udrensning Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Blid detox med Ayurveda

En Ayurvedisk udrensning er blid mod dit system og kan udføres på flere forskellige niveauer. Den kan tilpasses en almindelig hverdag eller køres som et mere dybdegående forløb, der inddrager den Ayurvediske sundhedsfilosofi på flere planer.

 

Hvad er detox
Detox dækker over mange forskellige måder at rense dit system igennem på og er et begreb du støder på i forbindelse med alt fra asketiske fasteprogrammer til juicekure. Grundlæggende dækker detox over en midlertidig kostomlægning, der hjælper dig med at udskille de affaldsstoffer, som har ophobet sig i dit system over tid. Ulempen ved de meget hårde udrensninger er, at de kan være svære at gennemføre samtidig med, at du skal passe en hverdag med arbejde, familie m.m. De kan også være ualmindelig hårde ved din krop og vil ofte kræve, at du har eksperthjælp indover til at guide og overvåge dit system og dets reaktioner undervejs.

En Ayurvedisk detox er for alle
Selvom du lever sundt, så er det godt at rense dit system i gennem et par gange om året og få udskilt de mange affaldsstoffer, som du helt uundgåeligt ophober over tid – også selvom du lever sundt og i balance.

Her kan du få mere af vide om, hvorfor dit system har godt af udrensning.

I modsætning til mange andre udrensningsforløb er en Ayurvedisk detox blid mod dig og din krop og du kan selv vælge, hvor dybt du vil rense ud. Det kan være en simpel og tilgængelig diæt, du selv kontrollerer over en periode på 5-7 dage eller et mere dybdegående udrensningsforløb, der integrerer flere elementer fra den Ayurvediske livsstil.

Når du fjerner dig fra naturen, lever i unaturlige omgivelser og fylder dig med kunstige stimulanser, så mister du kontakten til din grundlæggende livsenergi, styrke og sundhed. En Ayurvedisk udrensing bringer dig tættere på dit naturlige jeg.

Et Ayurvedisk detox forløb
Den milde Ayurvediske detox varer ca. en uge. De første dage trapper du ud af de stimuli og fødevarer, som ikke er en del af diæten. Afsæt god tid til din udrensning og skab gerne lidt plads i kalenderen til at tage den med ro, gå ture, meditere, styrk det gode søvnmønster etc. Du skal også regne med et par dage oveni for en langsom genopbygning efter detox. Her kan du stille og rolig genindføre de madvarer og stimuli, som du har udeladt under diæten.

Når du vender tilbage til din normale vaner, så vil dit system typisk reagere mere tydeligt på unødvendige stimuli og forarbejdede fødevarer.

Hvordan ser en Ayurvedisk detoxdiæt ud
På et Ayurvedisk udrensningsforløb er diæten simpel og består af friske og rene råvarer. Dvs. ud med forarbejdede fødevarer og stimuli såsom kaffe, alkohol, nikotin og slik. Maden må gerne være krydret, så den sætter gang i din Agni (indre ild) og så må det du indtager meget gerne være varmt eller lunt, det samme gælder det du drikker. Her kommer en oversigt over den diætmad, som en Ayurvediske detox bygger på. Det kan være en god idé at forberede dig på forhånd med indkøb, opskrifter og måske en liste med idéer til måltider i løbet af dagen. Vi har det nemlig med at falde tilbage i gamle vaner, hvis vi mister overblikket. Her kan lidt forberedelse være med til at gøre din udrensning til en super god oplevelse.

Oversigt over detox diætmad

Nærende og rene råvarer
Spis løs af alle slags grøntsager, frugt, hele korn, frø, nødder, linser og bønner. Kan det tilberedes, enten koges, steges eller bages, så er det kun en fordel. En Ayurvedisk detox anbefaler, at størstedelen af det du indtager, er varmt eller lunt og gerne tæt på din egen kropstemperatur. Brug for eksempel denne opskrift. Du kan skifte krydderier og grøntsager ud, så de passer dine smagsløg.

Varmende krydderier
Under din detox må du gerne skrue op for de varmende krydderier, da de er med til at stimulere din udrensning. Du kan med fordel bruge ingefær, gurkemeje, kanel, kardemomme, spidskommen, koriander fennikel, muskatnød, nelliker m.v.

Naturlige olier
Når du renser ud, er det vigtigt at du får rigeligt med fedtstoffer, da de er med til at opløse de ophobede affaldsstoffer og skubbe dem ud af dit system. Når du er på detox, må du derfor gerne skrue op for fedtstofferne, det er kun godt. Det skal være gode og naturlige olier såsom kokosolie, olivenolie, ghee m.v.

Lune drikke
Under din udrensning skal det du indtager helst være varmt eller lunt. Drik gerne rigeligt med urtete, lunkent vand med citron og SKF-te, som er en særlig Ayurvedisk drik, der stimulerer udrensningen. SKF-te består af spidskommen, fennikel og koriander og du finder opskriften her:

Spidskommen koriander og fennikel te

Dette skal du udelukke under din detox
Når du er på detox skal du undgå alle former for forarbejdede fødevarer, da de altid indeholder tilsætningsstoffer eller andet som blokerer for en optimal udrensning. Hvis du har mulighed for lave alt det du indtager selv og fra bunden, så er det klart den sikreste måde at komme uden om tilsætningsstoffer på. Du skal også gå uden om animalske produkter under din detox, dvs. mælkeprodukter, æg og kød, erstat med proteiner fra bønner, linser mv. Undlad også alle stimuli, såsom kaffe, sukker, nikotin og alkohol.

Når vi fjerner de overbelastninger, som kroppen udsættes for, sker der en øjeblikkelig positiv forandring. Kroppens evne til at helbrede sig selv er kraftfuld – den får vi adgang til med en Ayurvedisk udrensning.

Bivirkninger ved en detox
En Ayurvedisk detox er så blid, at de færreste vil opleve egentlige bivirkninger. Især ikke, hvis der har været sat tid af til trappe ud af de stimuli og fødevarer, som ikke er en del af diæten. Hvis ikke, så kan du opleve milde symptomer som let hovedpine samt lidt uro i maven og fordøjelsessystemet, men det vil ofte være væk i løbet af en dags tid og herefter vil de fleste opleve af deres energiniveau stiger.

Obs. Hvis du tager medicin, skal du altid rådføre dig med din læge, før du går i gang med en detox eller lægger din kost om.

Skab plads til din detox
Når du sætter din detox i kalenderen, så afsæt gerne lidt tid rundt omkring, så der er plads til at mærke efter. Sørg for ikke at have travlt, brug gerne tid på noget, der gør dig godt og får dig til at slappe af. Fx sauna, yoga, dampbad, gåture m.m. Tag også gerne længere pauser fra stimuli som sociale medier og mailboks. I det hele taget kan det være en god idé at holde lidt fri fra dine vante rytmer, hvis det er muligt. Hvis du fx træner meget til dagligt, så trap gerne lidt ned, så du bedre kan mærke din krop.

Genopbygning efter en detox
Efter en udrensning skal du tilbage til din hverdag. Her er det vigtigt, at optrapningen er
blid og foregår over en tre dages tid. Din krop og dine sanser vil være skærpede, og du vil derfor reagere mere tydeligt på stimuli. Brug den mulighed til at mærke efter, hvad der er godt for dig og hvad du måske skal undgå i fremtiden. Hvis din krop reagerer meget kraftigt på bestemte fødevarer eller stimuli, så tænk over om de er nødvendige at genindføre. Efter en Ayurvedisk udrensing har du en helt unik mulighed for at mærke din krops signaler, lyt til dem. Processen ud af din detox er vigtig for dig, for at få din krop i balance.

Få hjælp til din Ayurvediske detox
Du kan som nævnt både tilrettelægge dit helt eget Ayurvediske udrensningsforløb, men hvis du gerne vil inspireres og sparre med andre undervejs og gå lidt dybere i den Ayurvediske livsstil, så har du netop nu mulighed for at tilmelde dig to forløb gennem Nordic Ayurveda.

Guidet detox
Til dig, der gerne vil gå lidt mere i dybden med din detox og tage mere af den Ayurvediske livsstil ind, så anbefaler vi at du deltager på et guidet forløb, hvor flere aspekter af den Ayurvediske visdom kommer i spil. Som deltager på det online Ayurveda grundforløb, Fundamentet for Sundhed, får du adgang til et detox modul, der støtter dig mere konkret gennem detox forløbet med specifikke opskrifter og fremgangsmåder, samt guidede øvelser, live sessions og meget mere. Her følges du også sammen med andre, og du får en mere dybdegående indføring i den Ayurvediske sundhedsfilosofi og i løbet af seks overordnede moduler, hvor du lærer at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser. Klik her og tilmed dig forløbet, der starter med zoom møde den 21. september.

Eksklusiv, dybdegående detox med os i Nivå
Dette forløb er for dig, der ønsker mere fysisk støtte og luksus under din udrensning. Vi forbereder os hjemmefra og udrenser fysisk og mentalt sammen den 8.-9. oktober i House of Nordic Ayurveda i Nivå.

Vi trapper ned, detox’er og trapper op igen over 2 uger (fra 1.10-15.10), og går både mentalt og fysisk helt i dybden ved hjælp af grundtræninger, meditation/åndedrætsøvelser og ayurvediske behandlinger.

Ayurvedisk sundheds- og livsstilkonsulent samt kropsterapeut Kasper Cetti vil stå for undervisningen i vores skønne lokaler i Nivå, og tilbyde behandlinger både i Nivå og København (du vælger selv, hvor passer dig bedst). Læs mere her!

 

Skærp din bevidsthed med en mild udrensning i efteråret

For rigtig mange er efteråret en tid, hvor de bliver overmandet af træthed og melankoli. Det er også her, vi begynder at snøfte og hoste igen, og flere kan mærke, at de trækkes ind i en følelsesmæssig ustabil periode. Det hænger sammen med at efteråret også er et farvel til sommeren og en årstid der er forbundet til Vata – den dosha som er mest omskiftelig, kølig og ustabil. Heldigvis er der forskellige ting, du kan gøre for at holde den i balance.

Når sommeren nærmer sig sin afslutning og efteråret kommer snigende, så betyder det, at vi går fra den varme og stabile sæson til en mere kølig og ustabil sæson. Selvom vi stadig kan have lune dage langt hen i oktober, så er vejret mere uforudsigeligt og temperaturene svingende. Når vi ikke lige sidder i solen, så mærker vi tydeligt forandringen i vinden, den er køligere og luften er tør og klar i modsætningen til den flimrende sommervarme, hvor det er lunt selv i skyggen.

Efterår er styret af Vata

Vata er en dosha, som bl.a. er forbundet med ustabile og svingende energier. Vata er også kold og det er da også en tid med med kulde og blæst, vi går i møde med efterårets kommen. Årstidernes cyklus præger os alle, og er en del af naturens cyklus. De mennesker, der overvejende er Vata-domineret, vil være de første, der mærker forandringerne. Mens andre stadig synes det føles sommerligt og varmt, så mærker de med en overvægt af Vata energi tydeligt, at det er blevet koldere og er de første til at skifte sandaler ud med lukkede sko og finde uldtrøjerne frem. Efterhånden kommer vi så langt ind i Vata perioden og efteråret, at vi alle mærker forandringen.

Når efteråret kommer og vi går ind i Vata perioden, så oplever mange af os et naturligt behov for at trække os lidt tilbage efter en udadvendt og social sommerperiode med Pitta energi.

Når dagene bliver koldere og kortere kan du måske mærke, at du begynder at glæde dig til at sidde inden døre med en kop te og et tæppe, læse en god bog og tænde et stearinlys. Det er helt naturligt og giv det endelig plads.

En periode, hvor vi tager afsked

For nogen kan efteråret være ganske voldsomt rent følelsesmæssigt, fordi det er en tid, hvor vi tager afsked med sommeren og afsked er ofte forbundet med sorg. Det psykiske tema for perioden kredser således også om temaet med at give slip. Vi siger farvel til sommeren og de lyse aftener og nætter, bladene falder af træerne, solen bliver en sjælden gæst og dagene kortere. Det kan føles vemodigt, men det er kun sundt at gå med melankolien og give den plads. Efterårets tema, der cirkler om afsked påvirker også dit fysiske system.

Efteråret er en overgangs periode og den er ligesom foråret et rigtig godt tidspunkt for at rense ud, give slip og komme af med de affaldsstofferne, der har lagret sig i dit system.

Affaldsstoffer er ikke kun noget, der ophobes gennem den mad du spiser. Det kan også være travlhed og et højt aktivitetsniveau i en periode, som kan fører til, at ophobede affaldsstoffer fra en periode med mental overforbrænding.

Sådan får du din Vata i balance

Der er nogle helt enkle ting, du kan stille skarpt på og som kan hjælpe din Vata med at komme i balance

Søvn – Sørg for at komme i seng i god tid, helst allerede kl. 22, så du får en god lang nattesøvn. Det giver dit system mulighed for at rense sig selv og skille sig af med de affaldsstoffer, der har ophobet sig igennem dagen.

Gode rutiner – Regelmæssighed og rutiner er godt for balancen. Vata er ustabilitet og omskiftelighed, så derfor at det godt med lidt kontravægt i form af nogle faste rutiner. Det giver ro. Det behøver ikke at være mange eller kompliceret. Det kan være små faste ritualer, som fx kogt vand med citron om morgenen eller tungeskrab. Det kan også være daglig meditation eller yoga øvelser. Hvad der nu passer ind i din dagligdag. Det skal ikke være i mængder som stresser dig, men noget der virker naturligt for dig.

Varme – Vata er kølig, så det er nu, du skal være opmærksom på, at du ikke bliver kold, fx når solens varme stråler forsvinder bag en sky og den kolde luft slår igennem. Måske det er tid til at finde sokker og de strikkede trøjer frem igen og skifte isterninger ud med dampende varm te

Kost ­– Der må meget gerne skrues op for de varme retter og krydderier. Måske du helt af dig selv for lyst til at skifte den friske frugt om morgenen ud med en skål lun og nærende varm grød, og erstatte salaten med en varm suppe.

Guidelines til Ayurvedisk efterårs detox

Efteråret udrensning er meget mild og skånsom. Det handler om, at få kroppen ned i gear og give sanserne plads til at trække sig lidt tilbage efter en Pitta periode med mange indtryk og et højt energiniveau.
Her får du nogle simple guidelines til en mild efterårs detox. Hvis du gerne vil guides undervejs, komme mere i dybden med din udrensning eller fx følges med nogle andre, så du får støtte, gode råd, tips og idéer undervejs, så får du nu med vores Ayurveda grundforløb, Fundamentet for sundhed, et gratis detox modul. Vi skyder det i gang med et LIVE webinar d. 22/9. Her starter vi med en mere dybdegående introduktion til den milde efterårsdetox af en uges varighed. Hvis ikke den uge lige passer dig, så kan du også sagtens hoppe på og downloade modulet, når det passer dig, men lige præcis på denne tid af året, er det et godt og naturligt tidspunkt, hvor du får optimalt ud af din udrensning.

Læs mere om Fundamentet for sundhed og få gratis detox modul her!

Guidelines til en mild detox, der er for alle

De første fire dage, fx mandag til torsdag
Du begynder med at trappe ned og tager alt det ud af kosten, som stresser dit system. Dvs. kød, mejeriprodukter, sukker, alkohol, kaffe, stimuli ­– al præfabrikeret kost og kunstige stimuli. Det handler om at få mest muligt af de naturlige og rene fødevarer. Gerne økologisk og vegetarisk, hele korn, skru op for de varme krydderier, urter og te. Du skal tænke i varme og lune retter, sammenkogte retter, dampede grøntsager m.v.

De tre sidste dage, fx fredag, lørdag, søndag
Den sidste del af udrensningen består af en monodiæt. Det betyder, at du holder dig til et begrænset omfang af ingredienser. På den måde skal dit system forholde sig til meget lidt og det giver plads til at udrense.
Vi anbefaler at du spiser den Ayurvediske ret kitchari tre gange om dagen, alle tre dage. Dvs. i alt ni måltider. Kitchari, kan varieres i valg af grøntsager og krydderier, men forsøg at begrænse det mest muligt, så dit systemet kan finde ro. Ayurveda anbefaler også det særlige fedtstof ghee, når du skal udrense. Det er nemlig vigtigt, at du ikke mangler fedtstof, når kroppen skal af med sine affaldsstoffer. Dels er Vata tør og skal balanceres med olie, dels gør fedtstoffet det nemmere for din krop at skille sig af med affaldsstofferne og hjælper tarmene med at slippe.

Læs mere om, hvorfor og hvordan du udrenser her!

Når din detox er slut og du skal tilbage til normal kost, så prøv at start i det små med at introducere de ting, du har taget ud. Du vil opleve, at du har meget nemmere ved at mærke, hvad der godt for din krop, og hvad du måske skal tage helt ud fremadrettet. Måske har du slet ikke lyst til kød, sukker, alkohol og kaffe eller måske i mere afmålte mængder. Der sker nemlig det, at udrensningen er med til at øge din bevidsthed og det er netop her, hvor du finder vejen til et sundt liv i balance og det som Ayurveda handler om – øget bevidsthed og indsigt.

God fornøjelse med din efterås-balance
Nordic Ayurveda

I balance med Ayurvedisk detox

Detox er en effektiv måde at få genoprettet balancen i dit system på, hvis du har tilbagevendende ubehag eller kroniske smerter ­– det gælder både fysiske og mentale symptomer på ubalance. Men det har også en kraftfuld forebyggende effekt, der styrker dit immunsystem og din mentale trivsel.

Selv når du lever sundt og din dosha er i balance, så har dit system godt af en udrensning et par gange om året – det er både styrkende og forebyggende så du undgår at små ubalance bliver overset og får plads at vokse.

Den Ayurvediske tilgang til sundhed hviler på naturens rytme og årets cyklus. Derfor er overgangssæsoner som forår og efterår særlige gode tidspunkter for udrensning. Dvs. lever du sundt og føler dig generelt godt tilpas, så vil du alligevel opleve at et par årlige udrensninger give dig mere energi og styrke din Agni (indre ild).

Derfor har alle gavn af udrensninger

Måske tænker du, at det ikke er nødvendigt at rense ud, hvis du ellers lever og spiser sundt, dyrker motion osv. Selvom vi er opmærksomme på at leve sundt og i balance, så bliver vi også påvirket af alt det, der omgiver os og det er ikke altid noget vi selv kan kontrollere. Vi kan nemlig aldrig helt undslippe den kemi og forurening, som er i vores omgivelser, i den luft vi indånder, det vi rør ved, indtager osv.

Både ydre fysiologiske påvirkninger samt indre mentale pres vil over tid akkumulere en ophobning af affaldsstoffer i dit system uanset, hvor sundt du lever.

Det samme gælder vores sanseapparat, der hver dag udsættes for forskellige former for stimuli, som vi ikke altid selv er herre over – lyde, dufte, stemninger og temperamenter rundt omkring os. Nogle gennemgår perioder med let stress, men også en helt almindelig travlhed i hverdagen skaber over tid en ophobning affaldsstoffer – det som den Auyrvediske sundhedsfilosofi kalder for Ama.

Forhøjet Ama er tegn på ubalance

Ama er en Ayurvedisk betegnelse for ophobning af affaldsstoffer i dit system – altså en generering af ubalance i dit system. Tegn på forhøjet Ama kan fx være, at der dannes en gul eller hvidlig belægning på din tunge ­­– også om morgenen, hvor søvnen ellers har udøvet sin rensende effekt. Andre fysiske tegn på for meget Ama kan være udslæt, allergi, tilbagevendende hovedpine, kronisk træthed, lavt energiniveau, nedsat koncentration, svigtende hukommelse, overdreven trang til sødt og salt m.v.

For meget Ama i systemet skaber ubalance og vil efterhånden komme til udtryk enten som fysiske tegn eller mental mistrivsel.

En overvægt af Ama kan også komme til udtryk som kraftige lugte fra kroppen fx stærk svedlugt eller dårlig ånde fra svælget. Selv mentale udsving, såsom depression eller angst kan være tegn på Ama.

Hvis dit system er overbelastet af for meget Ama, så vil du opleve at det går det ind og rykker ved din balance og svækker din Agni (indre ild).

Agni er en samlet Ayurvedisk betegnelse, der både dækker over vores indre kraft og power og vores fordøjelsesild. Din Agni er en samlende kraft som forbinder det fysiologiske med det mentale – og det er her, vi henter vores energi, viljekraft og styrke.

Den Ayurvediske sundhedsvisdom beskæftiger sig med Agni på flere niveauer. Du har din primære Agni (indre ild) men fx har hver af dine syv kropsvæv også deres egen Agni. Hvis blot et af disse vævsområder ­– plasma, fedt, muskler, blod, nerver, etc. – er svækket eller blokeret, så vil det påvirke hele dit system og svække din primære Agni. Da Agni netop dækker over både den fysiologiske og mentale indre ild, så vil en svækket Agni også både få konsekvenser for både dit fysiske og mentale helbred. Det er også her Ayurveda adskiller sig markant i forhold til vores vestlige opfattelse, der skelner langt mere skarpt mellem de to dele af et menneske.

Udrensning styrker Agni

Amas modsætning er Ojas. Den repræsenterer vores indre immunforsvar og er lig med livskraft og -glæde og en stærk og sund indre saft. Ojas har også en psykisk komponent som bygger på et positivt livssyn, hvor du altid stræber efter at se det gode. Ayurveda opererer med en balance mellem Ama og Ojas, hvor de er hinandens modvægt. Dvs. hvis du har meget Ama så vil du være lav på Ojas og omvendt. Det gælder derfor om at styrke din Ojas og det gør du ved at nedbringe Ama gennem udrensning.

Ayurvedisk udrensning på tre niveauer
En af de store fordele ved en Ayurvedisk detox er at den kan udføres på det niveau, der passer til dig og der, hvor du er lige nu.

Det kan både være en 5-7 dages monodiæt, som du selv styrer og tilpasser din hverdag, eller du kan gå niveauet dybere og tage hele den Ayurvediske livsstil med ind i forløbet og dermed arbejde mere i dybden med din udrensning.

1. Detox på egen hånd
Hvis du er i en situation, hvor det passer bedst med et mindre detoxforløb, som du selv styrer, så kan du med fordel køre en Ayurvedisk udrensning, som en simpel diæt over 5-7 dage. Det gør du ved at trappe forarbejdede fødevarer, forskellige former for stimuli og animalske produkter ud af din kost og erstatte med friske og rene råvarer såsom grøntsager, frugt, kerner, nødder m.m.

2. Guidet detox
Til dig, der gerne vil gå lidt mere i dybden med din detox og tage mere af den Ayurvediske livsstil ind, så anbefaler vi at du deltager på et guidet forløb, hvor flere aspekter af den Ayurvediske visdom kommer i spil. Som deltager på det online Ayurveda grundforløb, Fundamentet for Sundhed, får du adgang til et detox modul, der støtter dig mere konkret gennem detox forløbet med specifikke opskrifter og fremgangsmåder, samt guidede øvelser, live sessions og meget mere. Her følges du også sammen med andre, og du får en mere dybdegående indføring i den Ayurvediske sundhedsfilosofi og i løbet af seks overordnede moduler, hvor du lærer at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser. Forløbet starter med zoom møde den 21. september.

Eksklusiv, dybdegående detox med os i Nivå
Dette forløb er for dig, der ønsker mere fysisk støtte og luksus under din udrensning. Vi forbereder os hjemmefra og udrenser fysisk og mentalt sammen den 8.-9. oktober i House of Nordic Ayurveda i Nivå.

Vi trapper ned, detox’er og trapper op igen over 2 uger (fra 1.10-15.10), og går både mentalt og fysisk helt i dybden ved hjælp af grundtræninger, meditation/åndedrætsøvelser og ayurvediske behandlinger.

Ayurvedisk sundheds- og livsstilkonsulent samt kropsterapeut Kasper Cetti vil stå for undervisningen i vores skønne lokaler i Nivå, og tilbyde behandlinger både i Nivå og København (du vælger selv, hvor passer dig bedst). Læs mere her!

God fornøjelse!

Vinterbalance: Væk Kapha i dig

Mørke, fugtige og kolde dage forstørrer Kapha-energien hos os alle… Vi er naturligt mere trætte, ugidelige, og tungsindige. Men Kapha-perioden er også en særdeles gunstig periode til at så frø, og gøre alt det arbejde “bag scenen”, der sikrer en frugtbar fremtid!

 

Vinterbalance handler derfor om at vække den slumrende Kapha-energi, så du kan udnytte Kaphaens stærke sider, nemlig din iboende udholdenhed, styrke, stamina og evne til at skabe grobund for dine drømmes udfoldelse.

Kapha-balance handler i høj grad om at opleve nye sanseindtryk, gøre nye ting og bevæge dig ud af din komfortzone. Du kan også samarbejde med Kapha-energien i dig ved at motionere mere, spise lettere, udrense, samt rydde op og ud i dine omgivelser.

 

Hold dig selv fit for fight i vinterens sidste måneder gennem:

  • Meditation med mantra (stimulerer og renser sindet)
  • Vinterbadning, sauna og sauna-gus
  • Dans, hotyoga, fitness, aktive gåture i naturen (ha´ det sjovt, få pulsen op, og rens ud)
  • Ryd op derhjemme, og på din telefon og computer
  • Gør noget du ikke har prøvet før – hver uge!
  • Spis let, varmt og stimulerende (vegetarisk med fokus på bønner/linser, grønne grøntsager/urter og spicy krydderier)

 

Vi vedlægger en opskrift til inspiration!

 

*********

Spinat- kikærtepandekager med salsa!

Disse spinat- og kikærtepandekager udgør et godt måltid for Kapha- og Pitta-typer! De er dejlig nærings- og proteinrige, på trods af de er vegetariske. De sprudlende sunde, grønne grøntsager i kombination med stimulerende krydderier, og det sammensnerpende kikærtemel skaber en god bund. Og ovenpå den sprudlende, friske og farverige salsa <3

God, sund fornøjelse!

 

Pandekager

Ingredienser

3 dl vand
200 g kikærtemel
1 æg
2 tsk stærk karry
1 tsk gurkemeje
1 tsk salt
1/2 tsk peber
80 g frisk babyspinat
1 lille løg
180 g frosne ærter (optøede)

Ghee eller olivenolie til stegning

 

Fremgangsmåde

– Kom vandet i en skål og pisk det sammen med kikærtemel, æg og krydderier. Pisk indtil dejen er glat.

– Hak spinaten og løget fint og kom det i dejen sammen med de optøede ærter.

– Steg nu små pande i ghee eller olivenolie på panden. De skal have et par minutter op hver side.

 

Peberfrugtsalsa

Ingredienser

1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1/2 rødløg
1 stor håndfuld persille
1/2 tsk flydende honning
1 tsk salt
1/2-1 lime

For Kapha: Lidt hakket chili

 

Fremgangsmåde

– Skær peberfrugter, løg og persille fint ud.

– Lav en dressing med honning, salt, lime og evt chili, og ibland salsaen.

 

Server pandekagerne med salsaen på toppen!

 

 

Rens sindet med et MANTRA

Vi har alle hørt ordet og har en fornemmelse af, hvad det betyder… Men hvorfor skal vi bruge et MANTRA, og hvordan gør man?

 

Den ayurvediske livsstil handler om at holde krop og sind “fit for fight”, sådan lidt populært udtrykt. Når vores krop og sind er i balance, så undgår vi sygdomme og mere vigtigt, vi har en høj livsenergi. En høj livsenergi sikrer, at vi kan leve det liv, vi drømmer om, og dybest set kom her for at leve.

De fleste er med på, at sund kost, motion, og lejlighedsvis også fysisk detox er vigtigt for vores kropslige balance. Men hvordan holder vi sindet i balance?

 

Detox dit sind – få ro på tankerne!

Vi ophober hele tiden sanseindtryk fra omgivelserne (sociale medier, film, musik, de reelle omgivelser), mange af os mærker endda, at vi overstimuleres af alt det, vi hele tiden skal forholde os til. Samtidig har de fleste en konstant strøm at autonomiserede tanker, der kører rundt i hovedet. Tanker, vi har tænkt mange gange, som afspejler vores fortid og de overbevisninger, vi har skabt om os selv og livet. Ofte tanker og overbevisninger, som ikke tjener os, men holder os nede.

Alle disse sanseindtryk og tanker slører vores livskraft og hindrer os oftest i at udfolde os fuldt og helt. Rent praktisk er de skyld i at vores søvn forstyrres (at vi enten ikke kan falde i søvn, eller har hvileløse drømme), at vi ikke er nuværende i vores liv (fordi vi bekymrer os om, hvad andre tænker eller har anden negativ indre dialog), og at vi ikke går efter dét, vi drømmer om (og derfor forbliver i middelmådighed).

 

Brug et MANTRA

MANTRA betyder “sindets redskab”, og er netop et redskab til at udrense og balancere vores sind. De fleste, der bruger et MANTRA bruger det under meditation, men med tiden, kan man have det med sig i alt, man gør. Et MANTRA kan være et eller flere ord. Det er typisk på sanskrit eller et af de andre oldtidssprog, som bærer større transformerende effekt, end vores moderne sprog gør.

Processen er simpel, du gentager simpelthen bare MANTRAET indeni, uden at bevæge læberne. Det kan selvfølgelig også siges højt, men det har ikke samme effekt. Når du fokuserer på MANTRAET indeni, så vil dit sind falde til ro. Det sker selvfølgelig ikke bare lige som med et trylleslag. Du skal helst sætte 15-20 minutter af, og når tankerne strejfer, som de vil gøre undevejs, vender du tilbage til dit MANTRA. Processen kan billedligt ses som at vaske et stykke beskidt tøj i rindende vand. Hver gang du bruger MANTRAET, skylles noget af skidtet ud, og gradvist bliver tøjet mere og mere rent. Ligeså vil dit sind.

Et rent sind

Et “rent sind”, som dagligt får ro, har sluppet fortidens tyngde, og negative tanker og overbevisninger hænger derfor ikke længere ved. Det betyder ikke, du ikke har dem, men de får ligesom ikke vægt, og dit sind vil hurtigere søge mod lyset og det positive, når det udfordres. Ligeså kan et sådant sind nemmere ryste voldsomme sanseindtryk og oplevelser af, hvor det “beskidte” eller overstimulerede sind har sværere ved at slippe tankerne, som ofte også kommer til udtryk i voldsomme drømme.

Sindets velbefindende er en overset komponent i vores sundheds puslespil. Det er ødelæggende for livskvaliteten at bære på tunge tanker og ufordøjede traumer og sanseindtryk. Meget kan selvfølgelig også tages gennem terapi for eksempel. Der kan dog være en fare ved at snakke for meget om tankerne, da det kan betyde, at vi holder fast i dem. Et MANTRA kan støtte dig til at rense sindet indefra, så du kan leve med din fortid og de ting, livet udsætter dig for, uden at ignorere det, men med større lethed.

Jeg har selv mediteret med et MANTRA i 10 år nu. Hvis jeg skal beskrive, hvad det har gjort for mig, vil jeg sige, at det netop har givet mig en naturlig evne til at løfte humøret, hver gang livet udfordrer mig. Jeg føler, jeg evner at bevare det positive udsyn, og se gaven og meningen i alle mine livsoplevelser. Det har på den måde givet mig et mere fuldkomment helbred – både fysik og psykisk.

 

Ayurveda uddannelse

I MER LIVSENERGI universet findes nogle enkelte MANTRA meditationer, du kan prøve af. Er du interesseret i at gå i dybden med dette livstransformerende emne, så er vores AYURVEDA uddannelse måske noget for dig? Der er både et Grundforløb for dig, som ønsker redskaberne til egen praksis, og en overbygning og certificering til dig, der vil lære, også at kunne give redskaberne videre til andre 🙂

Allerede i Grundforløbet, Fundamentet for Sundhed, bliver du introduceret til meditation med MANTRA, som forevigt vil være din (bedste) allierede på rejsen mod et sundt sind!

 

Jeg ønsker dig god rejse!

 

Givet i kærlighed <3

Maria

Gurkemeje – holder dig skarp!

Oplever du tegn på stagnation og ophobning denne vinter? 

Dette kan for eksempel ses som ekstra kilo på sidebenene, slim i luftvejene, rod derhjemme eller projekter, du ikke får gjort noget ved!

Et nemt sted at starte med at balancere denne tendens er ved at tilføre den vidunderlige rod GURKEMEJE til din madlavning.

Gurkemeje er et kraftfuldt, gult og let bittert krydderi, med en jordbunden og varmende virkning i og på kroppen, der opløser enhver form for (Kapha-relateret) ophobning og stagnation. Den ingefærlignende knold er højt skattet for såvel sine kulinariske som medicinske egenskaber. Der fås i enten knold, -pulver, -pasta, fast, spiselig og/eller drikbar form, og smager friskt og skønt!

Jævnlig indtagelse af dette gule guld, f.eks. i Golden Milk, resulterer i en gennemgribende udrensning af affaldsstoffer (ama), og en balancering af så forskelligartede, systemiske svækkelser, som alle typer af betændelses- og bakterielle tilstande, stivhed og smerter i led og sener, hals, gigt, hud-ubalancer som f.eks. vinter-tørhed, akne og psoraiasis, luftvejsproblemer og hoste, mavesår, sårheling, knoglebrud, diabetes og hjerne-degenererende tilstande som f.eks. diabetes, Alzheimer’s og cancer.

Gurkemeje – et vidundermiddel

Som om det ikke var nok, styrker denne farverige knold også fordøjelsen og hjertet, leverens blodlegemeproduktion, kroppens blodkredsløb, samt virker blodfortyndende og lymfe-lever-og galde-udrensende. Dertil medvirker den til nedsættelse af leverens dårlige (LDL) kolesterol samt feber.

Gurkemejens blodkarstimulerende egenskab, gør den også til en uundværlig hjælp ved smerter og ubalancer relateret til bryst og maveregionerne, samt i forbindelse med menstruationscyklus, og den friske rod bruges indenfor Ayurveda og meditation til at rense endetarmen og åbne op til rodchakraet.

Gurkemeje er på alle måder festlig og multidimensionel, i sin smag og anvendelse, uanset dosha-kombination!

Så festlig, at der kan blive risiko for gule pletter på tøjet, bordet og andre steder – så hold øje 🙂

Der findes en del opskrifter med gurkemeje inde i MER LIVSENERGI universet, og her finder du opskriften på GOLDEN MILK – en lækker, sund og opvarmende drik til alle doshaer 🙂

 

Golden milk styrker dig

Golden milk er et tradionelt ayurvedisk remedie til at styrke lungerne, holde bakterier på afstand og give varmen i den kolde sæson. Golden milk styrker den indre ild, agni, og virker udrensende. Den er også god, hvis du først har udviklet en slimsygdom, da de forskellige krydderier er slimløsende.

Drikken kan drikkes af alle uanset dosha-kombination, og er super nem at lave. Hold dog lidt igen, hvis du har stor vata-ubalance.

Nedenfor kan du læse, hvad de forskellige krydderier gør godt for.

 

Ingredienser (1 stor kop):

1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
0,25 tsk stødt sort peber
1 tsk kokosolie

1,5 dl kogende vand
1 dl varm mandelmælk/havremælk (kan evt skummes)

evt. 1 nip cayennepeber (kun kapha-typer)

 

Opskrift

– Hæld alle krydderierne og mælken i en stor tekop og hæld kogende vand over. Rør rundt.
–  Krydderierne vil samle sig som bundfald, som du enten kan drikke eller lade være.

 

Hvad gør gurkemeje, sort peber og cayennepeber, ingefær og kanel godt for? 

 

 

Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk, styrker hjertet og holder hjerne og hud frisk og sund, og har insulinregulerende effekt. Dets antioxidantiske virkning siges også at have positiv effekt på degenerative led-tilstande, som f.eks. gigt. Dertil virker gurkemeje generelt udrensende samt leverstyrkende. Optagelsen af curcumin forstærkes ved samtidig indtagelse af peber.

Sort peber indeholder piperin, der øger optagelsen af Vitamin A og C samt betakaroten og fremmer fordøjelsen og er forkølelsen-og hoste lindrende. Øger dertil appetit og er samtidig vægtregulerende. Øger serotonin produktionen i hjernen, og virker derfor glædesfremmende.

Cayennepeber er antiinflamatorisk, smertelindrende og fordøjelsesfremmende, øger forbrændingen og virker styrkende på hjerte, nyrer, lunger, bugspytkirtel og milt.

Ingefær Er en antiinflamatorisk vitaminbombe, er slimløsnende og smertelindrende, bl.a. ved PMS, sænker det dårlige kolesterol og virker blodfortyndende og er kredsløbsstimulerende og kvalmestillende, appetitregulerende samt styrker fertiliteten.

Kanel indeholder bl.a. vitamin-C, fosfor, calcium og kalium, er antiinflamatorisk, smertelindrende, blodsukkerregulerende, sænker kroppens dårlige kolesterol, og har en dæmpende effekt på depression og angst.

 

Kajkager og kogte frøer

– om udrensning og selvkærlighed

 

Jeg kan huske, at jeg i mine yngre dage følte, jeg jeg gav mig selv omsorg, når jeg for købte noget “lækkert” at spise, det kunne være slik, chokolade eller kage. Når jeg havde spist det, jeg havde købt med henblik på selvkærlighed, så føltes det bare ikke særlig godt indeni. Jeg fik ofte oppustet mave eller direkte mavesmerter, som gjorde jeg følte, jeg ikke kunne være omkring andre mennesker.

Jo mere jeg gennem årene har lært min krop at kende ved bevidst at give min krop opmærksomhed blandt andet gennem yoga og min meditationspraksis, så er det blevet tydeligere for mig, hvad der egentlig er kærligt. Jeg er langt fra hellig. Jeg elsker stadig et godt stykke chokolade, en velbrygget kop kaffe og en god bøf indimellem. Men det er som om, jeg mærker min stopknap tydeligere og jeg kan tage bevidste beslutninger om at give min krop en velfortjent pause, når den trænger.

 

Detox – en selvkærlig handling

Jeg laver derfor to gange årligt en lille udrensning. Det er en uge, hvor jeg trapper ned kostmæssigt og kun spiser det, der er letfordøjeligt for mig, OG i weekenden laver en udrensning og en dags juicefaste. Jeg lever altså en uge uden kaffe, alkohol, kød, mælkeprodukter og sukker. Det er ligesom forårsrengøring for mig. Mange mennesker gør et stort nummer ud af at holde deres omgivelser rene, men hvad med dit indre miljø? Nogle spørger mig, om det ikke er svært? Jeg føler helt ærligt ikke, det er svært, når jeg fokuserer på, at det er en kærlig handling. Det handler altså ikke om, at jeg skal undvære, men om at jeg tilføre mig selv “det gode”.

Men hvorfor føler nogen at “det gode” er det, der måske i virkeligheden ikke er godt for dem? Som for eksempel bagerens onde øje eller den grønne kajkage?

 

6 stadier til sygdom

Ayurveda fortæller, at der er seks stadier til sygdom. At der altså er grader af ubalance, vi mennesker kan være i, og at vi langt hen af vejen forholdsvis nemt kan korrigere os selv tilbage på rette spor. I de første stadier af ubalance vil vi naturligt have modstand på det, der er usundt for os. I denne periode overspiser vi altså ikke grønne kajkager, men kan nemt sige nej og mærke den indre stopknap. Hvis vi alligevel overhører kroppens kald længe nok, bevæger vi os ud i de fremskredne stadier af ubalance, hvor det, der egentlig er usundt for os, nu føles rigtigt. Vi dulmer på en måde smerten ved at give os selv mere af det, der er skadeligt. Det handler ikke kun om kost, men hele vores livsstil. Det kunne ligeså godt være kick’et, vi kan få ved at overarbejde eller vanen med at gå sent i seng og få for lidt søvn.

Folk, der arbejder med stress og mindfulness bruger ofte billedet af en frø, der koges ihjel. Hvis frøen sættes ned i kogende vand vil den hoppe hurtigt op, men hvis vandet opvarmes langsomt, så reagerer den ikke på faren og ender med at dø i varmen. Lidt på samme måde med os mennesker, hvis vi ikke lærer at reagere hurtigt på vores ubalancer, så ender vi følelsesløse og får sværere og sværere ved at træffe gode, livgivende valg.

 

Måske kan vi alle starte med at spørge os selv dagligt, hvad der egentlig vil være det kærligeste at indtage og gøre?

Hvad siger du?

Givet i kærlighed <3
Maria

 

Ps. Nu kan jeg tilbyde dig støtte til at skille dig af med vinterens affaldsstoffer og blive let og forårsklar – uanset hvor du bor. Jeg har netop lanceret forårsmodulet i mit online medlemsunivers MER LIVSENERGI, der blandt andet har fokus på udrensning gennem webinar, detox yoga og opskrifter. Læs mere her!

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?

Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??

 

Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…

 

Når kroppen er under pres

De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?

For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.

 

Inspiration til holistisk sundhed

Jeg var ‘heldig’. Jeg havde et længeplanlagt kvinderetreat på Ibiza foran mig og det blev den timeout, der var med til at få min krop tilbage på skinner. Appelsinhud og ekstra kilo slap stort set på en uge som et resultat af flere ting. Selvfølgelig sund mad og bevægelse, men i endnu højere grad på grund af den ro, der indfandt sig i varmen under de mange meditationer.

Hvis du igen og igen bliver syg, har svært ved at tabe dig, finder dig selv i konflikter med dine omgivelser, føler mismod eller meningsløshed, så kan det IKKE fikses i det ydre. Det er altså ikke nyt tøj, ny kæreste, den rigtige mad eller motion, der som et trylleslag vil ændre din tilstand, men i stedet at søge dyb indre ro, kigge indad og lære at lytte til dine følelser og forvandle dem. Uforløste følelser og alt det, vi undertrykker af ønsker og behov, får nemlig vores krop til at holde på varerne og lægger sig som en dyne over vores sindstilstand.

 

Lad dig inspirere til holistisk sundhed, hvor både det følelsesmæssige, sjælelige og fysiske tages i betragtning, på online kurset Fundamentet for Sundhed  og videoen herunder!

 

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

Udvid din rummelighed – og få MER energi!

Jeg havde egentlig lyst til at kalde dette indlæg for: At danse med energien!

For modsat hvad vi måske tror, så er energi ikke noget, vi kan ‘få’, men noget vi ER! Vi kan dog have en oplevelse af at cirkulere (og være) energi i større eller mindre grad. Hvis vi for eksempel er tilstoppede og lukkede på grund af usund levevis – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt – så afskærer vi os selv fra de rå mængder af energi, der hele tiden er til vores rådighed. Læs mere om at booste energien i mit indlæg hos ChriChri her!

Når livet pludselig får os til at åbne os, det kan være gennem krise, forelskelse eller andre ‘forstyrrelser’ fra den vante gænge, så kan det både føles godt OG overvældende. Og her kommer evnen til at danse med energien og udvide vores rummelighed ind i billedet. For hvis vi bliver bange for de heftige følelser af energi, der cirkulerer i vores indre, så lukker vi af igen. Frygt får os altid til at lukke af – hvorimod tillid åbner os.

 

Tillid til at livet grundlæggende er godt og vil os det gode!

 

Er der mon andre end mig, der oplever en vild energi, der bærer mange store livsændringer med sig i denne tid?

Siden begyndelsen af 2017 har energien været dejlig livlig hos mig og jeg har fået meget fra hånden og skabt mange gode forbindelser. Det hele kulminerede i sidste uge, hvor jeg satte mit første og længeventede online kursus til salg, lavede aftalen med det forlag, som skal udgive min bog, flyttede sammen med min kæreste OG efter lang proces endelig bestemte mig for ny skole til min yngste søn med min eksmand. Altsammen meget store og livsforandrende hændelser, som jeg er LYK’LIG for. Som i ovenud lykkelig for!!

Men det har godt nok været med tungen lige i munden og vi er slet ikke færdige… Kurset skal stadig sælges og eksekveres, bogen have sidste redigering, flyttekasserne står stadig rundt omkring derhjemme og min søn skal skifte skole om 2 uger og have helt nyt liv med nye venner. Jeg elsker det hele OG det føles vildt at rumme alt det nye og al den energi, der lige nu hvirvler igennem mig.

Og midt i det hele stod erkendelsen klart: Den handlekraft, energi og glæde, jeg føler lige nu, står ALTID til min disposition! Nogle gange lukker jeg dog af i frygt, mistillid eller på grund af en gammel overbevisning, der leder efter fejlene – for ‘så godt kan det jo ikke være’. Og det er også menneskeligt og helt i orden af det sker, men hey – lige præcis SÅ GODT kan det godt være og ER det – og det er min historie NU!

Vil du også lære at danse med energien? Start her!

 

 

 

 

Givet i kærlighed

Maria <3