En glædes tid for de fleste heldigvis…
Jul er lig med dejlig tid til at holde fri, restituere og nyde nærvær med familien. Dog også en tid med mange traditioner og ‘regler’, hvilket ofte skaber forventninger – og mulighed for at blive skuffet eller uenig med andre.
Jeg har lavet en lille video, hvor jeg ridser nogle kærlige fif op til MER harmoni og livsenergi denne jul. Jeg vedlægger også nogle links til mere balance indenfor hver punkt herunder.
Glædelig jul!
Måske er du allerede ved at handle gaver til dine kære?
Måske har stressen sneget sig ind?
En central tanke i ayurveda er, at du først gør klogt i at fylde dig selv op, og at du derefter ikke kan undgå at flyde over og være et givende menneske. Når vores “kamp og flugt nervesystem” beroliges, og vi dybt inde stoler på, at vi kan tage hånd om vores egne behov, så kan vi blive de givende mennesker, det var meningen, vi skulle være.
Du giver hele tiden, uanset om det kommer i form af gaver, tjenester, ord eller slet og ret igennem din energi – altså den, du ER. Men hvem, du ER, definerer kvaliteten af, hvad du kan give til andre.
Derfor er det meget mere kraftfuldt at stille sig selv spørgsmålet:
HVEM vil jeg gerne være end hvad ønsker jeg mig i det nye år?
Måske har du i år lyst til også at give dig selv en gave i kærlighed? En gave, der rækker langt ind i det nye år og ud i din fremtid? En livstransformerende gave, som sætter ind på din energimæssige konto? Der netop hæver standarden for HVEM, du er?
Den største GAVE, du kan give dig selv, er din egen udelte opærksomhed <3
Jeg støtter dig gerne til at træffe gode, livgivende valg for dig selv.
Du kan starte i øvelsen herunder, hvor jeg guider dig til grounding! Til at stå i – og være DIG!
Pssst. Får du lyst til mere støtte, så tjek MER LIVSENERGI universet ud!
Go’ gavejagt!
HVAD BETYDER JULEN EGENTLIG FOR DIG?
Jeg ved ikke om, jeg er den eneste, der har gået rundt her i december og følt mig sådan lidt alien-agtig? Det er ligesom om, jeg har set juleritualerne og – forventningerne udefra – og ærlig talt ikke rigtig forstår et pip. Jeg ved, at det vel nærmest er en af pointerne ved ritualer, at de ikke giver rationel mening, men har en kulturel eller social betydning, der overskygger, det sindet kan forstå…
Alligevel sidder jeg tit med en tomhedsfornemmelse på denne tid af året. Det er ikke fordi, jeg har noget imod næstekærlighed, det at give gaver og prioritere tid til familien. Jeg forstår bare ikke hvordan, dét at ønske sig ting, købe noget til andre og spise noget bestemt mad nærmest er blevet en pligt. Jeg kender så mange mennesker, der simpelthen ikke ved, hvad de skal ønske sig (inkl. børn f.eks. mine egne to drenge), for lad os være ærlige; vi mangler sgu ikke noget! Hverken materielt eller kaloriemæssigt. Jeg overhørte en teenager nærmest beklage sig over, at skulle skrive en ønskeseddel…
Jeg reflekterer over det paradoksale i, hvordan jeg på en måde prædiker (for mig selv og andre), at universet er overflod og at livet handler om at tillade sig selv denne overflod og på den anden side, så virker den materielle og madmæssige overflod i julen ret frastødende på mig. Jeg savner dybde i julen og ved efterhånden, hvad der kan løfte mig og få mig til at glædes som et lille barn igen. Det er, når jeg forbinder mig med julens budskab, historierne om Jesus og fede gospelsange om hengivelse til skaberen. Og så selvfølgelig når jeg i glimt ser magien i mine børns ansigter eller mærker samhørigheden med min familie over det, vi deler i en særlig tid.
For mig repræsenterer Jesus det, vi som mennesker kan formå. Det vi kan rejse os til at være. Nogle oversættelser fra Biblen fortæller os, at Jesus efter at have helbredt syge, sagde: Rejs dig op og vær den, det var meningen, du skulle være. Det elsker jeg. Jeg elsker, at Jesus var næstekærlig nok til at heale alle, der havde brug for det, men bestemt nok til også at påpege, hvori folks virkelige lidelse lå. Ophavet til alle de andre lidelser – nemlig, at vi ikke opfører os, som de guddommelige skabninger, vi er.
Der er ikke EN ENESTE af os, der er her tilfældigt eller uden et formål. Vi er alle skabt fra samme guddommelige kilde af visdom og kærlighed og har hver især vores særlige vej eller formål i livet. Der er ingen, der er mere værd end andre og alle har vi muligheden for en gang for alle at sige: “Hvad er problemet?” Og herefter rejse os fra vores “sygeseng” og vise verden, hvem vi er.
Som Jesus kom for at vise os ved sit eksempel og minde os om med sine dejlige, tilgivende og bestemte ord:
Hvis du – ligesom jeg – har brug for lidt støtte til at acceptere julen, som den ser ud anno 2015 i overflods Danmark, så deler jeg her en øvelse, der kan bringe dig ind i en tilstand af accept. På overfladen accepten af det, der sker omkring dig, men på et dybere plan: accepten af den, du er, og det, du er kommet til jorden for at blive.
Du må meget gerne dele øvelsen med din næste…