Nordic Ayurveda Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Lev nordisk – længslen efter naturen

Vi er skabt til at leve af den natur, vi er en del af. Vores fordøjelse, nervesystem og følelsesliv er gearet til at være forbundet med den lokale jord og de skiftende årstider (4 i vores tilfælde).

Vi er kommet langt væk fra vores natur gennem årene. Vi aner ikke, hvor den mad, vi spiser, kommer fra og om den overhovedet kan gro i Danmark, og så er den oftest pakket ind i plastik for at gøre fremmedgørelsen komplet. Mange af os føler os netop fremmede og måske ligefrem bange for at være i naturen. Med den adskillelse kommer en naturlig indre og ydre destruktion. Når vi ikke kan mærke vores forbindelse til naturen, så har vi heller ikke incitament til at passe på og nære naturen, ligesom at vi heller ikke får optimal støtte til vores liv fra naturen – dette er en meget ond cirkel, som desværre præger vores liv i dag.

Det kunne være nemt

Vi gør det svært for os selv at være menneske i dag, idet vi kæmper mod os selv, når vi insisterer på mennesket over naturen. Vi omgiver os med lyde og stimuli, så vi ikke får sovet optimalt. Vi spiser tilfældig og ofte unaturlig mad, kroppen ikke kan fordøje og som i stedet nedbryder den. Vi stresser vores system ved at tænke, at vi skal præstere makismalt i alle naturens årstider, når ro, restitution og opbygning er ligeså vigtige aspekter af vores psyke og liv, som eksekvering og resultater.

Det kunne være nemmere.

Bliv ven med naturen

At forbinde sig med sin egen natur og naturen omkring os, som i den ayurvediske tanke er ét, er ikke en intellektuel gerning. Det handler ikke om, at du (nødvendigvis) skal ud og købe bøger om naturen. Jeg mærker en stigende længsel i mig selv og dem, jeg er så heldig at omgås, til at mærke forbindelsen med vores Moder, som jorden jo er, på en helt helt hands-on måde. Mange dyrker for eksempel deres egne krydderurter eller tager ud i naturen og plukker dét, der er vildt og i sæson. Vi får også efterspørgsler på, hvad der er særlige nordiske råvarer og om mulighed for at komme med workshop i naturen.

Som en del af den Nordiske Ayurveda er dette selvfølgelig meget på vores dagsorden at være med til at inspirere danskerne til at indtage lokale fødevarer. Det er dog lidt af en proces, da mange urter og råvarer i Ayurvedaen traditionelt er kommet fra Østen. Men det er netop nu vigtige end nogensinde at forstå og efterleve, at den naturligt, sunde livsstil (ayurveda) anviser os at indtage fra vores egen natur. Vi har urter og fødevarer, som passer til vores krop og sind. Vi behøver ikke rejse ud i verden for at hente “skatten” hjem, som vores foregængere altid har troet. Vi har “skatten” lige under vores fødder og udenfor vores vindue.

Lev nordisk… nu

Vi er i denne tid i gang med metaforisk og lavpraktisk at smide frø i jorden, så vi kan begynde at inspirere dig og alle andre, der har lyst, til at begynde at leve af den danske jord. Det er en proces, der skal næres, vandes og opbygges med god tålmodighed. Målet er klart, at vi for vores egen og miljøets skyld ender med at indtage hovedsagligt fødevarer, der kan gro og er produceret i Danmark/Norden.

Skal vi vente til alle løsningerne er på plads? Nej, selvfølgelig ikke. Du kan allerede i dag begynde at kigge efter de varer, der er lokale på hylderne – som de frugter og grøntsager, der er i sæson. Og vidste du for eksempel, at man kan få danske linser og bønner? Det vil vi helt sikkert eksperimentere med til en nordisk kitchari opskrift til forårets detox, ligesom at vi allerede til den netop overståede efterårs detox introducerede en nordisk udrensende te.

Er du, eller kender du en der er, passioneret nørd indenfor dette felt, så tag gerne fat i os. Der er meget, der skal gøres, og vi skal klart stå sammen om det.

Givet i kærlighed

Maria

Få balance og velvære igennem følesansen

Med hvert åndedrag udveksler vi vores personlige energi med universets energi, og vi indtager konstant indtryk via vores fem sanseorganer: Øre, øjne, næse, tunge og hud.

Sanserne er vores indvendige apotek, hvor vi ved at bruge dem bevidst, kan få større fysisk- og følelsesmæssig velvære og balancere og heale os selv. Har vi fokus på berørings- og smagssanserne, kan dette være med til at balance kroppen, hvor vi primært bruger de andre sanser, se, lytte og dufte, til balancering af sindet.

Berøring som healende kraft

I en tidsalder, hvor alting går uendelig hurtigt og er meget æterisk og digitalt er det mere end nogensinde værdifuldt at balancere os selv kropsligt, så vi får jordforbindelse. Følelsen af berøring er fundamental for vores sundhed og velvære, for som pattedyr fødes vi mennesker med behov for at røre og blive rørt. Vores hud er vores største organ og portalen til så mange af vores oplevelser. Når vores hud stimuleres af kærlig berøring eller massage, frigiver den mange healende kemikalier, der forbedrer vores immunfunktion, cirkulation, fremmer afslappende søvn og mange andre healende fordele. Kort sagt, en af de bedste måder at skabe balance i vores krop, er gennem følelsen af berøring.

Abhyanga massage

Der findes mange former for healende berøring, inklusiv kram, at nusse et elsket kæledyr og massageterapi. Ud over at du kan modtage den klassiske Ayurvediske Abhyanga massagebehandling med varme olier af en professionel behandler, kan du også give dig selv gaven af en daglig selvmassage, som også bidrager med adskillige healende fordele.

Abhyanga – på egen hånd eller hos en behandler – hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra dine væv i kroppen, berolige sindet og forbedre din immunfunktion. Det er en vidunderlig måde at lande i kroppen igen, og opleve sanseligt velvære. Læs mere om hvordan du udfører din egen abhyanga HER.

Vinder af Danish Beauty Awards for årets skønhedsbehandling 2022!

Nordic Ayurvedas eksklusive signatur behandling med Abhyanga og Shirodhara er netop blevet kåret som Årets behandling af Danish Beauty Awards og kan bookes her!

Vi rykker hjem & ud

År 2020 går på hæld… Er der noget året har lært os, så er det, at sundhed er den vigtigste parameter for at have et godt liv! Uanset hvilket job, vi har. Hvor skøn vores familie er, eller hvor mange penge, vi tjener, så kan vi INTET uden et godt helbred.

Hos Nordic Ayurveda har vi været i arbejdeslejr – den gode slags – hele året. I maj måned lancerede vi vores online Ayurveda grundforløb Fundamentet for Sundhed, som lærer dig alle Ayurvedaens bedste redskaber til et sundt og meningsfuldt liv – hjemme fra din stue.

I september startede første hold med 20 studerende op på vores uddannelse til Ayurvedisk Sundheds- og Livsstilskonsulent og så dukkede der lige en god mulighed op for at blive partner i et skønt nyt sundhedshus nær Fredensborg.

AYA House: Ayurveda Yoga Awareness

Visionen om et Ayurvedisk sundhedshus her i Danmark har længe ligget og luret, og tiden viste os med al tydelighed, at det var tid til at rykke på den vision. Vi har simpelthen brug for at trække autoriteten HJEM! Autoriteten over vores eget helbred og for os i Nordic Ayurveda: Autoriteten over verdens ældste sundhedssystem.

Ayurveda er og bliver ligeså relevant i Norden, som alle andre stedet i verden. Det er IKKE bæredygtigt at rejse halvvejs rundt om jorden for, at “få det bedre selv”. Den lange rejse og jetlag fordrer på ingen måde velvære og healing. Ej er det sundt for os at drive rovdrift på naturen. Vi ER naturen – det er Ayurvedas dybeste lære.

Tiden er inde til at indse, at vi er forbundet med hinanden og naturen på jorden. Tiden er også inde til at tage de nødvendige skridt hver især til at komme tættere på os selv og vores egen natur. Kun denne rejse kan give os modstandskraft mod tilsyneladende ydre fjender som bakterier, vira, vold, fattigdom og anden uretfærdighed.

Hos AYA House kan du nu gå til yoga og andre fede bevægelsesformer, OG du kan modtage Ayurvediske behandlinger. I første omgang vores Nordic Ayurveda Signatur Behandlinger med skønne Lill-Britt. I 2021 bygger vi meget mere på og udvider behandler-teamet.

Vi rykker ud

Bedst som AYA House var kommet godt i gang og havde haft en forrygende første uge med huset fuld af medlemmer til holdtræning, og behandlinger, så kom yderligere restriktioner fra regeringen… Og man kunne jo lægge sig ned og føle afmagt. Vi hos AYA House tog dog den kærlige udfordring op i dyb tillid til at ALT er, som det skal være. Vi fik omsat en fuldt besat holdplan med 15 dygtige undervisere til livestreaming – og udehold!

Fra den dag vi underskrev kontrakten til vores skønne sundhedshus i den dejligeste natur, havde endnu en ide nemlig luret i baghovedet. Yoga i naturen i flyverdragt! Det krævede en nedlukning at rykke på sådan en skør ide midt i den danske vinter. Men at være i naturen og forene os med årstidernes skiften er Ayurvedisk livsstil så det vil noget.

Nu dyrker vi Yoga, Qi gong og danser Groove udenfor! Vi får et ordentlig skud livsenergi fra træer, dyr og moder jord under vores fødder. Og vi føler os lidt skøre – og det giver et godt smil på læben.

Tænd den indre ild – forbrænd dine udfordringer

Hvordan lykkes vi med at trodse udfordring og mismod og transformere disse til fremgang og et højere perspektiv? Det er netop dét Ayurveda lærer os! En stærk fordøjelse handler ikke kun om den mad, vi indtager og forbrænder, men hele den måde vi omsætter det, som sker med os i dette liv – og løfter det til nye højder på vores livsvej!

Vi glæder os til at dele AYA House og Ayurveda i Norden med dig en dag!

Kærligst Team Nordic Ayurveda