Smerter eller ubehag, der dukker op igen og igen, er desværre virkeligheden for mange. Det kan være migræne, fordøjelsesproblemer, ondt i nakke og ryg eller andre former for symptomer på ubalance i systemet. Med en Ayurvedisk tilgang kan du forebygge og undgå at forbigående ubehag udvikler sig til kroniske tilstande.
I en Ayurvedisk optik vil din krop altid signalere en ubalance på et ret tidligt stadie. Ofte starter det med ubehag eller smerter i den milde ende. Hvis der kun symptombehandles og ikke ændres på årsagen, så vender smerten tilbage og desværre tit med tiltagende styrke. Det er signaler om, at der er en ubalance et sted, og som hvis denne overhøres, kan udvikle sig til en kronisk tilstand. Derfor er det så vigtigt, at du lytter til din krop og reagerer, så snart den begynder at vise tegn på ubalance.
Fra forbigående symptomer til kroniske smerter
Når man hører sygehistorier fra mennesker, der lever med kroniske sygdomme, så kom symptomerne ofte snigende og udviklede sig hen over tid til en kronisk tilstand. Derfor skal du reagere, så snart du mærker en ubalance. Det er nemlig her, at du har mulighed for at forebygge at smerter eller ubehag bliver til en fast del af dit liv.
Når vi er i stor ubalance, så har vi en tendens til at opsøge det, der ikke er godt for os og afvise det, der er godt for os. Det bliver en måde at dulme og overdøve den egentlige årsag til ubalancen.
Den Ayurvediske tilgang til sygdom operer med seks trin i en proces, hvor vi går fra rask til konisk syg. Det er et forløb, hvor vi kommer mere og mere i ubalance, både fysisk og mentalt, hvis vi ikke ændrer på det, der skaber ubalancen. I de første stadier kan vi stadig rette op på egen hånd, og stadie fire er kendetegnet ved, at vi får en reel diagnose, måske fra lægen. En ubalance kan skyldes mange forskellige ting. Det kan være vores kost, stress, uafklarede relationer eller andre problemstillinger som tricker. Årsager som vi af forskellige grunde ignorerer eller har svært ved at se i øjnene og som vi derfor i stedet prøver at dulme og overdøve med forskellige former for stimuli som mad, alkohol, sex og underholdning.
Start i det små – tre konkrete idéer
Når du skal ændre på noget, så er det altid nemmere at starte med små skridt og gerne et ad gangen. På den måde er det mere overkommeligt og du kan også bedre mærke efter, hvad der virker og hvorfor det virker. Hvis du har en oplevelse af, at noget i dit liv trækker i en forkert retning, så prøv at mærke efter. Svaret er nemlig inde i dig selv, og du ved godt, hvor det er, du skal ændre – ofte bliver din intuition bare sløret. Her er nogle konkrete ting, du kan gøre for at give plads til at mærke din intuition igen.
1. Meditation
Når du mediterer, er det en vej ind til at løfte din bevidsthed og indre tilstand. Du får en pause til at mærke dig selv, og kan bogstavelig talt løfte dig ud af den bevidsthedstilstand, som skabte din udfordring.
En udfordring kan ikke løses fra samme bevidsthedsniveau som skabte den (Einstein citat)
Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med meditation, så kan du starte med denne kropsscan øvelse. Du kan bruge den igen og igen, og den kan fungere som et anker, der får dig tilbage til dig selv, når ubehag, tvivl eller frygt dukke op. Kom til kropsscan her!
2. Sæt ord på, skriv dagbog
Skriv dine tanker ned i en periode. Det kan være strøtanker fra dagen eller bevidste refleksioner over dine følelsesmæssige mønstre – hvornår opstår hvilke følelser og tanker og hvad viser dette dig? Ofte vil denne indre udforskning hjælpe dig til at finde frem til, hvor ubalancen har sit udspring. Måske vil du se temaer, der går igen i din dagbog og derigennem have nemmere ved at afkode din krops signaler.
3. Brug dine nærmeste
Hvis du mærker, at noget i dit liv føles ubalanceret, så kan det også hjælpe at snakke med en, der kender dig godt og som er tæt på dig. En samtale om noget, der bare er en følelse eller fornemmelse kan hjælpe dig til, at få den konkretiseret og måske har dine tætte relationer også nogle idéer til, hvordan du kan ændre på det og skabe mere livsglæde og sundhed i dit liv.
Giv plads til dig selv
Når du giver plads til at mærke efter, så dukker svarene ofte op af sig selv. Start så med små justeringer. På den måde kan du mærke, om du er på vej i den rigtige retning. Det kan være din kost eller dine daglige rutiner, der skal justeres. Det kan også være en generel balance i dit liv, som er tippet og som handler om hvad og hvordan du prioriterer.
Ofte prioriterer vi ikke os selv, men sætter hele tiden andres behov først. Hvis vi skal være noget for andre, så må vi først være noget for os selv.
Når du gør noget godt for dig selv, så gør du også noget godt for dine omgivelser. Jo mere godt, du gør for dig selv, jo mere kan du give andre. Tillad dig selv at vende opmærksomheden indad og mærk efter.
Ayurveda hjælper dig med at mærke dig selv
Med den Ayurvediske sundhedsvidenskab og tilgang får du adgang til mange forskellige værktøjer, der kan hjælpe dig med at løfte din bevidsthed, så du bliver bedre til at mærke efter og følge din intuition. På den måde vil du mærke ubalancen, så snart den kommer snigende, og du vil nemmere kunne justere og forebygge at den bliver boende og udvikler sig til kroniske smerter. Ayurveda er en tilgang, der giver inspiration til at praktisere et liv tættere på dig selv ved hjælp af daglige ritualer, yoga, meditationsøvelser, kost, søvn med mere. Alt sammen tiltag der kan praktiseres i en almindelig hverdag og som hjælper dig til at mærke dig selv og være i kontakt med din bevidsthed.
Start for eksempel i vores Ayurvedisk online univers, hvor du finder mange flere guidede øvelser, opskrifter, årstidstips og meget mere, der støtter dig til en harmonisk og sund livsstil. Læs mere her!
Kærligst os i
Nordic Ayurveda
Grib chancen for at få dit livs balance netop nu!
Uanset om du er i social isolation eller kommer ud i forbindelse med dit arbejde eller andet, så vil jeg gerne støtte dig til dit livs balance. Herunder følger 6 Ayurvediske tips til mere livsenergi og sundhed i en tid, hvor verden er i sundhedsmæssig krise, men vi samtidig har et sprudlende forår udenfor døren.
Uanset om du har program, så kom op til “normal tid” og hav minimum 1/2-1 time til dig selv hver morgen. Når du står op før andre – gerne til ayurvedisk tid kl. 6 – så er du et skridt foran hele dagen, og bevæger dig med naturens energi og ikke imod.
Start gerne med en meditation (lad mig guide dig nedenfor), at mærke taknemmelighed og sætte dagens intention – din indre GPS.
Kom ud i foråret og tag naturens farver, lyde og dufte til dig. Balance gennem sanserne er en vigtig del af den ayurevdiske livsstil og naturen er vores største kilde til energi. Bevæg dig efter dit temperament: Gå, løb eller cykel derudaf…
Ryd op, smid ud, og gør rent i krogene. Hver gang du tager nyt ind, så smid gammelt ud, sådan sikrer du flow af energi i dit hjem, som påvirker dit energiniveau i det daglige.
Gå igennem dine billeder på din telefon eller computer. Sorter og kategoriser, så du nemt kan komme til dine gode billeder. Brug evt ansigtsgenkendelse, og nyd en serie med dine elskede (som du måske ikke ser så meget pt).
Få inspiration, lær noget nyt, dygtiggør dig eller optimer din sundhed. Meld dig ind i et online forum, som giver dig en positiv fællesskabsfølelse, og beriger dit liv. På den måde kommer du ud af denne verdenskrise klogere og mere inspireret.
Jeg kan for eksempel støtte dig her:
Fundamentet for Sundhed: Tag med på det Ayurvediske grundforløb, hvor du bliver introduceret til Ayurvedas redskaber skridt for skridt igennem 6 online moduler.
MER LIVSENERGI universet: Ayurvedisk medlemsunivers med guidede øvelser, opskrifter og tips, der dagligt kan inspirere dig.
Slut dagen af med 3 ting, du er taknemmelig for lige nu. Dette støtter dig en til god nattesøvn, og påvirker den tilstand, du vågner op i dagen efter. Selv hvis vi ikke er ramt af Corona-virus, så er de fleste af os ramt mentalt og følelsesmæssigt af denne krise.
Når du starter og slutter dagen med en meditativ praksis og taknemmelighed, så støtter du dig selv til mental og følelsesmæssig balance i en svær tid.
Ønsker du at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser?
At vågne op med livsenergi og følelsen af højere mening med dit liv?
At forebygge sygdom eller reducere nuværende helbredsmæssige udfordringer?
Vi lever i stigende grad et unaturligt liv i en unaturlig teknologisk verden. Så selvom verden kommer tættere på, teknologien og handlemulighederne bliver bedre og mere mangfoldige, så er der flere mennesker end nogensinde, der kommer væk fra sig selv og fra deres selvregulerende kerne.
Aldrig har så mange følt angst, utilstrækkelighed, stress, depression og ensomhed! Vi har ofte for travlt (med de forkerte ting), indtager negative, dulmende stimuli og kunstige madvarer, og er kommet væk fra, at mærke hvem vi er, og hvad vi dybest set ønsker at bruge vores liv på.
Nogle af de symptomer vi døjer med i vores del af verden er, uorden i fordøjelsen, ophobning af affaldsstoffer, vægtøgning, dårlig søvnkvalitet, nedsat mobilitet, kroniske smerter, betændelsestilstande, manglende energi, stress, depression, ængstelighed, utilstrækkelighed, og utilsigtet tidlig og dårlig alderdom.
Gennem den ayurvediske livsstil får du dokumenterede redskaber til krop, sind og sjæl – så du opnår vitalitet, sundhed, balance, glæde, mening, overskud, integritet, energi, selvværd og selvtillid – og opnår kompetencer til, at blive den bedste udgave af dig selv og finde tilbage til din selvhelbredende balance.
Fundamentet for Sundhed er vores helt nye online Ayurveda grundforløb, der giver dig alle de fundamentale redskaber til et sundt og meningsfuldt liv i balance. Du modtager trin for trin vejledning til, at få skabt en Ayurvedisk livsstil, der passer konkret til dig, så du ved hvilke daglige rutiner, hvilken motion, kost, søvnvaner og meget mere, der vil støtte dig resten af livet med vedvarende sundhed og balance for din unikke konstitution.
Gennem 6 online moduler vil du lære at mærke dig selv, forebygge sygdom, træffe selvkærlige valg, og finde din meningsfulde vej til et sundt liv i balance og overskud.
Fundamentet for Sundhed lanceres 1. maj – læs mere om moduler og praktik her!
Fundamentet for Sundhed er grundforløbet, som er en forudsætning for at tage Ayurveda Uddannelse hos Nordic Academy of Ayurveda
Mørke, fugtige og kolde dage forstørrer Kapha-energien hos os alle… Vi er naturligt mere trætte, ugidelige, og tungsindige. Men Kapha-perioden er også en særdeles gunstig periode til at så frø, og gøre alt det arbejde “bag scenen”, der sikrer en frugtbar fremtid!
Vinterbalance handler derfor om at vække den slumrende Kapha-energi, så du kan udnytte Kaphaens stærke sider, nemlig din iboende udholdenhed, styrke, stamina og evne til at skabe grobund for dine drømmes udfoldelse.
Kapha-balance handler i høj grad om at opleve nye sanseindtryk, gøre nye ting og bevæge dig ud af din komfortzone. Du kan også samarbejde med Kapha-energien i dig ved at motionere mere, spise lettere, udrense, samt rydde op og ud i dine omgivelser.
Vi vedlægger en opskrift til inspiration!
*********
Disse spinat- og kikærtepandekager udgør et godt måltid for Kapha- og Pitta-typer! De er dejlig nærings- og proteinrige, på trods af de er vegetariske. De sprudlende sunde, grønne grøntsager i kombination med stimulerende krydderier, og det sammensnerpende kikærtemel skaber en god bund. Og ovenpå den sprudlende, friske og farverige salsa <3
God, sund fornøjelse!
Ingredienser
3 dl vand
200 g kikærtemel
1 æg
2 tsk stærk karry
1 tsk gurkemeje
1 tsk salt
1/2 tsk peber
80 g frisk babyspinat
1 lille løg
180 g frosne ærter (optøede)
Ghee eller olivenolie til stegning
Fremgangsmåde
– Kom vandet i en skål og pisk det sammen med kikærtemel, æg og krydderier. Pisk indtil dejen er glat.
– Hak spinaten og løget fint og kom det i dejen sammen med de optøede ærter.
– Steg nu små pande i ghee eller olivenolie på panden. De skal have et par minutter op hver side.
Ingredienser
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1/2 rødløg
1 stor håndfuld persille
1/2 tsk flydende honning
1 tsk salt
1/2-1 lime
For Kapha: Lidt hakket chili
Fremgangsmåde
– Skær peberfrugter, løg og persille fint ud.
– Lav en dressing med honning, salt, lime og evt chili, og ibland salsaen.
Server pandekagerne med salsaen på toppen!
Vi har alle hørt ordet og har en fornemmelse af, hvad det betyder… Men hvorfor skal vi bruge et MANTRA, og hvordan gør man?
Den ayurvediske livsstil handler om at holde krop og sind “fit for fight”, sådan lidt populært udtrykt. Når vores krop og sind er i balance, så undgår vi sygdomme og mere vigtigt, vi har en høj livsenergi. En høj livsenergi sikrer, at vi kan leve det liv, vi drømmer om, og dybest set kom her for at leve.
De fleste er med på, at sund kost, motion, og lejlighedsvis også fysisk detox er vigtigt for vores kropslige balance. Men hvordan holder vi sindet i balance?
Vi ophober hele tiden sanseindtryk fra omgivelserne (sociale medier, film, musik, de reelle omgivelser), mange af os mærker endda, at vi overstimuleres af alt det, vi hele tiden skal forholde os til. Samtidig har de fleste en konstant strøm at autonomiserede tanker, der kører rundt i hovedet. Tanker, vi har tænkt mange gange, som afspejler vores fortid og de overbevisninger, vi har skabt om os selv og livet. Ofte tanker og overbevisninger, som ikke tjener os, men holder os nede.
Alle disse sanseindtryk og tanker slører vores livskraft og hindrer os oftest i at udfolde os fuldt og helt. Rent praktisk er de skyld i at vores søvn forstyrres (at vi enten ikke kan falde i søvn, eller har hvileløse drømme), at vi ikke er nuværende i vores liv (fordi vi bekymrer os om, hvad andre tænker eller har anden negativ indre dialog), og at vi ikke går efter dét, vi drømmer om (og derfor forbliver i middelmådighed).
MANTRA betyder “sindets redskab”, og er netop et redskab til at udrense og balancere vores sind. De fleste, der bruger et MANTRA bruger det under meditation, men med tiden, kan man have det med sig i alt, man gør. Et MANTRA kan være et eller flere ord. Det er typisk på sanskrit eller et af de andre oldtidssprog, som bærer større transformerende effekt, end vores moderne sprog gør.
Processen er simpel, du gentager simpelthen bare MANTRAET indeni, uden at bevæge læberne. Det kan selvfølgelig også siges højt, men det har ikke samme effekt. Når du fokuserer på MANTRAET indeni, så vil dit sind falde til ro. Det sker selvfølgelig ikke bare lige som med et trylleslag. Du skal helst sætte 15-20 minutter af, og når tankerne strejfer, som de vil gøre undevejs, vender du tilbage til dit MANTRA. Processen kan billedligt ses som at vaske et stykke beskidt tøj i rindende vand. Hver gang du bruger MANTRAET, skylles noget af skidtet ud, og gradvist bliver tøjet mere og mere rent. Ligeså vil dit sind.
Et “rent sind”, som dagligt får ro, har sluppet fortidens tyngde, og negative tanker og overbevisninger hænger derfor ikke længere ved. Det betyder ikke, du ikke har dem, men de får ligesom ikke vægt, og dit sind vil hurtigere søge mod lyset og det positive, når det udfordres. Ligeså kan et sådant sind nemmere ryste voldsomme sanseindtryk og oplevelser af, hvor det “beskidte” eller overstimulerede sind har sværere ved at slippe tankerne, som ofte også kommer til udtryk i voldsomme drømme.
Sindets velbefindende er en overset komponent i vores sundheds puslespil. Det er ødelæggende for livskvaliteten at bære på tunge tanker og ufordøjede traumer og sanseindtryk. Meget kan selvfølgelig også tages gennem terapi for eksempel. Der kan dog være en fare ved at snakke for meget om tankerne, da det kan betyde, at vi holder fast i dem. Et MANTRA kan støtte dig til at rense sindet indefra, så du kan leve med din fortid og de ting, livet udsætter dig for, uden at ignorere det, men med større lethed.
Jeg har selv mediteret med et MANTRA i 10 år nu. Hvis jeg skal beskrive, hvad det har gjort for mig, vil jeg sige, at det netop har givet mig en naturlig evne til at løfte humøret, hver gang livet udfordrer mig. Jeg føler, jeg evner at bevare det positive udsyn, og se gaven og meningen i alle mine livsoplevelser. Det har på den måde givet mig et mere fuldkomment helbred – både fysik og psykisk.
I MER LIVSENERGI universet findes nogle enkelte MANTRA meditationer, du kan prøve af. Er du interesseret i at gå i dybden med dette livstransformerende emne, så er vores AYURVEDA uddannelse måske noget for dig? Der er både et Grundforløb for dig, som ønsker redskaberne til egen praksis, og en overbygning og certificering til dig, der vil lære, også at kunne give redskaberne videre til andre 🙂
Allerede i Grundforløbet, Fundamentet for Sundhed, bliver du introduceret til meditation med MANTRA, som forevigt vil være din (bedste) allierede på rejsen mod et sundt sind!
Jeg ønsker dig god rejse!
Maria
Denne blog handler dog om, hvorfor vi på et dybere plan ønsker at være i balance og hvordan vores dosha/krop-sind konstitution altid støtter os på vores livsvej…
Hvorfor vil du gerne være sund og rask?
Alle søger vi det gode helbred og følelsen af lykke, men hvorfor egentlig? Hvorfor vil vi gerne være raske, vitale og glade?
Det spørgsmål kan besvares fra det negative perspektiv, hvor svaret måske vil hedde noget i retning af; fordi vi frygter at sygdom, mangel på energi og depression vil tage livet af os. Men jeg synes, det er uendelig meget skønnere at tage det livgivende perspektiv, som handler om det drive, vi har, for at lykkes i livet og kunne være noget for os selv og andre.
Når vi ser os selv og livet gennem ayurveda-briller, så forstår vi pludselig, at vi alle har nogle åbenlyse styrker og samtidig nogle tilsyneladende ‘sårbarheder’. Nogle opgaver og livsstile ligger lige til dit højreben, i mens andre vil kvæle din energi og livslyst. For mit eget vedkommende ved jeg, at når jeg engagerer mig i nytænkende projekter, bringer mennesker sammen og/eller kommunikerer omkring holistisk sundhed, så blomstrer jeg.
Men bliver jeg pludselig sat i en situation, hvor jeg skal stå for struktur, orden og for eksempel regnskab, så ændrer min energi sig så meget i negativ retning, at jeg næsten overvejer at slå mig selv ihjel. Det er selvfølgelig overdrevet og samtidig vil jeg sige, at jo bedre jeg lærer mig selv og min egen natur at kende, jo lavere bliver min tolerancetærskel overfor aktiviteter, opgaver og livsstil, der disharmonerer med min natur. Jeg kan kun leve ude af harmoni med mig selv ganske kort, før jeg bliver trist, irritabel, lav på energi og faktisk decideret sløj – fysisk og psykisk…
At opretholde sundhed og livsglæde handler i et ayurvedisk perspektiv om at holde de tre livsenergier (doshaer) vata, pitta og kapha i balance (læs mere om doshaerne her). Alt levende består af disse energier og dermed også alle os mennesker. Det, der gør hver enkel af os unik, er vores sammensætning af de tre doshaer – vores såkaldte krop-sind konstitution. Hvordan man holder de tre livsenergier i balance, har jeg skrevet en hel bog om og lavet et online kursus med støtte til. Den krop-sind konstitution, du er født med og som er din opgave at holde i balance, bærer nemlig nøglen til din sundhed og lykke, og mere end det: Din doshabalance fører dig i retning af din livsvej og gør dig til det menneske, du kom her til jorden for at være.
Vi skal selvfølgelig ikke alle kunne og være det samme, og derfor har vi også en forskellig konstitution. Din natur driver dig i retning af det, du er god til og som naturligt gør dig glad, og fører dig væk fra det, der gør dig stresset og deprimeret. Du kan simpelthen mærke det.
At kende til og stå ved din egen krop-sind konstitution ikke bare udvider din selv-accept og -kærlighed, men giver dig også et nyt grundlag at forstå – eller i hvert fald at acceptere andre ud fra.
Nederst finder du en video med bekræftende sætninger tilsat smuk musik og sang, som jeg har lavet i samarbejde med Kristian Thorsager. Vi håber musikken kan være med til at minde dig om, at du er UNIK og har en særlig vej her i livet.
Ja, du hørte rigtigt.
Nægt fra dit inderste at give op. Insistér på at livet kan være lige præcis så eventyrligt og guddommeligt, som du inderst inde ved, det er skabt til at være.
At nøjes eller være ok med sit liv er for slapt og mere end det, det er en pest, du bærer i dit indre. Et ubehag, der gennem tid kan udvikle sig til fysiske og psykiske mén og sygdomme.
Drivkraften og lysten til at noget skal ændre sig og blive mere fuldkomment kommer fra dit inderste – en slags sjælens kald. Det er IKKE ønskerne og begæret efter mere, der er problemet, men i stedet accepten af mellemtilfredshed eller direkte utilfredshed med dit liv.
Når jeg bruger ordet insistere, så ønsker jeg at henlede din opmærksomhed på en dyb, indre kraft. En viljestyrke, der ikke er det samme som at kæmpe for noget på det ydre plan. Når du kæmper, så kommer det fra idéen om, at der er noget du skal “gøre” eller lægge dine fysiske kræfter i, for at det, du ønsker, skal ske. Når du insisterer på at noget skal ske, så kommer det indefra. At insistere er som at bekræfte din fødselsret til lykke. Når du kæmper, prøver du i stedet at overbevise dig selv og andre om, at du er det værd.
Først og fremmest: bliv bevidst om din indre dialog. Det er nemmere sagt end gjort. De fleste af os har et sind, der kører på autopilot. Hvor tanker kommer og går, som det passer dem. Tanker, der for de flestes vedkommende desværre ikke er synderligt originale men mere et tilsyneladende tilfældigt samsurium af idéer om os selv og livet, vi ubevidst har samlet op igennem årene. Det man ofte kalder overbevisninger.
Når du først har samlet dine overbevisninger op gennem din opvækst, så kan du risikere at bruge resten af livet på blot at bekræftet dem – ved mindre du bevidst ændrer dine overbevisninger eller lærer at stilne dit sind i gennem for eksempel yoga eller meditation.
Det skal lige tilføjes at mange af vores tillærte overbevisninger heldigvis er positive og livsbekræftende. Det er dem, der har støttet dig til at skabe alt det, du føler taknemmelighed for og stolthed ved i dit liv i dag. Men desværre er rigtig mange af vores overbevisninger dog hæmmende for vores frie udvikling og dermed virkeliggørelsen af vores drømme. For hvis du ikke tror, du er noget særligt, eller hvis du for eksempel kunne mærke det stritte i dit indre, da jeg skrev, at det er din fødselsret at være lykkelig, så kan du selvfølgelig ikke insistere på det.
Når du begynder at kunne betragte dine tanker udefra og den vej igennem bliver herre i eget hus igen, idet du frit kan til- og fravælge tanker, så kan du skabe et gunstigt miljø for den rene, uskyldige insisteren. Det er på en måde lidt ligesom at finde tilbage til sit indre barn. Den magiske, uskyldige, naive del af dig, der er sikker på, at det du giver dig i kast med lykkes. Og selv hvis noget ikke lykkes, så fortsætter du blot alligevel. Selv hvis en afvisning skulle komme din vej, så fortsætter du alligevel i barnets naivitet – og i den bevidste voksnes tillid til at lykke, glæde og ekstase er din livsvej.
Da jeg genåbnede mit firma for tre år siden, efter i et par år at have troet jeg skulle noget andet, så oplevede jeg at frø, jeg tidligere havde plantet i min virksomhed, begyndte at spire. Jeg fik bogstavelig talt indsigt i, at intet vi nogensinde lægger vores energi i er spildt eller ikke tæller i universets regnskab. Og så ramte indsigten mig: Den eneste forskel på de mennesker, der lykkes med det, de sætter sig for, og dem, der ikke gør, er, hvor længe de bliver ved med at insistere. Det ER en universel lov, at det vi giver vores energi vokser og på rette tidspunkt vil frugterne modnes og være klar til at blive plukket.
I påsken da mange måske spiste påskefrokost afleverede jeg første manus til min næste bog til et forlag. Dette er endnu en bog jeg insisterer på at se – først på det danske marked og senere på en større scene. Det er faktisk en DONE DEAL for mit hjerte ved det, mit sind ser det, og jeg lever det.
Hvad vil du gerne insistere på at se virkeliggørelsen af?
Lad mig gerne guide dig i øvelsen herunder!
“Iagttagelse uden øjeblikkelig vurdering er den højeste form for menneskelig intelligens”
J. Krishnamurti
Hvis du læser dette, så er du højest sandsynlig en “spirituel” person eller i hvert fald åben for en højere dimension af livet. Min egen erfaring fortæller mig, at vi går igennem faser på denne vej. Faser der er præget enten af ønsket om at ændre livet i en positivt retning eller at acceptere det til fulde.
At øve sig i at tænke positivt og arbejde med den indre kritiker og pessimist kan være en sej proces – mange års dansker-brok har måske sat sine spor og er svære bare at slette fra hukommelsen. Når vi begynder at træne mindfulness, som en tilstand, så vil vi støde på accept, som modvægt til bare at “tænke positivt”.
Accept er et lille ord, men det rummer uendelig kraft. Tænk et øjeblik på hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde den mindste trang til at ændre noget eller manipulere livets gang. Hvis du oprigtigt kunne sige, at du er villig til at tage imod, hvad end livet byder dig. I denne modstandsløse tilstand åbner livets sluser sig. Muligheder og tilstande, du ikke havde troet var mulige, viser sig.
At praktisere taknemmelighed er en stærk praksis, der støtter os til at acceptere mere og dermed kæmpe mindre. Men måske føler du ikke altid, at der er noget at være taknemmelig for? Næste gang du vender din opmærksomhed mod taknemmelighed – prøv da at integrere taknemmelighed for alt det, du egentlig har modstand på i dit liv. Omfavn hele dit liv med din kærlige ikke-dømmende opmærksomhed, som er mindfulnessens essens.
Jeg vedlægger en guidet øvelse, jeg har lavet, som kan støtte dig i denne proces.
Jeg ved ikke om det hjælper dig, men du kan jo prøve ad, og se hvordan dit liv måske forvandler sig under acceptens klare lys.
Der er mange situationer i livet, hvor det at have stor viljestyrke og stamina er fantastisk. Men der er faktisk også rigtig mange situationer, som vi mennesker ikke kan få succes med igennem vilje og kamp. Når det kommer til at kroppens funktioner, som for eksempel fordøjelse & toiletbesøg, orgasme, hjerterytme og søvn, så handler det snarere om at slippe og hengive sig end om at kæmpe hårdere og prøve mere.
Ayurveda fortæller os, at søvnen er en af grundstenene til vores gode helbred og livsenergi. Og manglende god søvn er et symptom på ubalance – oftest vata-ubalance. Sagt med andre ord, at dit nervesystem er stresset.
At kunne falde i søvn og sove harmonisk hele natten handler om at kunne slippe dagen og hengive sig. I virkeligheden hengiver vi os til natten og det ukendte. Vi ved ikke, hvad vi møder i søvnen og drømmene, og vi er forsvarsløse, som vi ligger der og “driver den af”. Faktisk foretager vi et stort kontrol-slip, når vi dykker ind i søvnen. Og det hjælper ikke at prøve at kontrollere os selv derind gennem medicin eller tænkte teknikker.
Rigtig mange mennesker lider desværre af søvnforstyrrelser af den ene eller anden art. Måske kender du til enten at have svært ved at falde i søvn, eller let at blive forstyrret i din søvn i løbet af natten?
En god måde at forberede sig på søvnen er at lave afslappende, glædesfyldte aktiviteter om aftenen. Hvis du vil se TV eller læse, så vælg noget, der ikke er voldeligt eller voldsomt. Derudover vil det være nemmest at falde i søvn omkring kl 22, hvor søvn hormonet melatonin er højest. Endelig så brug en stund i sengen på at afslutte og sige tak for dagen, der er gået, inden du lukker øjnene og forbereder dig på at slippe, indtil den nye dag gryer.
Jeg vil gerne støtte dig til bedre søvn. Derfor vedlægger jeg en øvelse, der vil guide dig til at få ro på tankerne, mentalt at afslutte dagen, så du kan hengive dig til søvnen.
Godnat og sov godt!
Givet i kærlighed <3
Maria
Hvad er dine planer for årsskiftet?
For mig er det vigtigste at gøre og fokusere på det, jeg ønsker mere af i 2018. Og helt ærligt, jeg ønsker ikke at være bedøvet af alkohol, tung og oppustet af mad, eller doven af at sidde til bords i det nye år.
I 2018 ønsker at være på dupperne med god og let energi. Jeg ønsker at mærke mig selv og dem, der virkelig betyder noget for mig. Mit fokus nytårsaften er derfor på let, sund mad, der ligger godt i min mave og giver energi. Tanker, som gør mig glad, og som bekræfter mig i det, jeg ønsker mig mere af. Ægte nærvær med dem, der betyder noget for mig. Samt plads til sjov og forskellige stimuli.
Min mand og jeg starter med lækker, hjemmelavet mad, stearinlys, øjenkontakt og at skrive vores intentioner ned sammen. Så mødes vi til meditation over årssiftet med andre hippier og ender med et glas champagne og nogle skøre, sjove danse til en abefest. Vi har aftalt at følge vores eget tempo og kun gøre det, der føles godt.
1. januar ønsker jeg at vågne op med et klart sind, et smil på læben og glæde over det år, der gik, og det der venter.