golden milk Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Gurkemeje – holder dig skarp!

Oplever du tegn på stagnation og ophobning denne vinter? 

Dette kan for eksempel ses som ekstra kilo på sidebenene, slim i luftvejene, rod derhjemme eller projekter, du ikke får gjort noget ved!

Et nemt sted at starte med at balancere denne tendens er ved at tilføre den vidunderlige rod GURKEMEJE til din madlavning.

Gurkemeje er et kraftfuldt, gult og let bittert krydderi, med en jordbunden og varmende virkning i og på kroppen, der opløser enhver form for (Kapha-relateret) ophobning og stagnation. Den ingefærlignende knold er højt skattet for såvel sine kulinariske som medicinske egenskaber. Der fås i enten knold, -pulver, -pasta, fast, spiselig og/eller drikbar form, og smager friskt og skønt!

Jævnlig indtagelse af dette gule guld, f.eks. i Golden Milk, resulterer i en gennemgribende udrensning af affaldsstoffer (ama), og en balancering af så forskelligartede, systemiske svækkelser, som alle typer af betændelses- og bakterielle tilstande, stivhed og smerter i led og sener, hals, gigt, hud-ubalancer som f.eks. vinter-tørhed, akne og psoraiasis, luftvejsproblemer og hoste, mavesår, sårheling, knoglebrud, diabetes og hjerne-degenererende tilstande som f.eks. diabetes, Alzheimer’s og cancer.

Gurkemeje – et vidundermiddel

Som om det ikke var nok, styrker denne farverige knold også fordøjelsen og hjertet, leverens blodlegemeproduktion, kroppens blodkredsløb, samt virker blodfortyndende og lymfe-lever-og galde-udrensende. Dertil medvirker den til nedsættelse af leverens dårlige (LDL) kolesterol samt feber.

Gurkemejens blodkarstimulerende egenskab, gør den også til en uundværlig hjælp ved smerter og ubalancer relateret til bryst og maveregionerne, samt i forbindelse med menstruationscyklus, og den friske rod bruges indenfor Ayurveda og meditation til at rense endetarmen og åbne op til rodchakraet.

Gurkemeje er på alle måder festlig og multidimensionel, i sin smag og anvendelse, uanset dosha-kombination!

Så festlig, at der kan blive risiko for gule pletter på tøjet, bordet og andre steder – så hold øje 🙂

Der findes en del opskrifter med gurkemeje inde i MER LIVSENERGI universet, og her finder du opskriften på GOLDEN MILK – en lækker, sund og opvarmende drik til alle doshaer 🙂

 

Golden milk styrker dig

Golden milk er et tradionelt ayurvedisk remedie til at styrke lungerne, holde bakterier på afstand og give varmen i den kolde sæson. Golden milk styrker den indre ild, agni, og virker udrensende. Den er også god, hvis du først har udviklet en slimsygdom, da de forskellige krydderier er slimløsende.

Drikken kan drikkes af alle uanset dosha-kombination, og er super nem at lave. Hold dog lidt igen, hvis du har stor vata-ubalance.

Nedenfor kan du læse, hvad de forskellige krydderier gør godt for.

 

Ingredienser (1 stor kop):

1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
0,25 tsk stødt sort peber
1 tsk kokosolie

1,5 dl kogende vand
1 dl varm mandelmælk/havremælk (kan evt skummes)

evt. 1 nip cayennepeber (kun kapha-typer)

 

Opskrift

– Hæld alle krydderierne og mælken i en stor tekop og hæld kogende vand over. Rør rundt.
–  Krydderierne vil samle sig som bundfald, som du enten kan drikke eller lade være.

 

Hvad gør gurkemeje, sort peber og cayennepeber, ingefær og kanel godt for? 

 

 

Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk, styrker hjertet og holder hjerne og hud frisk og sund, og har insulinregulerende effekt. Dets antioxidantiske virkning siges også at have positiv effekt på degenerative led-tilstande, som f.eks. gigt. Dertil virker gurkemeje generelt udrensende samt leverstyrkende. Optagelsen af curcumin forstærkes ved samtidig indtagelse af peber.

Sort peber indeholder piperin, der øger optagelsen af Vitamin A og C samt betakaroten og fremmer fordøjelsen og er forkølelsen-og hoste lindrende. Øger dertil appetit og er samtidig vægtregulerende. Øger serotonin produktionen i hjernen, og virker derfor glædesfremmende.

Cayennepeber er antiinflamatorisk, smertelindrende og fordøjelsesfremmende, øger forbrændingen og virker styrkende på hjerte, nyrer, lunger, bugspytkirtel og milt.

Ingefær Er en antiinflamatorisk vitaminbombe, er slimløsnende og smertelindrende, bl.a. ved PMS, sænker det dårlige kolesterol og virker blodfortyndende og er kredsløbsstimulerende og kvalmestillende, appetitregulerende samt styrker fertiliteten.

Kanel indeholder bl.a. vitamin-C, fosfor, calcium og kalium, er antiinflamatorisk, smertelindrende, blodsukkerregulerende, sænker kroppens dårlige kolesterol, og har en dæmpende effekt på depression og angst.