Har du brug for ny mad inspiration?
Inspiration som ikke har fokus på afsavn, men i stedet på hvordan du kan højne din sundhed på en naturlig måde?
Ayurveda lægger vægt på, at vi bruger naturlige og så vidt muligt lokale råvarer. Derudover er et af de vigtigste principper, at vi sørger for at få alle de seks smagsvarianter, der findes, i hvert måltid. Når vi får alle 6 smage, så føler vi os mætte og tilfredse, og vi får de næringsstoffer, vi skal bruge.
Læs nedenfor om de seks smage og find inspirerende opskrifter!
Sødt: Findes i korn, ris, søde frugter, nødder og frø, kød, ferskvands fisk, mejeriprodukter, honning, sukker
* Denne smag beroliger og opbygger vores system.
* Den balancerer Vata og Pitta dosha og øger Kapha dosha
Surt: Findes syrnet mælkeprodukter, ost, syrlige frugter, fermenteret madprodukter
* Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det første skridt i fordøjelsesprocessen.
* Den balancerer Vata dosha og øger Pitta og Kapha dosha
Salt: Findes i salt, soya, havets grøntsager, tang, saltvandsfisk fisk, skaldyr
* Salt støtter fordøjelse generelt, men bør ikke indtages i for store mængder.
* Den balancerer Vata dosha og øger Pitta og Kapha dosha
Krydret: Findes i tørret ingefær, peberrod, sennep, chili, cayenne, sort peber, nelliker,
hvidløg, løg
* Denne smag fremmer fordøjelsen, når den er træg, og udrenser systemet.
* Den balancerer Kapha dosha og kan øge Pitta og Vata dosha
Sammensnerpende: Findes i bønner, linser, granatæble, tranebær, asparges, aleo vera, te,
* Smagen dræner kroppen for overskydende væsker og virker antiseptisk.
* Den balancerer Kapha og Pitta dosha og øger Vata dosha
Bittert: Findes i grønne bladgrøntsager, grønkål, selleri, broccoli, spinat, kaffe og visse teer
* Den bitre smag virker slankende, anti-inflammatorisk og fremmer cirkulationen.
* Den balancerer Kapha og Pitta dosha og øger Vata dosha
Yndlings quinoasalat med feta og andre lækkerier
Rug-havregrød m. vanilje-æblekompot, skyr og ristede mandler
Vi ønsker dig alt det bedste med dine nye madeventyr.
For nylig så jeg filmen om Whitney Houstens liv, og jeg har simpelthen nærmest ikke kunne ryste den af mig igen. Da jeg voksede op, var hun en af dem, jeg så op til. Med en fantastisk stemme, et smukt ydre og en karriere alle vel kan være misundelig på, ønskede jeg at være som hende. At se hende bag facaden og hvilket – undskyld sproget – lorteliv, hun levede, som afhængig af stoffer siden 12 år, har sat en storm i gang inden i mig.
Selvom vi vel alle efterhånden HAR fattet, at det at være berømt og rig ikke gør en lykkelig… Så er jeg alligevel rystet over, hvor mange af tidens forbilleder, der dør af “fejlmedicinering” (læs: misbrug af substanser for at kompencere for et ulykkeligt hjerte) i disse tider. Hvis jeg ikke husker meget galt, så er Michael Jackson, George Michael, Robin Williams, Prince, Heath Ledger, Philip Seymour Hoffman… med MANGE flere også i den kategori.
Det jeg reflekterer over er, hvordan vi mennesker i vores iver efter kun fremstille og mærke det pæne, smukke og nemme, gemmer alt andet væk ved at se op til glansbilleder. Personer, som i virkeligheden er alt andet end glansbilleder. Vi begynder at lave os selv om og ligne dem, vi ønsker at fremstå som, i det små med make-up, designertøj, retoucherede fotos, og bevæger os måske over i kosmetiske operationer og såkaldte “recreational drugs”, som skal gøre os mere selskabelige og socialt accepterede… I stedet for bare én gang for alle at vise verden, hvem vi er!!
Der er for eksempel mange, der tror, jeg er gravid, når de ser min helt naturlige mave efter to graviditeter og på vej mod 40 år. Hvis jeg skulle følge tidens tendens, så lå jeg og tog mavebøjninger hver dag eller fik suget fedt væk, men fandme NEJ!!! Det, der er usundt, er at tro, at vi ikke er gode nok, pæne nok, kloge nok, succesfulde nok, som vi er. Og nej at acceptere og elske os selv er ikke det samme som at lade stå til og æde kager på sofaen – tværtimod! For når vi virkelig elsker os selv, så fodrer vi vores krop, men også vores sind og vores sanser med ALT det bedste. Vi træffer de valg og bruger tid på lige præcis det, der gør os lykkelige.
Og lad os lige slå fast igen, det gør os fandme ikke lykkelige at være berømte, have slank mave eller den helt rigtige kæreste, hvis vi ikke mærker os selv og er taknemmelige for den, vi dybest set er!!
Den overbevisning, der gør os mennesker mest ulykkelig, er idéen om, at vi ikke ‘burde’ have udfordringer, problemer, kvaler, sorger, men at vi i stedet hele tiden skal vise det pæne og have det godt. Måske projicerer jeg bare og er den eneste, der oplever dette, måske du også kan kende nogle af disse tendenser i dig?
Første skridt til healing er at kigge på alle de mennesker, du ser op til, og forstå (helt inde i hjertet), at de hverken er mere eller mindre værd end dig. At de ikke er mere særlige eller lykkelige, men også blot følger deres livsvej ligesom, du gør.
Og dernæst så stole på, at du er elskværdig lige præcis, som du er. At du ER nok, HAR nok og at lige præcis det, du har at tilbyde verden, er noget værd! Lad være med at vente på at du bliver berømt, får penge, den rette kæreste eller den skønhedsoperation, der gør din krop perfekt, med at være lykkelig og taknemmelig for dit liv.
Kig i stedet efter og skab det liv, der giver DIG mening og indre balance<3
Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.
Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.
Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, badet i hellige kilder, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!
Jeg er lige nu inspireret af bogen ‘4 timers arbejdsuge’, der lidt provokerende udfordrer vores overbevisning om, at vi er nødt til at arbejde 40 timer om ugen. Det forfatteren siger, og som jeg kan nikke genkendende til, er, at det IKKE handler om at arbejde mere, men blot være mere effektiv og kun bruge tid på de arbejdsmæssige aktiviteter, der giver udbytte både økonomisk og energimæssigt.
Der er ingen tvivl om, at der i det gængse arbejdsliv er mange overspringshandlinger og ligegyldige opgaver, som kun tjener til at fylde de 8 timer ud. Hvis vi bruger bogens redskaber, så kan vi frigive tid til at leve. Men her kommer det spændende spørgsmål, og som måske er humlen til alt vores overarbejde; hvad ville du egentlig bruge tiden på?
Forstil dig, at du tjener nok penge ved fire timers arbejde om ugen eller for at gøre det mere spiseligt fire timer om dagen – hvad ville du bruge tiden på? Det er dette spørgsmål, som er fuldstændigt essentielt. For hvis vi er bange for tomrummet eller kun føler os som noget i kraft af vores arbejde, så er det jo klart, vi arbejder os selv halvt ihjel.
Bogen foreslår, at vi er på minipension hele tiden i stedet for at vente på dagen, hvor vi endelig kan gå på pension og nyde vores liv. Vi ved ikke, hvor længe vi lever… Hvorfor udsætte at have det godt, dyrke aktiviteter, der gør os glade og opleve, de steder, vi drømmer om?
Hvad vil du bruge tiden til?
Ps. selvfølgelig er det en anden situation, hvis du er ansat frem for selvstændig, men heldigvis er der en del arbejdsgivere, der begynder at forstå, at deres medarbejdere ikke bliver mere produktive af at arbejde mere. Og dermed foreslår kortere arbejdsdage eller mulighed for at arbejde noget hjemme…
I know that’s controversial – but I have to take a position with this blog. I’d like to present a different perspective on cancer to the one being fed to us by the media and reveal how I think we can take the first step toward curing this health challenge that overshadows all others.
NO! I will not help to either “fight cancer” or “crack cancer”. That is an unbelievable rhetoric, which has verbalized for years, on how we face one of the major symptoms of our lifestyle: cancer. Instead, I want to do everything within my power to do the opposite – to love and soften cancer.
You might think I’m just trying to be provocative or a smartass. But let’s reflect together at a deeper level instead of just liking, copy-pasting and sharing messages, whose impact we don’t fully understand when it comes to our health.
The imbalance we call cancer is already a state in which the cancer-afflicted is fighting. Cancer is the body’s way of fighting itself – in short, we develop cancer, because some of our cells refuse to die and instead they mutate to the detriment of the whole organism. In fact, it’s natural and, thus, “healthy” that cells die, so new ones can form, and through this process life is preserved and continues. Death is, therefore, inevitable and natural at the cellular level, but in the cancer-state the body is fighting tooth and nail to avoid “natural death”. It can be seen as a symptom of our culture; a culture that refuses to grow old and recognize that eventually the physical body will die. And a culture dominated by the media, which, in turn, is spun on and fuelled by fear. But the more we react to this imbalance with combat-energy, the more the cancer spreads.
Livskraft!
Smag lige på det ord!
Livskraft er en mangelvarer i vores samfund, hvor mange dyrker det mellemfornøjede. Hvor mange er tilfredse, med at svare ‘fint’, når andre spørger, hvordan det går. Men er du her virkelig for at have det ‘fint’ eller ‘ok’ eller for at stortrives?
For mig indeholder livskraft – som kaldes ojas* i ayurveda sprog – styrke, energi, lyst, glæde og nydelse. Jeg tror dog desværre, vi er mange, der er blevet lidt bange for ordet kraft, fordi det minder os om det mindre ønskværdige – men meget mere brugte – ord kræft. Kræften, der kan tage os. Der kan underminere vores liv. Kræften, vi måske ser som en udefrakommende fjende, men som jeg vil mene er samme energi i en anden forklædning. Spørgsmålet er, om vi bruger kraften eller lader den nedbryde os?
Der findes mange måder at have modstand på vores livskraft, som er vores fødselsgave. Vi kan bruge janteloven og frygte, at hvis vi spreder armene i verden (læs: Danmark) og skriger ‘HER ER JEG!’, så vil andre synes, vi er for meget. Vi kan iklæde os realisme – som i mine øjne er det samme som pessimisme – og tænke, at vi da ikke bare kan følge vores livskraft, lyst og ønsker for hvad med regningerne, der skal betales? Og har vi børn – så er undskyldningen, at vi skal være ansvarlige, for det er nemlig synd for dem, hvis de ikke har deres eget værelse eller skal flytte flere gange i deres liv…
Men livskraft er dybest set, hvad jeg føler, jeg er kommet her til jorden for at kommunikere. Jeg har en lang og farefuld færd bag mig indenfor yoga- og helseverdenen. Jeg elsker yoga, som faktisk var redskabet til min livstransformation tilbage i 2001… Men vær varsom, hvis du bevæger dig ind i den kultur. Du kan nemlig risikere at miste netop din livskraft og livsglæde på grund af alle de restriktioner, der findes her (du kan selvfølgelig ikke miste noget, du ikke selv vælger at give slip på, men du ved, hvad jeg mener, ik?). Nogle retninger finder ligefrem på at sige, at vores ønsker og lyst er det onde, der skal bekæmpes. At den spirituelle vej handler om selvudslettelse og sammensmeltning med noget guddommeligt udenfor os selv.
Men hov, der findes slet ikke noget guddommeligt udenfor os selv – vi er en del af det. Og det guddommelige er netop livskraften og lysten til livet, som vi er blevet skænket eller har taget. Begge dele er sandheden – blot forskellige perspektiver.
Lad os derfor i stedet inspirere hinanden til at stråle ved at følge vores drømme, lyst og skøre idéer. For ligesom vores børn, så lærer vi slet ikke af, hvad andre belærer os, men af det vi ser omkring os. Og jeg ønsker mere end andet, at vise eksemplet på at livet kan være dejligt, smukt og kraftfuldt – ikke kun når tingene går efter vores hoved, men hvert eneste øjeblik for livskraften kommer indefra og er IKKE afhængig af ydre omstændigheder!
Jeg har netop set filmen ‘ Swinger’ – som har et vigtigt budskab, der netop handler om at finde livskraften indeni. Det fedeste ved den film var for mig portrætteringen af mennesker, hvis livskraft er ved at svinde ud. Tak Martin Buch m.fl. for at minde os om, hvordan det ser ud. Ikke kønt…
Hvordan ser livskraft ud for dig? Hvordan føles den? Hvad skal der til for at favne den? Give den plads? Udtrykke den?
* Ojas er den vitale, potente livsenergi, som egentlig er vores fødselsret og naturlige allierede. Uden den ville vi være et tomt hylster uden evne til at tænke kreative tanker, bevæge os eller føle store følelser som kærlighed, omsorg og livsglæde. Når du er fyldt af ojas, stråler du af vitalitet, andre mennesker drages af dig, og du har uafbrudt energi fra morgen til aften.
Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.
Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.
For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?
Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.
For mig handler ayurvedisk livsstil rigtig meget om at erkende livet, som det er. At forstå at alt levende består af tre livsenergier og at ingen af dem, er bedre end andre fra et moralsk synspunkt. Ganske kort kan man sige, at vata står for bevægelse og idéer, pitta for transformation og handling og kapha for vedholdenhed og manifestation. De er alle uundværlige at trække på i forskellige situationer. Og fordi vi mennesker har en forskellig og særegen sammensætning af de tre, så har vi naturligt nogle personlighedstræk og kropslige tendenser, vi kan kalde styrker og nogle, vi kan kalde svagheder. Men i virkeligheden vil jeg rigtige gerne væk fra denne dom og disse modsætninger.
Når vi tør se på os selv og dernæst på vores omgivelser uden denne dom, så har vi i ayurvedaen et uvurderligt redskab til accept af os selv og andre. Og mere end det, vi kan begynder at værdsætte, at vi er forskellige og dermed supplerer hinanden. For balance i et ayurvedisk perspektiv handler netop ikke om, at vi skal balancere alle tre doshaer i os selv, men snarere om, at vi lærer vores egen sammensætning at kende og holder os selv i balance – blandt andet ved at række ud efter hjælp, når vores naturlige evner ikke rækker.
Hvordan har du det med at række ud efter hjælp?
I have always loved to away travel from the so-called “western” world. To get away from the comfort and the ideas so ingrained in our part of the world and to observe the exotic and the different. It has been with equal parts fascination and discomfort, I have observed life in countries such as Uganda, India and Mexico. And I noticed that often, when I met a stranger, I would ask myself questions like: What fills this person’s life? What are the values and life perception behind their culture?
I have found it especially difficulty to understand the apparent lethargic attitude to life, which, I believe, I have seen in many people’s lives the places, where I have travelled. I have seen many use a half or a full day sitting by the road side, greeting those who come by. “What do these people do?”, I would wonder. Or sometimes, I would grapple with the little less charming “Why don’t they get the finger out?” Though, whilst on my physical trips, I have also been on an inner journey. I started with the little conceited and self-centred western opinion that we know better, and that other cultures are merely stages behind our development. But from my meetings with people from other cultures, I have developed a true humility and gained an insight into the insidiousness, I have experienced in my own culture.
I began to think that perhaps the lifestyle, we are so busy preaching to the rest of the world is not the final answer. Perhaps our conquering and ravaging from the vikings to the colonists to today’s soldiers “fighting” against terror is not that sophisticated? Perhaps the urge to continually conquer new things, develop ourselves and fight against everything and everyone, we don’t understand, comes not from a place of profit but rather from hard-line survival?
Let me tell you about an experience I once had, which made me really reflect on these things and change my worldview. I was walking in a market in the small town of Kapchorwa in Uganda, where I was posted as a youth delegate for the Red Cross Youth in 1999. I saw a man, as I had so often seen him, sitting and selling mangos with a smile. He joyfully exclaimed “good morning” in the local language, which I have unfortunately forgotten today. I think, I was homesick that day and felt everything was so foreign and strange in Africa. I could not rein in my wonder or my sarcasm, when I asked him why he didn’t do anything other than sit and sell a handful of mangoes. He replied without thinking about it: How could he not, when mangoes rained down on his head…
And then it hit me: nothing has ever rained down on our heads – other than rain – literally – and that can only be transformed into food or wealth with a lot of hard and focused work. Our culture – and I refer here to the northern countries in general – have had to struggle more. Struggle to hunt and gather food, struggle to cultivate the fields and have enough stock to survive the winter. Today we are striving to develop our ideas and know-how, so our country does not go bankrupt, now that we have to outsource all of our manual labour to countries that can do it cheaper. We can’t rest on our laurels, as the phrase so aptly goes. We must be in constant motion and in constant alertness for when the cold or crisis hits us.
That alertness does not only put a strain our society, but also very much our health and well-being in general.
My blog is about how we can cultivate more health and well-being in a culture that never sleeps. In a culture that continually insists we work harder and do better. A society that advocates working hard and doing well before finding delight – but always leaves us with the big questions: “When have we done enough to deserve delight?” and “How long can we delight ourselves before we again must work hard?”
My main source of inspiration is the several thousand year old health tradition from India, Ayurveda. The focus of the blog will be to make this tradition relevant for us people of the north – in the time, culture and climate, we live in. “The science of life”, which is what Ayurveda translates as, has some quite valid suggestions for how descendants of the vikings can regain balance.
Come with me on a journey of sustainable health!
Given with love <3
Maria
Follow me on Facebook:
https://www.facebook.com/livemorestruggleless/
Forstil dig selv flydende på et roligt hav eller en flod med blid strøm. Din krop bæres af vandet og føles let og rolig, imens den stille flyder med vandets bevægelser; svulper med bølgerne eller tages med af flodens stille strøm. Mærk følelsen af at være bevægelig, afslappet og modtagelig…
Hvis vi kigger rundt i naturen og, som ayurveda anbefaler, begynder at lære af den, så ser vi, at alt vokser, udvikler og bevæger sig uanstrengt. At naturens lov er mindst mulig anstrengelse. Græsset gror op af jorden, blomsterknoppen åbner sig og fuglen flyver med dyb ro, lethed og elegance.
På et tidspunkt lærte de fleste af os mennesker dog, at livet er en kamp. At jo hårdere og mere målrettet vi arbejder, jo mere succes vil vi få. På et plan kan du sikkert godt finde beviser på, at det virker, at du faktisk fik mere gang i din virksomhed eller fik bedre karakterer i skolen ved at slide i det og overhøre dine egne behov. De fleste af os har dog nok også luret, at det ikke er en strategi, der er langtidsholdbar. Vi lever i en kultur, hvor stress og stress-relaterede sygdomme er den største trussel imod et sundt og harmonisk samfund. Hvor vores krop og sind simpelthen står af, når vi har levet efter den livsfilosofi længe nok. Hvis vi ønsker bæredygtig succes, må en anden livsindstilling se dagens lys.
Det handler om, at have tillid til at livet vil os det godt, at vi vil få det, vi har brug for og at vi er gode nok, som vi er. Også når vi ikke scorer topkarakteren eller har succes efter ydre parametre. For lidt tid siden begik komikeren Robin Williams selvmord, før ham gjorde stjerne-skuespilleren Philip Seymour Hoffman det samme og før ham, så mange andre talentfulde og succesfulde mennesker. Det slår mig igen og igen, at vi går rundt med en romantisk drøm om, at når vi bare bliver succesfulde og får anerkendelse, så bliver vi lykkelige. Det er en stor, fed løgn… Undskyld mit sprog.
Vi kan med fordel vende den tanke 180 grader. Det er i det øjeblik, vi bliver tilfredse med os selv og tør hvile i tilliden til, at vi er gode nok, som vi er, at indre fred og herefter succes i den ydre verden venter. Den ydre verden spejler dit indre. Hvis du helt inde kan mærke, du fortjener succes, glæde og et nydelsesfuldt liv, så vil verden spejle det. Denne proces handler om hele tiden at turde træde det næste skridt i dit liv uden trangen til udefrakommende godkendelse, bekræftelse eller tryghed. Det er ikke “trygt” (på den traditionelle måde) at leve efter dit hjerte, men det er føles ekstatisk. Og ønsker du det? JA!
Når du først overgiver dig til denne livsstil, så er det dog faktisk det tryggeste, der findes. For hvordan kan det være andet end trygt at lære at læne dig ind i dig selv og være – for at sige det ligeud – skide ligeglad med, hvad andre synes eller normer plæderer?
Velkommen til sand tryghed og fuldstændig ekstatiske følelser. Jeg ved godt, hvorfor folk drikker, tager stoffer og gør sig selv afhængig af alt muligt, der kan løfte dem ud af hverdagens triste trædemølle. Jeg har ingen dom, jeg søger samme tilstand selv. Det er kontakten med din sjæl, der løfter dig til ekstatiske højder. Og hvordan genskaber du så den kontakt?
Du ved det godt. Vær dig, lev dig, udtryk dig, elsk dig <3
Tillad dig selv, ALT det, der gør dig glad. En fantastisk bivirkning ved denne levevis er, at du automatisk opgiver dine domme over andres liv, din trang til at have ret og ønske om at manipulere andre til at synes eller gøre noget bestemt. Du accepterer andre, fordi du accepterer dig selv og det er sand frihed.
Tag med på en rejse ind i hengivenhed og mindst mulig anstrengelse på dette nummer, som er en del af Kristian Thorsagers og mit album – Seven Inner Journeys…
Givet i kærlighed <3
Maria