inspiration Arkiv - Nordic Academy of Ayurveda | Nordic Academy of Ayurveda

6 smage til MER livsenergi!

Har du brug for ny mad inspiration?

Inspiration som ikke har fokus på afsavn, men i stedet på hvordan du kan højne din sundhed på en naturlig måde?

Ayurveda lægger vægt på, at vi bruger naturlige og så vidt muligt lokale råvarer. Derudover er et af de vigtigste principper, at vi sørger for at få alle de seks smagsvarianter, der findes, i hvert måltid. Når vi får alle 6 smage, så føler vi os mætte og tilfredse, og vi får de næringsstoffer, vi skal bruge.

Læs nedenfor om de seks smage og find inspirerende opskrifter!

De 6 smage er

Sødt: Findes i korn, pasta, ris, brød, søde frugter, mælk, smør, olier, nødder og sukker.

* Denne smag beroliger og opbygger vores system.

 

Salt: Findes i alt saltet mad.

* Salt hjælper fordøjelse og cirkulation generelt.

 

Surt: Findes citrusfrugter, bær, tomater, syltede madprodukter og salatdressing.

* Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det første skridt i fordøjelsesprocessen.

 

Bittert: Findes i grønne bladgrøntsager, grønne og gule grøntsager, kål, selleri, broccoli, rosenkål, rabarber, kaffe.

* Den bitre smag virker slankende, anti-inflammatorisk og fremmer cirkulationen.

 

Krydret: Findes i chili, løg, hvidløg, cayenne, sort peber, kryddernelliker, ingefær, sennep og salsa.

* Denne smag fremmer fordøjelsen, når den er træg, og udrenser systemet.

 

Sammensnerpende: Findes i linser, tørrede bønner, grønne æbler, drueskaller, blomkål, gurkemeje, tranebær, granatæbler og te.

* Smagen dræner kroppen for overskydende væsker og virker antiseptisk.

 

Blot det at tænke over disse smage, kan bringe nye spændende råvarer og inspiration til dit liv og højne din sundhed. I opskrifterne nedenfor har vi tænkt over sammensætning af de seks smage for dig!

 

Dejlig suppe til en kold dag!

Dahl med kokosmælk

Min yndlings quinoasalat med feta og andre lækkerier

Rødbedehummus

DIN sunde eftermiddagssnack

Rug-havregrød m. vanilje-æblekompot, skyr og ristede mandler

 

Jeg ønsker dig alt det bedste med dine nye madeventyr.

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Ayurveda i familien!

Husk at spise kartofler til!

Tag en ekstra trøje på, det er koldt (synes jeg)!

Er det ikke snart tid til, du bruger mere tid hjemme? Eller hvorfor sidder du altid herhjemme, skal du ikke ud med dine venner?

 

Hvis du bor sammen med andre mennesker, så kender du helt sikkert til dilemmaet omkring forskellighed. Det, der fungerer godt for dig i dit liv, er måske ikke ligeså livgivende for din partner eller børn. Vi har en tendens til ubevidst at give vores egne værdier og behov videre eller bare gentage vores egne forældres. Men hvad nu hvis dit barn bare instinktivt ved, at kartofler IKKE er godt for ham eller han slet ikke fryser ligeså meget som dig – for bare at tage nogle banale men brugbare eksempler på, hvordan vi helt konkret oplever dette?

Læren omkring de tre doshaer kan bruges til at forstå vores kære. Vi har alle vores egen særlige kombination af de tre livsenergier vata, pitta og kapha (læs mere om dette her), hvilket udmønter sig i radikale forskelle i vores psyke såvel som fysiske behov. Vi mennesker er intelligente, i hvert fald indtil vi bliver forstyrret af andre menneskers indblanding… Derfor gør du klogt i, at iagttage og lytte til dine små børn. Hvad kan de lide at spise og lave? Hvad drages de naturligt af og har modstand på? I stedet for bare at krænge dine behov ned over dem, så vær åben og mød dem, hvor de er.

 

Mine meget forskellige drenge

Jeg har to drenge, som på trods af samme forældre og opvækst, er meget forskellige i deres tilbøjeligheder. Den ene er yderst fokuseret og går målrettet efter det, han gider bruge sin opmærksomhed på, imens den anden favner mere bredt og ofte er her der og alle vegne. En har dyrket samme sport hele livet, en anden prøvet en masse forskellige ting af. En kan spise en halv ko i sauce, imens den anden hælder mere mod vegetarisk mad. Og for snart to år siden flyttede vi sammen med min kæreste og hans store datter, så nu er der endnu flere forskellige behov og tilbøjeligheder under samme tag:)

Betyder det, at vi som forældre ikke skal give vores egne gode råd og anvisninger videre? Slet ikke! Men det bedste, du kan gøre, er at være eksemplet på en, der lytter til sig selv og tager egne behov alvorligt. Og selvfølgelig præsentere dine børn (og partner) for de ting, som betyder noget for dig, dog uden tilknytning til, om de tager det til sig eller ej. Det kan være alt lige fra at turde at afprøve nye madopskrifter, til yogaseancer i stuen eller at foreslå et brætspil fremfor fjernsynet før sengetid.

 

Inspirer til gode vaner

 

 

Som det kendte Gandhi citat herover peger i retning af, er det en vigtig pointe i forhold til at få succes i livet, AT VÆRE DEN FORANDRING, VI ØNSKER AT SE I VERDEN! Husk på, vi mennesker spejler det, vi ser. Børn gør typisk det deres forældre gør og ikke, hvad de siger. Og hvis du rent faktisk lever i integritet med dine egne sandheder omkring blandt andet sundhed, vil de muligvis følge dig – hvis det da harmonerer med deres dybe, indre behov.

Ayurveda baner vejen for accept og forståelse – både af os selv og vores nærmeste <3 Hør mere i videoerne nedenfor!

 

Og tag evt en ayurveda-test selv eller sammen med dine familiemedlemmer her.

 

Givet i kærlighed
Maria <3

 

MUMS – rabarber+jordbær crumble!

Jubiiii, sommeren er over os!

 

I mit online livsstils univers MER LIVSENERGI betyder det en masse nye lækre opskrifter med frugt og grønt, der er i sæson. To af mine favoritter netop nu er jordbær og rabarber. Jeg elsker, når det er muligt at tage klassiske retter og desserter og gøre dem “sunde”.

Det synes jeg er lykkedes rigtig godt i denne opskrift – helt uden sukker – men med masser af sunde ingredienser.

Denne opskrift er særligt god til os med meget vata eller pitta i vores konstitution!

Får du lyst til mere ‘ayurvedisk’ mad-inspiration, samt meget meget mere indhold til ayurvedisk livsstil i din hverdag, så bliv medlem her!

 

God fornøjelse med rabarber-jordbær crumble!
Maria

 

INGREDIENSER

Frugtfyld

1 bundt rabarber (omkring 6 stk, gerne meget røde)
200 g. friske jordbær
2 spsk. honning / agavesirup
1 vaniljestang eller 1/2 tsk. vaniljepulver

Crumble

100 g. havregryn
100 g. kokosmel
100 g. mandler
2 spsk. kokosolie
2 spsk. honning / agavesirup
1/2 tsk salt
1 banan eller en håndfuld dadler til at søde med

Evt creme fraiche

 

Fremgangsmåde

– Vask rabarber og skær dem i små skiver. Vask også jordbær og skær dem i kvarte.

– I en skål vendes jordbær og rabarber med honning/agavesirup og vanillekorn.

– Frugtfyldet kommes i bunden af en tærteform i et jævnt lag.

– Imens laves din crumble ved at hakke mandlerne groft og mose bananen. Kom havregryn, mandler, kokosmel, kokosolie, honning, salt og bananmos i en skål. Bland det hele godt sammen.

– Kom crumble over frugtfyldet og bag det i ovnen ved 175 grader i omkring 20 minutter (til det er gyldent).

– Server evt med creme fraiche

 

Hvad er rabarber godt for?

Rabarber indeholder en bred vifte af vitaminer: A, B, E, C, K. Dens dele indeholder også pektiner, fosfor, natrium, magnesium, calcium, jern, kalium, selen, mangan, zink, kobber.

Pulveriseret rabarber er betændelseshæmmende, fordøjelsesfremmende, apetitregulerende og galdeblære styrkende og reducerer LDL (det ’lede’) koleterol.

 

Hvad er jordbær godt for?

Jordbær indeholde flavonoider, der styrker hjertet og forebygger hjertekar-sygdomme samt komplikationer i bl.a. nyrerne hos diabetesramte, og medvirker til vedligeholdelse af en skarp hukommelse. De sænker LDL (det ’lede’ ) kolesterol, og qua deres høje fiberindhold medvirker de til blodsukkerregulering

Jordbær aktiverer desuden kroppens enzymer og antioxidant-forsvar, og er på den måde medvirkende til at sænke aldring, alderdomsrelaterede mentale forstyrrelser, samt mavesår, og solskader.Californiske studier viser ydermere, at jordbær er medvirkende til at reducere væksten af samt dræbe tarmkræftceller.

Husker du at fejre livet?

Det er i menneskets natur at søge fremdrift og udvikling. Når nogle af vores mål og drømme er nået, vil det uværgeligt betyde, at nye mål og drømme fødes. Det er lige, som det skal være. Dog er det vigtigt at stoppe op hver eneste dag, og fejre vores liv, og det vil allerede har opnået.

For uanset hvor tilfreds (eller utilfreds), du føler dig med dit liv lige nu, så vil du kunne tænke tilbage på tidligere tider, hvor noget af det, du i dag tager for givet, var et ønske. Det handler ikke kun, om dine store drømme, men små ting, du engang ønskede anderledes i dit liv, som netop er blevet sådan – eller måske endda endnu bedre.

Det er vigtigt at fejre, når vores drømme og mål bliver realiseret, inden vi pisker videre mod nye drømme og mål confetti_ball❤️

 

Tænk lige nu på noget i dit liv, som du gerne vil fejre, og tænk over hvordan, du vil fejre det!

 

Gør det allerede i dag, for ellers tager livet dig med videre i den evige strøm af ønsker…

For bare et år siden drømte jeg om, at få min første bog udgivet… og selvfølgelig solgt til en masse mennesker, der kunne få gavn af ayurvedisk livsstils indsigter og redskaber ❤️ Allerede nu har vi trykt 2. oplag og jeg er mega glad og stolt blush Det vil jeg fejre – og jeg vil også gerne fejre det med dig!

Jeg har netop LIVE streamet et pitta-balancerende yogaprogram i online universet MER LIVSENERGI, der netop handler om at stoppe op, og give plads til taknemmelighed, væren og fejring i nuet!

 

Bliv medlem af MER LIVSENERGI universet og få bogen LEV MERE KÆMP MINDRE med helt gratis! Dette særlige tilbud gælder indtil 15. maj. Læs mere om medlemsskabet her! Brug rabatkode: BOG

 

 

Kæmpe store, glade fejringskram

Maria

Kom foråret i møde + gratis challenge

Får kulden og mørket dig stadig til at trække dig sammen og tilbage?

Er energien lav?

Eller er der spirende forårsfornemmelser?

 

Kom foråret i møde og optimer din livsenergi i næste uge gennem YOGA & GRØD challenge med andre glade + 500 mennesker!

 

På dansk findes udtrykket “godt begyndt er halvt fuldendt”. Det henviser selvfølgelig til, at hvis vi starter godt ud med vores projekter i livet, så er chancen for at få succesfulde afslutninger meget større. I forhold til dit velbefindende og produktivitetsniveau i løbet af dagen, så vil det at udføre et par energigivende morgenrutiner være noget af det mest kraftfulde, du kan gøre.

 

Sundhedsvidenskaben ayurveda fortæller os, at hver dag er en ny dag, fordi nattens dybe søvn har regeneret os og lavet et indre ‘reset’ af krop og sind. Hvis du bruger lidt tid på at fylde dig selv op fra morgenstunden – med gode tanker, følelser og madvarer – kan du med større succes møde verden, være noget for andre og udfylde dine opgaver.

 

Ayurveda opfordrer os til at ride på naturens bølge ved at stå op omkring kl 6, hvor energien naturligt er let. Dette tidspunkt giver dig forhåbentlig mulighed for at have god tid til dine rutiner inden dagens gøremål. Yoga og god, nærende morgenmad er oplagte rutiner inden dit bad, og hvad du ellers ønsker tid til om morgenen.

(mere…)

Stå af gaveræset & mærk dig!

Måske er du allerede ved at handle gaver til dine kære?

Måske har stressen sneget sig ind?

En central tanke i ayurveda er, at du først gør klogt i at fylde dig selv op, og at du derefter ikke kan undgå at flyde over og være et givende menneske. Når vores “kamp og flugt nervesystem” beroliges, og vi dybt inde stoler på, at vi kan tage hånd om vores egne behov, så kan vi blive de givende mennesker, det var meningen, vi skulle være.

Du giver hele tiden, uanset om det kommer i form af gaver, tjenester, ord eller slet og ret igennem din energi – altså den, du ER. Men hvem, du ER, definerer kvaliteten af, hvad du kan give til andre.

Derfor er det meget mere kraftfuldt at stille sig selv spørgsmålet: HVEM vil jeg gerne være end hvad ønsker jeg mig i det nye år?

Sæt ind på din energimæssige konto i 2018

Måske har du i år lyst til også at give dig selv en gave i kærlighed? En gave, der rækker langt ind i det nye år og ud i din fremtid? En livstransformerende gave, som sætter ind på din energimæssige konto? Der netop hæver standarden for HVEM, du er?

Den største GAVE, du kan give dig selv, er din egen udelte opærksomhed <3

Jeg støtter dig gerne til at træffe gode, livgivende valg for dig selv. Du kan starte i øvelsen herunder, og får du lyst til mere, så meld dig ind i MER LIVSENERGI universet!

Go’ gavejagt!

Givet i kærlighed <3
Maria

Er I der Danmaaaaark?! Bogturné!

Måske kender du til at have en drøm, som pludselig bliver til virkelighed… men på en hel anden måde end du havde forventet?

 

Jeg har nok altid drømt om at være musiker. At kunne skabe og kommunikere gennem musik og tage på turné og invitere andre indenfor.

To gange i mit liv har jeg samlet guitaren op og begyndt til undervisning. Første gang tilbage som 16-årig og sidst for 6-7 år siden. Jeg ønskede dybt inde, at jeg gennem et instrument ville kunne udtrykke noget af alt det, jeg havde på hjertet <3

Begge gange måtte jeg sande, at det ikke føltes naturligt for mig med guitaren. Nu har jeg dog skrevet min første bog og er allerede i gang med den næste, så det er tydeligt, at jeg gennem skrivning og undervisning har fundet andre metoder at udtrykke de budskaber, der så gerne vil igennem mig.

Med min bog under armen og budskabet om, at vi kan finde tilbage til vores naturlige livsenergi, -glæde og sundhed ved at slippe kampen – for perfektion, præstation og ydre anerkendelse, tager jeg resten af 2017 på turné. Måske du kunne tænke dig lidt inspiration til et liv med mere livskraft og – energi og mindre kamp og anstrengelse?

Bogturné

Jeg glæder mig til at få luft under vingerne og komme nærmere drømmen, om at være en rockstjerne på turné – dog i anden forklædning!

 

Jeg håber at se dig et sted i landet – og har du en god ide til en by eller butik, jeg også skal besøge, så skriv til mig!

Vil du høre mere om budskabet, så se videoen herunder!

 

Givet i kærlighed <3

Maria

 

Sund og rask i efteråret!

Måske mærker du det allerede selv eller ser det hos dine børn? Den løbende næse, den manglende energi eller en værre ubalance, som resultat af overgangen mellem sommer og efterår.

 

Ja, jeg ved godt, der ikke har været mange varme sommerdage, og at der stadig er varme dage tilbage. I temperaturen, vinden og energien er det dog tydeligt, at der sker noget nyt lige omkring dette tidspunkt… Og for mange betyder det desværre ubalance.

Ayurveda fortæller os, at vi netop skal være varsomme og dyrke “vata-balancering” i alle overgangene mellem årstiderne og særligt, når vi går fra den varmere til den koldere tid.

 

Træk sanserne indad

Ironisk nok sidder jeg selv og føler mig enormt drænet, træt og halvsløj. Jeg tror det både hænger sammen med den endelige forløsning af min bog, der netop er gået i tryk efter mange, lange gennemlæsninger, nogle følelsesmæssige processer, jeg er i, og årstidsskiftet. Jeg har kørt meget hurtigt over foråret og sommeren, haft masser af energi, fået handlet på utrolig mange projekter, og lige pludselig har jeg bare lyst til at trække stikket og sove og sove og sove…

Og dette er jo helt naturligt og lige som det skal være, hvis jeg da bare kan overgive mig til det. Ligesom havet oplever vi mennesker også ebbe og flod tilstande. Det vil sige, perioder med høj energi og perioder med mindre energi. Når vi føler os sløje, så er det ofte kroppens kærlige måde at sige; tag det roligt, giv dig selv en pause. Min erfaring er, at lytter vi til dette kald i sit spæde begyndelsen, så er vi forholdvis hurtigt tilbage. Men hvis vi nægter at lytte, og i stedet blot sluger nogle piller og lader som om intet var hændt, så betyder det ofte, at en mere regulær sygdom udvikler sig.

5 tips til balance

Her er 5 tips til at holde balancen i overgangen, såkaldt vata-balancering, som jeg hermed giver til jer, såvel som til mig selv!

 

  • Lyt til kroppen og accepter, når den gør tegn på at have brug for mere ro og søvn
  • Vær god til at holde dine daglige rutiner: Kom op ca. samtidig hver dag, spis regelmæssige måltider og gå i seng senest kl. 22.30
  • Drik og spis varme fødevarer, gerne med ingefær, der styrker fordøjelsen
  • Mediter eller lav rolig, indadvendt yoga i stedet for hård motion
  • Sørg for at holde din krop varm og brug evt varme olier på huden efter badet

 

Har du lyst til at bruge efteråret på ikke blot at holde balancen, men at løfte din livsenergi og få redskaber til et meningsfyldt liv i balance, så kan du stadig nå at komme med på 8 ugers online ayurvedisk livsstil kursus. Jeg kalder kurset LEV MERE – KÆMP MINDRE og det følger min bogs temaers, om netop udkommer dette efterår! 8 uger til at booste din livsenergi, glæde og sundhed gennem inspirationsvideoer, yogaprogrammer, meditationer og 1:1 session, hvor din sundhed er i fokus!

 

Givet i kærlighed <3
Maria

DIN holistisk sunde sommer!

Kære dig!

 

Forhåbentlig står ferien for din dør…

Ferie er tid til at tage en pause og lade op, men selvfølgelig også en tid til at have det sjovt og få nye input. Langt de fleste mennesker har en meget skemasat hverdag, og derfor bliver ferien en tid til at improvisere, være spontan og opleve nyt, som hverdagen ikke efterlader tid til. Holistisk sommer handler om balance.

Balance mellem ro og aktivitet og mellem tilbagetrækning af sanserne og nye stimulerende input. Det handler også om bevidst at vælge det gode og nærende for os selv, uanset om det kommer til kost, bevægelse, relationer, aktiviteter eller andet.

 

Lad mig inspirere dig

I videoen herunder ønsker jeg at inspirere og guide dig til en holistisk sund sommer – hvor du BÅDE får mulighed for at geare ned og slappe af, men også at udfordre dig selv med nye kærlige input.

15 min af videoen er en guidet øvelse som bedst laves med ro omkring dig og med mobil på lydløs!

(mere…)

Hvorfor får jeg det godt af yoga?

Kig dig omkring. Jo, gør det nu… Alt hvad du ser, fornemmer, mærker, hører, smager og lugter er en del af dig. Verden, som du sanser den, ER dig!

 

Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfatter ting anderledes end folk omkring dig? Har du oplevet at gå fra et møde med en anden person, for senere at finde ud af, at I har taget noget helt forskelligt med fra mødet? Har du tænkt over, at ti forskellige mennesker ville beskrive foreksempel et billede på ti forskellige måder?

En af de gamle vediske tekster fra Indien, som yogafilosofien bygger på, udtrykker det således, “Du er ikke i verden, men verden er i dig”. Det vil med andre ord sige, du ikke er en lille løsrevet del af helheden, du ER helheden. Virkelig at erfare dette – og ikke blot forstå det med hovedet – er hvad yoga og livet handler om. Når vi bevidst favner ALT omkring os, som en del af os selv, så transformeres virkeligheden og vi erfarer, hvad alle spirituelle retninger taler om, ENHEDEN. Vi kan dermed stoppe med at være mistroiske overfor andre, frygtsomme for det ydre og bekrige hinanden, for vi erkender, at alt hænger sammen, at alt er ét.

 

Men hvordan hænger det sammen med de fysiske yogastillinger?

 

Måske oplever du ikke umiddelbart dig selv, som et spirituelt væsen, hvis dybeste grund til at være her er, at opnå selv-erkendelse? Men jeg tror, du ligesom alle andre søger. Søger det der giver dig følelsen af at være hel, i balance, tilfreds med nuet, eller hvad end du vælger at kalde det?

Jovist vi kan dække vores medfødte drive og ambition mod sandheden til med ydre, materielle mål, som job, sociale relationer, forbrug og underholdning, men vi ved også inderst inde, at de glæder ikke varer ved. At det – helt ærligt – er ligesom at tisse…. Og snart søger vi igen; ny kæreste, ny garderobe, større lejlighed eller mere i løn. Hvis du kan nikke genkendende til denne søgen, så tag med mig på en indre rejse mod helhed. En rejse som starter med – det vi i vesten kalder yoga – nemlig de fysiske stillinger. De fysiske stillinger, som ligner gymnastik (lidt), og som mange tænker er for ‘nemme’ til at kunne give noget af værdi. Det kunne dog ikke være længere fra sandheden.

Inden for yoga er de fysiske stillinger et redskab til at lære dig selv, din krop og dens grænser og behov at kende. Ja mere end det, de er en direkte port til glimt af helhed og transformation af dine omgivelser. Yoga starter med opmærksomhed, væren og den fulde accept af dig selv. Og når vi er tilstede i vores krop og liv på den måde, så forvandles livet fra modstand til flow og vidunderlige muligheder og masser af støtte dukker op… Lyder det skørt eller abstrakt?

 

Ta´med på rejsen

 

Start med programmet herunder og meld dig ind i MER LIVSENERGI universet, hvis du ønsker mere, hvor jeg løbende frigiver nye yoga sessioner. Det vil sige, du kan være med fra lige der, hvor du er.

Det bliver IKKE svært, for yoga handler i virkeligheden om de mest fundamentale og simple ting, som vi alle mestrer, blot fordi vi er i live; åndedrættet, de kropslige sensationer, de simple bevægelser og den indre opmærksomhed. Lad mig gentage; alle kan være med og der er intet, du skal opnå eller præstere.

Jeg håber, du vil være med, og du kan starte lige nu med at reflektere over følgende:

Hvordan ser din ydre – og dermed indre – verden ud lige nu?

 

Givet i kærlighed <3
Maria