healing Arkiv - Nordic Academy of Ayurveda | Nordic Academy of Ayurveda

Slip kampen og sov godt

Der er mange situationer i livet, hvor det at have stor viljestyrke og stamina er fantastisk. Men der er faktisk også rigtig mange situationer, som vi mennesker ikke kan få succes med igennem vilje og kamp. Når det kommer til at kroppens funktioner, som for eksempel fordøjelse & toiletbesøg, orgasme, hjerterytme og søvn, så handler det snarere om at slippe og hengive sig end om at kæmpe hårdere og prøve mere.

Ayurveda fortæller os, at søvnen er en af grundstenene til vores gode helbred og livsenergi. Og manglende god søvn er et symptom på ubalance – oftest vata-ubalance. Sagt med andre ord, at dit nervesystem er stresset.

At kunne falde i søvn og sove harmonisk hele natten handler om at kunne slippe dagen og hengive sig. I virkeligheden hengiver vi os til natten og det ukendte. Vi ved ikke, hvad vi møder i søvnen og drømmene, og vi er forsvarsløse, som vi ligger der og “driver den af”. Faktisk foretager vi et stort kontrol-slip, når vi dykker ind i søvnen. Og det hjælper ikke at prøve at kontrollere os selv derind gennem medicin eller tænkte teknikker.

Slip dagen og sov godt

Rigtig mange mennesker lider desværre af søvnforstyrrelser af den ene eller anden art. Måske kender du til enten at have svært ved at falde i søvn, eller let at blive forstyrret i din søvn i løbet af natten?

En god måde at forberede sig på søvnen er at lave afslappende, glædesfyldte aktiviteter om aftenen. Hvis du vil se TV eller læse, så vælg noget, der ikke er voldeligt eller voldsomt. Derudover vil det være nemmest at falde i søvn omkring  kl 22, hvor søvn hormonet melatonin er højest. Endelig så brug en stund i sengen på at afslutte og sige tak for dagen, der er gået, inden du lukker øjnene og forbereder dig på at slippe, indtil den nye dag gryer.

Jeg vil gerne støtte dig til bedre søvn. Derfor vedlægger jeg en øvelse (både som video og audio, der kan downloades), der vil guide dig til at få ro på tankerne, mentalt at afslutte dagen, så du kan hengive dig til søvnen.

Tryk her og download audio, du kan høre, når du ligger i sengen og skal til at falde i søvn.

Godnat og sov godt!

Givet i kærlighed <3

Maria

11/9 – når sandheden vil frem

I går var det 16 år siden mit liv ændrede sig radialt på bare et øjeblik!

 

For 16 år siden vred jeg mig i psykisk smerte. Jeg orkede ikke mit liv, som universitetsstuderende, og i mit indre tumlede jeg hele tiden med spørgsmålene: Er dette virkelig hvad livet handler om? Studie, arbejde, penge, familie? Er der slet ikke nogen ‘rigtig’ mening?

 

Sammenbruddet

Jeg havde virkelig lav energi, når jeg vågnede om morgenen, og kom kun igennem dagen ved at tænke på den næste kop kaffe, den næste slikpose og weekenden, hvor der måske var et øjebliks pause fra pligter og gøremål. Hvor jeg måske skulle drikke mig fuld og glemme, hvor ligegyldigt det hele føltes…

Synkront med at tårnene styrtede i New York, styrtede noget sammen indeni mig, og det var som om, jeg vågnede til et nyt liv. Det liv, hvor pligt og alt det, der var “rigtigt” og som jeg “burde” gøre, faldt i baggrunden. Et liv, der var båret af livslyst, fordi jeg tillod mig selv, at droppe de ting, som egentlig ikke føltes rigtige dybest inde. Det blev farvel til mit studie, min kæreste, den faste lejlighed og det frivillige arbejde, der startede som et eventyr, men endte som en fed, energisugende pligt.

 

Indenfra ud

Gennem yoga og ayurvedisk livsstil lærte jeg igen at mærke mig selv og mine indre kald. Og siden er rejsen blevet bedre og bedre. 11. september 2001 blev dagen, hvor jeg skiftede perspektiv, og begyndte at fokusere mere på livet indefra end udefra. Med det mener jeg, at min indre tilstand blev vigtigere end alt det ydre. Det er i dag langt vigtigere for mig, hvordan jeg har det indeni, end hvordan jeg ser ud, hvad andre tænker, hvad der er mest prestigefyldt at arbejde med, hvad jeg tjener flest penge på, og hvad andre ønsker af mig. Det kan lyde egoistisk, men i virkeligheden er vi skabere af den virkelighed, vi ser omkring os, og den kan kun blive kærligere, venligere og roligere, hvis vi er det indeni!

11/9 blev en påmindelse om, at vi må nedbryde gammelt, for at så nyde frø. At når vi slipper begrænsende overbevisninger, så kan sandheden vokse frem. Sandheden om hvad, der skete ude i verden på dagen for min transformation, er åben for fri fortolkning, men dagen bar STOR healing for jorden – og DÉT er netop det perspektivskift, vi har brug for.

Nok om krig og terror – i dag er en ny dag: Hvad vil DU fokusere på? Hvordan oplever DU, at universet er kærligt? Og hvad kan DU bidrage positivt med?

 

VERDEN har brug for DIG og det DU kan!

 

Følger du DIN livsvej? Lever du det, der giver dig energi, glæde, og som du NATURLIGT er god til? Vi kommer nemlig med gaver. Gaver vi kan give andre, når vi selv har det godt og trives indeni – og kun der.

På øvelsen herunder kan du finde støtte til at stille ind på din livsvej, og skulle du ønske at gå dybere, så tjek datoen for mit næste 8 ugers online kursus til et meningsfyldt liv i balance. Der heler vi både fysisk og mentalt og tager vigtige skridt på vores livsvej sammen.

Og glemte jeg at sige det, min bog om, hvordan jeg lærte at LEVE mere og kæmpe mindre i livet og fandt min livsglæde gennem ayurvedisk livsstil, er udkommet. Det er både en personlig beretning, men også med masser af øvelser of redskaber til DIN proces.

 

Du må meget gerne dele, hvad du får ud af øvelsen. Lad os sprede det livsbekræftende sammen – TAK:)

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 

Smerten ved det perfekte liv!

For nylig så jeg filmen om Whitney Houstens liv, og jeg har simpelthen nærmest ikke kunne ryste den af mig igen. Da jeg voksede op, var hun en af dem, jeg så op til. Med en fantastisk stemme, et smukt ydre og en karriere alle vel kan være misundelig på, ønskede jeg at være som hende. At se hende bag facaden og hvilket – undskyld sproget – lorteliv, hun levede, som afhængig af stoffer siden 12 år, har sat en storm i gang inden i mig.

 

Selvom vi vel alle efterhånden HAR fattet, at det at være berømt og rig ikke gør en lykkelig… Så er jeg alligevel rystet over, hvor mange af tidens forbilleder, der dør af “fejlmedicinering” (læs: misbrug af substanser for at kompencere for et ulykkeligt hjerte) i disse tider. Hvis jeg ikke husker meget galt, så er Michael Jackson, George Michael, Robin Williams, Prince, Heath Ledger, Philip Seymour Hoffman… med MANGE flere også i den kategori.

 

Drop glansbilledet

Det jeg reflekterer over er, hvordan vi mennesker i vores iver efter kun fremstille og mærke det pæne, smukke og nemme, gemmer alt andet væk ved at se op til glansbilleder. Personer, som i virkeligheden er alt andet end glansbilleder. Vi begynder at lave os selv om og ligne dem, vi ønsker at fremstå som, i det små med make-up, designertøj, retoucherede fotos, og bevæger os måske over i kosmetiske operationer og såkaldte “recreational drugs”, som skal gøre os mere selskabelige og socialt accepterede… I stedet for bare én gang for alle at vise verden, hvem vi er!!

Der er for eksempel mange, der tror, jeg er gravid, når de ser min helt naturlige mave efter to graviditeter og på vej mod 40 år. Hvis jeg skulle følge tidens tendens, så lå jeg og tog mavebøjninger hver dag eller fik suget fedt væk, men fandme NEJ!!! Det, der er usundt, er at tro, at vi ikke er gode nok, pæne nok, kloge nok, succesfulde nok, som vi er. Og nej at acceptere og elske os selv er ikke det samme som at lade stå til og æde kager på sofaen – tværtimod! For når vi virkelig elsker os selv, så fodrer vi vores krop, men også vores sind og vores sanser med ALT det bedste. Vi træffer de valg og bruger tid på lige præcis det, der gør os lykkelige.

Og lad os lige slå fast igen, det gør os fandme ikke lykkelige at være berømte, have slank mave eller den helt rigtige kæreste, hvis vi ikke mærker os selv og er taknemmelige for den, vi dybest set er!!

 

Vejen til healing

Den overbevisning, der gør os mennesker mest ulykkelig, er idéen om, at vi ikke ‘burde’ have udfordringer, problemer, kvaler, sorger, men at vi i stedet hele tiden skal vise det pæne og have det godt. Måske projicerer jeg bare og er den eneste, der oplever dette, måske du også kan kende nogle af disse tendenser i dig?

Første skridt til healing er at kigge på alle de mennesker, du ser op til, og forstå (helt inde i hjertet), at de hverken er mere eller mindre værd end dig. At de ikke er mere særlige eller lykkelige, men også blot følger deres livsvej ligesom, du gør.

Og dernæst så stole på, at du er elskværdig lige præcis, som du er. At du ER nok, HAR nok og at lige præcis det, du har at tilbyde verden, er noget værd! Lad være med at vente på at du bliver berømt, får penge, den rette kæreste eller den skønhedsoperation, der gør din krop perfekt, med at være lykkelig og taknemmelig for dit liv.

Kig i stedet efter og skab det liv, der giver DIG mening og indre balance<3

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Ja, jeg er jaloux!

Jeg kan være en sådan lidt stædig og selvhøjtidelig type, der nogle gange mener, jeg har fundet de vises sten i livet. Jeg siger, at alt handler om accept og at elske livet, som det er. Under den lidt arrogante og polerede overflade gemmer der sig et sprødt, blødt og meget følsomt hjerte, der kan føle jalousi. Og som mest af alt ønsker at være elsket, elske og gøre en forskel for andre end mig selv <3

 

Manden i mit liv

For nylig er jeg blevet pinlig bevidst om, hvordan jeg i mange sammenhænge prøver at beskytte den enorme følsomhed, jeg bærer rundt på (i bund og grund tænker jeg, at alle mennesker har denne følsomhed, så spar gerne diagnosen:)). Det har resulteret i, at jeg, fra jeg var helt ung, altid er gået fra mine kæreste, før de gik fra mig. Og det er ikke kun i kærlighedsrelationer, at dette mønster har styret mig. Jeg kan faktisk se det nærmest alle steder. Når noget bliver svært, så får jeg en helt enorm trang til at løbe. Jeg mærker indeni lettelsen og glæden ved at frigøre mig fra det, der potentielt kan såre mig.

Det er vist ikke en hemmelighed, at jeg sidste sommer mødte manden i mit liv <3 Den mand, der både spejler og udfordrer mit sjæl på den helt rigtige måde. Jeg genkender hans dybeste væsen, hans ild, egenrådighed, kærlighed, følsomhed, styrke… ja jeg kunne blive ved. Jeg har nu i over et år været i processen med at åbne mit hjerte og lukke ham ind. I starten af et forhold er det som om, vi får hjælp af kemien – eller universet om du vil – idet forelskelsen gør det umuligt at holde fast i ego, frygt og gamle mønstre. Og det er jo skønt, men også lidt kunstigt. Jeg er vild med fasen efter, der handler om at tillade kærligheden blive moden. Jeg føler, at min kærlighed til min mand bliver større og større med alt, hvad vi oplever sammen – og faktisk især i vores sammenstød og ‘kriser’.

 

Følsomhedens hav

Jeg surfer på følsomhedens hav – i glæde og ekstase over at have så skøn en mand i mit liv og i usikkerhed og frygt for at miste. Uanset hvor gode vi er sammen og hvor god min mand er til at bekræfte mig og vores kærlighed, så mærker jeg, at jo dybere vi lærer hinanden at kende, jo mere viser gamle sår sig og pludselig kan jeg føle mig totalt afvist, hvis han for eksempel bare kommer 10 min. senere end planlagt. Eller jeg kan føle jalousi, hvis han vælger at tilbringe tid med andre end mig…

Det virker så komisk, når jeg skriver om det her, og det er IKKE følelser, jeg er stolt af. Jeg ved dog, at mange i parforhold (måske mest kvinder?) rider på denne følsomhed, der nogle gange får os til at føle os personlighedsspaltede. Det ene øjeblik, så er vi rummelige og altfavnenede (‘hyg dig skat, du kommer bare hjem, når du kommer…’), og det næste øjeblik er vi i det røde felt og føler os ikke elsket, hvis ikke vi lige har  hørt fra vores elskede.

 

Når vi bekræfter de gamle sår

Jeg ser også tydeligt, hvordan jeg i min pressede tilstand manipulerer. Man skulle tro, det var for at få det, jeg ønsker (altså mere kærlighed og nærvær med min mand), men det er faktisk for at give mig selv tilladelse til at blive sur og såret. Av en erkendelse! Af og til skubber jeg min kæreste væk og siger, jeg har brug for tid selv, og når han så giver mig plads, så føler jeg mig svigtet og alene. Er der nogle, der kender den mekanisme?

Når vi vil bekræftes i vores gamle sår – det kunne være overbevisningen: ‘jeg er ikke værd at elske’ eller ‘jeg bliver alligevel svigtet en dag’, så finder vi en måde at se dette og skabe sitiationen. Det er udskyldigt – ja nærmest sødt – for vi ønsker i bund og grund blot healing. Men vil vi virkelig den healing, så handler det først og fremmest om bevidstgørelse af de ubevidste mønstre. Mærk hvad der sker indeni, træk på smilebåndet, tilgiv dig selv og kommuniker til din kæreste, hvordan du har det.

 

Vær ærlig (selvom det er svært)

De fleste mænd har svært ved at tackle skjulte budskaber og manipulation men overraskende nemt ved at rumme, når vi fortæller, at vi føler os kede af det på grund af et indre drama eller usikkerhed. Tricket er ikke at bebrejde ham, ikke fordi du nødvendigvis altid skal være en ‘korrekt’ kæreste, men fordi du ved, det dybest set ikke handler om ham. Men at han blot aktiverer de gamle sår. Og nej, du behøver ikke at have haft en traumatisk barndom for at mærke alt dette. Vi har sgu alle ar på sjælen, det er et menneskeligt livsvilkår. Og den kvindelige følsomhed er en vigtig og stor gave, der tillader os at mærke både os selv og andre og dermed kunne være omsorgsfulde og kærlige. I øvrigt er følsomhed selvfølgelig heller ikke forbeholdt kvinder, men heldigvis også en kvalitet, vi finder hos vores mænd og som forhåbentlig i dag får lov til at fylde mere end tidligere.

Det har været en lettelse for mig, at indrømme at jeg er jaloux (nogen gange), fordi jeg savner min mand, når han er væk og også fordi, jeg kan være besidderisk og synes min mand er MIN og alt muligt uspirituelt – men meget menneskeligt. For det værste vi kan gøre med svære følelser er at fortrænge dem og gøre dem forbudte. Så mit budskab er: frem med jalousien, usikkerheden og alt det andet, du måske ikke er stolt af. Det er en enorm lettelse at få følelserne frem i lyset og min erfaring er faktisk, at det er den eneste vej til et dybt og inderligt forhold, at vi er ærlige om, hvad der sker indeni, men samtidig at vi trækker ansvaret for vores følelser hjem.

 

Når der er noget på spil

Det her musiknummer er stærkt og smukt og minder mig om, at det er jalousi også. For når jalousien melder sin ankomst, så ved jeg, at det er fordi, jeg har noget på spil – netop fordi mit hjerte står åbent i kærlighed. Og det er det, jeg ønsker med min mand – at stå og blive i kærlig, selv når det gør ondt indeni.

 

Hvilke følelser har DU brug for at føre frem i livet for at kunne åbne hjertet mere og elske dybere?

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Sjælekaldet <3

Kender du det?

 

Du kigger dig omkring i dit liv og du har intet reelt, du kan brokke dig over? På trods af at du som dansker er godt oplært i denne disciplin?

 

Du har på det jordiske plan dét, du drømmer om… Alligevel gør sjælen ondt. Noget dybt inde i knuger sig sammen, du er ked af det og du prøver at rationalisere dig frem til ‘hvad der mon er galt’.

 

Sådan har jeg haft det utallige gange i mit liv og sådan har jeg det lige nu. Jeg kommer netop fra en tur på Ordrup Kirkegård, hvor det slog mig, at det, jeg mærker, er min sjæl, der længes. Den længes efter at flyve frit, at være ubegrænset og i kærlighed. Jeg ved, jeg selv har valgt at komme her og alt er sat i scene lige, som jeg ønsker det. Men jeg kan ikke ignorere min sjæls kald, min sjæl minder mig om min lette, ubegrænsede natur – præcis den energi, som ayurveda beskriver som vata.

 

Polerne himmel og jord

Jeg er ved at afslutte en weekend med mine to dejlige drenge. Vi har været på pokemon-jagt, badet i havet, løbet, været i biografen og spist spagetti med kødsovs. Jeg mærker det nærende og beroligende ved at være i den hjemlige sfære og tage mig af hus, børn og mad, men sjæleligt bliver jeg tung og kommer i kontakt med en depressiv side. Jeg sidder lige nu med ligeså modsatrettede følelser, som jeg har haft, siden jeg blev mor første gange for 12 1/2 år siden. At sidde med min elskede nyfødte i armene var på en og samme tid, det mest ophøjede og mest jordbundne, jeg nogensinde havde oplevet. Og den oplevelse bor stadig i mig og konfronteres jeg med, hver eneste gang mine børn er hos mig. Jeg bliver ikke blot tung, men jeg føler mig også ensom som mor. Jeg ved, det ikke giver rationelt mening, at jeg er mere ensom med dem end uden dem, men jeg ved også at mange (skilsmisse-)forældre kan genkende følelsen. Og det har altså ikke at gøre med, at jeg konstant er social, når de ikke er her. Jeg kan fint danse med min egen sjæl i dage.

 

Min kæreste har været væk i weekenden. Den kærlighed, jeg føler, når han er tæt på mig, gør livet på jorden fantastisk. Det er som om, jeg med den kærlighed og ham ved min side både kan flyve og føle mig tryg på jorden. Når han ikke er her, føles tomheden og jeg mindes sjælekaldet. Det er ikke en dårlig ting. Han er ikke sat på jordet for at lappe mig og jeg elsker dybest set at høre min sjæl kalde så tydeligt, at jeg ikke kan overdøve den med chokolade og netflix-serier.

 

Universelle temaer

På kirkegården smed jeg mig på ryggen og åbnede armene og hjertet for himlens magi. Jeg så birketræernes blade danse i vinden og himlen drøne forbi i et tempo, der matcher min sjæls. Jeg følte, jeg blev genkendt og opladt. Jeg lyttede til nedenstående sang, som kom til mig i går som soundtrack til min tilstand og jeg følte mig støttet.

 

Jeg anerkender, at jeg ikke altid føler, jeg passer ind her på jorden og min utålmodighed med de ofte langsommelige jordiske processer og føler mig taknemmelig for at spotte den dybere grund til mit mismod. Noget af det hårdeste er at føle sig utaknemmelig. Jeg tror, du kender følelsen – at have fået alt det, du pegede på, og alligevel mærke smerte. Det virker som en folkeepidemi i vores del af verdenen. Når vi først har alle vores umiddelbare behov dækket, så mærker vi sjælens kald, der minder os om, at vi er større og mere ubegrænset, end vi tror. Men også at vi helt frivilligt har valgt dette liv og kan genskabe kontakt med sjælen ved at træde ind i alt det, vi er. At stå ved lyset såvel som mørket i os. At turde være uendelig stærk og samtidig sårbar og skrøbelig.

 

Grunden til at jeg vælger at dele disse dybe, personlige følelser er, at jeg har tillid til, at det er nogle universelle temaer, som flere kan genkende og spejle sig i. Og jeg tror, at vi ved at være ærlige med os selv og hinanden, finder stor healing.

Givet i kærlighed <3
Maria

 

Ka’ du li’ dig?

Den blå frostklare himmel er så hjerteskærende smuk og klar, at det føles som om alt bringes til overfladen i dag. Når skydækket ligger tungt, så er det nemmere at undertrykke og dulme følelser. Når himlen pludselig viser sig og solen skinner ind i mit hjerte, mærker jeg, hvad der findes. Snarere end at snakke om gode og dårlige følelser, kan jeg godt lide at forholde mig til graden af intensitetet i mine følelser.

 

For mig er intensitet hverken et positivt og et negativt fænomen, det er blot beskrivende for hvor meget liv, jeg mærker indeni. Nogle gange synes jeg, det er skønt at mærke livet og intensiteten – så kalder jeg det ekstase – andre gange er det nærmest for voldsomt. Jeg får lyst til at gemme mig og mærke mindre.

 

At mærke efter

Jeg er klart en nørd, når det kommer til at studere og forstå mit indre liv. Så jeg spørger selvfølgelig hvorfor? Hvorfor vil jeg pludselig IKKE mærke, når jeg normalt elsker at mærke?

Jeg oplever i denne tid en fantastisk udvidelse i mit liv. En energimæssig udvidelse – jeg på det indre mærker som glæde, energi og styrke. Og i det ydre ser, som mit liv, der mere og mere former sig, som jeg ønsker. Det er jo helt igennem lykkelige omstændigheder og jeg kunne ikke være mere taknemmelig. Samtidig er det som om, når livet viser mig, at eventyret findes, så trækker det samtidig forhænget til side for de dybe begrænsninger og tvivl, der stadig måtte findes. Er jeg det værd? Fortjener jeg lykken? Er det virkelig muligt at få succes i verden ved at være den, jeg er? Uden at pynte på sandheden og leve bag en facade? Men samtidig ved at stå fuldt og helt ved mit eget lys?

 

Agni – den indre ild

Ifølge Ayurveda er vi i balance, når Agni er stærk. Agni er vores indre ild – evnen til ikke bare at fordøje, forbrænde og transformere maden, vi indtager, men også vores følelser, sanseindtryk og oplevelser. Evnen til at trække næring ud af livet og vokse af alt, hvad vi oplever, sanser og føler. Hvis vi ikke fordøjer og transformerer vores følelser, så kan de – i ligeså høj grad som dårlig mad og kemi – skabe indre stress og affaldsstoffer. Det Ayurveda kalder ophobning af Ama. Når vi favner os selv – lige der i de svære eller intense følelser, så kan vi rejse os og blive et mere og mere krystalliseret udtryk af dem, vi er.

 

Healing gennem musik

For nyligt stødte jeg på et popnummer, som i disse dage healer mig. Det er som om mit indre hele tiden kalder på at høre nummeret. Og da jeg tænkte lidt nærmere over, hvad budskabet egentlig er, så passer det ret godt med det, jeg virkelig har brug for lige nu: At læne mig ind i tilliden til, jeg er god nok, som jeg er. At der ikke er noget særligt, jeg skal gøre eller præstere, men at jeg kan acceptere og elske mig selv, som jeg er. Selv når jeg ikke er super nærværende overfor mine børn, er uproduktiv i mit arbejde eller føler mig afvist af bittesmå ting andre gør eller siger.

 

Som popnummeret spørger; Ka’ du li’ dig?

 

Wait a second – why should you care, what they think of you? When you are all alone by yourself – do you like you?

 

 

Givet i Kærlighed
Maria <3

 

Elsk kræften – blødgør canceren!

Jeg ved, at dette er kontroversielt – men jeg bliver nødt til at stå frem med denne blog. Jeg vil gerne præsentere et andet perspektiv på kræft end det medierne fodres os med og løfte sløret for, hvordan jeg mener, vi kan tage de første skridt mod helbredelse af denne altoverskyggende sundhedsmæssige udfordring.

 

NEJ! Jeg vil ikke være med til hverken at ”bekæmpe kræften” eller ”knække canceren.” Det er en utrolig retorik, der igennem mange år og med særligt tryk nu møder os omkring et af de store symptomer på vores livsstil, kræft. Jeg vil i stedet gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre det modsatte – nemlig elske kræften og blødgøre canceren.

Skift perspektivet

Du tror måske, jeg prøver at provokere eller være dumsmart? Men lad os reflektere et niveau dybere sammen i stedet for blot at like, copy-paste og dele budskaber, som påduttes masserne, men som vi reelt ikke er bevidste om, hvad betyder for vores helbred.

Ubalancen vi kalder kræft er allerede en tilstand, hvori den kræftramte kæmper. Kræft er kroppens måde at bekæmpe sig selv – kort sagt udvikler vi kræft, fordi nogle af vores celler nægter at dø og i stedet muterer til skade for hele organismen. I virkeligheden er det naturligt og dermed ”sundt”, at celler dør, så nye kan opstå og igennem denne proces bevares og videreføres livet konstant. På celleniveau er døden altså uundgåelig og naturlig, men i kræfttilstanden kæmper kroppen med næb og klør for at undgå ”den naturlige død”. Det kan ses som et symptom på vores kultur, der nægter at ældes og i sidste ende erkende, at den fysiske krop skal dø en dag. En kultur, der domineres af medier, der spinder på og næres af frygt. Men jo mere vi går til denne ubalance med kamp-energi, jo mere vil kræften sprede sig.

 

Accepter din ubalance

Når jeg i stedet foreslår, at vi elsker kræften, er det ikke det samme som at sige, at vi ønsker mere af den. Det er i stedet en måde, hvorpå vi kan afvæbne det opkørte og destruktive system. Når vi med oprigtighed tør åbne øjnene og erkende, at kræften har haft gunstige vilkår for at udvikle sig og herfra møder den med kærlighed, så kan det, der kaldes ”mirakler”, opstå. I virkeligheden er helbredelsen af kræft ikke et mirakel – det er faktisk et tegn på naturlighed. Et tegn på ligevægt i krop og sind – tilstanden hvori kroppen kan selvhelbrede.

I stedet for at møde hårdt med hårdt, foreslår ayurveda, at vi balancerer os selv ved hjælp af modsætninger. Kamp-mentaliteten er et ubalanceret pitta-træk. Pitta er den livsenergi, der er forbundet med ilden og evnen til handling, disciplin, transformation og viljestyrke. I balance kan pitta opnå imponerende resultater og vil være en god og inspirerende leder. Men i en opkørt tilstand bliver pitta destruktiv, kritisk, fordømmende og svinger konstant pisken over sig selv og andre. Pitta balanceres ved hjælp af ro, blidhed, hvile, kølighed, latter, berøring og kærlighed.

 

Andre muligheder

I bogen og filmen ”The Secret” bliver vi præsenteret for Cathy Goodman, der efter at have fået diagnosen brystkræft, besluttede sig for at fjerne al stress fra sit liv ved at grine mange timer hver dag. Cathy og hendes mand så sjove film og humoristiske indslag hver eneste dag – og det blev hendes kur. Tre måneder efter var hun rask uden anden behandling.

Jeg prøver ikke at sige, at alle kan grine sig raske (men måske kan de?). Jeg inviterer til et større perspektiv og bevidsthed omkring sygdommens dybere væsen. Lægen Andreas Moritz beskriver i sin bog ”Kræft er ikke nogen sygdom”, hvordan kræft snarere end at være en sygdom er en forsvarsmekanisme – kroppens respons på dybereliggende sygdom, der måske på overfladen har med livsstil at gøre. Men så dukker spørgsmålet jo op: Hvorfor vælger vi en livsstil, der gør os syge? Hvad for et dybt, destruktivt mønster driver os at slå os selv ihjel (bogstavelig talt) med dårlig mad, og psykisk og fysisk stress?

 

Kærlighed er vejen

Nej, det er tiden til at lægge våbnene og i stedet for at smide mere brænde på bålet ved hjælp af kemoterapi (der dræber raske celler også), stråling og operationer – elske os selv og livet lidt mere.

Kald mig hippie – men kærlighed er fundamentet for liv og mere liv er vel dybest set det, vi ønsker, når vi får en dødsdom?

Hvad tænker du?

 

Givet i kærlighed <3
Maria