intuition Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

2022 – sæt dine intentioner

“Vi er født med vores frie valg, men så længe vi er ubevidste, så går vi med i den energi, der er omkring os. Ender vi for eksempel i en negativ debatgruppe på facebook, så kræver det noget at holde sit eget lys, og at vælge aktivt, at vi ikke vil være en del af af den negativitet, og i stedet være en del af at sprede noget kærlighed og noget glæde med ord og handlinger”, Læge og Ayurvedisk vejleder Lotte Gram

“Nu skal der ske noget!”, “jeg holder sukkerfri januar”, “I år skal jeg bare være så sund!”. Vi kender det alle sammen. Efter and, konfekt og julemad i lange baner, er mange af os mere end klar til at vende kalenderbladet med nye intentioner om at stoppe de dårligere vaner og blive mere sunde og aktive.

Men er årskiftet det rigtige tidspunkt, og hvorfor er det så svært at holde de gode vaner hele året? Kunne man også overveje at vi efter 2 år med pandemi, har brug for et andet fokus, end det traditionelle nytårsfortsæt?

Vi har talt med læge, ayurvedisk livsstilskonsulent og clairvoyant, Lotte Gram om hvordan vi sætter vores intention for 2022.

Det nye år – ny muligheder

Der er noget mentalt i at starte på en frisk, vi pakker julepynten væk og gør rent, renser vores hjem og er klar til et nyt år, men er 1. januar overhovedet det rigtige tidspunkt?

“Det giver en naturlig indre lyst til at få renset ud og gøre noget godt for sig selv, men i princippet er hvert øjeblik en mulighed for en ny begyndelse. Hver morgen man står op er muligheden for at skabe ny energi og en ny måde at være i verden på”, siger Lotte Gram.

Og mange vælger netop januar til at gå ‘all in’ – og det kan blive en udfording på sigt, mener hun:

“Det jeg oplever er, at jo mere ubalancerede mennesker er, jo større tendens har de til at også at gå ‘all in’ i januar fx. med grøntsager og motion. Der er mange måder at gøre det på, men min egen personlige holdning er at implementere én ting af gange, så man får sig selv med. Det her handler om at det skal være et afsæt til resten af dit liv, det er ikke en kur, det er en måde at være i verden på. Jeg tror på “lidt men godt“- én vane af gangen og hvor vi ikke laver forbud, men mere af det gode. I stedet for at have det her fokus med alt det ‘man ikke må’, så skal du bevidst kigge frem i mod det du gerne vil have i dit liv.”

Stop op – tid til reflektion

Lotte Gram fortæller også om vigtigheden ved at stoppe op, fordi det mentale mindset netop er det, der kan gøre en forskel på den lange bane. Hun ser ofte, at hendes kunder har gode perioder, hvor de spiser sundt med ‘huller’, hvor de ikke får gjort så meget:

“Forskellen er, at når du er bevidst, så bliver de huller ikke så dybe og så lange – du kommer hurtigere op igen, du undgår de her variatoner i humør og energi, fordi du er mere bevidst om det. Jo mere balanceret du er, jo mindre bliver de her store udsving”.

Ifølge Lotte Gram, er det meget individuelt, hvilke intentioner og implementation af nye vaner der virker, men for hende, er det mentale altid første skridt:

“Det vigtigste er at stoppe op, der er ofte ikke tid til reflektion. Første step er at man giver sig selv mulighed for at stoppe op og lytte. Stå 10 min. tidligere op, tænd et stearinlys eller lignende og få tunet ind dig selv. Hvad vil jeg gerne have ud af min dag, hvad sætter jeg min intention på. Det med at stoppe op og blive bevidst, er det der gør den store forskel på den lange bane. Derudover er det meget vigtigt at det er båret indefra – ønsket om at gøre noget selv, ellers er det meget svært”

Pandemi – angst og frygt

2022 er for mange også en ny begyndelse efter to år med en pandemi, og netop dette ser Lotte som en mulighed for sætte nye intentioner, der på sigt kan give bedre plads til de mere traditionelle nytårsfortsæt.

“Jeg tror alt det, der sker, sker af en årsag. Det her med angst og frygt, det bliver et tema næste år og, vi bliver nødt til at forholde os til det og vælge det bevidste. Vælger jeg at fodre den her angst og give den så meget plads i mit liv? Eller giver jeg plads til glæden og taknemmeligheden. Den måde man behandler sig selv på, er det der kommer ud i verden. De valg du træffer for dig selv i dag, er også det du kommer til at praktisere udaf til, som påvirker din verden, så det vigtigste er at du starter med dig selv.”

Se hele video-interviewet med Lotte Gram i vores livsstills univers “Mer’ Livsenergi’ – lige nu får du 28 dage gratis.
Her fortæller Lotte også om blokeringer, stress, det at dulme vores følelser og giver flere tips til, hvordan vi kan sætte de intentioner der er rigtige for netop os.

Du kan også booke en holistisk helbredssamtale eller forløb med Lotte her!

Forebyg kronisk sygdom med Ayurveda

Smerter eller ubehag, der dukker op igen og igen, er desværre virkeligheden for mange. Det kan være migræne, fordøjelsesproblemer, ondt i nakke og ryg eller andre former for symptomer på ubalance i systemet. Med en Ayurvedisk tilgang kan du forebygge og undgå at forbigående ubehag udvikler sig til kroniske tilstande.

I en Ayurvedisk optik vil din krop altid signalere en ubalance på et ret tidligt stadie. Ofte starter det med ubehag eller smerter i den milde ende. Hvis der kun symptombehandles og ikke ændres på årsagen, så vender smerten tilbage og desværre tit med tiltagende styrke. Det er signaler om, at der er en ubalance et sted, og som hvis denne overhøres, kan udvikle sig til en kronisk tilstand. Derfor er det så vigtigt, at du lytter til din krop og reagerer, så snart den begynder at vise tegn på ubalance.

Fra forbigående symptomer til kroniske smerter
Når man hører sygehistorier fra mennesker, der lever med kroniske sygdomme, så kom symptomerne ofte snigende og udviklede sig hen over tid til en kronisk tilstand. Derfor skal du reagere, så snart du mærker en ubalance. Det er nemlig her, at du har mulighed for at forebygge at smerter eller ubehag bliver til en fast del af dit liv.

Når vi er i stor ubalance, så har vi en tendens til at opsøge det, der ikke er godt for os og afvise det, der er godt for os. Det bliver en måde at dulme og overdøve den egentlige årsag til ubalancen.

Den Ayurvediske tilgang til sygdom operer med seks trin i en proces, hvor vi går fra rask til konisk syg. Det er et forløb, hvor vi kommer mere og mere i ubalance, både fysisk og mentalt, hvis vi ikke ændrer på det, der skaber ubalancen. I de første stadier kan vi stadig rette op på egen hånd, og stadie fire er kendetegnet ved, at vi får en reel diagnose, måske fra lægen. En ubalance kan skyldes mange forskellige ting. Det kan være vores kost, stress, uafklarede relationer eller andre problemstillinger som tricker. Årsager som vi af forskellige grunde ignorerer eller har svært ved at se i øjnene og som vi derfor i stedet prøver at dulme og overdøve med forskellige former for stimuli som mad, alkohol, sex og underholdning.

Start i det små – tre konkrete idéer
Når du skal ændre på noget, så er det altid nemmere at starte med små skridt og gerne et ad gangen. På den måde er det mere overkommeligt og du kan også bedre mærke efter, hvad der virker og hvorfor det virker. Hvis du har en oplevelse af, at noget i dit liv trækker i en forkert retning, så prøv at mærke efter. Svaret er nemlig inde i dig selv, og du ved godt, hvor det er, du skal ændre – ofte bliver din intuition bare sløret. Her er nogle konkrete ting, du kan gøre for at give plads til at mærke din intuition igen.

1. Meditation
Når du mediterer, er det en vej ind til at løfte din bevidsthed og indre tilstand. Du får en pause til at mærke dig selv, og kan bogstavelig talt løfte dig ud af den bevidsthedstilstand, som skabte din udfordring.

En udfordring kan ikke løses fra samme bevidsthedsniveau som skabte den (Einstein citat)

Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med meditation, så kan du starte med denne kropsscan øvelse. Du kan bruge den igen og igen, og den kan fungere som et anker, der får dig tilbage til dig selv, når ubehag, tvivl eller frygt dukke op. Kom til kropsscan her!

2. Sæt ord på, skriv dagbog
Skriv dine tanker ned i en periode. Det kan være strøtanker fra dagen eller bevidste refleksioner over dine følelsesmæssige mønstre – hvornår opstår hvilke følelser og tanker og hvad viser dette dig? Ofte vil denne indre udforskning hjælpe dig til at finde frem til, hvor ubalancen har sit udspring. Måske vil du se temaer, der går igen i din dagbog og derigennem have nemmere ved at afkode din krops signaler.

3. Brug dine nærmeste
Hvis du mærker, at noget i dit liv føles ubalanceret, så kan det også hjælpe at snakke med en, der kender dig godt og som er tæt på dig. En samtale om noget, der bare er en følelse eller fornemmelse kan hjælpe dig til, at få den konkretiseret og måske har dine tætte relationer også nogle idéer til, hvordan du kan ændre på det og skabe mere livsglæde og sundhed i dit liv.

Giv plads til dig selv
Når du giver plads til at mærke efter, så dukker svarene ofte op af sig selv. Start så med små justeringer. På den måde kan du mærke, om du er på vej i den rigtige retning. Det kan være din kost eller dine daglige rutiner, der skal justeres. Det kan også være en generel balance i dit liv, som er tippet og som handler om hvad og hvordan du prioriterer.

Ofte prioriterer vi ikke os selv, men sætter hele tiden andres behov først. Hvis vi skal være noget for andre, så må vi først være noget for os selv.

Når du gør noget godt for dig selv, så gør du også noget godt for dine omgivelser. Jo mere godt, du gør for dig selv, jo mere kan du give andre. Tillad dig selv at vende opmærksomheden indad og mærk efter.

Ayurveda hjælper dig med at mærke dig selv
Med den Ayurvediske sundhedsvidenskab og tilgang får du adgang til mange forskellige værktøjer, der kan hjælpe dig med at løfte din bevidsthed, så du bliver bedre til at mærke efter og følge din intuition. På den måde vil du mærke ubalancen, så snart den kommer snigende, og du vil nemmere kunne justere og forebygge at den bliver boende og udvikler sig til kroniske smerter. Ayurveda er en tilgang, der giver inspiration til at praktisere et liv tættere på dig selv ved hjælp af daglige ritualer, yoga, meditationsøvelser, kost, søvn med mere. Alt sammen tiltag der kan praktiseres i en almindelig hverdag og som hjælper dig til at mærke dig selv og være i kontakt med din bevidsthed.

Start for eksempel i vores Ayurvedisk online univers, hvor du finder mange flere guidede øvelser, opskrifter, årstidstips og meget mere, der støtter dig til en harmonisk og sund livsstil. Læs mere her!

Kærligst os i
Nordic Ayurveda