Denne ret kalder vi tridosha grøntsagscurry, fordi den møder alle tre doshaer på forskellige vis.
Vata næres af den cremede og varmende kvalitet fra kokos, olier og krydderier. Pitta og Kapha balanceres gennem alle de sunde grøntsager, der både virker sammensnerpende og let bitre.
Denne grøntsagscurry stimulerer din fordøjelse på grund af varmen og krydderierne ingefær, spidskommen, gurkemeje og karry.
En helt igennem god og næringsrig ret til det skiftende vejr!
Du finder mange flere lækre opskrifter til doshabalance i MER LIVSENERGI universet!
Velbekomme!
Ingredienser (4 pers.)
1 aubergine
2 spsk olivenolie
Salt
1 løg
2 fed hvidløg
3 cm ingefær
Kokosolie til stegning
1 1/2 spsk stærk karry
1 spsk stødt gurkemeje
1 spsk stødt spidskommen
1 dåse hakkede tomater
1 dåse kokosmælk
2-3 søde kartofler
200 g. grønne bønner (friske eller frosne)
1 lime
Chili (Kun til jer med Kapha-konstitution)
Drys evt. med frisk mynte, koriander og/eller ristede kokosflager
– Skær auberginer i tern. Vend dem i olivenolie og salt og bred dem ud på en bageplade med bagepapir
– Bag dem i ovnen ved 200 gr. varmluft i ca. 15 minutter
– Pil løg og hvidløg, skræl ingefær og hak det hele fint
– Varm olie op i en stor gryde. Svits løg, hvidløg og ingefær i olien, og tilsæt karry, gurkemeje og spidskommen
– Lad krydderierne brænde en smule af, inden de hakkede tomater tilsættes
– Lad tomaterne koge med i ca. 10 minutter og tilsæt derefter kokosmælk
– Skræl de søde kartofler og skær dem i tern
– Kom dem i gryden og lad det hele simre i 20 minutter, eller til kartoflerne er møre
– Kom bønnerne og de bagte auberginer i gryden og lad dem simre med i ca. 3 – 4 minutter
– Smag retten til med limesaft, salt og evt. chili
Fordel grøntsagscurry i skåle og drys med ristet kokos og frisk mynte eller koriander. Spis evt ris til.
Søde kartofler indeholder langt mindre stivelse og flere fibre, end almindelige kartofler, og stabiliserer blodsukkeret bedre. Er dertil anti-inflammatoriske og fulde af beta-caroten, som bl.a. holder immunforsvar og hud sund.
Aubergine indeholder kalium, som bl.a. er essentiel for væskebalance og blodtryk, samt B- og C-vitaminer, der bl.a er centrale for nervesystem, immunforsvar og sund hud. Dertil består den af en masse vand og fordøjelsesfremmende fibre.
Hvidløgs allicin styrker bl.a. kredsløb og immunforsvar i samspil med en række antioxidanter. Det har anti-inflammatorisk og blodfortyndende virkning, og er en effektiv kredsløbsstyrker, også ved diabetes og slidgigt. Dertil er hvidløg antibakterielt.
Ingefær er en antiinflamatorisk vitaminbombe, er slimløsnende, svampedræbende og smertelindrende, bl.a. ved PMS, sænker det dårlige kolesterol og virker blodfortyndende, er kredsløbsstimulerende og kvalmestillende, blodsukker-og appetitregulerende samt styrker fertiliteten og dens mange phytonæringsstoffer har cancerforebyggende effekt samt er medvirkende til at forebygge den aldersrelaterde degenerative oxidative stress i bl.a. nervesystemet , der bl.a kan udvikle sig til Alzheimer’s, og påvirke hjernen og hukommelsen.
Karry indeholder stoffet curcumin, der er en stærkt anti-inflammatorisk antioxidant, immunforsvars-og hjertestyrkende, cancerforebyggende-og hæmmende, styrker led, hjerne og hukommelse, forebygger og lindrer tungsind og depression ogholder krop, sind og hud ung.
Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk, styrker hjertet og holder hjerne og hud frisk og sund, og har insulinregulerende effekt. Dets antioxidantiske virkning siges også at have positiv effekt på degenerative led-tilstande, som f.eks. gigt. Dertil virker gurkemeje generelt udrensende samt leverstyrkende.
Spidskommen sænker LDL-kolestrol, virker appetitregulerende, stimulerer fordøjelsen, forebygger diabetes og holder huden sund.
Chili sætterforbrændingen op, styrker kredsløbet, nyrer, milt og immunforsvar, og får en træg mave på gled. Begge anvendes som naturlige smertestillere (indvortes), er antiinflammatorisk, og medvirkende til forebyggelse af hjertelidelser, mavesår og cancer.
Dette kan for eksempel ses som ekstra kilo på sidebenene, slim i luftvejene, rod derhjemme eller projekter, du ikke får gjort noget ved!
Et nemt sted at starte med at balancere denne tendens er ved at tilføre den vidunderlige rod GURKEMEJE til din madlavning.
Gurkemeje er et kraftfuldt, gult og let bittert krydderi, med en jordbunden og varmende virkning i og på kroppen, der opløser enhver form for (Kapha-relateret) ophobning og stagnation. Den ingefærlignende knold er højt skattet for såvel sine kulinariske som medicinske egenskaber. Der fås i enten knold, -pulver, -pasta, fast, spiselig og/eller drikbar form, og smager friskt og skønt!
Jævnlig indtagelse af dette gule guld, f.eks. i Golden Milk, resulterer i en gennemgribende udrensning af affaldsstoffer (ama), og en balancering af så forskelligartede, systemiske svækkelser, som alle typer af betændelses- og bakterielle tilstande, stivhed og smerter i led og sener, hals, gigt, hud-ubalancer som f.eks. vinter-tørhed, akne og psoraiasis, luftvejsproblemer og hoste, mavesår, sårheling, knoglebrud, diabetes og hjerne-degenererende tilstande som f.eks. diabetes, Alzheimer’s og cancer.
Som om det ikke var nok, styrker denne farverige knold også fordøjelsen og hjertet, leverens blodlegemeproduktion, kroppens blodkredsløb, samt virker blodfortyndende og lymfe-lever-og galde-udrensende. Dertil medvirker den til nedsættelse af leverens dårlige (LDL) kolesterol samt feber.
Gurkemejens blodkarstimulerende egenskab, gør den også til en uundværlig hjælp ved smerter og ubalancer relateret til bryst og maveregionerne, samt i forbindelse med menstruationscyklus, og den friske rod bruges indenfor Ayurveda og meditation til at rense endetarmen og åbne op til rodchakraet.
Gurkemeje er på alle måder festlig og multidimensionel, i sin smag og anvendelse, uanset dosha-kombination!
Så festlig, at der kan blive risiko for gule pletter på tøjet, bordet og andre steder – så hold øje 🙂
Der findes en del opskrifter med gurkemeje inde i MER LIVSENERGI universet, og her finder du opskriften på GOLDEN MILK – en lækker, sund og opvarmende drik til alle doshaer 🙂
Golden milk er et tradionelt ayurvedisk remedie til at styrke lungerne, holde bakterier på afstand og give varmen i den kolde sæson. Golden milk styrker den indre ild, agni, og virker udrensende. Den er også god, hvis du først har udviklet en slimsygdom, da de forskellige krydderier er slimløsende.
Drikken kan drikkes af alle uanset dosha-kombination, og er super nem at lave. Hold dog lidt igen, hvis du har stor vata-ubalance.
Nedenfor kan du læse, hvad de forskellige krydderier gør godt for.
1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
0,25 tsk stødt sort peber
1 tsk kokosolie
1,5 dl kogende vand
1 dl varm mandelmælk/havremælk (kan evt skummes)
evt. 1 nip cayennepeber (kun kapha-typer)
Hvad gør gurkemeje, sort peber og cayennepeber, ingefær og kanel godt for?
Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk, styrker hjertet og holder hjerne og hud frisk og sund, og har insulinregulerende effekt. Dets antioxidantiske virkning siges også at have positiv effekt på degenerative led-tilstande, som f.eks. gigt. Dertil virker gurkemeje generelt udrensende samt leverstyrkende. Optagelsen af curcumin forstærkes ved samtidig indtagelse af peber.
Sort peber indeholder piperin, der øger optagelsen af Vitamin A og C samt betakaroten og fremmer fordøjelsen og er forkølelsen-og hoste lindrende. Øger dertil appetit og er samtidig vægtregulerende. Øger serotonin produktionen i hjernen, og virker derfor glædesfremmende.
Cayennepeber er antiinflamatorisk, smertelindrende og fordøjelsesfremmende, øger forbrændingen og virker styrkende på hjerte, nyrer, lunger, bugspytkirtel og milt.
Ingefær Er en antiinflamatorisk vitaminbombe, er slimløsnende og smertelindrende, bl.a. ved PMS, sænker det dårlige kolesterol og virker blodfortyndende og er kredsløbsstimulerende og kvalmestillende, appetitregulerende samt styrker fertiliteten.
Kanel indeholder bl.a. vitamin-C, fosfor, calcium og kalium, er antiinflamatorisk, smertelindrende, blodsukkerregulerende, sænker kroppens dårlige kolesterol, og har en dæmpende effekt på depression og angst.