne frem. Efterhånden kommer vi så langt ind i Vata perioden og efteråret, at vi alle mærker forandringen.
Når efteråret kommer og vi går ind i Vata perioden, så oplever mange af os et naturligt behov for at trække os lidt tilbage efter en udadvendt og social sommerperiode med Pitta energi.
Når dagene bliver koldere og kortere kan du måske mærke, at du begynder at glæde dig til at sidde inden døre med en kop te og et tæppe, læse en god bog og tænde et stearinlys. Det er helt naturligt og giv det endelig plads.
For nogen kan efteråret være ganske voldsomt rent følelsesmæssigt, fordi det er en tid, hvor vi tager afsked med sommeren og afsked er ofte forbundet med sorg. Det psykiske tema for perioden kredser således også om temaet med at give slip. Vi siger farvel til sommeren og de lyse aftener og nætter, bladene falder af træerne, solen bliver en sjælden gæst og dagene kortere. Det kan føles vemodigt, men det er kun sundt at gå med melankolien og give den plads. Efterårets tema, der cirkler om afsked påvirker også dit fysiske system.
Efteråret er en overgangs periode og den er ligesom foråret et rigtig godt tidspunkt for at rense ud, give slip og komme af med de affaldsstofferne, der har lagret sig i dit system.
Affaldsstoffer er ikke kun noget, der ophobes gennem den mad du spiser. Det kan også være travlhed og et højt aktivitetsniveau i en periode, som kan fører til, at ophobede affaldsstoffer fra en periode med mental overforbrænding.
Der er nogle helt enkle ting, du kan stille skarpt på og som kan hjælpe din Vata med at komme i balance
Søvn – Sørg for at komme i seng i god tid, helst allerede kl. 22, så du får en god lang nattesøvn. Det giver dit system mulighed for at rense sig selv og skille sig af med de affaldsstoffer, der har ophobet sig igennem dagen.
Gode rutiner – Regelmæssighed og rutiner er godt for balancen. Vata er ustabilitet og omskiftelighed, så derfor at det godt med lidt kontravægt i form af nogle faste rutiner. Det giver ro. Det behøver ikke at være mange eller kompliceret. Det kan være små faste ritualer, som fx kogt vand med citron om morgenen eller tungeskrab. Det kan også være daglig meditation eller yoga øvelser. Hvad der nu passer ind i din dagligdag. Det skal ikke være i mængder som stresser dig, men noget der virker naturligt for dig.
Varme – Vata er kølig, så det er nu, du skal være opmærksom på, at du ikke bliver kold, fx når solens varme stråler forsvinder bag en sky og den kolde luft slår igennem. Måske det er tid til at finde sokker og de strikkede trøjer frem igen og skifte isterninger ud med dampende varm te
Kost – Der må meget gerne skrues op for de varme retter og krydderier. Måske du helt af dig selv for lyst til at skifte den friske frugt om morgenen ud med en skål lun og nærende varm grød, og erstatte salaten med en varm suppe.
Efteråret udrensning er meget mild og skånsom. Det handler om, at få kroppen ned i gear og give sanserne plads til at trække sig lidt tilbage efter en Pitta periode med mange indtryk og et højt energiniveau.
Her får du nogle simple guidelines til en mild efterårs detox. Hvis du gerne vil guides undervejs, komme mere i dybden med din udrensning eller fx følges med nogle andre, så du får støtte, gode råd, tips og idéer undervejs, så får du nu med vores Ayurveda grundforløb, Fundamentet for sundhed, et gratis detox modul. Vi skyder det i gang med et LIVE webinar d. 22/9. Her starter vi med en mere dybdegående introduktion til den milde efterårsdetox af en uges varighed. Hvis ikke den uge lige passer dig, så kan du også sagtens hoppe på og downloade modulet, når det passer dig, men lige præcis på denne tid af året, er det et godt og naturligt tidspunkt, hvor du får optimalt ud af din udrensning.
Læs mere om Fundamentet for sundhed og få gratis detox modul her!
De første fire dage, fx mandag til torsdag
Du begynder med at trappe ned og tager alt det ud af kosten, som stresser dit system. Dvs. kød, mejeriprodukter, sukker, alkohol, kaffe, stimuli – al præfabrikeret kost og kunstige stimuli. Det handler om at få mest muligt af de naturlige og rene fødevarer. Gerne økologisk og vegetarisk, hele korn, skru op for de varme krydderier, urter og te. Du skal tænke i varme og lune retter, sammenkogte retter, dampede grøntsager m.v.
De tre sidste dage, fx fredag, lørdag, søndag
Den sidste del af udrensningen består af en monodiæt. Det betyder, at du holder dig til et begrænset omfang af ingredienser. På den måde skal dit system forholde sig til meget lidt og det giver plads til at udrense.
Vi anbefaler at du spiser den Ayurvediske ret kitchari tre gange om dagen, alle tre dage. Dvs. i alt ni måltider. Kitchari, kan varieres i valg af grøntsager og krydderier, men forsøg at begrænse det mest muligt, så dit systemet kan finde ro. Ayurveda anbefaler også det særlige fedtstof ghee, når du skal udrense. Det er nemlig vigtigt, at du ikke mangler fedtstof, når kroppen skal af med sine affaldsstoffer. Dels er Vata tør og skal balanceres med olie, dels gør fedtstoffet det nemmere for din krop at skille sig af med affaldsstofferne og hjælper tarmene med at slippe.
Læs mere om, hvorfor og hvordan du udrenser her!
Når din detox er slut og du skal tilbage til normal kost, så prøv at start i det små med at introducere de ting, du har taget ud. Du vil opleve, at du har meget nemmere ved at mærke, hvad der godt for din krop, og hvad du måske skal tage helt ud fremadrettet. Måske har du slet ikke lyst til kød, sukker, alkohol og kaffe eller måske i mere afmålte mængder. Der sker nemlig det, at udrensningen er med til at øge din bevidsthed og det er netop her, hvor du finder vejen til et sundt liv i balance og det som Ayurveda handler om – øget bevidsthed og indsigt.
Engang var det sådan, at når jeg vågnede om morgen, så mærkede jeg ikke glæde. Livet føltes som ét langt slid, og jeg var kronisk træt og udmattet fra jeg stod op, til jeg gik i seng…
Dengang tænkte jeg, som mange gør, at det nok var helt naturligt. Livet er hårdt, fyldt op med arbejde, pligter, kampe, opgaver m.v. Alt sammen slider og sådan er det. Jeg overvejede ikke et sekund, at det kunne være anderledes. Med tiden udviklede jeg forstoppelse og jeg begyndte at lide under alvorlige søvnproblemer. Først da reagerede jeg, noget måtte der være galt.
I dag ved jeg, at livet kan være meget lettere og jeg ved, at fordi jeg er i balance, så vågner jeg op med en anden og mere positiv følelse i krop og sjæl – hver morgen. Hvis du oplever en kronisk udmattelse eller er gennemgående misfornøjelse hver morgen, når du slår øjnene op, så er det ofte de første tegn på, at noget er i ubalance. Hvis du fanger det i tide og ændrer på det, der skaber ubalancen, så kan du også forebygge, at det på sigt udvikler sig til fysiske symptomer og lidelser, som kan ende med at blive kroniske.
Hvis du oplever, at du aldrig er på toppen, men hver morgen skal trække dig selv i gang, så kan det være tegn på en følelsesmæssig ubalance, som kan udvikle sig til fysiske symptomer og kroniske sygdom.
Den Ayurvediske visdom arbejder holistisk med sundhed og derfor handler et sundt liv i balance også om, hvordan du har det indeni. Sagt med andre ord, så er den mentale sundhed lige så vigtig som den fysiske. Ayurveda beskriver vores sundhed holistisk med tre dimensioner, der er flettet ind i hinanden. Er der ubalance på det ene niveau, vil det derfor også påvirke de øvrige. Udover den fysiske dimension, har vi også en følelsesmæssig og en subtil dimension, der knytter sig til det spirituelle. Du kan læse mere om de tre Ayurvediske dimensioner her.
Ayurveda uddanner os i, hvordan vi opdaterer vores livsenergi, lever sundt og i balance – og det handler om meget mere end kost og motion.
Den følelsesmæssige balance er så væsentlig for den Ayurvediske visdom, at vi på forløbet ‘Fundamentet for sundhed’ har afsat et særskilt modul til netop det tema. Her går vi i dybden med, hvordan vi forløser det følelsesmæssige i os selv. Det er også et emne, jeg beskriver indgående i min bog ‘Lev mere Kæmp mindre’, hvor jeg tager udgangspunkt i min egen rejse mod et mere meningsfyldt liv i balance.
Ligesom i naturen, så er menneskelivet ebbe og flod. Der vil selvfølgelig altid være perioder i livet, hvor vores energi er lav eller vi oplever modstand. Der sker ting i livet, som kan presse os ud af balance og vi er en del af et verdensalt, som vi ikke helt og fuldstændigt kan kontrollere. Vi er forbundet med vores livskarma, ikke kun på det personlige plan, men også på det kollektive, hvor hændelser kan ramme os gennem et fællesskab, vi er en del af. Det kan være i familien eller som samfund, hvor vi fx senest har oplevet det på verdensplan med Corona.
Selv den tungeste modgang rummer en gave, hvis vi har løftet vores bevidsthed højt nok til at se den.
Hvis du træner dig selv i at mærke efter, øge din bevidsthed, lærer at være opmærksom på dig selv og får redskaberne til at arbejde med din følelsesmæssige balance, så løfter du dig selv, kommer i balance og du står mere stabilt, når du rammes af modgang. Det gør dig i stand til, at bruge den til noget positivt i dit liv, fremfor at lade den knække dig.
Når du skal mærke dig selv, så er første skridt at skabe ro omkring dig, så der bliver plads til at lytte og tid til at mærke. I en moderne verden kan det være svært, for vi lever i en tid og et samfund med mange sanseindtryk og stimuli. Når vi går på gaden, bombarderes vi med lyde, lugte og synsindtryk. Når vi er online, strømmer en flod af informationer os i møde konstant. Det vi spiser og drikker, er også indtryk. Alt det vi tager ind med vores sanser er indtryk. Du opsuger med andre ord konstant indtryk, både bevidst og ubevidst. I den bølge af indtryk kan det være svært, at mærke hvad der gør dig godt.
Når du skal mærke dig selv, så handler det om at sætte indtrykkene lidt på pause og fjerne noget af den støj, som forhindrer dig i at lytte til dig selv. Find steder og tidspunkter på dagen, hvor du kan slå verden omkring dig fra, gå offline og sæt tid af til dig selv. Vær åben for, hvad der kommer til dig og lyt til dig selv.
Når du begynder at være opmærksom på dig selv, så vil du også kunne mærke dine behov og de første tegn på, hvad der er godt for dig og hvad der ikke er.
Det kan være svært at mærke, hvad du føler, hvis du hele tiden udsættes for støj og stimuli, for det fjerner dit fokus fra dig selv. Når du får ro omkring dig, så vil du efterhånden begynde at mærke, hvad du har brug for og hvad du ikke har lyst til. Det kan både være aktiviteter eller relationer, som ikke gør dig godt. Det kan også være mad eller drikkevarer. Lyt til de små tegn som melder sig og giv dem plads. Det kan være at din vejrtrækning eller dit hjerteslag afslører et begyndende pres, når du tænker på din arbejdssituation eller en bestemt relation i dit liv.
Måske kender du allerede denne øvelse, men hvis ikke så kan jeg på det varmeste anbefale den som et værktøj til at træne din opmærksomhed. Den består i al sin enkelthed af, at du hver dag skal skrive tre sider med, hvad der nu falder dig ind. Du skal ikke bruge det til noget, når det er skrevet og ingen andre behøver at se det. Det handler bare om at lade tankerne flyde ned på papiret i den rækkefølge de kommer. Det gode ved den øvelse er, at den giver dine indtryk mulighed for at komme ud igen som udtryk, som ord.
Når vi nu fyldes med alle de mange indtryk i løbet af en dag, så er det nemlig vigtigt, at de også får lov til at forlade os igen som udtryk. At udtrykke sig er et naturligt behov, som alle mennesker har, og hvis ikke vi får afløb for det, så kan de mange indtryk hobe sig op og blokere for vores mentale balance.
Prøv at spørge dig selv, hvordan du udtrykker dig selv. Det behøver ikke at være noget du lever af eller har øvet dig i. Det kan være at synge i brusebadet eller danse til morgenradioen, mens du smører madpakker. Jeg kender også mange, der har stor glæde af at tegne, male eller farvelægge illustrationer fra malebøger blot, fordi det føles rart og giver ro, ikke fordi det skal vises frem eller udstilles. Der er også nogen, som udtrykker sig ved at dele deres tanker med et andet menneske og tale om det, der ligger dem på sinde. For andre kan det at gå i haven og beskære roser eller at løbe en tur være en måde at udtrykke sig på. Udtryk kan være så utrolig mange forskellige ting.
Prøv at stille dig selv dette spørgsmål: Hvordan udtrykker jeg og forløser jeg mig selv? Sæt dig ned, luk øjnene, tag en dyb indånding, mærk efter og lyt til dig selv. Hvordan udtrykker og forløser du dine følelser?
Måske har du svært ved at lukke den hektiske omverden ude og sætte tempoet ned. Det kan kræve lidt øvelse, men giv ikke op, hvis du de første gange har svært ved at sidde stille og måske oplever at tankerne myldrer. Det er ok. Lad dem flyde igennem dig og giv dem plads. Hvis du gerne vil have lidt hjælp til at give slip og finde ro, så kan jeg anbefale dig at lytte til denne guidede meditation, som jeg har udgivet i samarbejde med den dygtige musiker Kristian Thorsager. Her hjælper musikken dig med at slappe af, lukke støjen ude og i stedet læne dig ind i dit eget indre.
Den holistiske tilgang til livet som Ayurveda bygger på fortæller os, at vi ved at være i kontakt med det, der er større end os selv kan få adgang til et sundere liv. Sundhed handler ikke kun om vores fysiske velvære, men også om vores mentale balance. Det hele hænger nemlig sammen og er vi ikke er i følelsesmæssig balance, så kan det sætte sig som kroniske sygdomme.
Grundtanken for den naturlige og holistiske sundhedsvidenskab Ayurveda tager sit udspring i, at vi er knyttet sammen af noget, der er større og mere subtilt end vores daglige fysiske liv. Ayurveda beskriver det som tre forskellige niveauer, der arbejder i forskellige dimensioner, men som følges ad og er forbundne.
Vi tænker ofte på sundhed, som noget der knytter sig til det fysiske, men ifølge Ayurveda hænger det hele sammen og de tre dimensioner, den fysiske, den følelsesmæssige og den spirituelle, er tæt forbundne. Hvis der fx er ubalance på det ene niveau, så vil det også give udslag på de andre. Den fysiske og materielle verden er vi alle i kontakt med til dagligt. Vi mærker fysiske behov som søvn og sult og det er også den dimension, der fylder mest i det moderne og materiale samfund. Den psykiske dimension, som beskæftiger sig med vores følelsesliv er, der hvor vi mærker glæde, sorg, vrede, angst osv. I den tredje dimension finder vi kilden til det sjælelige og spirituelle. Når vi får adgang til den, så finder vi også vejen til direkte velvære og et liv i balance.
Når vi er i balance, så vil vi modtage positive beskeder fra det subtile niveau og de vil forplante sig positivt i vores følelsesliv og vores fysiske velvære.
Det er langt fra alle, som har en naturlig let adgang til den subtile dimension, men der er forskellige teknikker, som gør os i stand til at connecte med os selv på det spirituelle niveau og gør det nemmere at modtage beskeder fra den subtile dimension. Mange bruger fx meditation, yoga og refleksionsøvelser som en vej dertil. Når vi træner os selv i at være i kontakt med det subtile niveau, så har vi også mulighed for at opfange ubalance på et tidligt stadie og handle på det inden det udvikler sig til noget større og i værste tilfælde sætter sig som kroniske lidelser. Læs mere her!
Ayurveda arbejder med seks stadier i en proces, hvor vi går fra sunde og raske til at døje med kroniske sygdomme og lidelser. Forløbet er kendetegnet ved, at vi kommer mere og mere i ubalance, både fysisk og mentalt, hvis vi ikke vi er i stand til at identificere årsagen og ændre på det. En ubalance kan skyldes mange forskellige ting og det forårsages af alt fra ydre stressfaktorer, til negative relationer, følelsesmæssige problematikker, dårlig kost m.v. Hvis vi kan mærke os selv og vores mere subtile symptomer tidligt i processen, giver det os selv en oplagt mulighed for at reagere – for eksempel ved at sige fra over for relationer, situationer eller mad som ikke gør os godt, eller rense ud følelsesmæssigt. Lær mere om følelsesmæssig balance og udrensning i vores online Ayurveda grundforløb, Fundamentet for Sundhed.
Livet er flod og ebbe, vi har gode og mindre gode perioder og alle dage er ikke en dans på roser. Op og nedgang er selvfølgelig en naturlig del af livet, som der er også læring og indsigt i. Men oplever du vedvarende stillestående utilfredshed, en gennemgående følelses af ikke at være på toppen, men derimod hænger med humøret hver eneste dag, så er det vigtigt du reagerer.
Hvis ikke du får taget fat i årsagen til ubalancen på et tidligt stadie, så kan det føre til fysiske symptomer og i sidste ende kronisk sygdom.
En ubalance opstår sjældent fra den ene dag til den anden, men er noget der sniger sig ind på os.
Det kan derfor være en god idé at øve sig i at mærke efter og måske gøre det til et fast ritual at tage en status på din livsenergi hver dag. Du kan fx hver morgen stille ind på dig selv og din livsenergi og bedømme, hvor den befinder sig på en skala fra 1-10. Vi skal ikke lede efter bekymringer, men bare lære os selv at mærke efter om, der bygger sig noget op. Der vil være gode og mindre gode dage, men hvis du fx begynder at befinde dig under fem hver eneste dag, så er der formentlig noget, du skal have kigget nærmere på inden det udvikler sig.
At leve i harmoni med din egen natur og naturen omkring dig er på en gang simpelt og komplekst. Både du og naturen er hele tiden i bevægelse, men ved at lære os selv bedre at kende, så kan vi øve os i at følge de naturlige cyklusser og energier, som både vi selv og naturen rummer.
Ayurveda tager med de tre dosha energier udgangspunkt i naturens elementer og forærer os på den måde nogle pejlemærker, som kan være gode værktøjer, når du skal mærke om du er i balance. Hver af de tre doshaer har nemlig nogle kendetegn, som kommer til udtryk både, når der er balance og ubalance.
Vata er forbundet med elementerne æter og luft. Den er subtil, flyvsk, luftig, bevægelig, let, hurtig, kold og tør.
Vata balance:
Når vata er i balance, så fylder den op med begejstring, idérigdom, glæde, og lethed.
Vata ubalance:
En vata energi i ubalance kan give en følelsesmæssig detour, som fører ind i et mørke, hvor ængsteligheden, bekymringen, nervøsiteten bor. I yderste konsekvens kan det udvikle sig til angst.
Pitta er en fyrig energi, der hovedsageligt knytter sig til elementet ild. Den er varm, omskiftelig, skarp, intens, hurtig og gennemtrængende.
Pitta balance:
I en balanceret version leder Pitta til optimisme, forbilledlig inspiration og ukuelighed. Den er målrettet og fokuseret.
Pitta ubalance:
Når den fyrige energi kammer over, flammer den op og kan komme til udtryk som vrede, frustration, fordømmelse og kritik.
Er en sammensætning af jord og vand. Den har tung og rolig energi og er langsom, stilfærdig, vedholdende og grundig. Den forbinder os med jorden og alt, der har med fysisk tryghed og velvære at gøre.
Kapha balance:
Når kapha energien er i balance, så følger der stor kærlighed, tålmodighed og dyb omsorg med. Den giver en grounded følelse og vækker tillid og tryghed.
Kapha ubalance:
I tilfælde af ubalance kan langsommeligheden hos kapha energien udvikle sig apati. Tempoet bliver dovent, tungt og behovet for at trække sig væk fra alt og alle bliver dominerende. De første tegn på, at en depression er under opsejling kan være, at man ikke orker noget som helst.
Måske kan du genkende nogle af grundelementerne fra din dosha, når du er i balance og i ubalance. Selvom vi fra fødslen er knyttet til en særlig dosha, så kan andre omstændigheder, som fx årstiden, sygdomme, særlige perioder livet m.v også være med til at gøre en dosha mere dominerende hos dig. Hvis ikke du kender din naturlige dosha, så tag en test her.
Dosha energierne er ikke kasser, som vi kan passe ind i, men de er et værdifuldt værktøj til at skabe balance og sundhed i livet. Det vigtigste er, at du forstår det grundlæggende princip og ellers bruger det til at mærke dig selv og fastholde en kontinuerlig indre dialog med dig selv.
Sommeren står i Pitta-energiens tegn og for at holde systemet i balance, kan det være nødvendigt at svale både krop og sjæl.
Sprøde grøntsager, frisk frugt og grønne urter er med til at køle dig ned og en god måde at få næring på, hvis varmen påvirker din appetit eller forhøjer mængden af inflammation i din krop.
Her får du en nem opskrift på en forfriskende Greenie – en smoothie sprængfyldt med energi, vitaminer og sunde fibre. Den kan for eksempel bruges som en lækker, let morgenmad eller som en snack i løbet af dagen.
Du kan læse mere om at balancere dig selv om sommeren her!
En håndfuld mandler
En spsk chiafrø
En håndfuld spinat
Et par stængler mynte
Et par stængler grønkål
Et par cm ingefær uden skræl
En avocado
Saften fra en citron
2 frosne bananer
(for flere proteiner kan du tilsætte edamame bønner)
Top op med vand (kapha), eller rismælk/havremælk (vata og pitta)
• Bland alle de tørre ingredienser og top derefter op med væske indtil passende konsistens for dig.
• Blend hele molevitten.
Hent og download opskriften her:
Grøn nærende smoothie (ALLE)
Ferie fra dagligdagens travlhed rummer en unik mulighed for at sætte tid af til dig selv – grib den. I din ferie har du nemlig plads til at sætte farten ned, koble af og mærke dig selv på en helt anden måde end i hverdagen.
I år skal jeg koble helt af i min ferie. Jeg skal bruge den på at mærke mig selv og naturen og på at være nærværende med min familie. Når jeg kommer helt ned i tempo, så er det en treat for både krop og sjæl. Udover den fysiske restitution, der naturligt følger med et langsommere tempo, så kan det også føre til nogle værdifulde indsigter.
Når du sætter tempoet ned, så skabes der et naturligt rum for refleksion og fordybelse.
Den Ayurvediske filosofi bygger på universelle sandheder og love. En af dem, Loven om mindst mulig anstrengelse,handler om, at jo mindre vi anstrenger os, jo mere godt kommer der til os. Det er i sig selv et tankevækkende modspil til det præstationssamfund, hvor vi ofte definerer os selv ud fra alt det, vi gør.
Når du vender blikket indad og lader intentionerne komme til dig, så følger der gode ting med.
Om sommeren er det Pitta-energien med dens varme og ild, der dominerer. Det betyder, at hvis du skal holde din Pitta-energi i balance, så er det vigtigt at sætte farten ned, så du ikke brænder ud. Derfor er sommeren også særlig god tid at give plads til Loven om mindst mulig anstrengelse og søge ro og fordybelse. Du kan læse mere om, hvordan du balancerer din Pitta energi i sommervarmen her!
Hvis du tager Loven om mindst mulig anstrengelse med dig på ferie, så betyder det grundlæggende, at du skal tage tanken om det rolige tempo med ind i alt, hvad du gør. Hold pauser, forkæl dig selv, træk sanseindtrykkene helt ind og mærk naturen omkring dig.
Jeg har selv flere forskellige ting jeg gør i min ferie, som fremmer fordybelse og ro og som måske kan inspirere dig:
· Jeg spiser masser af grøntsager og frisk frugt og forkæler mig selv med en lækker hjemmelavet Greenie hver dag
· Ud i naturen, allerhelst på bare fødder og daglige havbade, det grounder mig
· Minimum 4-5 dages pause fra arbejdsmail og SoMe og gerne flere dage, hvis det kan lade sig gøre
· Reflektere og visualisere – i år er mit tema Den ideelle arbejdsdag. Hvordan skal den se ud efter ferien
· Giv plads til inspiration indefra, gennem meditation, yoga og refleksionsøvelser
· Tid til afslapning og nærvær med min familie
· Skrive dagbog hver dag om de tanker, der kommer til mig
Roen i min ferie giver mig også rig mulighed for at mærke, hvilken kost der er god for mig. Især om sommeren er det godt at fylde på med sprøde grøntsager, frisk frugt. Brug tiden til at lytte til din krops signaler. I år har jeg også valgt, at jeg logger af sociale medier og arbejdsmail i en periode, så jeg får nogle dage med fokus på nærvær og tilstedeværelse i nuet. Tænk over om det er en mulighed for dig? Hvis ikke flere dage i træk, så i hvert fald nogle timer hver dag. Brug fx tiden til at gå på opdagelse i naturen.
Når du slukker for distraktionerne, skaber du plads til refleksion og du kan bedre mærke, hvad du trænger til.
Når du ikke farer rundt og udsætter dig selv for konstante ydre stimuli, men i stedet giver plads til at reflektere, så kan du også bedre mærke, hvad der gør dig glad og gør dig godt. Nogle gange kan det også betyde, at der kommer ting op til overfladen, som du undertrykker i hverdagen. Det kan være noget, der stresser dig, eller gør dig ked af det. I stedet for at gemme det væk i ferien, så giv det plads, for i de tankestrømme, som følger med, gemmer der sig ofte vigtige indsigter, som kan løfte dig videre.
En lille øvelse til din ferie kan være at skabe et dagligt refleksionsrum til dig selv. Sæt fx en time af til dig selv hver dag – den er din og kun din. Sluk for alle stimuli og alt der kan distrahere dig. Find et sted, hvor der er ro og hvor du ikke bliver forstyrret. Tænk så over, hvad det ideelle ville være for dig. Det kan være ift. dit arbejdsliv, parforhold, hverdag, boligsituation e.l. Prøv at visualisere det ideelle scenarie. Måske mærker du en masse forbehold og praktiske benspænd, prøv at se bort fra dem og ret dit fokus mod at mærke, hvordan det ideelle føles.
Vi skaber selv den verden, vi lever i, gennem vores egen bevidsthed. Vores udsyn kommer indefra. Når vi afsætter tid til at mærke, så giver vi plads til forandring
Hvis du har svært ved at komme ned i gear og finde roen, så kan du måske have glæde af at lytte til musik eller guidede meditationer. På dette album har jeg sammen med musikeren Kristian Thorsager lavet guidede indre rejser tilsat musik og mantraer.
Når du skal tilbage igen efter ferien, så tænk det ikke som en tilbagevenden, men tænk det i stedet, som noget du skal frem til eller en retning, du gerne vil tage. Du har lært noget og fået noget nyt med fra din restitution, som betyder at du ikke bare skal tilbage til det gamle, men et nyt sted hen – derhen hvor din sjæl kalder på dig. Jeg nævnte selv, at mit tema i år er Den ideelle arbejdsdag, dvs. jeg vil visualisere, hvor jeg gerne vil hen i mit arbejdsliv. De indsigter jeg får, tager jeg med mig videre, og i stedet for at vende tilbage til den hverdag, jeg forlod før ferien, så har jeg fokus på den hverdag, jeg er på vej hen mod, når min ferie slutter.
Der sker noget med os alle, når sommeren og det varme vejr melder sin ankomst efter en lang og mørk vinter. Lyset er livsbekræftende og fylder dig med energi, men når de høje temperaturer bliver dominerende, er det godt at afkøle dit system, så du undgår overophedning og allergiske reaktioner.
Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer på sommervejret og ikke mindst på varmen, men fælles for os alle er, at vi skal holde vores Pitta energi i balance, så den ikke bliver for dominerende. Det kan nemlig sætte kroppens system under pres.
Den Ayurvediske visdom baserer sig grundlæggende på tre forskellige livsenergier, Pitta, Kapha og Vata. Årstiderne er hver især præget af en af de forskellige livsenergier og ikke overraskende knytter varmen sig til Pitta energien, der netop står i forbindelse med elementet ild. Derfor er det vigtigt, at du i sommerperioden er opmærksom på, at din Pitta energi ikke kommer i ubalance.
Kernen i det logiske princip for Ayurveda handler om at holde energierne i balance ved at tilføre den modsatte kvalitet.
Ligesom årstiderne, så er vi mennesker også knyttet til en livsenergi (Dosha), der præger os mere end andre. Det betyder fx, at hvis du i forvejen har en dominerende Pitta energi, så skal du være opmærksom på, hvordan varmen påvirker din balance. De forskellige Dosha typer er en medvirkende årsag til, at vi reagerer så forskelligt på stigende temperaturer. Hvis ikke du allerede kender din Dosha, så kan du tage en Dosha Test her!
Varmen påvirker appetitten hos de fleste af os og nogen mister helt lysten til mad. Selvom din appetit er nedsat i varmen, så er det vigtigt, at du stadig husker at spise. Hvis du lytter til din krop, så vil den med stor sandsynlighed guide dig. Rigtig mange oplever en naturlig lyst til frisk frugt og sprøde grøntsager og det er rigtig godt i sommerperioden. Måske kan du genkende lysten til salater og kolde retter, når det er varmt. Det er helt naturligt. Det er din krop, der fortæller dig, at du skal køles ned for at holde din Pitta energi i balance. I det hele taget er det godt at spise det, der er i sæson og brug gerne grønne urter i din mad og drikke. Det er også godt at holde fokus på det basiske og tilsvarende skrue ned for den syreholdige kost.
Ayurveda handler om at skabe naturlig sundhed ved at opbygge dit eget system, så du kan leve sundt og i balance
Af en eller anden grund, så er sommer og ferietid for mange ensbetydende med et større indtag af alkohol. Måske fordi alkohol er noget mange forbinder med afslapning. Her er det godt at være opmærksom på, at alkohol kan være skidt for balancen i din pitta energi, da det er syredannende. Et alternativ kan fx være kombucha, iste eller friskpresset juice – det virker kølende på systemet.
Udover grøntsager, frisk frugt og urter, så kan du også bruge naturen omkring dig til at køle ned. Prøv at søg ud i skoven eller ned til vandet. Hvis du har opholdt dig i en skov på en varm sommerdag, så kan du helt sikkert genkalde den svalende fornemmelse, som skovens skygge giver. Det er også styrkende for din Pitta balance at gå med bare tæer i græsset eller tage en svømmetur i havet. Udover den svalende effekt så er naturen også med til at grounde dig og give ro.
Hvis pitta energien bliver for dominerende eller kommer i ubalance, så kan dit system blive overophedet og din krop kan reagere med inflammatoriske tilstande. Det kan være alt fra soleksem, til udslet eller hævede og ømme led. Andre kan opleve at det varme vejr skruer op for slumrende allergier.
Når vi får en allergisk reaktion, så er det kroppens krisehåndtering af et fremmedelement.
En allergisk reaktion kan opstå, hvis du fx bliver eksponeret for store mængder kattehår, pollen eller lignende og din krop reagerer med udslæt eller irriterede slimhinder. Især hvis din krop er i ubalance har den en tendens til at overreagerer, gå i alarmberedskab og danner store mængder histaminer. Du kan hjælpe din krop ved at berolige systemet på forskellige måder. En effektiv forebyggelse, når du mærker en begyndende irritation, er at spraye lidt rosenvand i ansigtet i løbet af dagen, det opfrisker og virker rensende. Du kan også med fordel benytte Nasya, et beskyttende ritual du selv kan udføre, hvor du drypper lidt olie ind i næseborene om morgen og i løbet af dagen. Det kan være en enkelt dråbe ren sesamolie, evt. tilsat en dråbe lavendel eller pebermynte.
I det hele taget er det godt at sørge for at slappe af, når det er varmt. Nogle har stor glæde af yoga og meditation, fordi det automatisk sætter dit tempo ned og det i sig selv virker kølende og beroligende på kroppen.
Denne enkle åndedrætsøvelse har en kølende effekt på dit system og kan med fordel praktiseres flere gange i løbet af dagen.
Stik tungen ud og rul den sammen, så den former sig til et lille rør. Træk vejret ind gennem det lille hulrum, som du har formet med tungen. Lad dine ind- og udåndinger blive lange. Du vil opleve en svalende fornemmelse, som kommer gennem tungen og breder sig til hele systemet. Gentag gerne åndedrættet nogle gange i træk. Det vil både virke kølende og beroligende på dit system.
Når vi kender os selv og kan mærke vores inderstes sjæls behov, så bliver vi også i stand til at vise verden, hvem vi er og hvad vi rummer.
Mange af os oplever på et tidspunkt i livet at ende i en blindgyde, hvor vi sidder fast i en uddannelse, et forhold eller job, som vi ikke trives i. Nogle gange ender vi der, fordi det var forventningen fra vores omgivelser eller måske kunne vi ikke mærke, hvad det egentlig var vi selv ville. Ved at træne din evne til at mærke dig selv og dine inderste behov, så kan du finde din Dharma, din livsvej.
Hvis du for længe hænger fast i noget, der ikke gør dig godt, så kan du miste forbindelsen til dig selv og det kan i sidste ende føre til både fysisk og mental ubalance.
Det kan være indimellem være svært at skelne mellem, hvad vi har lyst til og hvad der er godt for os – det er nemlig ikke altid det samme. Især som ung kan det være svært at mærke forskel på de to ting. Når vi bliver ældre og kender os selv bedre, kan vi ofte lettere skelne mellem overfladiske og impulsstyrede behov og så vores inderste behov – og det som også er godt for vores balance.
Et liv i balance handler om at øve dig i at lytte til dig selv og mærke dig selv.
Det er også på det stadie, at vi typisk oplever at to forskellige behov kan mødes og forenes i et fælles og at det vi har lyst til, er det samme som er godt for os, vores sundhed og endda dem omkring os. Når det sker lever vi vores Dharma, der i en Ayurvedisk kontekst kan oversættes til livsvej. Her kan du læse mere om Dharma.
Både meditation og yoga er gode veje ind til dig selv. Her træner du evner til at mærke dig selv og øver dig i at finde vej ind til dine dybe behov og ønsker for dig selv. Her bliver du i stand til at møde dine inderste længsler og du får nemmere ved at skelne dem fra impulsstyrede behov og stimuli. En anden måde at træne din evne til at trænge ind til dine dybeste behov og indsigter er refleksionsøvelser.
Lad dig guide af din Dharma og det som gør dig godt.
Denne konkrete øvelse er jeg selv meget glad for og jeg vender ofte tilbage til den. Den består af fire forskellige spørgsmål og du kan sagtens stille dig selv de samme spørgsmål flere gang i livet. Du vil opdage at svaret og refleksionerne forandrer sig alt efter, hvor du er på din livsvej.
Skriv meget gerne dine svar og tanker ned i fx en notesbog. Det hjælper dig med at fokusere, men det er også lærerigt at bevæge sig tilbage og se forskellige svar og refleksioner på de samme spørgsmål. Du kan med fordel gentage øvelsen med et par ugers mellemrum. Det er med til at holde dine refleksioner i gang og du vil sikkert opleve, at du kommer dybere for hver gang, du laver øvelsen.
Svaret er i sig selv ikke det vigtige – det er selve tankeprocessen fra spørgsmål til svar, som rummer indsigt.
1. Hvilke gaver har jeg med mig?
Gaver kan både være særlige evner du har fra naturens side, fx. relateret til din Dosha type. Det kan også være noget bestemt, der føles let for dig og falder dig nemt. Fx bestemte typer opgaver eller situationer, som du er særlig god til at håndtere. Det kan også være særlige gaver eller evner du har med fra opvækst, uddannelse, eller dit arbejdsliv. Måske er du rigtig god til at lytte til andre mennesker, sætte nye projekter i gang eller noget helt tredje.
2. Hvad har været svært i mit liv, men som jeg har lært af?
Tænk over eksempler på erfaringer i dit liv og hvor du oplever, at du har fået noget med dig – også selvom det var svært. Det kan være oplevelser eller relationer, hvor du har lært noget af den vej, du er gået og de erfaringer, der fulgte med. Det kan fx være en skilsmisse, afsavn eller sygdom. Prøv at tænke på, hvilke gaver der fulgte med det, der var svært og som lærte dig noget nyt om dig selv.
3. Hvor har jeg været udfordret og kan hjælpe andre i dag?
Dette spørgsmål inviterer til nogle refleksioner over, hvad du har med dig, som du kan give videre til andre. Det kan fx være, at du kan bidrage med trøst, fordi du selv har oplevet sorg eller er god til at omfavne andre, fordi du selv har følt dig ensom.
4. Hvad giver mig glæde i min dagligdag?
Her må du meget gerne tænke ud over dit job. Det handler nemlig også om, hvad der giver dig glæde, når du har fri. Hvad er det for nogle aktiviteter, der gør dig glad i dit liv. Det kan være alt fra sysler i haven, til en god bog, kulturoplevelser eller tid og samtaler med dine børn eller mennesker, der inspirerer dig.
Lav gerne øvelsen med jævne mellemrum og du træner din evne til at mærke dig selv og din Dharma. Du kan også træne din evne til at se din livsvej gennem de små Dharmiske valg, du træffer hver eneste dag. Find inspiration her.
Lad hele dit liv blive en meditation.
Hvad er formålet med mit liv?
Hvor er jeg på vej hen?
Giver det jeg laver overhovedet mening?
De fleste af os har nedslag i vores liv, hvor vi stiller os selv den slags store spørgsmål. Ved at træne evnen til at mærke dig selv i hverdagens små valg, ruster du dig til de store beslutninger i livet.
Hver eneste dag træffer vi alle sammen en lang række små valg, som kan virke ubetydelige. Hvis du øver dig i at være mere bevidst om dine valg – også de små i hverdagen – og mærke efter, hvad der er godt for DIG i stedet for at gøre det, du plejer eller det andre gør, så kommer du også tættere på dig selv og kan nemmere finde og følge det, der er DIN livsvej.
Ifølge den Ayurvediske sundhedsvisdom er dit liv ikke tilfældigt. Der er en større mening med lige præcis dit liv og du er sat på jorden af en særlig grund. Dharma er Sanskrit og i en Ayurvedisk kontekst kan det oversættes til livsvej.
Dharma handler om, hvorfor du er her, om den vej du tager i livet og de valg du træffer.
Ifølge Ayurveda består livet af en masse valg, store som små, og tilsammen har de alle betydning for din Dharma, din livsvej. Selv i de små beslutninger, såsom hvad du spiser til morgenmad eller hvornår du går i seng, ja der træffer du et dharmisk valg. Det skal ikke opfattes som et pres om, at du skal vælge ’dharmisk rigtigt’ i alt, hvad du gør, tværtimod. Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes noget, der er rigtigt eller forkert. Det handler om, at du gennem dine mange små valg, lærer at mærke, hvad der føles godt for lige præcis dig, der hvor du er. At dine valg med andre ord bliver mere og mere bevidste.
Dharma er ikke en endestation, men en rejse, som varer hele livet.
Den helt store gave ved at integrere de Ayurvediske principper i din søgen efter mening i dit liv er, at der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert. DU er ikke rigtigt eller forkert. Du er den, du er og når du omfavner hele dig, så følger der en accept med, som rummer en enorm stor frihed. Du oplever sikkert, at du rummer både stærke og mere sårbare sider. Ifølge Ayurveda bærer også de sårbare sider på en stor gave til dig, og netop det er utrolig befriende i en tid, hvor tendensen er kritik og selvkritik, og hvor vi ofte føler, at vi skal lave om på os selv for at være ’rigtige’ og passe ind.
De helt grundlæggende principper for den Ayurvediske sundhedsvisdom kredser om balance, mådehold og accept.
Hvis du allerede kender din Doshatype, så ved du også, at hver Dosha har sine stærke og sårbare sider og at Ayurveda netop handler om at blive bevidst om dem og omfavne dem alle. Når du gør det, så vil du også se din livsvej mere tydeligt, fordi netop DIN konstitution støtter dig i at udleve din Dharma. Hvis du ikke allerede kender din Doshatype, så kan du tage en test her.
Når du skal øve dig i at mærke, hvad der er godt for dig og finde din livsvej, så start der, hvor det giver livsglæde og overskud og ikke med store omlægninger, der føles som en byrde. Start der, hvor der er mindst modstand og hvor det er nemt at komme i gang. Din glæde og energi er på den måde en vejviser.
Kunsten er at fokusere på det vi gør, i stedet for det vi ikke nåede.
Det er vigtigt at huske på, at vi alle sammen er helt almindelige mennesker, der skal have hverdagen til at hænge sammen i en moderne virkelighed. Der skal både være plads til uddannelse eller arbejde, til at tage sig af sit hjem, sin familie og venner og måske børn. Derfor skal det en Ayurvedisk livsstil også ses som en proces, der skal tilpasses en moderne hverdag. Det kan være at du skal starte med dine sengetider, eller en lille ændring i din kost, måske være mere ud i naturen eller en gåtur hver dag. Nogle oplever en stor forandring i deres balance med bare sådan en lille handling, som at skrabe tungen fri for affaldsstoffer hver morgen eller starte dagen med at drikke et glas kogt vand – og netop din sundhed og helbred er uløseligt forbundet med at følge din livsvej.
Fra et Ayurvedisk perspektiv er der en tæt sammenhæng mellem vores fysiske og mentale velvære. Hvis du er mentalt i ubalance, så sætter det sig også som en fysisk ubalance og den anden vej rundt. Sundhed og helbred er altså tæt forbundne med, at vi følger vores livsvej, vores Dharma.
Hvis vi ikke følger vores livsvej, så kan det slå ud i psykiske eller fysiske symptomer, fordi vi ikke er i kontakt med vores sjæl.
Når du bruger Ayurvediske principper helt ned i de små dagligdags ritualer, så hjælper det dig med at tune ind på, hvad de rigtige valg er for dig. Hvert et skridt, som i helt ned til, hvad er det rigtige for dig at spise, tænke på og bruge din tid på, ja alt det guider dig på din vej. Jo mere du lærer om dig selv, jo nemmere bliver det for dig at finde DIN bevidste livsvej, som vil give dyb indre tilfredsstillelse og følelse af mening med dit liv. Det er her, vi for alvor finder vores sundhed og balance.
