Vata Arkiv - Nordic Academy of Ayurveda | Nordic Academy of Ayurveda

NY podcast om ayurveda

Fornylig blev jeg interviewet af den skønne Helena Risager til podcasten Inspire Monday.

Jeg fortæller både om min personlige livsvej fra kernefamilie i Gentofte, til ladet af en lastbil i Afrika, mødet med yoga og uddannelse hos Deepak Chopra i USA. Og giver dig gode tips til et meningsfyldt liv i balance.

Jeg tænker, du måske kan få glæde af denne podcast på din ferie, eller hvor du end befinder dig i denne skønne tid.

 

Hør podcasten her!

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

Slip kampen og sov godt

Der er mange situationer i livet, hvor det at have stor viljestyrke og stamina er fantastisk. Men der er faktisk også rigtig mange situationer, som vi mennesker ikke kan få succes med igennem vilje og kamp. Når det kommer til at kroppens funktioner, som for eksempel fordøjelse & toiletbesøg, orgasme, hjerterytme og søvn, så handler det snarere om at slippe og hengive sig end om at kæmpe hårdere og prøve mere.

Ayurveda fortæller os, at søvnen er en af grundstenene til vores gode helbred og livsenergi. Og manglende god søvn er et symptom på ubalance – oftest vata-ubalance. Sagt med andre ord, at dit nervesystem er stresset.

At kunne falde i søvn og sove harmonisk hele natten handler om at kunne slippe dagen og hengive sig. I virkeligheden hengiver vi os til natten og det ukendte. Vi ved ikke, hvad vi møder i søvnen og drømmene, og vi er forsvarsløse, som vi ligger der og “driver den af”. Faktisk foretager vi et stort kontrol-slip, når vi dykker ind i søvnen. Og det hjælper ikke at prøve at kontrollere os selv derind gennem medicin eller tænkte teknikker.

Slip dagen og sov godt

Rigtig mange mennesker lider desværre af søvnforstyrrelser af den ene eller anden art. Måske kender du til enten at have svært ved at falde i søvn, eller let at blive forstyrret i din søvn i løbet af natten?

En god måde at forberede sig på søvnen er at lave afslappende, glædesfyldte aktiviteter om aftenen. Hvis du vil se TV eller læse, så vælg noget, der ikke er voldeligt eller voldsomt. Derudover vil det være nemmest at falde i søvn omkring  kl 22, hvor søvn hormonet melatonin er højest. Endelig så brug en stund i sengen på at afslutte og sige tak for dagen, der er gået, inden du lukker øjnene og forbereder dig på at slippe, indtil den nye dag gryer.

Jeg vil gerne støtte dig til bedre søvn. Derfor vedlægger jeg en øvelse (både som video og audio, der kan downloades), der vil guide dig til at få ro på tankerne, mentalt at afslutte dagen, så du kan hengive dig til søvnen.

Tryk her og download audio, du kan høre, når du ligger i sengen og skal til at falde i søvn.

Godnat og sov godt!

Givet i kærlighed <3

Maria

Sund og rask i efteråret!

Måske mærker du det allerede selv eller ser det hos dine børn? Den løbende næse, den manglende energi eller en værre ubalance, som resultat af overgangen mellem sommer og efterår.

 

Ja, jeg ved godt, der ikke har været mange varme sommerdage, og at der stadig er varme dage tilbage. I temperaturen, vinden og energien er det dog tydeligt, at der sker noget nyt lige omkring dette tidspunkt… Og for mange betyder det desværre ubalance.

Ayurveda fortæller os, at vi netop skal være varsomme og dyrke “vata-balancering” i alle overgangene mellem årstiderne og særligt, når vi går fra den varmere til den koldere tid.

 

Træk sanserne indad

Ironisk nok sidder jeg selv og føler mig enormt drænet, træt og halvsløj. Jeg tror det både hænger sammen med den endelige forløsning af min bog, der netop er gået i tryk efter mange, lange gennemlæsninger, nogle følelsesmæssige processer, jeg er i, og årstidsskiftet. Jeg har kørt meget hurtigt over foråret og sommeren, haft masser af energi, fået handlet på utrolig mange projekter, og lige pludselig har jeg bare lyst til at trække stikket og sove og sove og sove…

Og dette er jo helt naturligt og lige som det skal være, hvis jeg da bare kan overgive mig til det. Ligesom havet oplever vi mennesker også ebbe og flod tilstande. Det vil sige, perioder med høj energi og perioder med mindre energi. Når vi føler os sløje, så er det ofte kroppens kærlige måde at sige; tag det roligt, giv dig selv en pause. Min erfaring er, at lytter vi til dette kald i sit spæde begyndelsen, så er vi forholdvis hurtigt tilbage. Men hvis vi nægter at lytte, og i stedet blot sluger nogle piller og lader som om intet var hændt, så betyder det ofte, at en mere regulær sygdom udvikler sig.

5 tips til balance

Her er 5 tips til at holde balancen i overgangen, såkaldt vata-balancering, som jeg hermed giver til jer, såvel som til mig selv!

 

  • Lyt til kroppen og accepter, når den gør tegn på at have brug for mere ro og søvn
  • Vær god til at holde dine daglige rutiner: Kom op ca. samtidig hver dag, spis regelmæssige måltider og gå i seng senest kl. 22.30
  • Drik og spis varme fødevarer, gerne med ingefær, der styrker fordøjelsen
  • Mediter eller lav rolig, indadvendt yoga i stedet for hård motion
  • Sørg for at holde din krop varm og brug evt varme olier på huden efter badet

 

Har du lyst til at bruge efteråret på ikke blot at holde balancen, men at løfte din livsenergi og få redskaber til et meningsfyldt liv i balance, så kan du stadig nå at komme med på 8 ugers online ayurvedisk livsstil kursus. Jeg kalder kurset LEV MERE – KÆMP MINDRE og det følger min bogs temaers, om netop udkommer dette efterår! 8 uger til at booste din livsenergi, glæde og sundhed gennem inspirationsvideoer, yogaprogrammer, meditationer og 1:1 session, hvor din sundhed er i fokus!

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Den største gave, du kan give dig selv!

Du har lagt en masse energi i dit arbejde eller i at være mor (eller far) med alt, hvad det indebærer, i lang tid. Du kan mærke, det er tid til at gøre noget godt for dig selv… At give dig selv en gave, men hvad skal det være? Hvad skal der til for at fylde dig op?

 

I hverdagen har mange af os en tendens til hovedsageligt at have vores opmærksomhed placeret udenfor os selv. Vi skal kigge os for i trafikken, tage hensyn til andre, lytte til vores chef og tage os af vores børn. Vi læser om andre, ser TV og youtube videoer om andres liv i ét væk. Vi befinder os på den måde udenfor os selv, idet vores opmærksomhed er udenfor os selv. Hvis vi reflekterer lidt over det, er det faktisk vores opmærksomhed, der skaber vores liv. Vi kan nemlig kun opleve og sanse det, vi giver vores opmærksomhed.

Hvis al vores opmærksomhed er hos vores børn, på vores arbejdsopgaver eller i diverse magasiner eller TV-serier, så definerer disse kvaliteten af vores liv og vi kan nemt føle os drænet.

 

Giv dig selv, din egen energi

Når vi lukker øjnene i meditation, så begynder vi pludselig at opleve os selv indefra. Dette kan være konfronterende og ikke særlig rart først, hvis vi ikke har givet vores indre meget opmærksomhed gennem tiden. Måske har vi endda overhørt signaler og behov, som pludselig forstærkes og kræver vores nærvær og handling i nuet. Det er lidt som et afmagret barn, der skriger på mad – og som tager lidt tid at berolige igen, selv efter maden – i dette tilfælde opmærksomheden – er vendt tilbage. Det er dog en helt nødvendig rejse på vej tilbage til et afbalanceret nervesystem og dermed til et inspireret og energifyldt liv. Det er faktisk den største GAVE, vi kan give os selv – vores udelte opmærksomhed!

Uanset hvor inspirerende det er for dig at opleve dine helte på film eller følge en livsstilsblogger, kan de aldrig repræsentere dig og dit liv fuldstændigt. På en måde kan man sige, at du vil savne dig selv, hvis du aldrig rigtig mærker dig selv. Måske mærker du det som en eksistentiel tomhed eller indre stresstilstand. Måske kender du ikke dig selv – sådan rigtigt?

 

Hvad gør dig glad?

Ved du for eksempel, hvad der skal til for at gøre dig rigtig glad? Og endnu vigtigere: hvordan du kan opfylde dig selv og skabe denne glæde uden afhængighed af andre mennesker eller ydre substanser?

Første skridt for at kunne svare på disse vigtige spørgsmål er regelmæssigt at trække opmærksomheden indad. Ikke din dømmende opmærksomhed, der vurderer, hvordan din krop ser ud og irriteres over skavankerne. Nej, din kærlige, ikke-dømmende opmærksomhed. Den, der fylder din indre beholder af selv-kærlighed, -anerkendelse og -respekt.

Har du lyst til at give dig selv en gave hver eneste morgen i en uge og dermed fylde dig selv op indefra?

Vær med på min 7-dages meditations-challenge!

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Når det uforudsete sker

– om ulykke og vejen tilbage!

 

Måske er du ligesom jeg, en af de typer, som godt kan lide at have styr på sit liv? Som elsker at få noget for hånden hver dag, se resultater og kunne lave planer for fremtiden?

 

Bedst som vi lige synes livet kører, så kan det uforudsete dog ske. Det er ikke for at være dyster eller sortseer, men de fleste af os har nok prøvet i perioder, at livet ikke vil, som vi vil?

 

Vores store uheld

For to uger siden havde min kæreste et voldsomt uheld. Vi var lige flyttet sammen og alt tegnede perfekt. Bedst som vi lagde sidste hånd på vores drømme-familiebolig, så væltede livet – i form af tunge gipsplader – ned over min elskede. Jeg vidnede det hele, ringede 112 og sad hos ham i den halve time, han var i massive smerter inden ambulancen kom. Når et uheld sker, så går vi ind i vores alarmberedskabstilstand – også kaldet kamp og flugt – og det er heldigt og en stor gave fra naturens side.

 

I denne tilstand bliver vi nemlig super gode til at agere hensigtsmæssigt og klare skærerne. Det er straks mere udfordrende, når man skal ud af kamp og flugt tilstanden igen og vænne sig til en hverdag, der nu ikke er den samme som før. Først og fremmest er der arret på sjælen. Jeg føler det som om mit liv har mistet sin uskyld på godt og ondt. Før følte jeg mig usårlig, nu bliver jeg pludselig utryg over småting. Og jeg er blevet pinligt bevidst om, at jeg kan miste. Miste dem og det liv, jeg elsker.

 

 

Ud af “kamp og flugt” igen

Jeg føler både, at det er en gave at mærke den ydmyghed overfor livet og samtidig, så er det som om, at chokket har forrykket min balance. Og det er her, jeg NU skal hjælpe mig selv ud af kamp og flugt og tilbage til et roligt nervesystem, som jeg normalt underviser andre i. Nu er den akutte krise heldigvis ovre, min kæreste er blevet opereret i sin overarm, der var blevet knust, og alt går fremad med hans healing. Nu skal vi begge finde tilbage til en meningsfuld hverdag og ikke mindst vores livsmod og -glæde. Det holder hårdere på mig, end jeg havde troet.

 

Jeg er dagligt i kontakt med dyb sorg og meningsløshed, men heldigvis elsker jeg mit liv og arbejde, som i slutningen af marts byder på en uges retreat. En uge hvor jeg og en gruppe tilmeldte kvinder lige præcis kommer til at praktisere vata-balancering (beroligelse af nervesystemet) i gennem daglig yoga og meditation, gåture i naturen, havbade, solskin og timeout fra sociale medier mm. Jeg kommer til at savne min kæreste, som heldigvis til den tid har fået gipsen af og kan det meste selv, men turen kommer uden tvivl til at støtte min healing efter dette chok.

 

Måske vil du med på mit næste retreat?

 

Ellers kan du starte din vata-balancering på videoen herunder!

 

Givet i kærlighed <3

Maria

Sjælekaldet <3

Kender du det?

 

Du kigger dig omkring i dit liv og du har intet reelt, du kan brokke dig over? På trods af at du som dansker er godt oplært i denne disciplin?

 

Du har på det jordiske plan dét, du drømmer om… Alligevel gør sjælen ondt. Noget dybt inde i knuger sig sammen, du er ked af det og du prøver at rationalisere dig frem til ‘hvad der mon er galt’.

 

Sådan har jeg haft det utallige gange i mit liv og sådan har jeg det lige nu. Jeg kommer netop fra en tur på Ordrup Kirkegård, hvor det slog mig, at det, jeg mærker, er min sjæl, der længes. Den længes efter at flyve frit, at være ubegrænset og i kærlighed. Jeg ved, jeg selv har valgt at komme her og alt er sat i scene lige, som jeg ønsker det. Men jeg kan ikke ignorere min sjæls kald, min sjæl minder mig om min lette, ubegrænsede natur – præcis den energi, som ayurveda beskriver som vata.

 

Polerne himmel og jord

Jeg er ved at afslutte en weekend med mine to dejlige drenge. Vi har været på pokemon-jagt, badet i havet, løbet, været i biografen og spist spagetti med kødsovs. Jeg mærker det nærende og beroligende ved at være i den hjemlige sfære og tage mig af hus, børn og mad, men sjæleligt bliver jeg tung og kommer i kontakt med en depressiv side. Jeg sidder lige nu med ligeså modsatrettede følelser, som jeg har haft, siden jeg blev mor første gange for 12 1/2 år siden. At sidde med min elskede nyfødte i armene var på en og samme tid, det mest ophøjede og mest jordbundne, jeg nogensinde havde oplevet. Og den oplevelse bor stadig i mig og konfronteres jeg med, hver eneste gang mine børn er hos mig. Jeg bliver ikke blot tung, men jeg føler mig også ensom som mor. Jeg ved, det ikke giver rationelt mening, at jeg er mere ensom med dem end uden dem, men jeg ved også at mange (skilsmisse-)forældre kan genkende følelsen. Og det har altså ikke at gøre med, at jeg konstant er social, når de ikke er her. Jeg kan fint danse med min egen sjæl i dage.

 

Min kæreste har været væk i weekenden. Den kærlighed, jeg føler, når han er tæt på mig, gør livet på jorden fantastisk. Det er som om, jeg med den kærlighed og ham ved min side både kan flyve og føle mig tryg på jorden. Når han ikke er her, føles tomheden og jeg mindes sjælekaldet. Det er ikke en dårlig ting. Han er ikke sat på jordet for at lappe mig og jeg elsker dybest set at høre min sjæl kalde så tydeligt, at jeg ikke kan overdøve den med chokolade og netflix-serier.

 

Universelle temaer

På kirkegården smed jeg mig på ryggen og åbnede armene og hjertet for himlens magi. Jeg så birketræernes blade danse i vinden og himlen drøne forbi i et tempo, der matcher min sjæls. Jeg følte, jeg blev genkendt og opladt. Jeg lyttede til nedenstående sang, som kom til mig i går som soundtrack til min tilstand og jeg følte mig støttet.

 

Jeg anerkender, at jeg ikke altid føler, jeg passer ind her på jorden og min utålmodighed med de ofte langsommelige jordiske processer og føler mig taknemmelig for at spotte den dybere grund til mit mismod. Noget af det hårdeste er at føle sig utaknemmelig. Jeg tror, du kender følelsen – at have fået alt det, du pegede på, og alligevel mærke smerte. Det virker som en folkeepidemi i vores del af verdenen. Når vi først har alle vores umiddelbare behov dækket, så mærker vi sjælens kald, der minder os om, at vi er større og mere ubegrænset, end vi tror. Men også at vi helt frivilligt har valgt dette liv og kan genskabe kontakt med sjælen ved at træde ind i alt det, vi er. At stå ved lyset såvel som mørket i os. At turde være uendelig stærk og samtidig sårbar og skrøbelig.

 

Grunden til at jeg vælger at dele disse dybe, personlige følelser er, at jeg har tillid til, at det er nogle universelle temaer, som flere kan genkende og spejle sig i. Og jeg tror, at vi ved at være ærlige med os selv og hinanden, finder stor healing.

Givet i kærlighed <3
Maria

 

Roden til sygdom

I denne blog vil jeg gerne åbne op for et større perspektiv på sygdom, som bygger dels på ayurvedas dybere fundament og dels på de mennesker, jeg er i kontakt med dagligt. Livsstilssygdomme, der måske trigges af overaktivering af nervesystemet, som vi kalder stress, handler måske i virkeligheden om en dybere eksistentiel krise?

 

En krise, der dybest set handler om, at vi er afskåret fra at vide, hvem vi virkelig er og hvorfor vi er her. Jeg tror, de fleste enten på vej op af livets karriere- og familiestige eller når de er oppe, stiller sig selv spørgsmålet; Er det det livet handler om?

 

Den sunde livskrise

Når vi har slidt os selv halvt ihjel for tjene pengene til at opretholde den bekvemme livsstil, der skulle være så rigtig og lykkelig, så finder vi måske pludselig ud af, at det ikke gav den fylde, vi håbede på. En tomhed kan melde sig.

I tidligere tider kaldte man det midtvejskrise. I dag er min erfaring at mange får den meget tidligere, hvilket jeg tænker er heldigt. Heldigt at vi ikke skal bruge halvdelen af livet på at nå frem til indsigten, at lykke er en rejse ikke en destination. At der ikke er noget mål – ikke noget vi skal nå frem til. Hvis det overhovedet giver mening at snakke om et mål, så må det være at nyde øjeblikket, for vi ved jo reelt ikke om vi bliver kørt ned, når vi går rundt om næste gadehjørne eller hjertet pludselig holder op med at slå.

 

Wake-up kaldet

Det er ikke for at være morbid, men at reflektere over døden kan være den perspektivændring, der får os til at leve mere. Jeg kender flere, der har fået deres såkaldte “wake-up” kald, da enten en nær ven eller slægtning døde eller de selv kiggede døden i øjnene.

Set fra denne vinkel vil jeg fremlægge tesen, at vi måske – på et ubevidst niveau – selv vælger den stressede livsstil, for at undgå at mærke tomheden af ikke at kende vores sande eksistens. Vi fylder tomhedens hul ved at holde os igang, følge med strømmen, præstere, spise mere end vi behøver, drikke os fulde eller andet, der dulmer.

Når vi har levet med disse kunstige måder at finde mening med livet en rum tid, så udløses en eller flere af stressens følgevirkninger. Ayurveda fortæller os, at der er seks stadier til sygdom. Det vil sige, at du aldrig fra det ene øjeblik til det andet går fra fuldstændig rask til syg. Det er en proces, der starter med, du overbelaster dit system ved at presse dig selv til at leve på en – for dig – “unaturlig” måde. Det kan være kampen for at opretholde en livsstil, der dybest set ikke giver mening for dig og stressen ved at leve ude af integritet med dig selv.

 

Stadier fra rask til syg

Igennem de fire første stadier går ubalancen fra at være subtil med få symptomer til at sprede og manifestere sig og angriber endeligt et sårbart område af din krop eller psyke. Først i stadie fem vil en læge kalde det for sygdom, og stadie seks betyder forværring og komplikationer. Ayurveda opfordrer os til at gribe ubalancen så tidligt som muligt. Altså blive opmærksomme på de tidlige tegn, som kunne være træthed, ubehag, tristhed eller manglende energi.

Det vi kalder stress er jo en bred betegnelse og som jeg ser det en beskrivelse af de første fire stadier – fra milde symptomer til sygdom. Når først stadie fem nås, så får ubalancen en diagnose, som kunne være forhøjet blodtryk, angst, depression, diabetes… Men i virkelighed hvad som helst, der er dit sårbare punkt.

 

Roden til sygdom

Vi har altså ikke med en masse forskellige sygdomme at gøre, men med en masse forskellige symptomer på én grundlæggende ubalance. Og det er da en god nyhed! Recepten, som jeg ser det, hedder; dybfølt indre ro, at nyde livet imens vi har det, og at lære os selv bedre at kende ved at begynde at stille livets eksistentielle spørgsmål.

 

Hvem er jeg?

Hvad ønsker jeg virkelig?

Hvad er mit livsformål?

 

Jeg vedlægger en afspændingsøvelse, som guider dig tilstede i din krop og herfra tager dig på en rejse ind i livets eksistentielle spørgsmål.

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 

Afspændingen er fra mit guidede yogaprogram “Rejsen mod Helhed”, som kan købes her!

Når du åbner dig for inspiration

I sidste uge skrev jeg om første skridt på ayurvedaens rejse; at balancere vata dosha*, som grundlæggende set handler om at berolige nervesystemet. Jeg hævdede, at et roligt nervesystem er udgangspunktet for at have det godt og føle sig lykkelig. Det lyder måske lidt vildt, eller?

Hvad sker det egentlig, når vi for eksempel igennem yoga og mindfulness beroliger vores system? Og hvad er de effekter, vi kan forvente at få ud af det?

Foruden de fysiske effekter som normaliseret blodtryk, lavere puls, stærkere fordøjelse og immunforsvar, så er vata dosha – når balanceret – forbundet med evnen til at modtage inspirerede idéer. Evnen til at åbne til en højere kanal af energi, begejstring, kreativitet og livsglæde.

 

Skab vata-balance

Noget af det, der er kendetegnende for mennesker, der enten er stressede eller deprimerede, er fraværet af højere perspektiv i deres liv. Enten føler de sig fanget i et nu fuldt af gøremål og ansvar eller har helt mistet lysten til livet. På en måde er disse to afkroge af den menneskelige psyke to poler af vata-ubalance. Enten forsvinder du helt ind i tunnelsyn og bliver overvældet af livet eller også zoomer du så meget ud, at livet mister sin mening. Kort sagt, du oplever for meget eller for lidt liv.

Mange mennesker undrer sig over, hvorfor de har det så godt indeni efter en yogatime eller meditation. Det er noget, jeg også selv reflekterer meget over. Hvordan kan man få det så godt af at strække kroppen eller lukke øjnene? Den erfarne yogi vil selvfølgelig her tilføje, at yoga jo ikke bare handler om at strække kroppen og meditation ikke bare handler om at sidde på røven. Noget større tager over, fordi vi bevidst bringer os selv tilstede i øjeblikket og beslutter os for at tage imod, det som er – og det, som kommer.

 

Bliv inspireret

Og hvad kommer? Foruden velvære så oplever mange at få inspirerede tanker. Du behøver ikke være udøvende kunstner for at gavne at dette. At føle sig inspireret er en af de mest energifyldte og glædesfyldte tilstande, der findes. Og inspiration kan gå i retning af hvad som helst; dine huslige gøremål, tiden med dine børn eller arbejdsprojekter for bare at nævne nogle få. I en inspireret tilstand er dine idéer og løsninger i livet mere kreative og holistiske – de kommer fra et højere perspektiv.

Min yndlings filminstruktør David Lynch har skrevet en bog over, hvad han kalder ”catching the big fish”. Heri fortæller han ganske enkelt, hvordan al hans inspiration og idéer til nye projekter kommer igennem hans meditationspraksis.

Prøv selv, giv dig selv mulighed for et højere perspektiv på livet og se hvilke fisk, du fanger. Jeg kan hjælpe dig i gang, hør den guidede meditation her.

 

 

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

At berolige nervesystemet

“The techniques of yoga are methods of purifying the nervous system so that is can reflect a greater degree of consciousness and our lives can be an increasing positive force in the world. Our experience of the world depends entirely on the state of our nervous system”

(Fra Patanjalis Yoga Sutras i Alistair Shearers udgave)

 

En af de vigtigste faktorer, der påvirker hvor meget lykke og velvære, du føler, er tilstanden af dit nervesystem. Hvis dit nervesystem så at sige er “oppe og køre”, går hele din krop i alarmberedskab og du vil føre dig stresset og ude af stand til at nyde øjeblikket. Denne tilstand beskrives i Ayurveda, som akkumulering af livsenergien vata dosha.

Vata står for alt, der er luftigt, hurtigtbevægende og foranderligt. Vores samfund er i den grad præget af vata – alting går stærkt: Vi rejser fra den ene ende af verden til den anden. Kommunikerer trådløst over de digitale medier. Har konstant fokus på innovation og udvikling. Selv vores klima, der er luftigt, køligt og hurtigt skiftende skubber os i retning af denne ubalance. Når alting går hurtigt og vi ikke får de fornødne pauser, bliver vi disponible for akkumulering af vata – det vi kalder stress.

 

En krop i alarmberedskab

Forestil dig, du sover over dig en mandag morgen. Du vågner med fornemmelsen af, at noget er galt. Rækker ud efter uret og ser at klokken er 7.49. Om 11 minutter skal dine børn være på deres skole og en halv time senere skal du sidde klar til møde på din arbejdsplads. Der skal bades, smøres madpakker, spises morgenmad og køres til skole og arbejde. Der er ikke tid nok. Du springer op og hiver dine børn ud af sengen. Din yngste vil ikke op og bliver sur og tvær. I diskuterer om vigtigheden af at komme til tiden og da du endelig vender din opmærksomhed mod dit ældeste barn sidder han/hun med telefonen fremme – stadig i nattøj – og tjekker Facebook. Inden du når at sige noget, tjekker en besked ind på din telefon. Din kollega spørger, om du har husket at printe papirerne, som i skal dele ud til mødet i dag… Det har du ikke.

Din krop er i alarmberedskab og selvom dette er et tænkt eksempel, er det ikke ualmindeligt for os danskere at være i situationer som disse dagligt. I en stresset tilstand er dit såkaldte sympatiske nervesystem overaktivt. Din krop forbereder sig på enten at kæmpe eller flygte. Det betyder at din puls og dit blodtryk stiger, dit åndedræt bliver overfladisk og al energi føres fra de indre organer ud i arme og ben.

Det er en smart mekanisme, hvis du for eksempel bliver overfaldet eller truet på livet, men det er meget uheldigt, hvis du mere eller mindre dagligt går rundt i denne tilstand. For i kamp-og-flugt tilstanden er der ikke brug for at kunne fordøje mad, bekæmpe bakterier og vira, sove eller dyrke sex – for bare at nævne nogle få funktioner, der amputeres under stress. Sindets aktivitet øges også, så vi bliver tit mere bekymrede og frygtfulde, når vi har for meget om ørerne. Og når sindet først stikker af med os, så bliver kroppen endnu mere stresset og så er en særdeles ond cirkel sat i gang.

 

Den gode og dårlige nyhed

Hvis du lige nu oplever udfordringer med din fordøjelse, søvn, sexlyst eller ofte bliver syg, så kan det nemt være en indikator på for meget stress i dit system. Den dårlige nyhed er, at det er meget normalt i vores samfund med et overaktivt nervesystem. Den gode nyhed er dog, at det ikke kræver dyre eller besværlige kure at genskabe et sundt nervesystem. Det kræver ro. Det vil sige ro er midlet, der kan kurere alle symptomerne. Og her tænker jeg ikke på den sædvanlige danske tilgang til at slappe af, der for det meste involverer TV, dårlig mad og middagslure. Jeg mener dybfølt indre ro på tanker og følelser.

Når vi har travlt, opdager vi for det meste ikke, hvordan vi har det indeni. Derfor kan det at holde sig igang være en ubevidst mekanisme til ikke at mærke det, der måske er svært. Når du begynder at føre opmærksomheden indad, det kan for eksempel være i gennem yoga og meditation, vil du ofte møde følelser og tanker, der er uforløste. Derfor er der mange, der bliver afskrækket af disse praksisser, inden de rigtig kommer i gang.

 

Genvind følesansen – og livet

Et andet tegn på stress i kroppen er nemlig følelsesløshed – vi mærker simpelthen ikke vores krop eller følelser. Derfor er det naturligt, at vi pludselig mærker alt dette, når vi genvinder følesansen. Hvis du bliver ked af det, træt, glad, eller vred, når du lukker øjnene og søger indad, er det derfor et tegn på, at hvad end du laver, virker. Et tegn på at dit nervesystem rent faktisk slipper og spænder af. At vide dette kan hjælpe dig med at håndtere intense følelser og tanker ved at skifte perspektivet fra “dette er forkert at føle” til “dejligt, jeg slipper”. Alligevel vil jeg mene, at processen med at afspænde nervesystemet og søge mod større grad af indre ro kræver mod. Mod til at se det i øjnene, du via din travlhed ikke har tilladt dig selv at mærke.

At balancere vata dosha handler netop om at berolige nervesystemet gennem regelmæssighed, langsomhed, faste rutiner, varme og ved at trække opmærksomheden indad. Jeg vedlægger den bedste åndedrætsøvelse, jeg kender, til netop dette formål.

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 

* Tak for dejlig musik til www.povlkristian.dk og Joytown