Måske kender du til at have en drøm, som pludselig bliver til virkelighed… men på en hel anden måde end du havde forventet?
Jeg har nok altid drømt om at være musiker. At kunne skabe og kommunikere gennem musik og tage på turné og invitere andre indenfor.
To gange i mit liv har jeg samlet guitaren op og begyndt til undervisning. Første gang tilbage som 16-årig og sidst for 6-7 år siden. Jeg ønskede dybt inde, at jeg gennem et instrument ville kunne udtrykke noget af alt det, jeg havde på hjertet <3
Begge gange måtte jeg sande, at det ikke føltes naturligt for mig med guitaren. Nu har jeg dog skrevet min første bog og er allerede i gang med den næste, så det er tydeligt, at jeg gennem skrivning og undervisning har fundet andre metoder at udtrykke de budskaber, der så gerne vil igennem mig.
Med min bog under armen og budskabet om, at vi kan finde tilbage til vores naturlige livsenergi, -glæde og sundhed ved at slippe kampen – for perfektion, præstation og ydre anerkendelse, tager jeg resten af 2017 på turné. Måske du kunne tænke dig lidt inspiration til et liv med mere livskraft og – energi og mindre kamp og anstrengelse?
Jeg glæder mig til at få luft under vingerne og komme nærmere drømmen, om at være en rockstjerne på turné – dog i anden forklædning!
Jeg håber at se dig et sted i landet – og har du en god ide til en by eller butik, jeg også skal besøge, så skriv til mig!
Vil du høre mere om budskabet, så se videoen herunder!
Givet i kærlighed <3
Maria
I går var det 16 år siden mit liv ændrede sig radialt på bare et øjeblik!
For 16 år siden vred jeg mig i psykisk smerte. Jeg orkede ikke mit liv, som universitetsstuderende, og i mit indre tumlede jeg hele tiden med spørgsmålene: Er dette virkelig hvad livet handler om? Studie, arbejde, penge, familie? Er der slet ikke nogen ‘rigtig’ mening?
Jeg havde virkelig lav energi, når jeg vågnede om morgenen, og kom kun igennem dagen ved at tænke på den næste kop kaffe, den næste slikpose og weekenden, hvor der måske var et øjebliks pause fra pligter og gøremål. Hvor jeg måske skulle drikke mig fuld og glemme, hvor ligegyldigt det hele føltes…
Synkront med at tårnene styrtede i New York, styrtede noget sammen indeni mig, og det var som om, jeg vågnede til et nyt liv. Det liv, hvor pligt og alt det, der var “rigtigt” og som jeg “burde” gøre, faldt i baggrunden. Et liv, der var båret af livslyst, fordi jeg tillod mig selv, at droppe de ting, som egentlig ikke føltes rigtige dybest inde. Det blev farvel til mit studie, min kæreste, den faste lejlighed og det frivillige arbejde, der startede som et eventyr, men endte som en fed, energisugende pligt.
Gennem yoga og ayurvedisk livsstil lærte jeg igen at mærke mig selv og mine indre kald. Og siden er rejsen blevet bedre og bedre. 11. september 2001 blev dagen, hvor jeg skiftede perspektiv, og begyndte at fokusere mere på livet indefra end udefra. Med det mener jeg, at min indre tilstand blev vigtigere end alt det ydre. Det er i dag langt vigtigere for mig, hvordan jeg har det indeni, end hvordan jeg ser ud, hvad andre tænker, hvad der er mest prestigefyldt at arbejde med, hvad jeg tjener flest penge på, og hvad andre ønsker af mig. Det kan lyde egoistisk, men i virkeligheden er vi skabere af den virkelighed, vi ser omkring os, og den kan kun blive kærligere, venligere og roligere, hvis vi er det indeni!
11/9 blev en påmindelse om, at vi må nedbryde gammelt, for at så nyde frø. At når vi slipper begrænsende overbevisninger, så kan sandheden vokse frem. Sandheden om hvad, der skete ude i verden på dagen for min transformation, er åben for fri fortolkning, men dagen bar STOR healing for jorden – og DÉT er netop det perspektivskift, vi har brug for.
Nok om krig og terror – i dag er en ny dag: Hvad vil DU fokusere på? Hvordan oplever DU, at universet er kærligt? Og hvad kan DU bidrage positivt med?
Følger du DIN livsvej? Lever du det, der giver dig energi, glæde, og som du NATURLIGT er god til? Vi kommer nemlig med gaver. Gaver vi kan give andre, når vi selv har det godt og trives indeni – og kun der.
På øvelsen herunder kan du finde støtte til at stille ind på din livsvej.
Og glemte jeg at sige det, min bog om, hvordan jeg lærte at LEVE mere og kæmpe mindre i livet og fandt min livsglæde gennem ayurvedisk livsstil, er udkommet. Det er både en personlig beretning, men også med masser af øvelser of redskaber til DIN proces.
Du må meget gerne dele, hvad du får ud af øvelsen. Lad os sprede det livsbekræftende sammen – TAK:)
Ligesom puppen, der bliver til en sommerfugl. Ligeledes kan dette år blive året, hvor du finder ud af dit skjul og spreder dine vinger i verden.
Vi har alle vores særlige livsvej, der på smukkeste vis dannes, når vi deler vores inderste væsen med hinanden. Når vi viser verden hvem, vi er, og deler vores unikke kvaliteter og evner, så opnår vi den dybeste indre tilfredsstillelse, et menneske kan føle.
Det er selvfølgelig et stort og uvist spørgsmål – for heldigvis kan vi ikke forudse fremtiden og vores ønsker har det med at ændre sig over tid. Men forhåbentlig har du en idé om, hvad dit hjerte brænder for og din sjæl ønsker sig i den kommende tid?
2016 har igen og igen vist mig, at mit største og mest inderlige ønske gennem mange år, nu er virkelighed! Nemlig at jeg både kan være i et trygt og kærligt parforhold og familie og samtidig er fri til at udfolde den flyvske, kreative sjæl, som også er en del af mig. Jeg er fuld af taknemmelig, kærlighed og en følelse af indre ro efter min kæreste den 25. december friede til mig og vi efterfølgende er begyndt at kigge efter fælles bolig.
Mere end nogensinde føler jeg, at jeg kan være i et parforhold og en familiekonstellation, hvor jeg er fri til at være MIG – med alt hvad det indebærer. Nogle gange er jeg den lille pige, der har brug for omsorg og trøst i min mands arme, andre gange er jeg den selvstændige, stærke verdenskvinde og andre gange igen den kærlige, hengivne hustru og mor.
Min mand og familie er mit fundament, hvorfra alt det nedenstående kan vokse fra. I 2017 lægges flere sten i mit fundament, da min kæreste og jeg bliver gift og flytter sammen (sammen med vores tilsammen tre dejlige, hjemmeboende børn). Men vi skal ikke blot bo sammen, vi vil hver eneste dag investere i vores kærlighed gennem nærvær, støtte, grin og masser af fysisk berøring.
Arbejdsmæssigt så bliver 2017 året, hvor jeg for alvor praktiserer: Walking the talk! Med det mener jeg, at jeg vil efterleve min egen lære om at sætte nydelse, passion og livsenergi over 37 timers arbejdsuge, frygt og ‘skal og bør’ tankegang. Jeg giver mig selv den kærlighed og omsorg, at jeg vælger opgaver, sparrings- og samarbejdspartnere, der giver mig energi og glæde. Jeg er netop gået ind i et nyt kontorfællesskab med højt til loftet, kærlig støtte til hinandens projekter, sund frokostordning og morgenyoga et par gange om ugen.
I 2017 erkender jeg, at det at være en succesfuld selvstændig ikke handler om at gøre og præstere mere, men om at være det menneske, jeg dybest set ønsker at være.
Jeg udfolder mit livsmotto og tema for min bog: Lev Mere – Kæmp Mindre!
I 2017 bidrager jeg i endnu større skala til en holistisk sund verden. Jeg løfter sløret for mange flere perspektiver og måder at opnå sundhed – også mentalt, følelsesmæssigt og sjæleligt. Jeg kommunikerer omkring og guider andre til en sundere livsstil gennem udgivelse af min første bog – både på dansk og engelsk, online kurser, foredrag, luksus retreats og kurser blandt andet på Ibiza og i SoulHouse, tæt samarbejde med Nordic Integrative Medicine samt gennem skriverier på min blog, hos magasinerne Chri Chri og Liv & Sjæl m.fl.
Derudover er jeg åben for alt det, jeg endnu ikke har set, mærket og vidst, at jeg kunne ønske mig eller bidrage med.
Jeg ville elske, hvis også du deler dine intentioner for dit år som kommentar til bloggen på FB.
Når jeg guider andre i meditation stiller vi ofte ind på spørgsmålet: Hvad er min livsvej eller mit livsformål? Mange bliver lettere paniske ved dette spørgsmål og måske det ligefrem trykker på et ømt punkt, fordi vi måske føler, vi skal ‘lede’ efter det rigtige job, det rigtige liv ‘derude’.
Du kan dog godt ånde lettet op – din livsvej ligger i din DNA. Du er skabt til at følge din livsvej. Hvis du bare lytter en lille smule indad og reflekterer tilbage på dit liv, så vil du få nogle indsigter, som kan guide dig i livet! Når du får det godt af noget, så er det et sikkert tegn på, at du er på rette vej, så spørg dig selv:
Og det er faktisk ikke kun det, vi er gode til, der viser os vejen til vores ‘livs-succes’, men ligeså meget det, vi har haft svært ved og været udfordret af i livet. Nogle af de personlige træk, vi måske ligefrem har skammet os over, er en klar indikator på potentiale. Fordi netop DET fortæller os, at vi har prøvet at passe ind uden held og det ER et held! Hurraa! For når vi ikke passer ind, så opdager vi, at vi er unikke og det giver os en fornemmelse af, hvad vi hellere vil end blot at følge mængden.
Livskraft!
Smag lige på det ord!
Livskraft er en mangelvarer i vores samfund, hvor mange dyrker det mellemfornøjede. Hvor mange er tilfredse, med at svare ‘fint’, når andre spørger, hvordan det går. Men er du her virkelig for at have det ‘fint’ eller ‘ok’ eller for at stortrives?
For mig indeholder livskraft – som kaldes ojas* i ayurveda sprog – styrke, energi, lyst, glæde og nydelse. Jeg tror dog desværre, vi er mange, der er blevet lidt bange for ordet kraft, fordi det minder os om det mindre ønskværdige – men meget mere brugte – ord kræft. Kræften, der kan tage os. Der kan underminere vores liv. Kræften, vi måske ser som en udefrakommende fjende, men som jeg vil mene er samme energi i en anden forklædning. Spørgsmålet er, om vi bruger kraften eller lader den nedbryde os?
Der findes mange måder at have modstand på vores livskraft, som er vores fødselsgave. Vi kan bruge janteloven og frygte, at hvis vi spreder armene i verden (læs: Danmark) og skriger ‘HER ER JEG!’, så vil andre synes, vi er for meget. Vi kan iklæde os realisme – som i mine øjne er det samme som pessimisme – og tænke, at vi da ikke bare kan følge vores livskraft, lyst og ønsker for hvad med regningerne, der skal betales? Og har vi børn – så er undskyldningen, at vi skal være ansvarlige, for det er nemlig synd for dem, hvis de ikke har deres eget værelse eller skal flytte flere gange i deres liv…
Men livskraft er dybest set, hvad jeg føler, jeg er kommet her til jorden for at kommunikere. Jeg har en lang og farefuld færd bag mig indenfor yoga- og helseverdenen. Jeg elsker yoga, som faktisk var redskabet til min livstransformation tilbage i 2001… Men vær varsom, hvis du bevæger dig ind i den kultur. Du kan nemlig risikere at miste netop din livskraft og livsglæde på grund af alle de restriktioner, der findes her (du kan selvfølgelig ikke miste noget, du ikke selv vælger at give slip på, men du ved, hvad jeg mener, ik?). Nogle retninger finder ligefrem på at sige, at vores ønsker og lyst er det onde, der skal bekæmpes. At den spirituelle vej handler om selvudslettelse og sammensmeltning med noget guddommeligt udenfor os selv.
Men hov, der findes slet ikke noget guddommeligt udenfor os selv – vi er en del af det. Og det guddommelige er netop livskraften og lysten til livet, som vi er blevet skænket eller har taget. Begge dele er sandheden – blot forskellige perspektiver.
Lad os derfor i stedet inspirere hinanden til at stråle ved at følge vores drømme, lyst og skøre idéer. For ligesom vores børn, så lærer vi slet ikke af, hvad andre belærer os, men af det vi ser omkring os. Og jeg ønsker mere end andet, at vise eksemplet på at livet kan være dejligt, smukt og kraftfuldt – ikke kun når tingene går efter vores hoved, men hvert eneste øjeblik for livskraften kommer indefra og er IKKE afhængig af ydre omstændigheder!
Jeg har netop set filmen ‘ Swinger’ – som har et vigtigt budskab, der netop handler om at finde livskraften indeni. Det fedeste ved den film var for mig portrætteringen af mennesker, hvis livskraft er ved at svinde ud. Tak Martin Buch m.fl. for at minde os om, hvordan det ser ud. Ikke kønt…
Hvordan ser livskraft ud for dig? Hvordan føles den? Hvad skal der til for at favne den? Give den plads? Udtrykke den?
* Ojas er den vitale, potente livsenergi, som egentlig er vores fødselsret og naturlige allierede. Uden den ville vi være et tomt hylster uden evne til at tænke kreative tanker, bevæge os eller føle store følelser som kærlighed, omsorg og livsglæde. Når du er fyldt af ojas, stråler du af vitalitet, andre mennesker drages af dig, og du har uafbrudt energi fra morgen til aften.
Are lifestyle diseases, which may be triggered by the over-activation of the nervous system (called stress), in reality a reflection of a deeper existential crisis? The crisis of not knowing who we really are and why we are here?
With this blog I would like to open up a wider perspective on disease (dis – ease), which is based partly on the most fundamental principle of Ayurveda and partly on the people I come into contact with daily.
I think the majority of people either when climbing the career ladder or growing their families or once they have reached the top ask themselves the question is this really what life is all about?
Once we’ve worn ourselves out earning the money to maintain the comfortable lifestyle that is supposed to be so great, we suddenly realize that it’s not as fulfilling as we had hoped. And a feeling of emptiness follows.
It used to be called a midlife crisis. Today, my experience is that it happens to many much earlier, which I think is a good thing. Luckily, we won’t have to spend half our lives before we reach the insight that happiness is the journey and not the destination. That there is no goal in life – nothing we need to reach. If talking about a “goal” is to make any sense, then the goal must be to enjoy the moment, because we don’t know if we’ll be knocked down when we walk around the next street corner or if our hearts will suddenly stop beating.
It’s not because I want to sound morbid; but reflecting on death can actually change our perspective and lead us into living more. I know several people who have had their so-called “wake-up” call when either a close friend or relative have died or they themselves have faced death.
Seen from this angle, I present the hypothesis that we might – at a subconscious level – choose a stressful lifestyle so as to avoid noticing the emptiness of not knowing our true existence. We fill the hole of emptiness by keeping busy, going with the crowd, eating more than we need, getting drunk or dulling ourselves with something else.
When we have lived with these artificial ways of finding meaning in life for some time, then one or more of the consequences of stress can be triggered. Ayurveda tells us that there are six stages of disease. This means you never go from being completely healthy to sick from one moment to the next (not even if a bacteria or virus attacks you). It is a process that starts when you overload your system by forcing yourself to live in a – for you – “unnatural” way. It may be the struggle to maintain a lifestyle that basically doesn’t make sense for you and the stress of living in an unauthentic way.
Through the first four stages imbalance goes from being subtle with few symptoms to spreading and manifesting itself and finally attacking a vulnerable area of your body or psyche. Only in stage five will a doctor call this a disease, and stage six indicates deterioration and complications. Ayurveda encourages us to address the imbalance as early as possible; to be aware of the early symptoms that can include fatigue, discomfort, sadness or a lack of energy.
That which we call stress is indeed a broad term and as I see it a description of the first four stages – from mild symptoms to disease. Once stage five is reached, the imbalance can receive a diagnosis, which could be high blood pressure, anxiety, depression, diabetes … Disease hits the part of your system that is most vulnerable – that being a part of your body or psyche.
That means we don’t actually deal with a lot of different diseases, but rather with a lot of different symptoms of one fundamental imbalance. And that’s good news! The prescription, as I see it, is called “profound inner peace”; enjoying life while we have it and getting to know ourselves better by starting to ask life’s existential questions:
I have attached a relaxation exercise for you, which will guide you to be present in your body and from here will take you on a journey into life’s existential questions.
Stay tuned for the next blog! Within a few days I will launch my Bali Women’s Retreat done with the beautiful Kali Love from the Chopra Center <3
Given in love <3
Maria
The exercise is a part of my guided yoga album – which can be bought on iTunes
[wpdevart_like_box profile_id=”livemorestruggleless/” connections=”show” width=”500″ height=”750″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
– En blog om udvikling, fremdrift og den rette timing
Af gemyt kan jeg godt lide at tingene skrider fremad. Jeg elsker udvikling, fremgang, at sætte flueben og at få afsluttet, hvad jeg har startet. Jeg tror også, man kan beskylde mig for til tider at være lettere utålmodig og have decideret ild i røven. Jeg lægger gerne ekstra (læs: for mange) kræfter i at få noget færdigt, selvom omstændighederne måske modarbejder projektet.
Jeg kaster al min energi ind i projekter, der tænder mig og ender ofte med at måtte trække stikket undervejs eller bagefter, fordi jeg har udmattet mig selv… Desværre…
Jeg oplever i denne tid noget, der er så stort for mig, at jeg får tårer i øjnene af at tænke på det og opleve det på min krop. Efter jeg første gang mødte yogaen for 14 år siden – og tog et stort og vigtigt skridt mod en radikal livsændring – har jeg stille og stødt arbejdet mig mod min drøm. Eller som man siger indenfor yogafilosofien: min dharma, der oversættes med livsvej. Jeg har bevæget mig mod det tidspunkt, hvor jeg turde stå frem (sådan for alvor og uden mindreværd af nogen slags) og lade mit lys skinne og være med til at gøre en forskel i andre menneskers liv gennem mit virke som inspirator for bevidsthedsudvidelse. Og her snakker jeg ikke kun som profession, men gennem alle mine roller i livet; også som mor, veninde, kæreste og datter.
Bare det at skrive dette nu, minder mig om at janteloven, og at det lille jeg stadig findes i mig og dette er også helt okay. Det, der dog har ændret sig, er, at min indre værdighed er vokset. Jeg tror i dag på, at jeg fortjener et skønt liv, hvor jeg på daglig basis passioneres af og glædes over mit liv. Hvor alt det, jeg drømmer om, er til rådighed for mig, blot fordi jeg er til. At jeg ikke længere behøver at kæmpe så hårdt for vise mit værd eller have berettigelse.
Ligesom at mit ønske er at inspirere andre, så har jeg også haft – og har stadig – vigtige lærere i mit liv. Dybt inde har jeg vist, at den person, der kunne hjælpe mig med at raffinere mine værktøjer, som underviser indenfor holistisk sundhed, er Deepak Chopra. Hans center ligger i Californien og en uddannelse der strækker sig over mange individuelle monduler, der selvsagt kræver meget tid, mange penge og mange, lange rejser. Det har virket urealistisk på det rationelle plan, men i mit indre har ønsket om at være elev der været intakt siden september 2001, hvor jeg købte Deepak Chopras bog ”Fuldkommen Sundhed”.
Denne bog beskriver ayurvedaens dybere syn på sundhed, der er langt fra det overfladiske syn, der ofte reducerer sundhed til få kalorier, fedtforbrænding, pulstræning og fravær af sygdom. Fuldkommen sundhed handler om den dybe, fuldkomne tilstand, som altid er en del af os – fordi den er vores essens. Og at det netop er kontakten til din essens (eller din sjæl om du vil), som bringer dig tilbage til din intakte, hele natur, hvorfra du mærker en dybere dimension af velvære i alle lag af dit liv.
For helt ærligt nu da vi er ved emnet; du kan ikke spise dig eller motionere dig sund og hel. At spise nærende mad, bevæge din krop OG tillade hvile er sidegevinsterne, der kommer helt af sig selv, når du lærer dig selv at kende på det dybeste plan. At dette er mit budskab i verden stod lysende klart, da jeg sidste efterår sad i lufthavnen på vej til mine endelig eksamener på Chopra Center University. Ufattelige mængder hjælp i forhold til praktisk og økonomisk at få uddannelsen til at blive virkelighed var kommet min vej. Der var så at sige løbet meget vand i åen, siden jeg startede uddannelsen 5 år tidligere. Jeg havde været på afveje, men mit hjerte havde på en måde aldrig tvivlet på, hvad det ville (eller hvad det vidste skulle ske).
Hvis jeg havde skyndet mig med at blive færdig ved at tage en billigere og hurtigere uddannelse (tro mig, det har været ved at ske mange gange), så havde frugten ikke været så sød og uimodståelig, som den er nu. Nogle ting tager simpelthen tid og handler om rette timing og tålmodighed. Det er Kaphas kvalitet, der beskrives i ayurveda, som legemeliggørelsen af vatas idé og pittas handling imod målet. For at noget kan blive til i fysisk form, så kræver det tillid, ro og rette timing. Og det tog mig mange år for alvor at indse dette. Det er med stor ydmyghed, at jeg i denne tid træder frem og viser, hvad jeg er her for – hvad jeg ”kan”. Hvad der er mit unikke bidrag til ayurvedaens og yogaens visdom. Og ja, jeg har allerede undervist i ni år, men værdigheden er vokset undervejs og jeg vidste, jeg trådte ind i en ny dimension, da jeg med certifikatet i hånden rejste hjem fra Californien.
Hvad er din livsvej?
Jeg har netop afsluttet en workshop med fokus på at forbinde to kraftfulde energier ifølge yoga – nemlig ildens (Manipura) og hjertets (Anahata) energicenter. Ilden, der også i Ayurveda repræsenterer vores indre power på alle planer. Evnen til at fordøje, forbrænde og transformere – ikke bare maden, men også følelser, indre overbevisninger og sanseindtryk. Ilden, der giver os handlekraft, viljestyrke og disciplin til at handle på vores drømme. Ilden, der dog bør balanceres med hjertets højere kraft og vision, der fører os fra vores umiddelbare ego-ønsker bundet på frygt og til et højere, holistisk perspektiv, hvor vi mærker de dybere, mere sande ønsker. Dem, der forbinder os med vores medmennesker og bunder i samhørighed.
Jeg føler dog, der er en nuance af denne hjerte-selvudvikling, der mangler taletid. Det kræver dog en lidt bredere definition af kærlighed end den sædvanlige, der er begrænset til de få mennesker og umiddelbart lykkelige stunder i vores liv.
Jeg ser kærlighed som selve livskraften – den der har skabt os (og hele universet), holder os i live og forbinder os med vores livsvej. Den er rå, utæmmet, altomfattende og langtfra altid lyserød, romantisk og velpoleret.
Jovist føles kærlighed nogle gange dejlig og romantisk. Livet viser sig måske et øjeblik fra sin milde side, måske er vi forelskede eller nybagte forældre. Og jeg er den første til at indrømme, at jeg elsker disse romantiske stunder og jeg kan efterhånden næsten heller ikke skrive en sms uden at sætte et hjerte på.
Men andre gange føles kærligheden ikke – hvad vores begrænsede sind vil kalde – ”godt”. Nogen gange river den os åben og når vi åbner os, viser ALT det, vi nogensinde har oplevet, gemt væk, glædet og skammet os over sig. Det kan være så overvældende, at vi måske mister troen på kærligheden og vender os væk en stund. Men hvordan kan vi egentlig miste troen på det, der har skabt os og holder os i live?
Kærligheden forlader os aldrig, i hvert fald ikke så længe vi trækker vejret og selv ikke efter døden, men det bliver en for omstændig snak at tage i denne blog. Universet overøser dig med kærlighed hvert eneste øjeblik, med hvert et åndedræt, hver en oplevelse, hver en følelse. Hvis du har det fantastisk, fortæller universet dig, at du er på rette spor. Hvis de negative følelser overtager dig, minder universet dig blidt og med tiden mere bestemt om, at du hænger fast i overbevisninger, der simpelthen er usande og ude af harmoni med virkeligheden. Som den kærlige moder, der guider dig på livets vej.
I går var jeg fem år overfor min kæreste. Han var kommet til at lave en anden aftale (endda inden vi overhovedet blev kærester) på en dag, jeg regnede med, vi skulle være sammen. Det virker så komisk og banalt, når det sættes i perspektiv. Men inden i mig satte det skub i følelser af afvisning, svigt og ikke at være elsket. Jeg havde det i den grad elendigt – universet mindede mig om, at jeg hang fast i noget, der simpelthen ikke er i overensstemmelse med sandheden.
Jeg er elsket hvert eneste øjeblik, selv når jeg glemmer det. Og vejen tilbage er for mig, at føle taknemmelighed for ALT, jeg oplever. At minde mig selv om, at kærligheden også bor i udfordringen. Og det er faktisk meget større end ”bare” at acceptere øjeblikket. Det handler altså om mere end at spise lorten og komme videre. Men i stedet om at se skønheden i helheden. Når jeg rummer og favner polerne og skimter kærligheden i det hele, så løfter hele livet sig og verden får for alvor kulør. Livet bliver hjerteskærende smukt og det tilsyneladende gode og dårlige, rigtige og forkerte smelter sammen. Vi nærmer os den forening, yoga handler om.
Jeg har lavet en guidet øvelse, der forbinder dig med mit hjerte og støtter dig til at føle taknemmelighed for øjeblikket – med alt, hvad det indebærer.
I dag er en stor dag for mig!
Jeg har tit brugt sloganet ”gå aldrig tilbage til en fuser” som en påmindelse om altid at bevæge mig frem i livet og ikke kigge tilbage. De sidste par år af mit liv har dog været præget af en del bevægelse tilbage. Jeg har fundet ud af, at nogle gange er der stor værdi i at søge tilbage til noget, som ikke er blevet afsluttet ordentligt for at få trukket den fulde næring og livsvisdom ud af det.
Det er sket for mig på alle planer – både i forhold til bolig, arbejde og relationer. Jeg har været tilbage i noget, der ”smagte” gammelt, men alligevel havde en fin ny læring med og som jeg nu føler, jeg ærligt og stolt kan sætte et punktum ved.
I dag starter jeg selvstændig virksomhed for anden gang i mit liv, og selvom jeg har gjort et stort nummer ud af, at virksomheden skulle hedde noget andet og have et andet fokus end sidst, så vil livet altså, at SKAT alligevel har valgt at give mig mit gamle CVR-nummer og sat det gamle navn på.
Jeg har været bange for at gå tilbage til noget, der ikke gik, som jeg drømte om. For at være ærlig, endte jeg med at skylde en del penge og endnu værre – være på sammenbruddets og ensomhedens rand. I den mellemliggende periode har jeg prøvet andre roller af, men jeg har fået bekræftet, at mit kald er at være kommunikator for en ny måde at tænke og forstå sundhed. Og helt ærligt jeg kan ikke finde ud af at være ansat. Jeg er skabt til at være selvstændig og leve mit dybeste kald.
Så min virksomhed er altså endnu noget jeg går tilbage til, men samtidig mærker jeg en friskhed og modenhed. For skal jeg sætte et ord på min proces, siden jeg lukkede min virksomhed for tre år siden, så er det modning. Jeg er ikke den samme, så selvfølgelig bliver alt anderledes. Samtidig er det uendelig smukt at erfare, at tanker, jeg gjorde mig, arbejde, jeg lavede, og mennesker, jeg udvekslede med dengang, er som fundamentet for mit videre virke.
Hele mit liv bygger på en vision, og hver en handling kommer fra den indre ild, som med disciplin og fasthed bringer mig imod forløsningen af mit livsværk. Første trin, som er på dansk og for et dansk publikum, kalder jeg ”Lev mere – Kæmp mindre”. Det er kort fortalt undervisning – gennem blog, kommende bog og online kurser – i, hvordan du gennem at slippe kamp og anstrengelse kan begynde at leve mere og den vej igennem opnå vedvarende sundhed.
Den større vision, som vil modnes og manifesteres over de kommende år, rammes godt ind af navnet, jeg har valgt til min virksomhed:
Det er et navn, der kan rumme min vision, og som minder mig om aldrig at falde i søvn, men altid at lade min ild brænde.
Indenfor min passion, sundhedsvidenskaben Ayurveda, er ild-guden Agni symbolet for sundhed. Når din ild brænder stærkt, så fordøjer, udrenser og transformer du nemt, og heraf har du fundamentet for sundhed på alle planer – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og sjæleligt.
