For rigtig mange er efteråret en tid, hvor de bliver overmandet af træthed og melankoli. Det er også her, vi begynder at snøfte og hoste igen, og flere kan mærke, at de trækkes ind i en følelsesmæssig ustabil periode. Det hænger sammen med at efteråret også er et farvel til sommeren og en årstid der er forbundet til Vata – den dosha som er mest omskiftelig, kølig og ustabil. Heldigvis er der forskellige ting, du kan gøre for at holde den i balance.
Når sommeren nærmer sig sin afslutning og efteråret kommer snigende, så betyder det, at vi går fra den varme og stabile sæson til en mere kølig og ustabil sæson. Selvom vi stadig kan have lune dage langt hen i oktober, så er vejret mere uforudsigeligt og temperaturene svingende. Når vi ikke lige sidder i solen, så mærker vi tydeligt forandringen i vinden, den er køligere og luften er tør og klar i modsætningen til den flimrende sommervarme, hvor det er lunt selv i skyggen.
Vata er en dosha, som bl.a. er forbundet med ustabile og svingende energier. Vata er også kold og det er da også en tid med med kulde og blæst, vi går i møde med efterårets kommen. Årstidernes cyklus præger os alle, og er en del af naturens cyklus. De mennesker, der overvejende er Vata-domineret, vil være de første, der mærker forandringerne. Mens andre stadig synes det føles sommerligt og varmt, så mærker de med en overvægt af Vata energi tydeligt, at det er blevet koldere og er de første til at skifte sandaler ud med lukkede sko og finde uldtrøjerne frem. Efterhånden kommer vi så langt ind i Vata perioden og efteråret, at vi alle mærker forandringen.
Når efteråret kommer og vi går ind i Vata perioden, så oplever mange af os et naturligt behov for at trække os lidt tilbage efter en udadvendt og social sommerperiode med Pitta energi.
Når dagene bliver koldere og kortere kan du måske mærke, at du begynder at glæde dig til at sidde inden døre med en kop te og et tæppe, læse en god bog og tænde et stearinlys. Det er helt naturligt og giv det endelig plads.
For nogen kan efteråret være ganske voldsomt rent følelsesmæssigt, fordi det er en tid, hvor vi tager afsked med sommeren og afsked er ofte forbundet med sorg. Det psykiske tema for perioden kredser således også om temaet med at give slip. Vi siger farvel til sommeren og de lyse aftener og nætter, bladene falder af træerne, solen bliver en sjælden gæst og dagene kortere. Det kan føles vemodigt, men det er kun sundt at gå med melankolien og give den plads. Efterårets tema, der cirkler om afsked påvirker også dit fysiske system.
Efteråret er en overgangs periode og den er ligesom foråret et rigtig godt tidspunkt for at rense ud, give slip og komme af med de affaldsstofferne, der har lagret sig i dit system.
Affaldsstoffer er ikke kun noget, der ophobes gennem den mad du spiser. Det kan også være travlhed og et højt aktivitetsniveau i en periode, som kan fører til, at ophobede affaldsstoffer fra en periode med mental overforbrænding.
Der er nogle helt enkle ting, du kan stille skarpt på og som kan hjælpe din Vata med at komme i balance
Søvn – Sørg for at komme i seng i god tid, helst allerede kl. 22, så du får en god lang nattesøvn. Det giver dit system mulighed for at rense sig selv og skille sig af med de affaldsstoffer, der har ophobet sig igennem dagen.
Gode rutiner – Regelmæssighed og rutiner er godt for balancen. Vata er ustabilitet og omskiftelighed, så derfor at det godt med lidt kontravægt i form af nogle faste rutiner. Det giver ro. Det behøver ikke at være mange eller kompliceret. Det kan være små faste ritualer, som fx kogt vand med citron om morgenen eller tungeskrab. Det kan også være daglig meditation eller yoga øvelser. Hvad der nu passer ind i din dagligdag. Det skal ikke være i mængder som stresser dig, men noget der virker naturligt for dig.
Varme – Vata er kølig, så det er nu, du skal være opmærksom på, at du ikke bliver kold, fx når solens varme stråler forsvinder bag en sky og den kolde luft slår igennem. Måske det er tid til at finde sokker og de strikkede trøjer frem igen og skifte isterninger ud med dampende varm te
Kost – Der må meget gerne skrues op for de varme retter og krydderier. Måske du helt af dig selv for lyst til at skifte den friske frugt om morgenen ud med en skål lun og nærende varm grød, og erstatte salaten med en varm suppe.
Efteråret udrensning er meget mild og skånsom. Det handler om, at få kroppen ned i gear og give sanserne plads til at trække sig lidt tilbage efter en Pitta periode med mange indtryk og et højt energiniveau.
Her får du nogle simple guidelines til en mild efterårs detox. Hvis du gerne vil guides undervejs, komme mere i dybden med din udrensning eller fx følges med nogle andre, så du får støtte, gode råd, tips og idéer undervejs, så får du nu med vores Ayurveda grundforløb, Fundamentet for sundhed, et gratis detox modul. Vi skyder det i gang med et LIVE webinar d. 22/9. Her starter vi med en mere dybdegående introduktion til den milde efterårsdetox af en uges varighed. Hvis ikke den uge lige passer dig, så kan du også sagtens hoppe på og downloade modulet, når det passer dig, men lige præcis på denne tid af året, er det et godt og naturligt tidspunkt, hvor du får optimalt ud af din udrensning.
Læs mere om Fundamentet for sundhed og få gratis detox modul her!
De første fire dage, fx mandag til torsdag
Du begynder med at trappe ned og tager alt det ud af kosten, som stresser dit system. Dvs. kød, mejeriprodukter, sukker, alkohol, kaffe, stimuli – al præfabrikeret kost og kunstige stimuli. Det handler om at få mest muligt af de naturlige og rene fødevarer. Gerne økologisk og vegetarisk, hele korn, skru op for de varme krydderier, urter og te. Du skal tænke i varme og lune retter, sammenkogte retter, dampede grøntsager m.v.
De tre sidste dage, fx fredag, lørdag, søndag
Den sidste del af udrensningen består af en monodiæt. Det betyder, at du holder dig til et begrænset omfang af ingredienser. På den måde skal dit system forholde sig til meget lidt og det giver plads til at udrense.
Vi anbefaler at du spiser den Ayurvediske ret kitchari tre gange om dagen, alle tre dage. Dvs. i alt ni måltider. Kitchari, kan varieres i valg af grøntsager og krydderier, men forsøg at begrænse det mest muligt, så dit systemet kan finde ro. Ayurveda anbefaler også det særlige fedtstof ghee, når du skal udrense. Det er nemlig vigtigt, at du ikke mangler fedtstof, når kroppen skal af med sine affaldsstoffer. Dels er Vata tør og skal balanceres med olie, dels gør fedtstoffet det nemmere for din krop at skille sig af med affaldsstofferne og hjælper tarmene med at slippe.
Læs mere om, hvorfor og hvordan du udrenser her!
Når din detox er slut og du skal tilbage til normal kost, så prøv at start i det små med at introducere de ting, du har taget ud. Du vil opleve, at du har meget nemmere ved at mærke, hvad der godt for din krop, og hvad du måske skal tage helt ud fremadrettet. Måske har du slet ikke lyst til kød, sukker, alkohol og kaffe eller måske i mere afmålte mængder. Der sker nemlig det, at udrensningen er med til at øge din bevidsthed og det er netop her, hvor du finder vejen til et sundt liv i balance og det som Ayurveda handler om – øget bevidsthed og indsigt.
Detox er en effektiv måde at få genoprettet balancen i dit system på, hvis du har tilbagevendende ubehag eller kroniske smerter – det gælder både fysiske og mentale symptomer på ubalance. Men det har også en kraftfuld forebyggende effekt, der styrker dit immunsystem og din mentale trivsel.
Selv når du lever sundt og din dosha er i balance, så har dit system godt af en udrensning et par gange om året – det er både styrkende og forebyggende så du undgår at små ubalance bliver overset og får plads at vokse.
Den Ayurvediske tilgang til sundhed hviler på naturens rytme og årets cyklus. Derfor er overgangssæsoner som forår og efterår særlige gode tidspunkter for udrensning. Dvs. lever du sundt og føler dig generelt godt tilpas, så vil du alligevel opleve at et par årlige udrensninger give dig mere energi og styrke din Agni (indre ild).
Derfor har alle gavn af udrensninger
Måske tænker du, at det ikke er nødvendigt at rense ud, hvis du ellers lever og spiser sundt, dyrker motion osv. Selvom vi er opmærksomme på at leve sundt og i balance, så bliver vi også påvirket af alt det, der omgiver os og det er ikke altid noget vi selv kan kontrollere. Vi kan nemlig aldrig helt undslippe den kemi og forurening, som er i vores omgivelser, i den luft vi indånder, det vi rør ved, indtager osv.
Både ydre fysiologiske påvirkninger samt indre mentale pres vil over tid akkumulere en ophobning af affaldsstoffer i dit system uanset, hvor sundt du lever.
Det samme gælder vores sanseapparat, der hver dag udsættes for forskellige former for stimuli, som vi ikke altid selv er herre over – lyde, dufte, stemninger og temperamenter rundt omkring os. Nogle gennemgår perioder med let stress, men også en helt almindelig travlhed i hverdagen skaber over tid en ophobning affaldsstoffer – det som den Auyrvediske sundhedsfilosofi kalder for Ama.
Forhøjet Ama er tegn på ubalance
Ama er en Ayurvedisk betegnelse for ophobning af affaldsstoffer i dit system – altså en generering af ubalance i dit system. Tegn på forhøjet Ama kan fx være, at der dannes en gul eller hvidlig belægning på din tunge – også om morgenen, hvor søvnen ellers har udøvet sin rensende effekt. Andre fysiske tegn på for meget Ama kan være udslæt, allergi, tilbagevendende hovedpine, kronisk træthed, lavt energiniveau, nedsat koncentration, svigtende hukommelse, overdreven trang til sødt og salt m.v.
For meget Ama i systemet skaber ubalance og vil efterhånden komme til udtryk enten som fysiske tegn eller mental mistrivsel.
En overvægt af Ama kan også komme til udtryk som kraftige lugte fra kroppen fx stærk svedlugt eller dårlig ånde fra svælget. Selv mentale udsving, såsom depression eller angst kan være tegn på Ama.
Hvis dit system er overbelastet af for meget Ama, så vil du opleve at det går det ind og rykker ved din balance og svækker din Agni (indre ild).
Agni er en samlet Ayurvedisk betegnelse, der både dækker over vores indre kraft og power og vores fordøjelsesild. Din Agni er en samlende kraft som forbinder det fysiologiske med det mentale – og det er her, vi henter vores energi, viljekraft og styrke.
Den Ayurvediske sundhedsvisdom beskæftiger sig med Agni på flere niveauer. Du har din primære Agni (indre ild) men fx har hver af dine syv kropsvæv også deres egen Agni. Hvis blot et af disse vævsområder – plasma, fedt, muskler, blod, nerver, etc. – er svækket eller blokeret, så vil det påvirke hele dit system og svække din primære Agni. Da Agni netop dækker over både den fysiologiske og mentale indre ild, så vil en svækket Agni også både få konsekvenser for både dit fysiske og mentale helbred. Det er også her Ayurveda adskiller sig markant i forhold til vores vestlige opfattelse, der skelner langt mere skarpt mellem de to dele af et menneske.
Udrensning styrker Agni
Amas modsætning er Ojas. Den repræsenterer vores indre immunforsvar og er lig med livskraft og -glæde og en stærk og sund indre saft. Ojas har også en psykisk komponent som bygger på et positivt livssyn, hvor du altid stræber efter at se det gode. Ayurveda opererer med en balance mellem Ama og Ojas, hvor de er hinandens modvægt. Dvs. hvis du har meget Ama så vil du være lav på Ojas og omvendt. Det gælder derfor om at styrke din Ojas og det gør du ved at nedbringe Ama gennem udrensning.
Ayurvedisk udrensning på tre niveauer
En af de store fordele ved en Ayurvedisk detox er at den kan udføres på det niveau, der passer til dig og der, hvor du er lige nu.
Det kan både være en 5-7 dages monodiæt, som du selv styrer og tilpasser din hverdag, eller du kan gå niveauet dybere og tage hele den Ayurvediske livsstil med ind i forløbet og dermed arbejde mere i dybden med din udrensning.
1. Detox på egen hånd
Hvis du er i en situation, hvor det passer bedst med et mindre detoxforløb, som du selv styrer, så kan du med fordel køre en Ayurvedisk udrensning, som en simpel diæt over 5-7 dage. Det gør du ved at trappe forarbejdede fødevarer, forskellige former for stimuli og animalske produkter ud af din kost og erstatte med friske og rene råvarer såsom grøntsager, frugt, kerner, nødder m.m.
2. Guidet detox
Til dig, der gerne vil gå lidt mere i dybden med din detox og tage mere af den Ayurvediske livsstil ind, så anbefaler vi at du deltager på et guidet forløb, hvor flere aspekter af den Ayurvediske visdom kommer i spil. Som deltager på det online Ayurveda grundforløb, Fundamentet for Sundhed, får du adgang til et detox modul, der støtter dig mere konkret gennem detox forløbet med specifikke opskrifter og fremgangsmåder, samt guidede øvelser, live sessions og meget mere. Her følges du også sammen med andre, og du får en mere dybdegående indføring i den Ayurvediske sundhedsfilosofi og i løbet af seks overordnede moduler, hvor du lærer at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser. Forløbet starter med zoom møde den 21. september.
Eksklusiv, dybdegående detox med os i Nivå
Dette forløb er for dig, der ønsker mere fysisk støtte og luksus under din udrensning. Vi forbereder os hjemmefra og udrenser fysisk og mentalt sammen den 8.-9. oktober i House of Nordic Ayurveda i Nivå.
Vi trapper ned, detox’er og trapper op igen over 2 uger (fra 1.10-15.10), og går både mentalt og fysisk helt i dybden ved hjælp af grundtræninger, meditation/åndedrætsøvelser og ayurvediske behandlinger.
Ayurvedisk sundheds- og livsstilkonsulent samt kropsterapeut Kasper Cetti vil stå for undervisningen i vores skønne lokaler i Nivå, og tilbyde behandlinger både i Nivå og København (du vælger selv, hvor passer dig bedst). Læs mere her!
God fornøjelse!