urter Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Styrk din OJAS – mental og spirituel opbygning

Måske genkender du følelsen at være energiforladt og uoplagt uanset, hvor meget du sover. Eller lange perioder, hvor dit immunforsvar er i knæ og du går fra den ene infektion til den næste. Når du opbygger din OJAS, så er det både din fysiske og mentale modstandskraft, der styrkes.


Ifølge den Ayurvediske visdoms kraft, så er både din indre og ydre balance forbundet til din OJAS. Når du opbygger og styrker din OJAS, så stabiliserer og forstærker du altså både din fysiske og mentale modstandskraft og du vil opleve, at du både får mere fysisk energi samt øger dit mentale overskud.

Hvad er OJAS

OJAS er en Ayurvedisk betegnelse, der kan oversættes til tilfredshedskraft eller stabilitet. Den er både tilknyttet dit fysiske, mentale og spirituelle niveau og derfor kommer styrken af din OJAS også både til udtryk i dit immunforsvar, din livsenergi og din adgang til indsigt og kreativitet.

Når du styrker din OJAS, så styrker du både din livsenergi og dit immunforsvar.

Brug årstidens naturlige flow til at styrke din OJAS
Hvis du gerne vil styrke balancen i din krop og dit sind, så opfordrer den Ayurvediske visdom dig til at følge naturens rytme. Det gælder både årstidernes skift og døgnet rytme. Når du følger med naturens flow og cyklus, så læner du dig ind i dens kraft og den arbejder for dig.

Den Ayurvediske livsfilosofi fremhæver foråret som en særlig god tid til at arbejde med opbyggelsen af din OJAS.

Foråret er årstiden, hvor livet opstår på ny og det, kan du læne dig ind i, når du skal opbygge din OJAS. Du er lige kommet ud af en mørk, våd og tung vinter og foråret er i sig selv en opvågning og en tid, hvor du lettere slipper tyngden og det du har slæbt rundt på. Det er også en tid, hvor du kan genopdage dig selv, suge saft og kraft ind og løfte din bevidsthed.

Sådan opbygger du OJAS

Du kan arbejde med OJAS på alle tre niveauer – det fysiske, mentale og det spirituelle – og du kan for så vidt starte med at opbygge, hvor det giver bedst mening for dig. Det kan være der, hvor føler du, at din OJAS er lav eller der, hvor det er nemmest for dig at komme i gang. Er din krop lav på energi eller tager du let imod infektioner eller virus, så start med at opbygge din fysiske OJAS. Mangler du livslyst eller inspiration, så vend din bevidsthed indad og fokusér på at opbygge din mentale og spirituelle OJAS. Du kan også arbejde med alle tre niveauer på én gang og dermed styrke balancen hele vejen rundt.

Opbyg fysisk OJAS

På det fysiske niveau repræsenterer OJAS dit immunforsvar og derfor vil det også være din krop, og det du udsætter den for, som der er fokus på. Dvs. kost, motion, søvn og fysisk velvære. Her får du nogle gode råd til, hvordan du opbygger din fysiske OJAS:

KOST
Spis mad, du har let ved at fordøje. På den måde minimerer du ophobning af affaldsstoffer og opnår optimal fordøjelse. Sørg for, at så meget som muligt er hjemmelavet, baseret på friske og meget gerne lokale råvarer. Spis efter årstiden og hav gerne fokus på din Dosha type. Hvis du ikke kender din Dosha type så kan du tage testen her!

Kost der opbygger din OJAS:
· Mejeriprodukter, allerhelst friske produkter fx frisk mælk fra ko
· Ghee, som er klaret smør
· Honning og helst så rent som muligt, gerne fra en lokal honningproducent
· Nødder, mandler. Læg dem gerne i blød natten over og spis dem som snack (mandler er lettest fordøjelige uden skal), eller i grød eller smoothie.
· Brug olier, gerne sesamolie, fx i form af tahin
· Forskellige urter er med til at opbygge. Trifalla styrker din fordøjelsen og Ashwagandha giver emotionel og mental grounding.

Her kan du hente inspiration og opskrifter til en drik og en ret, der opbygger din OJAS:

Dadel- og mandeldrik

Safran og asparges risotto

URTER MED RABAT
Ayurvediske urter er naturens hjælpere, når du skal opbygge OJAS. Lige nu får du en særlig forårsrabat på to Ayurvediske urter, der er helt fantastiske, når du skal opbygge din fysiske OJAS.

Ashwagandha giver emotional og mental grounding.
Rabatkode på Ashwagandha hos Naturesource – 10% ved brug af kode: Ayurveda

Trifalla styrker din fordøjelsen
Rabatkode på Trifalla hos Human Balance på – 15% ved brug af kode: mariajuhl


Oliebehandlinger er en effektiv måde at styrke dit immunforsvar:

· Nasya er en praksis, hvor du drypper olier i næsen, der beskytter dig mod virus, beroliger dit sind og fugter og opbygger dit system. Du kan fx bruge sesamolie med pumpe fra Apoteket.
· (Selv)abhyanga – kropsmassage med lange strøg. Brug sesamolie eller Ayurvedisk olier med urter for eksempel fra ByKorsholm. Lun olien og smør dig godt. Du kan også få Abhyanga, som en del af Signatur Behandling Basic hos AYA House – i april med 10% forårsrabat ved brug af kode: forår.
· Shirodhara er den særlige oliebehandling, hvor varm olie løber over din panden i en lind strøm og sindet beroliges, så stabilitet psykisk opnås. Denne fås også hos AYA House og kan desværre ikke udføres på egen hånd.


Træning, der styrker din OJAS:
Når du skal opbygge dig selv fysisk, så tænk på at træne din krop nedefra og op. Start med dit fundament, dvs. dine ben. Det kan både være ved at løbe, gå eller med yogaøvelser, der har fokus på kroppens fundament. Kom også gerne ud i naturen, mærk den og sug til dig af forårets kraft.

Når du skal opbygge din OJAS er det vigtigt, at du får nok søvn og har et regelmæssigt søvnmønster. For Ayurveda er god og regelmæssig søvn helt basalt ift. dit velvære. Når du får den rette søvn, så behøver du ikke unødige stimuli. Har du mulighed for at følge naturens rytme er det bedst. Dvs. du skal du går i seng ved 22-23 tiden og stå op omkring kl. 6.

Opbyg mental OJAS

Din mentale OJAS udtrykker din modstandskraft og din evne til at håndtere modstand, udfordringer og være positiv overfor alt hvad, der kommer dig i møde.

Du styrker din mentale OJAS ved at se indad. Det kan fx være med hjælp fra meditationsøvelser og mindfulness. I det hele taget handler det om at opbygge dig selv indefra og styrke dine relationer, gennem positive tanker, slippe det du ikke har brug for og som trækker dig ned. Her styrker du evnen til at skelne mellem de tanker og overbevisninger, du ønsker at slippe, og dem du ønsker at styrke.

Opbyg spirituel OJAS

At arbejde med opbyggelse af din spirituelle OJAS handler om at finde ind til den sande del af dig og skabe bevidsthed og kontakt til dit spirituelle jeg.

Når du begynder at arbejde med det positive, så hengiver du dig til det, som er og du slipper præsentationer og kontrol. Du giver dig hen til verden og til en dyb indre overbevisning om, at ALT er, som det skal være – at universet grundlæggende er kærligt og vil dig det godt. Gennem en Ayurvedisk optik kan alt vendes til noget positivt, når du stoler på, at du bliver holdt og støttet. Du fyldes af tillid i modsætning til frygt og angst.

Hvor går du hen, når du skal hengive dig til noget, som er større end dig selv? For nogle er det meditation, for andre yoga, kunst eller at være til stede i naturen. Nogle oplever hengivelse, når de er opslugt af deres hobby, når de slipper eller synker ind i noget. Når du skal opbygge din spirituelle OJAS, så skal du finde frem til, hvor DU finder fred og mærker hengivenhed.

Gurkemeje – holder dig skarp!

Oplever du tegn på stagnation og ophobning denne vinter? 

Dette kan for eksempel ses som ekstra kilo på sidebenene, slim i luftvejene, rod derhjemme eller projekter, du ikke får gjort noget ved!

Et nemt sted at starte med at balancere denne tendens er ved at tilføre den vidunderlige rod GURKEMEJE til din madlavning.

Gurkemeje er et kraftfuldt, gult og let bittert krydderi, med en jordbunden og varmende virkning i og på kroppen, der opløser enhver form for (Kapha-relateret) ophobning og stagnation. Den ingefærlignende knold er højt skattet for såvel sine kulinariske som medicinske egenskaber. Der fås i enten knold, -pulver, -pasta, fast, spiselig og/eller drikbar form, og smager friskt og skønt!

Jævnlig indtagelse af dette gule guld, f.eks. i Golden Milk, resulterer i en gennemgribende udrensning af affaldsstoffer (ama), og en balancering af så forskelligartede, systemiske svækkelser, som alle typer af betændelses- og bakterielle tilstande, stivhed og smerter i led og sener, hals, gigt, hud-ubalancer som f.eks. vinter-tørhed, akne og psoraiasis, luftvejsproblemer og hoste, mavesår, sårheling, knoglebrud, diabetes og hjerne-degenererende tilstande som f.eks. diabetes, Alzheimer’s og cancer.

Gurkemeje – et vidundermiddel

Som om det ikke var nok, styrker denne farverige knold også fordøjelsen og hjertet, leverens blodlegemeproduktion, kroppens blodkredsløb, samt virker blodfortyndende og lymfe-lever-og galde-udrensende. Dertil medvirker den til nedsættelse af leverens dårlige (LDL) kolesterol samt feber.

Gurkemejens blodkarstimulerende egenskab, gør den også til en uundværlig hjælp ved smerter og ubalancer relateret til bryst og maveregionerne, samt i forbindelse med menstruationscyklus, og den friske rod bruges indenfor Ayurveda og meditation til at rense endetarmen og åbne op til rodchakraet.

Gurkemeje er på alle måder festlig og multidimensionel, i sin smag og anvendelse, uanset dosha-kombination!

Så festlig, at der kan blive risiko for gule pletter på tøjet, bordet og andre steder – så hold øje 🙂

Der findes en del opskrifter med gurkemeje inde i MER LIVSENERGI universet, og her finder du opskriften på GOLDEN MILK – en lækker, sund og opvarmende drik til alle doshaer 🙂