DO WHAT YOU DID IN THE BEGINNING AND THERE WILL NEVER BE AN END!
Du kender det sikkert… I starten af jeres parforhold var du vildt forelsket og dybt fascineret af alle de punkter, hvorpå din elskede var anderledes af dig. Efter et år eller to er det selv samme træk, du irriteres eller direkte frastødes af. Hvad gik galt? Har din partner ændret sig eller er du begyndt at stille sigtekornet på ‘find fem fejl’. Og hvad sker der egentlig med vores nærhed og intimitet, når vi begynder at finde fejl hos vores elskede?
For at give nogle perspektiver på disse spørgsmål, som er livsvigtige, hvis vi nægter at leve et helt liv, hvor vi blot skifter den ene kæreste ud med den næste, så vil jeg trække på sundhedsvidenskaben – ayurveda.
Hvordan kan ayurvedisk livsstil højne kvaliteten af vores parforhold og relationer i det hele taget?
Gennem ayurvedisk livsstil bliver du bevidst om dig selv og alle dine facetter, og når du ikke længere har BRUG for en anden til at udleve de sider af dig, du ikke selv tør stå ved, så kan du i stedet finde den elskede, som du passer bedst med. Og det er i min optik én, du i store træk deler værdier og livssyn med. Én som har nogenlunde samme kærlighedssprog. MEN OGSÅ én, du er villig til at acceptere i forskellene!
Når jeg skriver ‘i store træk’ og ‘nogenlunde’ ovenfor, så henviser jeg selvfølgelig til, at ikke to mennesker er ens og det da også ville blive ALT for kedeligt, hvis vi var! At være i et kærligt parforhold handler om, at hvile i os selv, og derfra vælge et menneske, som er dejligt at være sammen med, fordi vi deler fælles forståelse for, hvad er rart at lave og vigtigt at være for hinanden. Og så sige JA! til forskellene. Og ikke bare et nødtvunget ja, men et bevidst og kærligt ja, og så stå ved det… Også når det bliver udfordrende.
Det øjeblik du ønsker, at den anden skal være anderledes, er det øjeblik, du fjerner dig fra din elskede og al nærhed og intimitet begynder at dø.
Som støtte på rejsen i det bevidste parforhold, kan vi bruge ayurvedas lære om naturens fem elementer og tre doshaer (læs mere her og test dig selv), som giver os indsigt i både vores egen og vores kærestes adfærd, handlemåder, værdier og kropslige tendenser. At vi forstår os selv og hinanden dybere er en god start, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er nemt.
I mine tidligere forhold har jeg oplevet at kærlighed udviklede sig til en krigszone, hvor det pludselig handlede om at have ret, overbevise den anden om noget eller lave hinanden om. Selvom jeg ikke havde redskaberne til at gøre noget ved det, så mærkede jeg, hvor pinagtigt det var at leve i. For dybest set kan vi jo godt lide hinanden for vores forskelle. Vi inspireres og lærer af forskellene. Vi bliver betaget og vores liv og horizont udvider sig af forskelle og dermed også de uundgåelige konflikter, der ikke hverken kan eller skal undgås.
Nedenfor har jeg ridset nogle af de karakteristiske træk op for hhv vata. pitta og kapha i os mennesker. Måske du kan kende dig selv og din elskede (eller eks) i dem?
Ingen af os er perfekte og uanset, hvor meget vi ved og forstår hinanden med hovedet, så vil vi provokeres og være uenige, men kunsten er, som jeg ser det, netop at acceptere og være taknemmelige for alt det vores relationer lader komme til overfladen. Så vi igen og igen kan slippe vores fikse, indgroede ideer om, hvordan verden ser ud og ting skal gøres.
Vata: omskiftelig i følelser & holdninger, overfladisk, hurtige bevægelser og tankestrøm, giver hurtigt op, bliver hurtigt ked af det, ængstelig og nervøs. Er særlig følsom. Kan være svær at vide, hvor du har. Har ofte mange planer, er tidsoptimist, rodehoved, entusiastisk, sjov, skør. Energien kommer i bølger. Har få systemer og lidt orden.
Pitta: Kan lide regelmæssighed, orden, renlighed, regler. Er hurtig og effektiv – har mange to do lister. Stort gå-på-mod i forhold til at løse og lære af konflikt samt pligtopfyldende. Er passioneret, temperamentsfuld, let til vrede, irritation. Direkte & skarp i sin kommunikation. ’Vil ha’ ret’, diskussionslysten. Positiv, ukuelig, stærk personlighed.
Kapha: Elsker hygge, spise, sofa, film. Vigtigst at vi er sammen. Konfliktsky – trækker sig. Svær at få med på nyt. Er lidt af en samler… ting, venskaber. Støttende, nærende, loyal, ligevægtig, kærlig, sentimental, romantiker. Kan lide hverdagen og det kendte. Lytter mere end taler. Procesorienteret.
Min mand og jeg gentager successen fra 2018. Hvis du vil gå dybere ind i det bevidste parforhold, og dermed udfolde kærligheden i dette liv, så vær med i mit medlemsunivers, hvor temaet netop nu er parforhold og forelskelse. Indenfor dette emne finder du inspirerende videoer, guidede øvelser, yogaprogram og LIVE webinar, hvor jeg har inviteret min mand med, den 28. april 2019.
Vær med til webinar og mere inspiration – 7 dage gratis!
“Iagttagelse uden øjeblikkelig vurdering er den højeste form for menneskelig intelligens”
J. Krishnamurti
Hvis du læser dette, så er du højest sandsynlig en “spirituel” person eller i hvert fald åben for en højere dimension af livet. Min egen erfaring fortæller mig, at vi går igennem faser på denne vej. Faser der er præget enten af ønsket om at ændre livet i en positivt retning eller at acceptere det til fulde.
At øve sig i at tænke positivt og arbejde med den indre kritiker og pessimist kan være en sej proces – mange års dansker-brok har måske sat sine spor og er svære bare at slette fra hukommelsen. Når vi begynder at træne mindfulness, som en tilstand, så vil vi støde på accept, som modvægt til bare at “tænke positivt”.
Accept er et lille ord, men det rummer uendelig kraft. Tænk et øjeblik på hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde den mindste trang til at ændre noget eller manipulere livets gang. Hvis du oprigtigt kunne sige, at du er villig til at tage imod, hvad end livet byder dig. I denne modstandsløse tilstand åbner livets sluser sig. Muligheder og tilstande, du ikke havde troet var mulige, viser sig.
At praktisere taknemmelighed er en stærk praksis, der støtter os til at acceptere mere og dermed kæmpe mindre. Men måske føler du ikke altid, at der er noget at være taknemmelig for? Næste gang du vender din opmærksomhed mod taknemmelighed – prøv da at integrere taknemmelighed for alt det, du egentlig har modstand på i dit liv. Omfavn hele dit liv med din kærlige ikke-dømmende opmærksomhed, som er mindfulnessens essens.
Jeg vedlægger en guidet øvelse, jeg har lavet, som kan støtte dig i denne proces.
Jeg ved ikke om det hjælper dig, men du kan jo prøve ad, og se hvordan dit liv måske forvandler sig under acceptens klare lys.
Hvordan kan vi gennem ayurveda lære at gøre forskellighederne i vores relationer og parforhold til en styrke?
Og få dybere forståelse for os selv og vores elskede?
I videoen herunder taler jeg om emnet ligheder og forskelle i relationer – og hvordan disse kan hænge sammen med ayurvedaens tre doshaer. Foredraget jeg omtaler har allerede været, men du kan læse mere om emnet i indlægget her!
Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?
Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??
Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…
De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?
For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.
Jeg var ‘heldig’. Jeg havde et længeplanlagt kvinderetreat på Ibiza foran mig og det blev den timeout, der var med til at få min krop tilbage på skinner. Appelsinhud og ekstra kilo slap stort set på en uge som et resultat af flere ting. Selvfølgelig sund mad og bevægelse, men i endnu højere grad på grund af den ro, der indfandt sig i varmen under de mange meditationer.
Hvis du igen og igen bliver syg, har svært ved at tabe dig, finder dig selv i konflikter med dine omgivelser, føler mismod eller meningsløshed, så kan det IKKE fikses i det ydre. Det er altså ikke nyt tøj, ny kæreste, den rigtige mad eller motion, der som et trylleslag vil ændre din tilstand, men i stedet at søge dyb indre ro, kigge indad og lære at lytte til dine følelser og forvandle dem. Uforløste følelser og alt det, vi undertrykker af ønsker og behov, får nemlig vores krop til at holde på varerne og lægger sig som en dyne over vores sindstilstand.
Måske er du ligesom jeg, en af de typer, som godt kan lide at have styr på sit liv? Som elsker at få noget for hånden hver dag, se resultater og kunne lave planer for fremtiden?
Bedst som vi lige synes livet kører, så kan det uforudsete dog ske. Det er ikke for at være dyster eller sortseer, men de fleste af os har nok prøvet i perioder, at livet ikke vil, som vi vil?
For to uger siden havde min kæreste et voldsomt uheld. Vi var lige flyttet sammen og alt tegnede perfekt. Bedst som vi lagde sidste hånd på vores drømme-familiebolig, så væltede livet – i form af tunge gipsplader – ned over min elskede. Jeg vidnede det hele, ringede 112 og sad hos ham i den halve time, han var i massive smerter inden ambulancen kom. Når et uheld sker, så går vi ind i vores alarmberedskabstilstand – også kaldet kamp og flugt – og det er heldigt og en stor gave fra naturens side.
I denne tilstand bliver vi nemlig super gode til at agere hensigtsmæssigt og klare skærerne. Det er straks mere udfordrende, når man skal ud af kamp og flugt tilstanden igen og vænne sig til en hverdag, der nu ikke er den samme som før. Først og fremmest er der arret på sjælen. Jeg føler det som om mit liv har mistet sin uskyld på godt og ondt. Før følte jeg mig usårlig, nu bliver jeg pludselig utryg over småting. Og jeg er blevet pinligt bevidst om, at jeg kan miste. Miste dem og det liv, jeg elsker.
Jeg føler både, at det er en gave at mærke den ydmyghed overfor livet og samtidig, så er det som om, at chokket har forrykket min balance. Og det er her, jeg NU skal hjælpe mig selv ud af kamp og flugt og tilbage til et roligt nervesystem, som jeg normalt underviser andre i. Nu er den akutte krise heldigvis ovre, min kæreste er blevet opereret i sin overarm, der var blevet knust, og alt går fremad med hans healing. Nu skal vi begge finde tilbage til en meningsfuld hverdag og ikke mindst vores livsmod og -glæde. Det holder hårdere på mig, end jeg havde troet.
Jeg er dagligt i kontakt med dyb sorg og meningsløshed, men heldigvis elsker jeg mit liv og arbejde, som i slutningen af marts byder på en uges retreat. En uge hvor jeg og en gruppe tilmeldte kvinder lige præcis kommer til at praktisere vata-balancering (beroligelse af nervesystemet) i gennem daglig yoga og meditation, gåture i naturen, havbade, solskin og timeout fra sociale medier mm. Jeg kommer til at savne min kæreste, som heldigvis til den tid har fået gipsen af og kan det meste selv, men turen kommer uden tvivl til at støtte min healing efter dette chok.
Ellers kan du starte din vata-balancering på videoen herunder!
Givet i kærlighed <3
Maria
Jeg kan være en sådan lidt stædig og selvhøjtidelig type, der nogle gange mener, jeg har fundet de vises sten i livet. Jeg siger, at alt handler om accept og at elske livet, som det er. Under den lidt arrogante og polerede overflade gemmer der sig et sprødt, blødt og meget følsomt hjerte, der kan føle jalousi. Og som mest af alt ønsker at være elsket, elske og gøre en forskel for andre end mig selv <3
For nylig er jeg blevet pinlig bevidst om, hvordan jeg i mange sammenhænge prøver at beskytte den enorme følsomhed, jeg bærer rundt på (i bund og grund tænker jeg, at alle mennesker har denne følsomhed, så spar gerne diagnosen:)). Det har resulteret i, at jeg, fra jeg var helt ung, altid er gået fra mine kæreste, før de gik fra mig. Og det er ikke kun i kærlighedsrelationer, at dette mønster har styret mig. Jeg kan faktisk se det nærmest alle steder. Når noget bliver svært, så får jeg en helt enorm trang til at løbe. Jeg mærker indeni lettelsen og glæden ved at frigøre mig fra det, der potentielt kan såre mig.
Det er vist ikke en hemmelighed, at jeg sidste sommer mødte manden i mit liv <3 Den mand, der både spejler og udfordrer mit sjæl på den helt rigtige måde. Jeg genkender hans dybeste væsen, hans ild, egenrådighed, kærlighed, følsomhed, styrke… ja jeg kunne blive ved. Jeg har nu i over et år været i processen med at åbne mit hjerte og lukke ham ind. I starten af et forhold er det som om, vi får hjælp af kemien – eller universet om du vil – idet forelskelsen gør det umuligt at holde fast i ego, frygt og gamle mønstre. Og det er jo skønt, men også lidt kunstigt. Jeg er vild med fasen efter, der handler om at tillade kærligheden blive moden. Jeg føler, at min kærlighed til min mand bliver større og større med alt, hvad vi oplever sammen – og faktisk især i vores sammenstød og ‘kriser’.
Jeg surfer på følsomhedens hav – i glæde og ekstase over at have så skøn en mand i mit liv og i usikkerhed og frygt for at miste. Uanset hvor gode vi er sammen og hvor god min mand er til at bekræfte mig og vores kærlighed, så mærker jeg, at jo dybere vi lærer hinanden at kende, jo mere viser gamle sår sig og pludselig kan jeg føle mig totalt afvist, hvis han for eksempel bare kommer 10 min. senere end planlagt. Eller jeg kan føle jalousi, hvis han vælger at tilbringe tid med andre end mig…
Det virker så komisk, når jeg skriver om det her, og det er IKKE følelser, jeg er stolt af. Jeg ved dog, at mange i parforhold (måske mest kvinder?) rider på denne følsomhed, der nogle gange får os til at føle os personlighedsspaltede. Det ene øjeblik, så er vi rummelige og altfavnenede (‘hyg dig skat, du kommer bare hjem, når du kommer…’), og det næste øjeblik er vi i det røde felt og føler os ikke elsket, hvis ikke vi lige har hørt fra vores elskede.
Jeg ser også tydeligt, hvordan jeg i min pressede tilstand manipulerer. Man skulle tro, det var for at få det, jeg ønsker (altså mere kærlighed og nærvær med min mand), men det er faktisk for at give mig selv tilladelse til at blive sur og såret. Av en erkendelse! Af og til skubber jeg min kæreste væk og siger, jeg har brug for tid selv, og når han så giver mig plads, så føler jeg mig svigtet og alene. Er der nogle, der kender den mekanisme?
Når vi vil bekræftes i vores gamle sår – det kunne være overbevisningen: ‘jeg er ikke værd at elske’ eller ‘jeg bliver alligevel svigtet en dag’, så finder vi en måde at se dette og skabe sitiationen. Det er udskyldigt – ja nærmest sødt – for vi ønsker i bund og grund blot healing. Men vil vi virkelig den healing, så handler det først og fremmest om bevidstgørelse af de ubevidste mønstre. Mærk hvad der sker indeni, træk på smilebåndet, tilgiv dig selv og kommuniker til din kæreste, hvordan du har det.
De fleste mænd har svært ved at tackle skjulte budskaber og manipulation men overraskende nemt ved at rumme, når vi fortæller, at vi føler os kede af det på grund af et indre drama eller usikkerhed. Tricket er ikke at bebrejde ham, ikke fordi du nødvendigvis altid skal være en ‘korrekt’ kæreste, men fordi du ved, det dybest set ikke handler om ham. Men at han blot aktiverer de gamle sår. Og nej, du behøver ikke at have haft en traumatisk barndom for at mærke alt dette. Vi har sgu alle ar på sjælen, det er et menneskeligt livsvilkår. Og den kvindelige følsomhed er en vigtig og stor gave, der tillader os at mærke både os selv og andre og dermed kunne være omsorgsfulde og kærlige. I øvrigt er følsomhed selvfølgelig heller ikke forbeholdt kvinder, men heldigvis også en kvalitet, vi finder hos vores mænd og som forhåbentlig i dag får lov til at fylde mere end tidligere.
Det har været en lettelse for mig, at indrømme at jeg er jaloux (nogen gange), fordi jeg savner min mand, når han er væk og også fordi, jeg kan være besidderisk og synes min mand er MIN og alt muligt uspirituelt – men meget menneskeligt. For det værste vi kan gøre med svære følelser er at fortrænge dem og gøre dem forbudte. Så mit budskab er: frem med jalousien, usikkerheden og alt det andet, du måske ikke er stolt af. Det er en enorm lettelse at få følelserne frem i lyset og min erfaring er faktisk, at det er den eneste vej til et dybt og inderligt forhold, at vi er ærlige om, hvad der sker indeni, men samtidig at vi trækker ansvaret for vores følelser hjem.
Det her musiknummer er stærkt og smukt og minder mig om, at det er jalousi også. For når jalousien melder sin ankomst, så ved jeg, at det er fordi, jeg har noget på spil – netop fordi mit hjerte står åbent i kærlighed. Og det er det, jeg ønsker med min mand – at stå og blive i kærlig, selv når det gør ondt indeni.
Hvilke følelser har DU brug for at føre frem i livet for at kunne åbne hjertet mere og elske dybere?
Livskraft!
Smag lige på det ord!
Livskraft er en mangelvarer i vores samfund, hvor mange dyrker det mellemfornøjede. Hvor mange er tilfredse, med at svare ‘fint’, når andre spørger, hvordan det går. Men er du her virkelig for at have det ‘fint’ eller ‘ok’ eller for at stortrives?
For mig indeholder livskraft – som kaldes ojas* i ayurveda sprog – styrke, energi, lyst, glæde og nydelse. Jeg tror dog desværre, vi er mange, der er blevet lidt bange for ordet kraft, fordi det minder os om det mindre ønskværdige – men meget mere brugte – ord kræft. Kræften, der kan tage os. Der kan underminere vores liv. Kræften, vi måske ser som en udefrakommende fjende, men som jeg vil mene er samme energi i en anden forklædning. Spørgsmålet er, om vi bruger kraften eller lader den nedbryde os?
Der findes mange måder at have modstand på vores livskraft, som er vores fødselsgave. Vi kan bruge janteloven og frygte, at hvis vi spreder armene i verden (læs: Danmark) og skriger ‘HER ER JEG!’, så vil andre synes, vi er for meget. Vi kan iklæde os realisme – som i mine øjne er det samme som pessimisme – og tænke, at vi da ikke bare kan følge vores livskraft, lyst og ønsker for hvad med regningerne, der skal betales? Og har vi børn – så er undskyldningen, at vi skal være ansvarlige, for det er nemlig synd for dem, hvis de ikke har deres eget værelse eller skal flytte flere gange i deres liv…
Men livskraft er dybest set, hvad jeg føler, jeg er kommet her til jorden for at kommunikere. Jeg har en lang og farefuld færd bag mig indenfor yoga- og helseverdenen. Jeg elsker yoga, som faktisk var redskabet til min livstransformation tilbage i 2001… Men vær varsom, hvis du bevæger dig ind i den kultur. Du kan nemlig risikere at miste netop din livskraft og livsglæde på grund af alle de restriktioner, der findes her (du kan selvfølgelig ikke miste noget, du ikke selv vælger at give slip på, men du ved, hvad jeg mener, ik?). Nogle retninger finder ligefrem på at sige, at vores ønsker og lyst er det onde, der skal bekæmpes. At den spirituelle vej handler om selvudslettelse og sammensmeltning med noget guddommeligt udenfor os selv.
Men hov, der findes slet ikke noget guddommeligt udenfor os selv – vi er en del af det. Og det guddommelige er netop livskraften og lysten til livet, som vi er blevet skænket eller har taget. Begge dele er sandheden – blot forskellige perspektiver.
Lad os derfor i stedet inspirere hinanden til at stråle ved at følge vores drømme, lyst og skøre idéer. For ligesom vores børn, så lærer vi slet ikke af, hvad andre belærer os, men af det vi ser omkring os. Og jeg ønsker mere end andet, at vise eksemplet på at livet kan være dejligt, smukt og kraftfuldt – ikke kun når tingene går efter vores hoved, men hvert eneste øjeblik for livskraften kommer indefra og er IKKE afhængig af ydre omstændigheder!
Jeg har netop set filmen ‘ Swinger’ – som har et vigtigt budskab, der netop handler om at finde livskraften indeni. Det fedeste ved den film var for mig portrætteringen af mennesker, hvis livskraft er ved at svinde ud. Tak Martin Buch m.fl. for at minde os om, hvordan det ser ud. Ikke kønt…
Hvordan ser livskraft ud for dig? Hvordan føles den? Hvad skal der til for at favne den? Give den plads? Udtrykke den?
* Ojas er den vitale, potente livsenergi, som egentlig er vores fødselsret og naturlige allierede. Uden den ville vi være et tomt hylster uden evne til at tænke kreative tanker, bevæge os eller føle store følelser som kærlighed, omsorg og livsglæde. Når du er fyldt af ojas, stråler du af vitalitet, andre mennesker drages af dig, og du har uafbrudt energi fra morgen til aften.
Du kigger dig omkring i dit liv og du har intet reelt, du kan brokke dig over? På trods af at du som dansker er godt oplært i denne disciplin?
Du har på det jordiske plan dét, du drømmer om… Alligevel gør sjælen ondt. Noget dybt inde i knuger sig sammen, du er ked af det og du prøver at rationalisere dig frem til ‘hvad der mon er galt’.
Sådan har jeg haft det utallige gange i mit liv og sådan har jeg det lige nu. Jeg kommer netop fra en tur på Ordrup Kirkegård, hvor det slog mig, at det, jeg mærker, er min sjæl, der længes. Den længes efter at flyve frit, at være ubegrænset og i kærlighed. Jeg ved, jeg selv har valgt at komme her og alt er sat i scene lige, som jeg ønsker det. Men jeg kan ikke ignorere min sjæls kald, min sjæl minder mig om min lette, ubegrænsede natur – præcis den energi, som ayurveda beskriver som vata.
Jeg er ved at afslutte en weekend med mine to dejlige drenge. Vi har været på pokemon-jagt, badet i havet, løbet, været i biografen og spist spagetti med kødsovs. Jeg mærker det nærende og beroligende ved at være i den hjemlige sfære og tage mig af hus, børn og mad, men sjæleligt bliver jeg tung og kommer i kontakt med en depressiv side. Jeg sidder lige nu med ligeså modsatrettede følelser, som jeg har haft, siden jeg blev mor første gange for 12 1/2 år siden. At sidde med min elskede nyfødte i armene var på en og samme tid, det mest ophøjede og mest jordbundne, jeg nogensinde havde oplevet. Og den oplevelse bor stadig i mig og konfronteres jeg med, hver eneste gang mine børn er hos mig. Jeg bliver ikke blot tung, men jeg føler mig også ensom som mor. Jeg ved, det ikke giver rationelt mening, at jeg er mere ensom med dem end uden dem, men jeg ved også at mange (skilsmisse-)forældre kan genkende følelsen. Og det har altså ikke at gøre med, at jeg konstant er social, når de ikke er her. Jeg kan fint danse med min egen sjæl i dage.
Min kæreste har været væk i weekenden. Den kærlighed, jeg føler, når han er tæt på mig, gør livet på jorden fantastisk. Det er som om, jeg med den kærlighed og ham ved min side både kan flyve og føle mig tryg på jorden. Når han ikke er her, føles tomheden og jeg mindes sjælekaldet. Det er ikke en dårlig ting. Han er ikke sat på jordet for at lappe mig og jeg elsker dybest set at høre min sjæl kalde så tydeligt, at jeg ikke kan overdøve den med chokolade og netflix-serier.
På kirkegården smed jeg mig på ryggen og åbnede armene og hjertet for himlens magi. Jeg så birketræernes blade danse i vinden og himlen drøne forbi i et tempo, der matcher min sjæls. Jeg følte, jeg blev genkendt og opladt. Jeg lyttede til nedenstående sang, som kom til mig i går som soundtrack til min tilstand og jeg følte mig støttet.
Jeg anerkender, at jeg ikke altid føler, jeg passer ind her på jorden og min utålmodighed med de ofte langsommelige jordiske processer og føler mig taknemmelig for at spotte den dybere grund til mit mismod. Noget af det hårdeste er at føle sig utaknemmelig. Jeg tror, du kender følelsen – at have fået alt det, du pegede på, og alligevel mærke smerte. Det virker som en folkeepidemi i vores del af verdenen. Når vi først har alle vores umiddelbare behov dækket, så mærker vi sjælens kald, der minder os om, at vi er større og mere ubegrænset, end vi tror. Men også at vi helt frivilligt har valgt dette liv og kan genskabe kontakt med sjælen ved at træde ind i alt det, vi er. At stå ved lyset såvel som mørket i os. At turde være uendelig stærk og samtidig sårbar og skrøbelig.
Grunden til at jeg vælger at dele disse dybe, personlige følelser er, at jeg har tillid til, at det er nogle universelle temaer, som flere kan genkende og spejle sig i. Og jeg tror, at vi ved at være ærlige med os selv og hinanden, finder stor healing.
Sex må siges at være kærlighedens fysiske udtryk eller hvad siger du?
Nogle mennesker hævder, at de sagtens kan have sex, uden der er kærlighed involveret, andre kan slet ikke åbne sig seksuelt uden at kende og føle kærlighed til det andet menneske… Hvordan hænger det sammen?
Jeg har en fornemmelse af, at der er nogle kønsforskelle, men igen tror jeg, det vil være alt for stereotypt bare at sige, at mænd sagtens kan knalde uden kærlighed og kvinder ikke kan. Og jeg tror, jeg vil få på puklen af ny-feminister og bløde mænd, hvis jeg bringer den forenkling ud i verden. På den anden side kan der – ifølge den seksuelle tantra – være noget om snakken, idet den måde mænd og kvinder er skabt til at udveksle energi er gennem et kredsløb, hvor kvinden giver gennem hjertet og manden giver gennem pikken. Omvendt er mænd modtagelige i hjertet og kvinder er modtagelige i skridtet. Når kærligheden flyder frit mellem en mand og kvinde, så giver kvinden sin kærlighed fra hjertet og manden sender sin kærlighed ind i kvinden under elskoven, deres energi/kærlighed cirkulerer.
Når elskov føles dejligt og giver meget glæde og energi til begge parter, så er det et tegn på, at dette kredsløb er intakt og at hjertet derfor er med under sex. Selvfølgelig kan det mekanisk lade sig at gøre at fuldføre akten uden at hjertet udsender energi, men det vil føles mere tomt og energiløst. Og for mange kvinder er det faktisk svært ikke spontant at åbne hjertet, når de modtager manden. Om manden på den anden side kan lukke sit hjerte og undgå at modtage kvinden er måske mere sandsynligt og dermed er vi tilbage til den første antagelse – at en kvinde naturligt vil forbinde kærlighed og sex og at mænd kan “vælge” enten at åbne eller holde hjertet lukket under sex.
Der er dog mange kvinder, der gennem deres opvækst og qua den noget hårde og “frigjorte” holdning til sex i vores samfund har fået så mange sår i hjertet, at de er blevet bange for at åbne til kærligheden. De kan da enten vælge at holde benene samlede og dermed nægte at tage imod fra en mand (sker både i og udenfor det faste parforhold) eller dyrke følelsesløs sex. Det er en særlig sex, hvor man afskærer sig selv fra at mærke, hvad der sker i kroppen og i stedet lader sindet vandre og “faker” sig igennem. Hvis du er en af dem, der enten ikke har lyst til sex, bevidst har fravalgt det eller er følelsesløs i krop og hjerte under sex, så har jeg lyst til at fortælle dig noget vigtigt:
Du – ja lige præcis dig! – fortjener dyb og kærlig elskov. Du har helt sikkert gode grunde til at have lukket af og være blevet hård, men det ER muligt at åbne igen og tiltrække dig den person, som gør sammensmeltningen af sex og kærlighed mulig (igen).
Det handler først og fremmest om at blive bevidst om, dels at du har lukket af og dels at du ønsker at åbne for nydelse og kærlighed igen. Resten af processen handler i min optik om selv-kærlighed – om at du begynder at tage til dig og forstå, at du fortjener kærlighed. Indtil den rigtige partner dukker op, kan du prioritere at være kærlig overfor dig selv ved at omgive dig med ting, handlinger og mennesker, der giver dig glæde og følelsen af at være elsket.
Herfra kan kærligheden atter finde vej til dig – og der er intet skønnere end at åbne sig i kærlighed for en mand – men det er af natur forbandet sårbart for du åbner jo ind til det allerhelligste.
Ps. Til alle mænd (der stadig hænger på) – undskyld at jeg primært retter mig mod kvinder med denne blog, men jeg kan af gode grunde kun gisne om, hvordan det er for manden.
Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.
Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.
For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?
Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.
For mig handler ayurvedisk livsstil rigtig meget om at erkende livet, som det er. At forstå at alt levende består af tre livsenergier og at ingen af dem, er bedre end andre fra et moralsk synspunkt. Ganske kort kan man sige, at vata står for bevægelse og idéer, pitta for transformation og handling og kapha for vedholdenhed og manifestation. De er alle uundværlige at trække på i forskellige situationer. Og fordi vi mennesker har en forskellig og særegen sammensætning af de tre, så har vi naturligt nogle personlighedstræk og kropslige tendenser, vi kan kalde styrker og nogle, vi kan kalde svagheder. Men i virkeligheden vil jeg rigtige gerne væk fra denne dom og disse modsætninger.
Når vi tør se på os selv og dernæst på vores omgivelser uden denne dom, så har vi i ayurvedaen et uvurderligt redskab til accept af os selv og andre. Og mere end det, vi kan begynder at værdsætte, at vi er forskellige og dermed supplerer hinanden. For balance i et ayurvedisk perspektiv handler netop ikke om, at vi skal balancere alle tre doshaer i os selv, men snarere om, at vi lærer vores egen sammensætning at kende og holder os selv i balance – blandt andet ved at række ud efter hjælp, når vores naturlige evner ikke rækker.
Hvordan har du det med at række ud efter hjælp?
