Om få måneder drager min ældste søn på efterskole. Han har, på hvad der føles som kort tid, udviklet sig fra at være et menneske, der var dybt afhængig af mig, til at være en smuk, selvstændig ung mand. I mit inderste ved jeg, at ALT er, som det skal være, og at evolutionen går sin gang og er god. Men tænker jeg tilbage på Silas’ barndom, og ser (indre) billeder derfra, så bliver jeg blød og sårbar indeni og tårerne triller. Ja, selv hans dejlige lillebror Eske er på vej ind i sine teenage-år og kigger stort set heller ikke tilbage længere, når han går ud i verden…
Moderskabet (forældreskabet) handler om evnen til at give ubetinget og slip i rette tempo. Slipper vi for meget for hurtigt, er vores unger ikke klar og kan lide trauma eller svigt. Holder vi fast for længe, og nægter deres naturlige udvikling og udfoldelse (måske af frygt for at miste eller føle os uundværlige), så bremser vi dem i at være og blive “deres egne”. Og ikke to børn er ens, så vi kan ikke læse os til denne proces i en brugsanvisning.
Indenfor yoga findes fire retninger. De fleste af os kender til Raja Yoga, som er en spirituel praksis, der involverer yogastillinger og meditation. Der er en anden retning, som har optaget mig, siden jeg mødte yoga. Nemlig Bhakti Yoga, der er hengivelsens yoga. Når vi følger denne retning, vælger vi bevidst at ofre frugterne af vores handlinger til noget større. Det vil sige, at ALT i livet bliver en spirituel handling, fordi vi vælger at bringe os selv i spil, bruge vores evner og give til verden, uden at være tilknyttet til resultatet, og hvad der kommer retur til os.
Mange praktiserer (måske ubevidst) Bhakti gennem deres job. Det kan være sundhedspersonale, der giver alt for at hjælpe “fremmede”, som har brug for det. Modereskabet (forældreskabet) er ligeledes i bund og grund en uselvisk investering. Vi kan ikke forvente noget bestemt retur, men må igen og igen poste energi, kærlighed, tid, ressourcer og økonomi ind i vores børn.
Vi kan selvfølgelig håbe, at vores børn engang imellem kigger i vores retning, anerkender os, og sender kærlighed retur, men kræver vi det, så mistes hele pointen. Digtet nederst har inspireret mig, lige siden jeg blev gravid med Silas for 17 år siden.
Det, vi kan gøre, som forældre for at undgå at blive nostalgiske og holde fast i vores børn, er i stedet at holde fast i os selv og vores egen livsvej. Føles dit liv meningsfuldt, selv når dine børn ikke længere har (så meget) brug for dig? Eller selv hvis du ikke kan/vil have børn?
Har du ikke kontakten til din livsvej, vil jeg kærligt anbefale dig at trække sanserne tilbage, mærke dig selv, og kigge dybt indad.
Hvad gør dig glad? Hvor og i hvilke situationer føler du, at du kan gøre en forskel i verden?
Den 1. maj lancerer vi FUNDAMENTET FOR SUNDHED. Et Online Ayurveda Grundforløb, der giver dig alle de fundamentale redskaber til et sundt og meningsfuldt liv i balance. Du modtager trin for trin vejledning til, at få skabt en Ayurvedisk livsstil, der passer konkret til dig, så du ved hvilke daglige rutiner, hvilken motion, kost, søvnvaner og meget mere, der vil støtte dig resten af livet med vedvarende sundhed og balance for din unikke konstitution.
Jeg vil elske at støtte dig på din ayurvediske rejse
“Dine børn er ikke dine børn.
De er sønner og døtre af livet i sig selv.
De kommer gennem dig men er ikke dine.
Og selv hvis de bor med dig, tilhører de ikke dig.
Du må give dem din kærlighed, men ikke dine tanker,
fordi de har deres egne tanker.
Du må huse deres kroppe, men ikke deres sjæle,
for deres sjæle dvæler i morgenens hus
du ikke kan besøge, end ikke i dine drømme.
Du kan hige efter at være som dem, men prøv ikke
at gøre dem til dig.
For livet går ikke baglæns, det sidder heller ikke fast i igår…” (Khalil Gibran)
En glædes tid for de fleste heldigvis…
Jul er lig med dejlig tid til at holde fri, restituere og nyde nærvær med familien. Dog også en tid med mange traditioner og ‘regler’, hvilket ofte skaber forventninger – og mulighed for at blive skuffet eller uenig med andre.
Jeg har lavet en lille video, hvor jeg ridser nogle kærlige fif op til MER harmoni og livsenergi denne jul. Jeg vedlægger også nogle links til mere balance indenfor hver punkt herunder.
Glædelig jul!
Husk at spise kartofler til!
Tag en ekstra trøje på, det er koldt (synes jeg)!
Er det ikke snart tid til, du bruger mere tid hjemme? Eller hvorfor sidder du altid herhjemme, skal du ikke ud med dine venner?
Hvis du bor sammen med andre mennesker, så kender du helt sikkert til dilemmaet omkring forskellighed. Det, der fungerer godt for dig i dit liv, er måske ikke ligeså livgivende for din partner eller børn. Vi har en tendens til ubevidst at give vores egne værdier og behov videre eller bare gentage vores egne forældres. Men hvad nu hvis dit barn bare instinktivt ved, at kartofler IKKE er godt for ham eller han slet ikke fryser ligeså meget som dig – for bare at tage nogle banale men brugbare eksempler på, hvordan vi helt konkret oplever dette?
Læren omkring de tre doshaer kan bruges til at forstå vores kære. Vi har alle vores egen særlige kombination af de tre livsenergier vata, pitta og kapha (læs mere om dette her), hvilket udmønter sig i radikale forskelle i vores psyke såvel som fysiske behov. Vi mennesker er intelligente, i hvert fald indtil vi bliver forstyrret af andre menneskers indblanding… Derfor gør du klogt i, at iagttage og lytte til dine små børn. Hvad kan de lide at spise og lave? Hvad drages de naturligt af og har modstand på? I stedet for bare at krænge dine behov ned over dem, så vær åben og mød dem, hvor de er.
Jeg har to drenge, som på trods af samme forældre og opvækst, er meget forskellige i deres tilbøjeligheder. Den ene er yderst fokuseret og går målrettet efter det, han gider bruge sin opmærksomhed på, imens den anden favner mere bredt og ofte er her der og alle vegne. En har dyrket samme sport hele livet, en anden prøvet en masse forskellige ting af. En kan spise en halv ko i sauce, imens den anden hælder mere mod vegetarisk mad. Og for snart to år siden flyttede vi sammen med min kæreste og hans store datter, så nu er der endnu flere forskellige behov og tilbøjeligheder under samme tag:)
Betyder det, at vi som forældre ikke skal give vores egne gode råd og anvisninger videre? Slet ikke! Men det bedste, du kan gøre, er at være eksemplet på en, der lytter til sig selv og tager egne behov alvorligt. Og selvfølgelig præsentere dine børn (og partner) for de ting, som betyder noget for dig, dog uden tilknytning til, om de tager det til sig eller ej. Det kan være alt lige fra at turde at afprøve nye madopskrifter, til yogaseancer i stuen eller at foreslå et brætspil fremfor fjernsynet før sengetid.
Som det kendte Gandhi citat herover peger i retning af, er det en vigtig pointe i forhold til at få succes i livet, AT VÆRE DEN FORANDRING, VI ØNSKER AT SE I VERDEN! Husk på, vi mennesker spejler det, vi ser. Børn gør typisk det deres forældre gør og ikke, hvad de siger. Og hvis du rent faktisk lever i integritet med dine egne sandheder omkring blandt andet sundhed, vil de muligvis følge dig – hvis det da harmonerer med deres dybe, indre behov.
Ayurveda baner vejen for accept og forståelse – både af os selv og vores nærmeste <3 Hør mere i videoerne nedenfor!
Og tag evt en ayurveda-test selv eller sammen med dine familiemedlemmer her.
“Iagttagelse uden øjeblikkelig vurdering er den højeste form for menneskelig intelligens”
J. Krishnamurti
Hvis du læser dette, så er du højest sandsynlig en “spirituel” person eller i hvert fald åben for en højere dimension af livet. Min egen erfaring fortæller mig, at vi går igennem faser på denne vej. Faser der er præget enten af ønsket om at ændre livet i en positivt retning eller at acceptere det til fulde.
At øve sig i at tænke positivt og arbejde med den indre kritiker og pessimist kan være en sej proces – mange års dansker-brok har måske sat sine spor og er svære bare at slette fra hukommelsen. Når vi begynder at træne mindfulness, som en tilstand, så vil vi støde på accept, som modvægt til bare at “tænke positivt”.
Accept er et lille ord, men det rummer uendelig kraft. Tænk et øjeblik på hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde den mindste trang til at ændre noget eller manipulere livets gang. Hvis du oprigtigt kunne sige, at du er villig til at tage imod, hvad end livet byder dig. I denne modstandsløse tilstand åbner livets sluser sig. Muligheder og tilstande, du ikke havde troet var mulige, viser sig.
At praktisere taknemmelighed er en stærk praksis, der støtter os til at acceptere mere og dermed kæmpe mindre. Men måske føler du ikke altid, at der er noget at være taknemmelig for? Næste gang du vender din opmærksomhed mod taknemmelighed – prøv da at integrere taknemmelighed for alt det, du egentlig har modstand på i dit liv. Omfavn hele dit liv med din kærlige ikke-dømmende opmærksomhed, som er mindfulnessens essens.
Jeg vedlægger en guidet øvelse, jeg har lavet, som kan støtte dig i denne proces.
Jeg ved ikke om det hjælper dig, men du kan jo prøve ad, og se hvordan dit liv måske forvandler sig under acceptens klare lys.
Hvad er dine planer for årsskiftet?
For mig er det vigtigste at gøre og fokusere på det, jeg ønsker mere af i 2018. Og helt ærligt, jeg ønsker ikke at være bedøvet af alkohol, tung og oppustet af mad, eller doven af at sidde til bords i det nye år.
I 2018 ønsker at være på dupperne med god og let energi. Jeg ønsker at mærke mig selv og dem, der virkelig betyder noget for mig. Mit fokus nytårsaften er derfor på let, sund mad, der ligger godt i min mave og giver energi. Tanker, som gør mig glad, og som bekræfter mig i det, jeg ønsker mig mere af. Ægte nærvær med dem, der betyder noget for mig. Samt plads til sjov og forskellige stimuli.
Min mand og jeg starter med lækker, hjemmelavet mad, stearinlys, øjenkontakt og at skrive vores intentioner ned sammen. Så mødes vi til meditation over årssiftet med andre hippier og ender med et glas champagne og nogle skøre, sjove danse til en abefest. Vi har aftalt at følge vores eget tempo og kun gøre det, der føles godt.
1. januar ønsker jeg at vågne op med et klart sind, et smil på læben og glæde over det år, der gik, og det der venter.
I går var det 16 år siden mit liv ændrede sig radialt på bare et øjeblik!
For 16 år siden vred jeg mig i psykisk smerte. Jeg orkede ikke mit liv, som universitetsstuderende, og i mit indre tumlede jeg hele tiden med spørgsmålene: Er dette virkelig hvad livet handler om? Studie, arbejde, penge, familie? Er der slet ikke nogen ‘rigtig’ mening?
Jeg havde virkelig lav energi, når jeg vågnede om morgenen, og kom kun igennem dagen ved at tænke på den næste kop kaffe, den næste slikpose og weekenden, hvor der måske var et øjebliks pause fra pligter og gøremål. Hvor jeg måske skulle drikke mig fuld og glemme, hvor ligegyldigt det hele føltes…
Synkront med at tårnene styrtede i New York, styrtede noget sammen indeni mig, og det var som om, jeg vågnede til et nyt liv. Det liv, hvor pligt og alt det, der var “rigtigt” og som jeg “burde” gøre, faldt i baggrunden. Et liv, der var båret af livslyst, fordi jeg tillod mig selv, at droppe de ting, som egentlig ikke føltes rigtige dybest inde. Det blev farvel til mit studie, min kæreste, den faste lejlighed og det frivillige arbejde, der startede som et eventyr, men endte som en fed, energisugende pligt.
Gennem yoga og ayurvedisk livsstil lærte jeg igen at mærke mig selv og mine indre kald. Og siden er rejsen blevet bedre og bedre. 11. september 2001 blev dagen, hvor jeg skiftede perspektiv, og begyndte at fokusere mere på livet indefra end udefra. Med det mener jeg, at min indre tilstand blev vigtigere end alt det ydre. Det er i dag langt vigtigere for mig, hvordan jeg har det indeni, end hvordan jeg ser ud, hvad andre tænker, hvad der er mest prestigefyldt at arbejde med, hvad jeg tjener flest penge på, og hvad andre ønsker af mig. Det kan lyde egoistisk, men i virkeligheden er vi skabere af den virkelighed, vi ser omkring os, og den kan kun blive kærligere, venligere og roligere, hvis vi er det indeni!
11/9 blev en påmindelse om, at vi må nedbryde gammelt, for at så nyde frø. At når vi slipper begrænsende overbevisninger, så kan sandheden vokse frem. Sandheden om hvad, der skete ude i verden på dagen for min transformation, er åben for fri fortolkning, men dagen bar STOR healing for jorden – og DÉT er netop det perspektivskift, vi har brug for.
Nok om krig og terror – i dag er en ny dag: Hvad vil DU fokusere på? Hvordan oplever DU, at universet er kærligt? Og hvad kan DU bidrage positivt med?
Følger du DIN livsvej? Lever du det, der giver dig energi, glæde, og som du NATURLIGT er god til? Vi kommer nemlig med gaver. Gaver vi kan give andre, når vi selv har det godt og trives indeni – og kun der.
På øvelsen herunder kan du finde støtte til at stille ind på din livsvej.
Og glemte jeg at sige det, min bog om, hvordan jeg lærte at LEVE mere og kæmpe mindre i livet og fandt min livsglæde gennem ayurvedisk livsstil, er udkommet. Det er både en personlig beretning, men også med masser af øvelser of redskaber til DIN proces.
Du må meget gerne dele, hvad du får ud af øvelsen. Lad os sprede det livsbekræftende sammen – TAK:)
Du har lagt en masse energi i dit arbejde eller i at være mor (eller far) med alt, hvad det indebærer, i lang tid. Du kan mærke, det er tid til at gøre noget godt for dig selv… At give dig selv en gave, men hvad skal det være? Hvad skal der til for at fylde dig op?
I hverdagen har mange af os en tendens til hovedsageligt at have vores opmærksomhed placeret udenfor os selv. Vi skal kigge os for i trafikken, tage hensyn til andre, lytte til vores chef og tage os af vores børn. Vi læser om andre, ser TV og youtube videoer om andres liv i ét væk. Vi befinder os på den måde udenfor os selv, idet vores opmærksomhed er udenfor os selv. Hvis vi reflekterer lidt over det, er det faktisk vores opmærksomhed, der skaber vores liv. Vi kan nemlig kun opleve og sanse det, vi giver vores opmærksomhed.
Hvis al vores opmærksomhed er hos vores børn, på vores arbejdsopgaver eller i diverse magasiner eller TV-serier, så definerer disse kvaliteten af vores liv og vi kan nemt føle os drænet.
Når vi lukker øjnene i meditation, så begynder vi pludselig at opleve os selv indefra. Dette kan være konfronterende og ikke særlig rart først, hvis vi ikke har givet vores indre meget opmærksomhed gennem tiden. Måske har vi endda overhørt signaler og behov, som pludselig forstærkes og kræver vores nærvær og handling i nuet. Det er lidt som et afmagret barn, der skriger på mad – og som tager lidt tid at berolige igen, selv efter maden – i dette tilfælde opmærksomheden – er vendt tilbage. Det er dog en helt nødvendig rejse på vej tilbage til et afbalanceret nervesystem og dermed til et inspireret og energifyldt liv. Det er faktisk den største GAVE, vi kan give os selv – vores udelte opmærksomhed!
Uanset hvor inspirerende det er for dig at opleve dine helte på film eller følge en livsstilsblogger, kan de aldrig repræsentere dig og dit liv fuldstændigt. På en måde kan man sige, at du vil savne dig selv, hvis du aldrig rigtig mærker dig selv. Måske mærker du det som en eksistentiel tomhed eller indre stresstilstand. Måske kender du ikke dig selv – sådan rigtigt?
Ved du for eksempel, hvad der skal til for at gøre dig rigtig glad? Og endnu vigtigere: hvordan du kan opfylde dig selv og skabe denne glæde uden afhængighed af andre mennesker eller ydre substanser?
Første skridt for at kunne svare på disse vigtige spørgsmål er regelmæssigt at trække opmærksomheden indad. Ikke din dømmende opmærksomhed, der vurderer, hvordan din krop ser ud og irriteres over skavankerne. Nej, din kærlige, ikke-dømmende opmærksomhed. Den, der fylder din indre beholder af selv-kærlighed, -anerkendelse og -respekt.
God fornøjelse med udforskningen!
