ayurvedisk mad Arkiv - Side 2 af 2 - Nordic Ayurveda | Side2 | Nordic Ayurveda

Hjemmelavet chailatte på mandelmælk

Nu hvor efterår har ramt os og vinteren snart er om hjørnet kommer her en skøn, varmende, nem chaiopskrift 🙂 Alle ingredienser i opskriften er fordøjelsesfremmende og et boost til dit immunforsvar. Du kan læse mere om, hvad de enkelte ingredienser har af godtgørende egenskaber, samt finde mange flere lækre opskrifter, i MER LIVSENERGI Universet.

Hvis du ikke har allergiske udfordringer, kan du godt bruge alm. mælk i stedet for mandelmælk. Komælk er dog for mange en udfordring at fordøje.

 

Ingredienser (1 liter koncentrat) 

1 liter vand

8 tsk skåret kanel (eller 4 stænger)
4 tsk kardemomme kapsler
4 tsk fennikelfrø
4 tsk friskrevet ingefær
1 stk hele nelliker
1 tsk hele sorte peberkorn

Evt et brev sort te

Mandelmælk/havremælk (sødmælk)
Honning

 

CHAI KONCENTRAT

Du laver først koncentratet. Er der noget tilbage, kan dette holde sig lang tid på køl.

Lad alle krydderierne koge i vandet i 15-20 minutter. Hvis du ønsker sort te i din blanding, så smid den i de sidste 2 minutter. Herefter sier du krydderierne og teen fra, og enten laver chai’en med det samme eller afkøler koncentratet, hælder det på flaske, og opbevarer på køl.

 

TILBEREDNING AF CHAI

Varm ⅔ kop mandelmælk i gryde eller mælkeskummer, og tilsæt efter smag koncentrat og honning.

 

Ayurveda i familien!

Husk at spise kartofler til!

Tag en ekstra trøje på, det er koldt (synes jeg)!

Er det ikke snart tid til, du bruger mere tid hjemme? Eller hvorfor sidder du altid herhjemme, skal du ikke ud med dine venner?

 

Hvis du bor sammen med andre mennesker, så kender du helt sikkert til dilemmaet omkring forskellighed. Det, der fungerer godt for dig i dit liv, er måske ikke ligeså livgivende for din partner eller børn. Vi har en tendens til ubevidst at give vores egne værdier og behov videre eller bare gentage vores egne forældres. Men hvad nu hvis dit barn bare instinktivt ved, at kartofler IKKE er godt for ham eller han slet ikke fryser ligeså meget som dig – for bare at tage nogle banale men brugbare eksempler på, hvordan vi helt konkret oplever dette?

Læren omkring de tre doshaer kan bruges til at forstå vores kære. Vi har alle vores egen særlige kombination af de tre livsenergier vata, pitta og kapha (læs mere om dette her), hvilket udmønter sig i radikale forskelle i vores psyke såvel som fysiske behov. Vi mennesker er intelligente, i hvert fald indtil vi bliver forstyrret af andre menneskers indblanding… Derfor gør du klogt i, at iagttage og lytte til dine små børn. Hvad kan de lide at spise og lave? Hvad drages de naturligt af og har modstand på? I stedet for bare at krænge dine behov ned over dem, så vær åben og mød dem, hvor de er.

 

Mine meget forskellige drenge

Jeg har to drenge, som på trods af samme forældre og opvækst, er meget forskellige i deres tilbøjeligheder. Den ene er yderst fokuseret og går målrettet efter det, han gider bruge sin opmærksomhed på, imens den anden favner mere bredt og ofte er her der og alle vegne. En har dyrket samme sport hele livet, en anden prøvet en masse forskellige ting af. En kan spise en halv ko i sauce, imens den anden hælder mere mod vegetarisk mad. Og for snart to år siden flyttede vi sammen med min kæreste og hans store datter, så nu er der endnu flere forskellige behov og tilbøjeligheder under samme tag:)

Betyder det, at vi som forældre ikke skal give vores egne gode råd og anvisninger videre? Slet ikke! Men det bedste, du kan gøre, er at være eksemplet på en, der lytter til sig selv og tager egne behov alvorligt. Og selvfølgelig præsentere dine børn (og partner) for de ting, som betyder noget for dig, dog uden tilknytning til, om de tager det til sig eller ej. Det kan være alt lige fra at turde at afprøve nye madopskrifter, til yogaseancer i stuen eller at foreslå et brætspil fremfor fjernsynet før sengetid.

 

Inspirer til gode vaner

 

 

Som det kendte Gandhi citat herover peger i retning af, er det en vigtig pointe i forhold til at få succes i livet, AT VÆRE DEN FORANDRING, VI ØNSKER AT SE I VERDEN! Husk på, vi mennesker spejler det, vi ser. Børn gør typisk det deres forældre gør og ikke, hvad de siger. Og hvis du rent faktisk lever i integritet med dine egne sandheder omkring blandt andet sundhed, vil de muligvis følge dig – hvis det da harmonerer med deres dybe, indre behov.

Ayurveda baner vejen for accept og forståelse – både af os selv og vores nærmeste <3 Hør mere i videoerne nedenfor!

 

Og tag evt en ayurveda-test selv eller sammen med dine familiemedlemmer her.

 

Givet i kærlighed
Maria <3

Golden milk styrker dig

Golden milk er et tradionelt ayurvedisk remedie til at styrke lungerne, holde bakterier på afstand og give varmen i den kolde sæson. Golden milk styrker den indre ild, agni, og virker udrensende. Den er også god, hvis du først har udviklet en slimsygdom, da de forskellige krydderier er slimløsende.

Drikken kan drikkes af alle uanset dosha-kombination, og er super nem at lave. Hold dog lidt igen, hvis du har stor vata-ubalance.

Nedenfor kan du læse, hvad de forskellige krydderier gør godt for.

 

Ingredienser (1 stor kop):

1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
0,25 tsk stødt sort peber
1 tsk kokosolie

1,5 dl kogende vand
1 dl varm mandelmælk/havremælk (kan evt skummes)

evt. 1 nip cayennepeber (kun kapha-typer)

 

Opskrift

– Hæld alle krydderierne og mælken i en stor tekop og hæld kogende vand over. Rør rundt.
–  Krydderierne vil samle sig som bundfald, som du enten kan drikke eller lade være.

 

Hvad gør gurkemeje, sort peber og cayennepeber, ingefær og kanel godt for? 

 

 

Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk, styrker hjertet og holder hjerne og hud frisk og sund, og har insulinregulerende effekt. Dets antioxidantiske virkning siges også at have positiv effekt på degenerative led-tilstande, som f.eks. gigt. Dertil virker gurkemeje generelt udrensende samt leverstyrkende. Optagelsen af curcumin forstærkes ved samtidig indtagelse af peber.

Sort peber indeholder piperin, der øger optagelsen af Vitamin A og C samt betakaroten og fremmer fordøjelsen og er forkølelsen-og hoste lindrende. Øger dertil appetit og er samtidig vægtregulerende. Øger serotonin produktionen i hjernen, og virker derfor glædesfremmende.

Cayennepeber er antiinflamatorisk, smertelindrende og fordøjelsesfremmende, øger forbrændingen og virker styrkende på hjerte, nyrer, lunger, bugspytkirtel og milt.

Ingefær Er en antiinflamatorisk vitaminbombe, er slimløsnende og smertelindrende, bl.a. ved PMS, sænker det dårlige kolesterol og virker blodfortyndende og er kredsløbsstimulerende og kvalmestillende, appetitregulerende samt styrker fertiliteten.

Kanel indeholder bl.a. vitamin-C, fosfor, calcium og kalium, er antiinflamatorisk, smertelindrende, blodsukkerregulerende, sænker kroppens dårlige kolesterol, og har en dæmpende effekt på depression og angst.

 

At spise ayurvedisk

– i pagt med naturen i og omkring dig

Ferien går på hæld, og måske er det tid til at få kærligt fokus på din kost – og dermed dit helbred – i hverdagen?

I følge ayurveda er kvaliteten af din fordøjelse altafgørende for kvaliteten af din sundhed og livsenergi! Din fordøjelse er et produkt af mange ting, blandt andet den kost, du indtager, og den måde du strukturerer og lever dit liv.

Vi er ligeledes dybt forbundet med naturen, og vores vej til balance ser altså forskellige ud under de forskellige årstider, eller faser af livet. Derudover er ikke to mennesker er ens. Det er derfor naturligvis ikke den samme kost og livsstil, der er god for dig, som din mand, kone eller veninde. Derfor er det en god ide, at du både kender til de universelle principper til at leve i pagt med naturen, men også kender til DIN særegne natur – din dosha-kombination.

 

Hermed følger hele 16 gode tips til at styrke din livsenergi og sundhed gennem fokus på kosten:

 

SYNKRONISER MED DØGNETS ENERGI

#1 Stå op samme tidspunkt hver morgen (mellem kl. 6-7) og drik et stort glas lunkent vand tilsat citron

#2 Sørg for at have god tid om morgenen, så du kommer på toilettet HVER morgen (det er her tarmene arbejder)

#3 Brug 5-10 min. hver morgen på at lukke øjnene, tage et par bevidste åndedræt, og sætte din intention for dagen: Hvad ønsker jeg at få ud af denne dag?

#4 Spis tre regelmæssige måltider om dagen og dit største måltid midt på dagen, omkring kl. 12

#5 Spis et lettere måltid til aften, så tidligt som muligt

 

BALANCER DIN TILBØJLIGHED

#6 FOR MEGET ILD (kan opleves som diarré, sure opstød, mavesyre udbrud eller løs mave), køl ved at:

– spise sød, bitter og sammensnerpende mad. Læs mere om smagene her.

– tilføre kølende urter i maden eller som tilskud, som aloe vera, koriander, basilikum, mynte, persille

– lave rekreative aktiviteter hver dag, for eksempel motion uden konkurrence og at være i naturen

 

#7 FOR LIDT ILD (kan opleves som træg fordøjelse evt forstoppelse, luft i maven, følelsen af tyngde eller energitab efter spisning), stimuler ved at:

– indtage varm mad med varmende krydderier, som ingefær, cayenne, spidskommen, kardemomme, kanel

– sidde ned, når du spiser, og dufte og smage maden med din fulde opmærksomhed

– kun at spise når du har det godt, og når du føler sult

 

EXTRA BOOST TIL FORDØJELSEN

#8 Drik ingefær te inden måltiderne og/eller brug ingefær i maden. Download Agni-styrkende Ingefær eliksir her!

#9 Undgå at spise og drikke iskolde madvarer eller drikke under måltidet, da det slukker fordøjelsens ild

#10 Bevæg dig hver dag (motion, yoga, åndedrætsøvelser). Lad Maria guide dig her!

#11 Spis madvarer med mælkesyrebakterier, som youghurt, miso, kefir, eller tag et tilskud med det

#12 Sørg for at få den rette fedtsyre balance. For meget omega 6 i blodet i forhold til omega 3 (den ideelle fordeling er 3:1), er med til at sætte inflammation i gang i din krop. Hør mere på webinaret her!

 

SKAB RO TIL AT MÆRKE INDEFRA

#13 Skab pauser i dit liv til at integrere dine oplevelser og få ro på nervesystemet. Et roligt nervesystem giver en langt mere effektiv fordøjelse.

#14 Gå en lille tur efter maden

#15 Mediter 1-2 gange om dagen (ml. 5-20 min). Lad Maria guide dig her!

#16 Afrund dagen med en afspændingsøvelse og ved at give det, du føler taknemmelig for, opmærksomhed

 

*****

 

Bliv skarpere på DIN personlige kostplan gennem 1:1 forløb med Maria eller få opskriftsinspiration i mit online livsstils univers MER LIVSENERGI her!

 

MUMS – rabarber+jordbær crumble!

Jubiiii, sommeren er over os!

 

online livsstils universet MER LIVSENERGI betyder det en masse nye lækre opskrifter med frugt og grønt, der er i sæson. To  favoritter netop nu er jordbær og rabarber. Vi elsker, når det er muligt at tage klassiske retter og desserter og gøre dem “sunde”.

Det synes vi er lykkedes rigtig godt i denne opskrift – helt uden sukker – men med masser af sunde ingredienser.

Denne opskrift er særligt god til os med meget Vata eller Pitta i vores konstitution!

Får du lyst til mere ‘ayurvedisk’ mad-inspiration, samt meget meget mere indhold til ayurvedisk livsstil i din hverdag, så bliv medlem her!

God fornøjelse!

 

INGREDIENSER

Frugtfyld

1 bundt rabarber (omkring 6 stk, gerne meget røde)
200 g. friske jordbær
2 spsk. honning / agavesirup
1 vaniljestang eller 1/2 tsk. vaniljepulver

Crumble

100 g. havregryn
100 g. kokosmel
100 g. mandler
2 spsk. kokosolie
2 spsk. honning / agavesirup
1/2 tsk salt
1 banan eller en håndfuld dadler til at søde med

Evt creme fraiche

 

Fremgangsmåde

– Vask rabarber og skær dem i små skiver. Vask også jordbær og skær dem i kvarte.

– I en skål vendes jordbær og rabarber med honning/agavesirup og vanillekorn.

– Frugtfyldet kommes i bunden af en tærteform i et jævnt lag.

– Imens laves din crumble ved at hakke mandlerne groft og mose bananen. Kom havregryn, mandler, kokosmel, kokosolie, honning, salt og bananmos i en skål. Bland det hele godt sammen.

– Kom crumble over frugtfyldet og bag det i ovnen ved 175 grader i omkring 20 minutter (til det er gyldent).

– Server evt med creme fraiche

 

Hvad er rabarber godt for?

Rabarber indeholder en bred vifte af vitaminer: A, B, E, C, K. Dens dele indeholder også pektiner, fosfor, natrium, magnesium, calcium, jern, kalium, selen, mangan, zink, kobber.

Pulveriseret rabarber er betændelseshæmmende, fordøjelsesfremmende, apetitregulerende og galdeblære styrkende og reducerer LDL (det ’lede’) koleterol.

 

Hvad er jordbær godt for?

Jordbær indeholde flavonoider, der styrker hjertet og forebygger hjertekar-sygdomme samt komplikationer i bl.a. nyrerne hos diabetesramte, og medvirker til vedligeholdelse af en skarp hukommelse. De sænker LDL (det ’lede’ ) kolesterol, og qua deres høje fiberindhold medvirker de til blodsukkerregulering

Jordbær aktiverer desuden kroppens enzymer og antioxidant-forsvar, og er på den måde medvirkende til at sænke aldring, alderdomsrelaterede mentale forstyrrelser, samt mavesår, og solskader.Californiske studier viser ydermere, at jordbær er medvirkende til at reducere væksten af samt dræbe tarmkræftceller.

Skønhed kommer indefra

– er det en kliche?!

 

Vi har alle hørt det, men hvad vil skønhed kommer indefra egentlig sige? Hvordan indefra?

Skønhed handler i min optik netop om en indre glød. Et menneske, som man får fornemmelsen af hviler i sig selv og behandler sig selv med respekt, stråler indefra. Nogle beskriver denne glød som en sødme. 

Langt hen af vejen kigger vi måske i medierne og tror, vi stræber efter retoucheret perfektion, men vi bliver for alvor bløde i knæene og hjerterne, når vi pludselig oplever et ægte menneske. Sådan en som både tør slå ud med armene og sige, “her er jeg”, men også tør sige fra, indrømme manglende evner og vise fysiske uregelmæssigheder frem. Menneskelighed – altså at vi både tør vise vores styrker og sårbarheder – virker magnetisk tiltrækkende på andre.

Noget af det mest centrale for, om vi tør udtrykke vores menneskelighed, er vores tanker og overbevisninger. Hvis vores tanker konstant kredser om, at samfundet er uretfærdigt, det er synd for os, eller vi synes, vi selv er grimme og uværdige, så ses det i vores udstråling. Hvis vi derimod hver dag for eksempel finder noget at være taknemmelige for – ved os selv og livet – så stråler vi.

 

Krop – sind forbindelsen

I forhold til at holde kroppen i god stand, så kan vi efter vi har sikret en god egentilstand række ud efter hjælp fra naturen. Vi kan indtage naturens gaver i form af naturlig mad og virksomme urter, samt motionere og bruge naturlige hudplejeprodukter til at holde os endnu bedre. Men det er absolut glasuren på kagen. Produkter, motion og endda mad bygger ovenpå de gode vilkår vores sind, følelser og overbevisninger skaber. I sig selv gør mad, motion og produkter ikke en dyt.

Ayurveda siger; nogle tager gift og laver til nektar, mens andre tager nektar og får gift ud af det. Den afgørende faktor for om vi kan fordøje og trække maksimal næring af den mad, vi indtager, og de oplevelser, vi gennemlever, er den indre tilstand. Jeg tror rigtig mange af os har prøvet at “gøre” alt det rigtige, når det kommer til motion, kost og hudpleje og stadig have lav energi eller døje med ubalancer fysisk eller mentalt. Hvad skal der til for at højne den livsenergi, ayurveda kalder ojas, som giver os adgang til ungdommelighedens skønhed, livsenergi, vitalitet og handlekraft?

 

Ama vs Ojas

I ayurveda lærer vi, at hvis vi har mange affaldsstoffer, kaldet ama, i vores system, så mindsker dette den naturlige livsenergis levebetingelser. Affaldsstoffer kommer selvfølgelig fra dårlig, unaturlig kost, luftforurening og kemisk hudpleje og produkter i vore nærmiljø, men også fra vores indre liv. Mange af os ophober ama, fordi vi ikke får sagt fra, udtrykt vores følelser og behov, har negative overbevisninger eller lider af stress. Eller fordi vi ikke lever vores dybeste indre passion og livsvej, men i stedet lever et liv, hvor vi nøjes med indre bitterhed eller depression til følge.

Når vi begynder at stille indad, rense ud og leve og agere ud fra et mere autentisk sted, så vokser ojas i det indre og bliver til det ayurveda kalder tejas. Tejas repræsenterer kroppens indre intelligens, der regulerer alle de indre processer samt muliggør fokuseret handling. Når tejas flamme brænder stærkt, så holder den sygdom og forfald fra døren og stimulerer prana, som er den sprudlende kvalitet i mennesket. Prana er lig med livsenergien i sin reneste form.

Et menneske præget af prana er yderst tiltrækkende og forbliver vital igennem alderdommen, og mere end dette, får sine dybeste drømme til at manifestere. Denne rejse starter med, at vi lægger grundstenene til vores sundhed ved at holde affaldsstofferne i ave, og gennem indre beslutsomhed og daglige ritualer stimulerer den grundlæggende og livsvigtige ojas-energi.  

 

Kom med på den ayurvediske livsstils rejse

Jeg vil så gerne inspirere dig til gode, livgivende ayurvediske rutiner. Jeg ved, det ikke er nemt at ændre sine dårlige vaner og negative indre overbevisninger. I mit ayurvediske livsstils univers, som jeg kalder MER LIVSENERGI, tager jeg dig i hånden, og du kan blive inspireret, når det passer ind i DIT liv.

 

Læs mere her! 

 

God fornøjelse med skønhed og sundhed – indefra og ud!

 

Kærligst Maria

NYTÅR! Hvilken energi vil du bære med ind i 2018?

Hvad er dine planer for årsskiftet?

For mig er det vigtigste at gøre og fokusere på det, jeg ønsker mere af i 2018. Og helt ærligt, jeg ønsker ikke at være bedøvet af alkohol, tung og oppustet af mad, eller doven af at sidde til bords i det nye år.

I 2018 ønsker at være på dupperne med god og let energi. Jeg ønsker at mærke mig selv og dem, der virkelig betyder noget for mig. Mit fokus nytårsaften er derfor på let, sund mad, der ligger godt i min mave og giver energi. Tanker, som gør mig glad, og som bekræfter mig i det, jeg ønsker mig mere af. Ægte nærvær med dem, der betyder noget for mig. Samt plads til sjov og forskellige stimuli.

Min mand og jeg starter med lækker, hjemmelavet mad, stearinlys, øjenkontakt og at skrive vores intentioner ned sammen. Så mødes vi til meditation over årssiftet med andre hippier og ender med et glas champagne og nogle skøre, sjove danse til en abefest. Vi har aftalt at følge vores eget tempo og kun gøre det, der føles godt.

1. januar ønsker jeg at vågne op med et klart sind, et smil på læben og glæde over det år, der gik, og det der venter.

Jeg ønsker dig en dejlig nytårsaften, og håber at se dig til mit gratis online nytårswebinar: 4 veje til et meningsfyldt liv i balance i 2018 <3 Det foregår den 8. januar kl. 20-21. Tilmeld dig her! 

(mere…)

Sunde græskar muffins

En lækker opskrift til dig med en sød tand, der gerne vil skrue op for sundere råvarer OG dig, der ønsker at dine børn skal spise mindre sukker og flere grøntsager og gode fedtstoffer.

 

Græskar muffins er gode for alle med overvægt at vata eller pitta i deres konstitution (læs mere og test dig selv her). I parentes kan du se hvilke af de seks smage, der er i de forskellige ingredienser.

Græskar muffins kan med fordel erstatte nogle af pebernødderne i den kommende juletid:)


Ingredienser

 (Til 12 muffins)

 

2 bananer (sød)

Puré fra en lille hokkaido (sød)

4 æg (sød, salt)

1 ½ dl usaltet mandelsmør (sød)

4 spsk. smeltet smør (sød, salt)

1 ½ dl kokosfibermel (sød)

3 tsk. stødt kanel (sød, krydret, sammensnerpende)

1 stk stødt ingefær (krydret)

1 spsk. natron (sur)

1 spsk. vanilje-ekstrakt eller -pulver (sød)

1 spsk. havsalt (salt)

1 spsk stødt chiafrø eller hørfrø (bitter)

1 ½ dl mørk chokolade (bitter) eller hakkede valnødder (sammensnerpende) (valgfrit)

 

Fremgangsmåde 

Lav puré:

Skær hokkaidoen i to, fjern græskarkerner og skrald. Hokkaidoen skæres herefter i små stykker, som enten bages i ovnen eller dampes. Når stykkerne er bløde blender du kødet med stavblenderen.

Forvarm ovnen til 175 grader.

Blend bananer, græskarpuré, æg, mandelsmør og smeltet smør med en stavblender eller foodprocessor og sørg for at især bananerne er blendet fint.

Tilsæt kokosfibermel, kanel, ingefær, bagepulver, natron, vanilje, havsalt, stødte chia-eller hørfrø og evt. chokolade eller nødder og bland det godt sammen.

Læg 12 muffinsforme ned i en bradepande og hæld dejen ned i formene.

Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i 30-35 minutter eller til toppene er gyldne.

Styrk din fordøjelse

– inden julen smadrer den!

 

Når jeg fortæller andre om, hvad jeg laver, så går der ofte ikke særlig lang tid, før de begynder at fortælle mig om deres fordøjelse. Selvom det kan synes pudsigt at have den slags snak, så er det faktisk rigtig relevant set i et ayurvedisk perspektiv. Ayurveda fortæller os at kvaliteten af vores fordøjelse er altafgørende for kvaliteten af vores immunforsvar og sundhed på en større skala.

 

Den indre ild

Agni, som ayurveda kalder den indre ild, der er ansvarlig for vores fordøjelse, skal helst brænde regelmæssigt og uforstyrret – dvs hverken for kraftigt eller for svagt. Og hvordan ved man så, om ens indre ild er i balance?

Det er den, hvis du kan svare ja til disse udsagn:

 

  • Jeg føler mig let og energisk efter et måltid
  • Jeg går regelmæssigt på toilettet – min. en gang om morgenen (og for mange flere gange i løbet af dagen)
  • Jeg har en uafbrudt energi dagen igennem
  • Jeg har indre drive, hvilket blandet andet betyder, at jeg handler på de ting, jeg sætter mig for

 

Tegn på at du har for meget gang i det indre bål ses blandt andet ved mavesyre angreb, sure opstød, diarre eller mange daglige toiletbesøg. En for svag indre ild kan opleves som træg fordøjelse med få toiletbesøg, luft i maven, følelsen af tyngde eller energitab efter spisning eller hård mave.

 

Hvad gør jeg så?

Hvis din fordøjelse ikke er tip top lige nu, så vil jeg invitere dig til at give den ekstra kærlig opmærksomhed inden julen sætter ind. I december går de fleste af os på autopilot. Det vil sige, at vi pludselig spiser og drikker ting og sager, som vi ALDRIG ville spise og drikke – i hvert fald ikke i de mængder.

Hvis vi skal overleve julen på en god og kærlig måde, så handler det BÅDE om, at vi mærker os selv dybere og derfra kan træffe bevidste, kærlige valg OG om at styrke vores fordøjelse, så den kan holde til strabadserne.

 

Læs mere om at styrke fordøjelsen her!

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Rødbede hummus

Denne hummus er en variation, hvor jeg har tilføjet bagt rødbede. Udover at den smager dejligt og giver os alle de seks smage i et måltid, så får vi med rødbede, citron og persille mange flotte farver og dermed god næring! Og de farver du ikke får her, kan du supplere med i resten af din menu.

Rødebedehummus er også en god sommerspise, da vi kan sætte den på køl og tage den med på picnic mm. Jeg har skrevet i parentes, hvilke smage du får.

 

God fornøjelse!

 

(mere…)