Ja, du hørte rigtigt.
Nægt fra dit inderste at give op. Insistér på at livet kan være lige præcis så eventyrligt og guddommeligt, som du inderst inde ved, det er skabt til at være.
At nøjes eller være ok med sit liv er for slapt og mere end det, det er en pest, du bærer i dit indre. Et ubehag, der gennem tid kan udvikle sig til fysiske og psykiske mén og sygdomme.
Drivkraften og lysten til at noget skal ændre sig og blive mere fuldkomment kommer fra dit inderste – en slags sjælens kald. Det er IKKE ønskerne og begæret efter mere, der er problemet, men i stedet accepten af mellemtilfredshed eller direkte utilfredshed med dit liv.
Når jeg bruger ordet insistere, så ønsker jeg at henlede din opmærksomhed på en dyb, indre kraft. En viljestyrke, der ikke er det samme som at kæmpe for noget på det ydre plan. Når du kæmper, så kommer det fra idéen om, at der er noget du skal “gøre” eller lægge dine fysiske kræfter i, for at det, du ønsker, skal ske. Når du insisterer på at noget skal ske, så kommer det indefra. At insistere er som at bekræfte din fødselsret til lykke. Når du kæmper, prøver du i stedet at overbevise dig selv og andre om, at du er det værd.
Først og fremmest: bliv bevidst om din indre dialog. Det er nemmere sagt end gjort. De fleste af os har et sind, der kører på autopilot. Hvor tanker kommer og går, som det passer dem. Tanker, der for de flestes vedkommende desværre ikke er synderligt originale men mere et tilsyneladende tilfældigt samsurium af idéer om os selv og livet, vi ubevidst har samlet op igennem årene. Det man ofte kalder overbevisninger.
Når du først har samlet dine overbevisninger op gennem din opvækst, så kan du risikere at bruge resten af livet på blot at bekræftet dem – ved mindre du bevidst ændrer dine overbevisninger eller lærer at stilne dit sind i gennem for eksempel yoga eller meditation.
Det skal lige tilføjes at mange af vores tillærte overbevisninger heldigvis er positive og livsbekræftende. Det er dem, der har støttet dig til at skabe alt det, du føler taknemmelighed for og stolthed ved i dit liv i dag. Men desværre er rigtig mange af vores overbevisninger dog hæmmende for vores frie udvikling og dermed virkeliggørelsen af vores drømme. For hvis du ikke tror, du er noget særligt, eller hvis du for eksempel kunne mærke det stritte i dit indre, da jeg skrev, at det er din fødselsret at være lykkelig, så kan du selvfølgelig ikke insistere på det.
Når du begynder at kunne betragte dine tanker udefra og den vej igennem bliver herre i eget hus igen, idet du frit kan til- og fravælge tanker, så kan du skabe et gunstigt miljø for den rene, uskyldige insisteren. Det er på en måde lidt ligesom at finde tilbage til sit indre barn. Den magiske, uskyldige, naive del af dig, der er sikker på, at det du giver dig i kast med lykkes. Og selv hvis noget ikke lykkes, så fortsætter du blot alligevel. Selv hvis en afvisning skulle komme din vej, så fortsætter du alligevel i barnets naivitet – og i den bevidste voksnes tillid til at lykke, glæde og ekstase er din livsvej.
Da jeg genåbnede mit firma for tre år siden, efter i et par år at have troet jeg skulle noget andet, så oplevede jeg at frø, jeg tidligere havde plantet i min virksomhed, begyndte at spire. Jeg fik bogstavelig talt indsigt i, at intet vi nogensinde lægger vores energi i er spildt eller ikke tæller i universets regnskab. Og så ramte indsigten mig: Den eneste forskel på de mennesker, der lykkes med det, de sætter sig for, og dem, der ikke gør, er, hvor længe de bliver ved med at insistere. Det ER en universel lov, at det vi giver vores energi vokser og på rette tidspunkt vil frugterne modnes og være klar til at blive plukket.
I påsken da mange måske spiste påskefrokost afleverede jeg første manus til min næste bog til et forlag. Dette er endnu en bog jeg insisterer på at se – først på det danske marked og senere på en større scene. Det er faktisk en DONE DEAL for mit hjerte ved det, mit sind ser det, og jeg lever det.
Hvad vil du gerne insistere på at se virkeliggørelsen af?
Lad mig gerne guide dig i øvelsen herunder!
Alt hvad du ser, fornemmer, mærker, hører, smager og lugter er en del af dig. Verden, som du sanser den, ER dig!
Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfatter ting anderledes end folk omkring dig? Har du oplevet at gå fra et møde med en anden person, for senere at finde ud af, at I har taget noget helt forskelligt med fra mødet? Har du tænkt over, at ti forskellige mennesker ville beskrive foreksempel et billede på ti forskellige måder?
En af de gamle vediske tekster fra Indien, udtrykker det således, “Du er ikke i verden, men verden er i dig”. Det vil med andre ord sige, du er ikke en lille løsrevet del af helheden, du ER helheden. Virkelig at erfare dette – og ikke blot forstå det med hovedet – er hvad livet handler om i følge ayurveda. Når vi bevidst favner ALT omkring os, som en del af os selv, så transformeres virkeligheden og vi erfarer, hvad alle spirituelle retninger taler om, ENHEDEN. At alt hænger sammen, at alt er ét.
Måske oplever du ikke umiddelbart dig selv, som et spirituelt væsen, hvis dybeste grund til at være her er, at opnå selv-erkendelse? Men jeg tror, du ligesom alle andre søger. Søger det der giver dig følelsen af at være hel, i balance, tilfreds med nuet, eller hvad end du vælger at kalde det. Jovist vi kan dække vores medfødte drive og ambition mod sandheden til med ydre, materielle mål, som job, sociale relationer, forbrug og underholdning, men vi ved også inderst inde, at de glæder ikke varer ved. At det – helt ærligt – er ligesom at tisse…. Og snart søger vi igen; ny kæreste, ny garderobe, større lejlighed eller mere i løn. Hvis du kan nikke genkendende til denne søgen, så tag med mig på en indre rejse mod helhed. En rejse som kan starte med den podcast, jeg vedlægger, hvor jeg forklarer mere om, hvordan vi kan blive bevidste skabere af den virkelighed, vi dybest set ønsker.
Hør for eksempel:
Det er IKKE svært at leve den ayurvediske livsstil for det handler i virkeligheden om de mest fundamentale og simple ting, som vi alle mestrer, blot fordi vi er i live; åndedrættet, de kropslige sensationer, de simple bevægelser og den indre opmærksomhed. Lad mig gentage; alle kan leve ayurvedisk og der er intet hokus pokus over det.
Start lige her med en times gratis inspiration og bliv klogere på din verden, som viser sig omkring DIG lige nu:)
https://itunes.apple.com/dk/podcast/lyden-af-et-bedre-liv/id1153074194?mt=2&i=1000393937102
(find afsnit #49)
Måske kender du til at have en drøm, som pludselig bliver til virkelighed… men på en hel anden måde end du havde forventet?
Jeg har nok altid drømt om at være musiker. At kunne skabe og kommunikere gennem musik og tage på turné og invitere andre indenfor.
To gange i mit liv har jeg samlet guitaren op og begyndt til undervisning. Første gang tilbage som 16-årig og sidst for 6-7 år siden. Jeg ønskede dybt inde, at jeg gennem et instrument ville kunne udtrykke noget af alt det, jeg havde på hjertet <3
Begge gange måtte jeg sande, at det ikke føltes naturligt for mig med guitaren. Nu har jeg dog skrevet min første bog og er allerede i gang med den næste, så det er tydeligt, at jeg gennem skrivning og undervisning har fundet andre metoder at udtrykke de budskaber, der så gerne vil igennem mig.
Med min bog under armen og budskabet om, at vi kan finde tilbage til vores naturlige livsenergi, -glæde og sundhed ved at slippe kampen – for perfektion, præstation og ydre anerkendelse, tager jeg resten af 2017 på turné. Måske du kunne tænke dig lidt inspiration til et liv med mere livskraft og – energi og mindre kamp og anstrengelse?
Jeg glæder mig til at få luft under vingerne og komme nærmere drømmen, om at være en rockstjerne på turné – dog i anden forklædning!
Jeg håber at se dig et sted i landet – og har du en god ide til en by eller butik, jeg også skal besøge, så skriv til mig!
Vil du høre mere om budskabet, så se videoen herunder!
Givet i kærlighed <3
Maria
I går var det 16 år siden mit liv ændrede sig radialt på bare et øjeblik!
For 16 år siden vred jeg mig i psykisk smerte. Jeg orkede ikke mit liv, som universitetsstuderende, og i mit indre tumlede jeg hele tiden med spørgsmålene: Er dette virkelig hvad livet handler om? Studie, arbejde, penge, familie? Er der slet ikke nogen ‘rigtig’ mening?
Jeg havde virkelig lav energi, når jeg vågnede om morgenen, og kom kun igennem dagen ved at tænke på den næste kop kaffe, den næste slikpose og weekenden, hvor der måske var et øjebliks pause fra pligter og gøremål. Hvor jeg måske skulle drikke mig fuld og glemme, hvor ligegyldigt det hele føltes…
Synkront med at tårnene styrtede i New York, styrtede noget sammen indeni mig, og det var som om, jeg vågnede til et nyt liv. Det liv, hvor pligt og alt det, der var “rigtigt” og som jeg “burde” gøre, faldt i baggrunden. Et liv, der var båret af livslyst, fordi jeg tillod mig selv, at droppe de ting, som egentlig ikke føltes rigtige dybest inde. Det blev farvel til mit studie, min kæreste, den faste lejlighed og det frivillige arbejde, der startede som et eventyr, men endte som en fed, energisugende pligt.
Gennem yoga og ayurvedisk livsstil lærte jeg igen at mærke mig selv og mine indre kald. Og siden er rejsen blevet bedre og bedre. 11. september 2001 blev dagen, hvor jeg skiftede perspektiv, og begyndte at fokusere mere på livet indefra end udefra. Med det mener jeg, at min indre tilstand blev vigtigere end alt det ydre. Det er i dag langt vigtigere for mig, hvordan jeg har det indeni, end hvordan jeg ser ud, hvad andre tænker, hvad der er mest prestigefyldt at arbejde med, hvad jeg tjener flest penge på, og hvad andre ønsker af mig. Det kan lyde egoistisk, men i virkeligheden er vi skabere af den virkelighed, vi ser omkring os, og den kan kun blive kærligere, venligere og roligere, hvis vi er det indeni!
11/9 blev en påmindelse om, at vi må nedbryde gammelt, for at så nyde frø. At når vi slipper begrænsende overbevisninger, så kan sandheden vokse frem. Sandheden om hvad, der skete ude i verden på dagen for min transformation, er åben for fri fortolkning, men dagen bar STOR healing for jorden – og DÉT er netop det perspektivskift, vi har brug for.
Nok om krig og terror – i dag er en ny dag: Hvad vil DU fokusere på? Hvordan oplever DU, at universet er kærligt? Og hvad kan DU bidrage positivt med?
Følger du DIN livsvej? Lever du det, der giver dig energi, glæde, og som du NATURLIGT er god til? Vi kommer nemlig med gaver. Gaver vi kan give andre, når vi selv har det godt og trives indeni – og kun der.
På øvelsen herunder kan du finde støtte til at stille ind på din livsvej.
Og glemte jeg at sige det, min bog om, hvordan jeg lærte at LEVE mere og kæmpe mindre i livet og fandt min livsglæde gennem ayurvedisk livsstil, er udkommet. Det er både en personlig beretning, men også med masser af øvelser of redskaber til DIN proces.
Du må meget gerne dele, hvad du får ud af øvelsen. Lad os sprede det livsbekræftende sammen – TAK:)
Ligesom puppen, der bliver til en sommerfugl. Ligeledes kan dette år blive året, hvor du finder ud af dit skjul og spreder dine vinger i verden.
Vi har alle vores særlige livsvej, der på smukkeste vis dannes, når vi deler vores inderste væsen med hinanden. Når vi viser verden hvem, vi er, og deler vores unikke kvaliteter og evner, så opnår vi den dybeste indre tilfredsstillelse, et menneske kan føle.
Det er selvfølgelig et stort og uvist spørgsmål – for heldigvis kan vi ikke forudse fremtiden og vores ønsker har det med at ændre sig over tid. Men forhåbentlig har du en idé om, hvad dit hjerte brænder for og din sjæl ønsker sig i den kommende tid?
2016 har igen og igen vist mig, at mit største og mest inderlige ønske gennem mange år, nu er virkelighed! Nemlig at jeg både kan være i et trygt og kærligt parforhold og familie og samtidig er fri til at udfolde den flyvske, kreative sjæl, som også er en del af mig. Jeg er fuld af taknemmelig, kærlighed og en følelse af indre ro efter min kæreste den 25. december friede til mig og vi efterfølgende er begyndt at kigge efter fælles bolig.
Mere end nogensinde føler jeg, at jeg kan være i et parforhold og en familiekonstellation, hvor jeg er fri til at være MIG – med alt hvad det indebærer. Nogle gange er jeg den lille pige, der har brug for omsorg og trøst i min mands arme, andre gange er jeg den selvstændige, stærke verdenskvinde og andre gange igen den kærlige, hengivne hustru og mor.
Min mand og familie er mit fundament, hvorfra alt det nedenstående kan vokse fra. I 2017 lægges flere sten i mit fundament, da min kæreste og jeg bliver gift og flytter sammen (sammen med vores tilsammen tre dejlige, hjemmeboende børn). Men vi skal ikke blot bo sammen, vi vil hver eneste dag investere i vores kærlighed gennem nærvær, støtte, grin og masser af fysisk berøring.
Arbejdsmæssigt så bliver 2017 året, hvor jeg for alvor praktiserer: Walking the talk! Med det mener jeg, at jeg vil efterleve min egen lære om at sætte nydelse, passion og livsenergi over 37 timers arbejdsuge, frygt og ‘skal og bør’ tankegang. Jeg giver mig selv den kærlighed og omsorg, at jeg vælger opgaver, sparrings- og samarbejdspartnere, der giver mig energi og glæde. Jeg er netop gået ind i et nyt kontorfællesskab med højt til loftet, kærlig støtte til hinandens projekter, sund frokostordning og morgenyoga et par gange om ugen.
I 2017 erkender jeg, at det at være en succesfuld selvstændig ikke handler om at gøre og præstere mere, men om at være det menneske, jeg dybest set ønsker at være.
Jeg udfolder mit livsmotto og tema for min bog: Lev Mere – Kæmp Mindre!
I 2017 bidrager jeg i endnu større skala til en holistisk sund verden. Jeg løfter sløret for mange flere perspektiver og måder at opnå sundhed – også mentalt, følelsesmæssigt og sjæleligt. Jeg kommunikerer omkring og guider andre til en sundere livsstil gennem udgivelse af min første bog – både på dansk og engelsk, online kurser, foredrag, luksus retreats og kurser blandt andet på Ibiza og i SoulHouse, tæt samarbejde med Nordic Integrative Medicine samt gennem skriverier på min blog, hos magasinerne Chri Chri og Liv & Sjæl m.fl.
Derudover er jeg åben for alt det, jeg endnu ikke har set, mærket og vidst, at jeg kunne ønske mig eller bidrage med.
Jeg ville elske, hvis også du deler dine intentioner for dit år som kommentar til bloggen på FB.
Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.
Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.
Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, badet i hellige kilder, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!
Jeg er lige nu inspireret af bogen ‘4 timers arbejdsuge’, der lidt provokerende udfordrer vores overbevisning om, at vi er nødt til at arbejde 40 timer om ugen. Det forfatteren siger, og som jeg kan nikke genkendende til, er, at det IKKE handler om at arbejde mere, men blot være mere effektiv og kun bruge tid på de arbejdsmæssige aktiviteter, der giver udbytte både økonomisk og energimæssigt.
Der er ingen tvivl om, at der i det gængse arbejdsliv er mange overspringshandlinger og ligegyldige opgaver, som kun tjener til at fylde de 8 timer ud. Hvis vi bruger bogens redskaber, så kan vi frigive tid til at leve. Men her kommer det spændende spørgsmål, og som måske er humlen til alt vores overarbejde; hvad ville du egentlig bruge tiden på?
Forstil dig, at du tjener nok penge ved fire timers arbejde om ugen eller for at gøre det mere spiseligt fire timer om dagen – hvad ville du bruge tiden på? Det er dette spørgsmål, som er fuldstændigt essentielt. For hvis vi er bange for tomrummet eller kun føler os som noget i kraft af vores arbejde, så er det jo klart, vi arbejder os selv halvt ihjel.
Bogen foreslår, at vi er på minipension hele tiden i stedet for at vente på dagen, hvor vi endelig kan gå på pension og nyde vores liv. Vi ved ikke, hvor længe vi lever… Hvorfor udsætte at have det godt, dyrke aktiviteter, der gør os glade og opleve, de steder, vi drømmer om?
Hvad vil du bruge tiden til?
Ps. selvfølgelig er det en anden situation, hvis du er ansat frem for selvstændig, men heldigvis er der en del arbejdsgivere, der begynder at forstå, at deres medarbejdere ikke bliver mere produktive af at arbejde mere. Og dermed foreslår kortere arbejdsdage eller mulighed for at arbejde noget hjemme…
Når jeg guider andre i meditation stiller vi ofte ind på spørgsmålet: Hvad er min livsvej eller mit livsformål? Mange bliver lettere paniske ved dette spørgsmål og måske det ligefrem trykker på et ømt punkt, fordi vi måske føler, vi skal ‘lede’ efter det rigtige job, det rigtige liv ‘derude’.
Du kan dog godt ånde lettet op – din livsvej ligger i din DNA. Du er skabt til at følge din livsvej. Hvis du bare lytter en lille smule indad og reflekterer tilbage på dit liv, så vil du få nogle indsigter, som kan guide dig i livet! Når du får det godt af noget, så er det et sikkert tegn på, at du er på rette vej, så spørg dig selv:
Og det er faktisk ikke kun det, vi er gode til, der viser os vejen til vores ‘livs-succes’, men ligeså meget det, vi har haft svært ved og været udfordret af i livet. Nogle af de personlige træk, vi måske ligefrem har skammet os over, er en klar indikator på potentiale. Fordi netop DET fortæller os, at vi har prøvet at passe ind uden held og det ER et held! Hurraa! For når vi ikke passer ind, så opdager vi, at vi er unikke og det giver os en fornemmelse af, hvad vi hellere vil end blot at følge mængden.
I mange år har jeg har haft et billede af grønne, balinesiske rismarker hængende på min opslagstavle. Med tiden er billedet falmet noget, men det er drømmen ikke… Jeg ved ikke, hvordan drømmen kom til mig (det var før ‘Spis, bed og elsk’- feberen), men jeg ved bare, at jeg har set balinesiske rismarker og mærket Balis eksotiske og venlige stemning i mit blod længe.
Da jeg i 2014 blev færdig med at tage min drømme uddannelse hos Deepak Chopra i dejlige Californien, følte jeg mig bestemt ikke færdig med den energi, som det center og det område repræsenterer og bringer frem i mig. Jeg har vidst, at jeg fortsat skulle have en stærk forbindelse med centeret, hvilket har ført mig til to møder med min lærer, Deepak Chopra, i Skandinavien og nu, noget jeg er sindssygt stolt af! Et samarbejde med min absolut yndlingslærer – efter Deepak – fra min uddannelse; Kali Love!
Min lærer – og nu kollega – Kali er en superkompetent og kraftfuld undeviser, der er med til at uddanne hundredevis af mennesker hvert år på Chopra Centeret… Og nu laver vi et super lækkert, luksuriøst og saftigt kvinde retreat til BALI sammen! En drøm med drøm på går i opfyldelse…
Kali har boet på Bali og har som hun selv beskriver det familie der, så retreatet er bygget op med to dele. Første del er 7 dage ved stranden, hvor vi vender opmærksomheden indad og har temaet HOMECOMING. Altså for dig, som føler du har mistet dig selv i karrieren, moderskabet, parforholdet eller livet. Dig, der ønsker at prioritere dig selv og vil fordybe dig i dit unikke livsformål og i det hele taget sætte nydelse, livsglæde og søsterskab i højsædet. Efter en uge afslutter retreatet så med tre dage, hvor vi bor inde i landet og vil deltage i kulturelle og religiøse begivenheder og dyrke naturen…
Are lifestyle diseases, which may be triggered by the over-activation of the nervous system (called stress), in reality a reflection of a deeper existential crisis? The crisis of not knowing who we really are and why we are here?
With this blog I would like to open up a wider perspective on disease (dis – ease), which is based partly on the most fundamental principle of Ayurveda and partly on the people I come into contact with daily.
I think the majority of people either when climbing the career ladder or growing their families or once they have reached the top ask themselves the question is this really what life is all about?
Once we’ve worn ourselves out earning the money to maintain the comfortable lifestyle that is supposed to be so great, we suddenly realize that it’s not as fulfilling as we had hoped. And a feeling of emptiness follows.
It used to be called a midlife crisis. Today, my experience is that it happens to many much earlier, which I think is a good thing. Luckily, we won’t have to spend half our lives before we reach the insight that happiness is the journey and not the destination. That there is no goal in life – nothing we need to reach. If talking about a “goal” is to make any sense, then the goal must be to enjoy the moment, because we don’t know if we’ll be knocked down when we walk around the next street corner or if our hearts will suddenly stop beating.
It’s not because I want to sound morbid; but reflecting on death can actually change our perspective and lead us into living more. I know several people who have had their so-called “wake-up” call when either a close friend or relative have died or they themselves have faced death.
Seen from this angle, I present the hypothesis that we might – at a subconscious level – choose a stressful lifestyle so as to avoid noticing the emptiness of not knowing our true existence. We fill the hole of emptiness by keeping busy, going with the crowd, eating more than we need, getting drunk or dulling ourselves with something else.
When we have lived with these artificial ways of finding meaning in life for some time, then one or more of the consequences of stress can be triggered. Ayurveda tells us that there are six stages of disease. This means you never go from being completely healthy to sick from one moment to the next (not even if a bacteria or virus attacks you). It is a process that starts when you overload your system by forcing yourself to live in a – for you – “unnatural” way. It may be the struggle to maintain a lifestyle that basically doesn’t make sense for you and the stress of living in an unauthentic way.
Through the first four stages imbalance goes from being subtle with few symptoms to spreading and manifesting itself and finally attacking a vulnerable area of your body or psyche. Only in stage five will a doctor call this a disease, and stage six indicates deterioration and complications. Ayurveda encourages us to address the imbalance as early as possible; to be aware of the early symptoms that can include fatigue, discomfort, sadness or a lack of energy.
That which we call stress is indeed a broad term and as I see it a description of the first four stages – from mild symptoms to disease. Once stage five is reached, the imbalance can receive a diagnosis, which could be high blood pressure, anxiety, depression, diabetes … Disease hits the part of your system that is most vulnerable – that being a part of your body or psyche.
That means we don’t actually deal with a lot of different diseases, but rather with a lot of different symptoms of one fundamental imbalance. And that’s good news! The prescription, as I see it, is called “profound inner peace”; enjoying life while we have it and getting to know ourselves better by starting to ask life’s existential questions:
I have attached a relaxation exercise for you, which will guide you to be present in your body and from here will take you on a journey into life’s existential questions.
Stay tuned for the next blog! Within a few days I will launch my Bali Women’s Retreat done with the beautiful Kali Love from the Chopra Center <3
Given in love <3
Maria
The exercise is a part of my guided yoga album – which can be bought on iTunes
[wpdevart_like_box profile_id=”livemorestruggleless/” connections=”show” width=”500″ height=”750″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
HVAD BETYDER JULEN EGENTLIG FOR DIG?
Jeg ved ikke om, jeg er den eneste, der har gået rundt her i december og følt mig sådan lidt alien-agtig? Det er ligesom om, jeg har set juleritualerne og – forventningerne udefra – og ærlig talt ikke rigtig forstår et pip. Jeg ved, at det vel nærmest er en af pointerne ved ritualer, at de ikke giver rationel mening, men har en kulturel eller social betydning, der overskygger, det sindet kan forstå…
Alligevel sidder jeg tit med en tomhedsfornemmelse på denne tid af året. Det er ikke fordi, jeg har noget imod næstekærlighed, det at give gaver og prioritere tid til familien. Jeg forstår bare ikke hvordan, dét at ønske sig ting, købe noget til andre og spise noget bestemt mad nærmest er blevet en pligt. Jeg kender så mange mennesker, der simpelthen ikke ved, hvad de skal ønske sig (inkl. børn f.eks. mine egne to drenge), for lad os være ærlige; vi mangler sgu ikke noget! Hverken materielt eller kaloriemæssigt. Jeg overhørte en teenager nærmest beklage sig over, at skulle skrive en ønskeseddel…
Jeg reflekterer over det paradoksale i, hvordan jeg på en måde prædiker (for mig selv og andre), at universet er overflod og at livet handler om at tillade sig selv denne overflod og på den anden side, så virker den materielle og madmæssige overflod i julen ret frastødende på mig. Jeg savner dybde i julen og ved efterhånden, hvad der kan løfte mig og få mig til at glædes som et lille barn igen. Det er, når jeg forbinder mig med julens budskab, historierne om Jesus og fede gospelsange om hengivelse til skaberen. Og så selvfølgelig når jeg i glimt ser magien i mine børns ansigter eller mærker samhørigheden med min familie over det, vi deler i en særlig tid.
For mig repræsenterer Jesus det, vi som mennesker kan formå. Det vi kan rejse os til at være. Nogle oversættelser fra Biblen fortæller os, at Jesus efter at have helbredt syge, sagde: Rejs dig op og vær den, det var meningen, du skulle være. Det elsker jeg. Jeg elsker, at Jesus var næstekærlig nok til at heale alle, der havde brug for det, men bestemt nok til også at påpege, hvori folks virkelige lidelse lå. Ophavet til alle de andre lidelser – nemlig, at vi ikke opfører os, som de guddommelige skabninger, vi er.
Der er ikke EN ENESTE af os, der er her tilfældigt eller uden et formål. Vi er alle skabt fra samme guddommelige kilde af visdom og kærlighed og har hver især vores særlige vej eller formål i livet. Der er ingen, der er mere værd end andre og alle har vi muligheden for en gang for alle at sige: “Hvad er problemet?” Og herefter rejse os fra vores “sygeseng” og vise verden, hvem vi er.
Som Jesus kom for at vise os ved sit eksempel og minde os om med sine dejlige, tilgivende og bestemte ord:
Hvis du – ligesom jeg – har brug for lidt støtte til at acceptere julen, som den ser ud anno 2015 i overflods Danmark, så deler jeg her en øvelse, der kan bringe dig ind i en tilstand af accept. På overfladen accepten af det, der sker omkring dig, men på et dybere plan: accepten af den, du er, og det, du er kommet til jorden for at blive.
Du må meget gerne dele øvelsen med din næste…
