Det er lige nu, vi skal passe godt på os selv! I overgangen fra sommer til efterår bliver mange desværre syge, fordi de glemmer eller har for travlt til at sadle om…
Vi hænger sammen med naturen, det er grundtanken i Ayurveda, når temperatur, luftfugtighed, vind og sollys skifter, så skifter vi også og har helt nye behov. Det mærker vi intuitivt, men måske har du haft for travlt til at stoppe op og mærke efter?
Vi har også mange vaner i vores kultur, der ikke nødvendigvis støtter det, vi har brug for i efteråret. Det er nu tid til at sige nej tak til isterninger i drikkevarer, kolde salater og isdessert. Nu vi har brug for at nære os selv ekstra meget med varm påklædning, flere restituerende pauser, søvn fra kl. 22 om aftenen og lækker varm mad og drikke.
Det behøver ikke at være svært. Når jeg skal lave en hurtig frokost eller aftensmad, så har jeg to grundopskrifter, jeg varierer over, hvori jeg kan putte, hvad jeg har af grøntsager, krydderier og vegetabilske proteiner. Og nej, jeg er ikke vegetar, men har skåret kødet ned, så jeg kun spiser fisk og kylling og typisk kun, når jeg spiser med andre, der laver eller ønsker dette (eller når min krop kalder på det for eksempel under menstruation). I Ayurveda er det ikke et spørgsmål om forbud. Vi er forskellige, nogle trives med lidt kød til at stabilisere organismen andre har bedst af 100% vegetarisk kost.
Disse opskrifter er for alle, og du kan improvisere i det uendelige! Jeg sætter med vilje ikke måleforhold på, da jeg ikke selv går op i det. Jeg laver mad intuitivt og vil inspirere dig til at gøre det samme 🙂 Det kan ikke gå galt med disse simple opskrifter.
Røde linser og lidt olie er det eneste must for at lave denne ret. Det er godt at have for eksempel løg/porrer, gulerødder, blomkål, søde kartofler, fennikel, flåede tomater, kokosmælk og krydderier som karry, gurkemeje og ingefær.
1: Svits krydderier og løg/porrer i lidt oliven- eller kokosolie.
2: Tilsæt linserne og rør rundt – ca 1 dl pr person
3: Tilsæt grøntsager, der skal koge længe som fx rodfrugter
4. Hæld vand, bouillon, og evt flåede tomater på, lad simre i 10 min
5. Tilsæt grøntsager som bare lige skal have et par minutter, så de stadig har bid fx blomkål eller broccoli, og evt kokosmælk. Kog max 5 minutter, smag til med krydderier og evt juster så suppen er tykkere/tyndere, som du kan lide det.
6: Pynt evt med koriander, persille, græskarkerner eller andet, du lige har ved hånden. (behøves ikke)
Quinoa og olivenolie er de eneste musts for denne ret. Det er godt at have for eksempel ruccola/babyspinat, squash/aubergine, peberfrugt, cherrytomat, svampe, samt proteiner som tofu/edamame/kikærter.
1: Kog quinoa efter anvisning – ca 1 dl pr person
2: Tænd ovnen og skær alle grøntsager undtagen salat ud i mindre stykker, vend dem og proteinerne i olie og de lækre krydderier, du kan lide. Jeg kan godt finde på at bruge garam masala eller karry her. Bag grøntsagerne og proteiner i ovnen 5-10 min.
3: Bland quinoa og grøntsager sammen med de friske grøntsager, du evt har som salat/spinat.
Ovenfor er lidt billeder fra sidste gang, jeg lavede quinoasalaten. Der brugte jeg foruden quinoa: En gul squash, rød peberfrugt, ruccola, tofu og Vata blandingskrydderi. Nemt ik?
Kom til efterårets og vinterens gudedrik over dem alle Golden milk her!
Er du interesseret i at dykke endnu dybere ned i Ayurveda og Ayurvedisk mad, så tag med på online grundkursus, Fundamentet for Sundhed, her!
God fornøjelse!
Lad os indse det en gang for alle. Vi lever i en Vata-kultur og et Vata-klima. Så meget endda, at det kan være svært at mærke os selv og vores egen natur under denne subtile, bevægelige og kaotiske energi…
Måske tænker du, hvad betyder det? I traditionel ayurvedisk tankegang, skifter doshaernes dominans med årstiderne. Og vi gør derfor klogt i at leve efter årstiderne og blandt andet skifte vores kost og daglige rutiner over året. I Danmark kan årstiderne dog nærmest flukturerer på et døgn. Det er ikke ualmindeligt med blæst og regnvejr om formiddagen, der pludselig bliver til en fugtig, varm solskinsdag. Og så måske lidt mere regn og en regnbue om aftenen. Lige til at blive lidt blæst og meget ustabil af.
At spise regelmæssigt er et oplagt ayurvedisk tip til at skabe grounding og balance. Og at starte dagen med et nærende måltid er måske det vigtigste. Jeg siger tit, at det faktisk er frokosten, der er det vigtigste måltid i ayurvedisk optik. Hvilket er rigtigt set over den bredere kam. Når det kommer til at forebygge Vata-balance, så er det dog morgenmåltidet, som får os godt i gang med en harmonisk dag.
Jo større grad af Vata-ubalance (vi kunne kalde det stress), du finder dig selv i, jo større sandsynlighed for at du glemmer eller ikke (føler du) har tid til at spise morgenmad. ACHTUNG BABY!! Det er her, du skal slå bremserne i!! Spis, spis, spis. Sid på din numse og spis mindst tre måltider om dagen, og start inden du går ud af døren om morgen.
Jeg ved efterhånden, at hvis jeg vil have en produktiv dag i følelsesmæssig balance, så har jeg brug for mellem 1 1/2 – 2 timer om morgen, inden jeg skal ud af døren. Jeg bruger 45 min på yoga og meditation (lad mig guide dig i yoga her), og så bruger jeg 20-30 min på at lave og spise morgenmad med min familie. Jeg spiser altid noget, der ligger tungt og godt i maven. Hvad det præcis er skifter med klimaet. Er det varmt elsker jeg A38 med en sund mysli, nødder, kanel, og bær. Er det koldt og har jeg en særlig krævende dag foran mig, ender det ofte med røræg med grøntsager, ristet rugbrød og humus eller pesto. Lige nu er nedenstående min nummer 1 i det omskiftelige vejr, vi oplever disse dage.
Jeg får med denne havre- & chiagrød både noget varmt, men også masser af proteiner og gode fedtstoffer, samt alle seks smage, som man ikke får i traditionel havregrød. Hvis du bare husker at sætte chiafrø i blød dagen før (lav dobbelt op, så har du til to dage), så er det faktisk en rigtig hurtig ret om morgenen!
Denne grød kan spises af alle typerne, eneste undtagelse er, hvis du er udpræget Kapha og ikke føler sult før til frokost, så kan du springe over.
Ønsker du at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser?
At vågne op med livsenergi og følelsen af højere mening med dit liv?
At forebygge sygdom eller reducere nuværende helbredsmæssige udfordringer?
Vi lever i stigende grad et unaturligt liv i en unaturlig teknologisk verden. Så selvom verden kommer tættere på, teknologien og handlemulighederne bliver bedre og mere mangfoldige, så er der flere mennesker end nogensinde, der kommer væk fra sig selv og fra deres selvregulerende kerne.
Aldrig har så mange følt angst, utilstrækkelighed, stress, depression og ensomhed! Vi har ofte for travlt (med de forkerte ting), indtager negative, dulmende stimuli og kunstige madvarer, og er kommet væk fra, at mærke hvem vi er, og hvad vi dybest set ønsker at bruge vores liv på.
Nogle af de symptomer vi døjer med i vores del af verden er, uorden i fordøjelsen, ophobning af affaldsstoffer, vægtøgning, dårlig søvnkvalitet, nedsat mobilitet, kroniske smerter, betændelsestilstande, manglende energi, stress, depression, ængstelighed, utilstrækkelighed, og utilsigtet tidlig og dårlig alderdom.
Gennem den ayurvediske livsstil får du dokumenterede redskaber til krop, sind og sjæl – så du opnår vitalitet, sundhed, balance, glæde, mening, overskud, integritet, energi, selvværd og selvtillid – og opnår kompetencer til, at blive den bedste udgave af dig selv og finde tilbage til din selvhelbredende balance.
Fundamentet for Sundhed er vores helt nye online Ayurveda grundforløb, der giver dig alle de fundamentale redskaber til et sundt og meningsfuldt liv i balance. Du modtager trin for trin vejledning til, at få skabt en Ayurvedisk livsstil, der passer konkret til dig, så du ved hvilke daglige rutiner, hvilken motion, kost, søvnvaner og meget mere, der vil støtte dig resten af livet med vedvarende sundhed og balance for din unikke konstitution.
Gennem 6 online moduler vil du lære at mærke dig selv, forebygge sygdom, træffe selvkærlige valg, og finde din meningsfulde vej til et sundt liv i balance og overskud.
Fundamentet for Sundhed lanceres 1. maj – læs mere om moduler og praktik her!
Fundamentet for Sundhed er grundforløbet, som er en forudsætning for at tage Ayurveda Uddannelse hos Nordic Academy of Ayurveda
En glædes tid for de fleste heldigvis…
Jul er lig med dejlig tid til at holde fri, restituere og nyde nærvær med familien. Dog også en tid med mange traditioner og ‘regler’, hvilket ofte skaber forventninger – og mulighed for at blive skuffet eller uenig med andre.
Jeg har lavet en lille video, hvor jeg ridser nogle kærlige fif op til MER harmoni og livsenergi denne jul. Jeg vedlægger også nogle links til mere balance indenfor hver punkt herunder.
Glædelig jul!
Det ayurvediske syn på, hvorvidt den mad, vi indtager, virker som nektar eller gift for os, kan inddeles i to kategorier:
I en tidligere blog her kan du få en udførlig beskrivelse af, hvordan du skaber fundamentet for en stærk fordøjelse og dermed et godt helbred.
Dette er en videnskab, da vi alle har en kombination af alle tre doshaer, og det er, hvad, Maria hjælper mennesker med i 1:1 forløb. Nedenfor har vi dog sammenfattet en brugbar start for dig, der gerne vil i gang med at balancere din mest dominerende dosha gennem mad:
Vata
Er du meget præget af vata-energien, så synes du måske ikke, du har tid til at sidde ned til måltider? Eller måske mærker du ikke nemt din sult?
For at stabilisere den flyvske og noget ustabile vata-energi er det yderst vigtigt at få ml. 3-5 faste måltider indenbords. Det vil sikre et mere stabilt energiniveau og mere ro på tanker og følelser i løbet af dagen. Den type mad, der generelt balancerer vata, er varm, flydende, olieret og tung mad med særlig fokus på sød, salt og sur smag. Vi anbefaler masser af supper, gryderetter, grød, omeletter, opvarmede grøntsager, fisk + kylling og gerne en klat smør, fløde eller kokosmælk.
Prøv for eksempel denne morgenmad!
Pitta
For pitta-dominerede mennesker er faste måltider ligeledes vigtig, og de mærker da også normalt deres sult – meget. Pitta er derfor ikke fristet til at springe nogle måltider over.
For at balancere pitta-typer er det også godt med tung mad, men de skal gerne indtage mere kølig mad med fokus på sød, bitter og sammensnerpende smag. Vi anbefaler basisk mad, som grøntsager, urter, søde frugter, quinoasalat, bælgfrugter og evt lidt kylling eller kalkun. Prøv for eksempel en lækker rødbede hummus!
Kapha
Denne dosha kan som regel godt springe morgenmaden over, hvis der ikke mærkes sult, og nøjes med to daglige måltider. Det er faktisk sundt for kapha-typer at faste hver aften fra efter aftensmaden og indtil næste dag omkring kl. 12.
Hvis du alligevel har brug for noget før frokost, så kan du drikke en kop, krydret chai te, eller en stimulerende smoothie (ikke for kold). Kapha mad bør være let og varm med fokus på den bitre, krydrede og sammensnerpende smag. Kapha-typer trives allerbedst som vegetarer, tænk i masser af sprudlende grøntsager, urter og bælgfrugter – med et pift stærke krydderier.
Vi ønsker dig god fornøjelse i køkkenet:)
Lige siden jeg trådte mine spæde skridt på Ayurvedaens sti og blev introduceret til Dhal første gang, var jeg solgt. Denne ret møder simpelthen alle mine Vata-behov. Den er nem at lave, jeg kan tømme køleskabet, og bruge hvad jeg har, og så er den super god for min mave og til at holde mig varm. En ideel ret for alle tre doshaer i Danmarks skiftende vejr og især nu hvor kulden begynder at snige sig ind…
Opskriften kommer fra min bog AYURVEDA – FØLG NATURENS RYTME og kan tilpasses din dosha med små modifikationer.
Denne version er særlig spicy og egnet til at sætte gang i Kaphas fordøjelse og indre drivkraft. Hvis du, som Vata- eller Pittatype, ønsker at lave retten, så skær ned på chili og ingefær. Du kan som nævnt bruge de grøntsager, du har i køleskabet. Det eneste, du ikke kan undvære, er linser, tomat og krydderier. For Vata og Pitta-typer vil jeg altid bruge kokosmælk (eller soyafløde) sammen med tomat. Kapha kan undvære dette.
(2 personer)
Dhal
1 dl rapsolie
1 rødløg
1 spsk. hakket frisk ingefær
½ spsk. chiliflager
2 spsk. karry
1 tsk. spidskommen
2-3 gulerødder
1 ½ dl røde linser
4 dl vand
100 g svampe (dem du bedst kan lide)
½ blomkål
1 dåse hakkede tomater
½ dåse kokosmælk
Salt
Topping
Lille bundt frisk koriander
En håndfuld græskarkerner
Dhal
Varm olien i en stor gryde. Hak løg og ingefær fint og kom det i den varme olie sammen med chili, karry og spidskommen. Lad det hele stege i 4-5 minutter. Løgene skal ikke tage for meget farve. Skyl gulerødderne og skær dem i små tern og kom dem i gryden. Skyl linserne og læg dem i gryden. Steg dem hurtigt af sammen med gulerødderne og tilsæt vand. Kog linserne til de har absorberet væden. Hak svampene fint og skærer blomkålen i små bukketter. Tilsæt svampe, blomkål, de hakkede tomater og kokosmælk. Kog videre 5-10 minutter, indtil linserne er møre, men der stadig er bid i grøntsagerne. Smag til med salt.
Topping
Rist græskarkerner på en pande og skær korianderen i små stykker.
Servering
Anret dhalen i dybe tallerkener eller skåle og top med ristede græskarkerner og koriander.
Jubiiiii endelig sommer!
Med den danske sommer kommer varme – men også fugtighed. Det er netop vejr, der øger Pitta-energien i os. Måske oplever du allerede at være lidt nemmere antændelig? Hurtigt at blive irritabel eller utålmodig med dig selv eller andre? Eller rent fysisk at døje med varme og sved?
Normalt fraråder Ayurveda os at indtage iskolde fødevarer, men netop i Pitta-tid, kan vi godt tillade os at snuppe en is, hvis vi føler os ophededede. Men men men for ikke at putte ekstra brænde på bålet og øge Pitta endnu mere, så undgå fristelsen at indtage store mængder af sukker.
NiceCream er svaret! Frys dine (over)modne bananer ned og blend nemt med andre lækre ingredienser, når du er is-sulten. Du kan også lave din NiceCream og fryse den ned i ispindeforme, så kan du hive en færdiglavet is ud af fryseren, når det skal gå stærkt!
Opskrift og foto kommer fra vores gode samarbejdspartner fra Nordic Nutrition,!
– 1 frossen banan
– Den fede del fra 1 dåse kokosmælk (køleskabstemperatur)
– 2 spsk kakao
– 4 dråber vanilje essens
Blendes til en ensartet masse og toppes med mørk chokolade.
God fornøjelse med den danske sommer og DIN pitta-balance <3
Denne ret kalder vi tridosha grøntsagscurry, fordi den møder alle tre doshaer på forskellige vis.
Vata næres af den cremede og varmende kvalitet fra kokos, olier og krydderier. Pitta og Kapha balanceres gennem alle de sunde grøntsager, der både virker sammensnerpende og let bitre.
Denne grøntsagscurry stimulerer din fordøjelse på grund af varmen og krydderierne ingefær, spidskommen, gurkemeje og karry.
En helt igennem god og næringsrig ret til det skiftende vejr!
Du finder mange flere lækre opskrifter til doshabalance i MER LIVSENERGI universet!
Velbekomme!
Ingredienser (4 pers.)
1 aubergine
2 spsk olivenolie
Salt
1 løg
2 fed hvidløg
3 cm ingefær
Kokosolie til stegning
1 1/2 spsk stærk karry
1 spsk stødt gurkemeje
1 spsk stødt spidskommen
1 dåse hakkede tomater
1 dåse kokosmælk
2-3 søde kartofler
200 g. grønne bønner (friske eller frosne)
1 lime
Chili (Kun til jer med Kapha-konstitution)
Drys evt. med frisk mynte, koriander og/eller ristede kokosflager
– Skær auberginer i tern. Vend dem i olivenolie og salt og bred dem ud på en bageplade med bagepapir
– Bag dem i ovnen ved 200 gr. varmluft i ca. 15 minutter
– Pil løg og hvidløg, skræl ingefær og hak det hele fint
– Varm olie op i en stor gryde. Svits løg, hvidløg og ingefær i olien, og tilsæt karry, gurkemeje og spidskommen
– Lad krydderierne brænde en smule af, inden de hakkede tomater tilsættes
– Lad tomaterne koge med i ca. 10 minutter og tilsæt derefter kokosmælk
– Skræl de søde kartofler og skær dem i tern
– Kom dem i gryden og lad det hele simre i 20 minutter, eller til kartoflerne er møre
– Kom bønnerne og de bagte auberginer i gryden og lad dem simre med i ca. 3 – 4 minutter
– Smag retten til med limesaft, salt og evt. chili
Fordel grøntsagscurry i skåle og drys med ristet kokos og frisk mynte eller koriander. Spis evt ris til.
Søde kartofler indeholder langt mindre stivelse og flere fibre, end almindelige kartofler, og stabiliserer blodsukkeret bedre. Er dertil anti-inflammatoriske og fulde af beta-caroten, som bl.a. holder immunforsvar og hud sund.
Aubergine indeholder kalium, som bl.a. er essentiel for væskebalance og blodtryk, samt B- og C-vitaminer, der bl.a er centrale for nervesystem, immunforsvar og sund hud. Dertil består den af en masse vand og fordøjelsesfremmende fibre.
Hvidløgs allicin styrker bl.a. kredsløb og immunforsvar i samspil med en række antioxidanter. Det har anti-inflammatorisk og blodfortyndende virkning, og er en effektiv kredsløbsstyrker, også ved diabetes og slidgigt. Dertil er hvidløg antibakterielt.
Ingefær er en antiinflamatorisk vitaminbombe, er slimløsnende, svampedræbende og smertelindrende, bl.a. ved PMS, sænker det dårlige kolesterol og virker blodfortyndende, er kredsløbsstimulerende og kvalmestillende, blodsukker-og appetitregulerende samt styrker fertiliteten og dens mange phytonæringsstoffer har cancerforebyggende effekt samt er medvirkende til at forebygge den aldersrelaterde degenerative oxidative stress i bl.a. nervesystemet , der bl.a kan udvikle sig til Alzheimer’s, og påvirke hjernen og hukommelsen.
Karry indeholder stoffet curcumin, der er en stærkt anti-inflammatorisk antioxidant, immunforsvars-og hjertestyrkende, cancerforebyggende-og hæmmende, styrker led, hjerne og hukommelse, forebygger og lindrer tungsind og depression ogholder krop, sind og hud ung.
Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk, styrker hjertet og holder hjerne og hud frisk og sund, og har insulinregulerende effekt. Dets antioxidantiske virkning siges også at have positiv effekt på degenerative led-tilstande, som f.eks. gigt. Dertil virker gurkemeje generelt udrensende samt leverstyrkende.
Spidskommen sænker LDL-kolestrol, virker appetitregulerende, stimulerer fordøjelsen, forebygger diabetes og holder huden sund.
Chili sætterforbrændingen op, styrker kredsløbet, nyrer, milt og immunforsvar, og får en træg mave på gled. Begge anvendes som naturlige smertestillere (indvortes), er antiinflammatorisk, og medvirkende til forebyggelse af hjertelidelser, mavesår og cancer.
Har du brug for ny mad inspiration?
Inspiration som ikke har fokus på afsavn, men i stedet på hvordan du kan højne din sundhed på en naturlig måde?
Ayurveda lægger vægt på, at vi bruger naturlige og så vidt muligt lokale råvarer. Derudover er et af de vigtigste principper, at vi sørger for at få alle de seks smagsvarianter, der findes, i hvert måltid. Når vi får alle 6 smage, så føler vi os mætte og tilfredse, og vi får de næringsstoffer, vi skal bruge.
Læs nedenfor om de seks smage og find inspirerende opskrifter!
Sødt: Findes i korn, ris, søde frugter, nødder og frø, kød, ferskvands fisk, mejeriprodukter, honning, sukker
* Denne smag beroliger og opbygger vores system.
* Den balancerer Vata og Pitta dosha og øger Kapha dosha
Surt: Findes syrnet mælkeprodukter, ost, syrlige frugter, fermenteret madprodukter
* Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det første skridt i fordøjelsesprocessen.
* Den balancerer Vata dosha og øger Pitta og Kapha dosha
Salt: Findes i salt, soya, havets grøntsager, tang, saltvandsfisk fisk, skaldyr
* Salt støtter fordøjelse generelt, men bør ikke indtages i for store mængder.
* Den balancerer Vata dosha og øger Pitta og Kapha dosha
Krydret: Findes i tørret ingefær, peberrod, sennep, chili, cayenne, sort peber, nelliker,
hvidløg, løg
* Denne smag fremmer fordøjelsen, når den er træg, og udrenser systemet.
* Den balancerer Kapha dosha og kan øge Pitta og Vata dosha
Sammensnerpende: Findes i bønner, linser, granatæble, tranebær, asparges, aleo vera, te,
* Smagen dræner kroppen for overskydende væsker og virker antiseptisk.
* Den balancerer Kapha og Pitta dosha og øger Vata dosha
Bittert: Findes i grønne bladgrøntsager, grønkål, selleri, broccoli, spinat, kaffe og visse teer
* Den bitre smag virker slankende, anti-inflammatorisk og fremmer cirkulationen.
* Den balancerer Kapha og Pitta dosha og øger Vata dosha
Yndlings quinoasalat med feta og andre lækkerier
Rug-havregrød m. vanilje-æblekompot, skyr og ristede mandler
Vi ønsker dig alt det bedste med dine nye madeventyr.
Danmarks velkendte kolde klima har i disse måneder og dage bidt sig godt fast i kraverne på os. Døjer du med ikke rigtig at kunne få og holde på varmen, varierende grader af sandpapir i halsen, blokerede bihuler, ømme led, måske en lidt udfordret fordøjelse, og en generel lyst til, bare at gå i hi?
Fortvivl ikke, ‘nordens chili’ er nem at få fat i til en billig penge, og er og bliver en uundværlig og eminent effektiv ingrediens, i såvel dit køkken som ‘hjemmeapotek’: Ingefær to the rescue!
Ingefær stammer oprindeligt fra de sydlige dele af Kina, men efterhånden blev den udbredt til resten af Asien, Indien, Afrika, Mellemøsten og Caribien. Det er grunden til, at man typisk støder på ingefær i disse landes madlavning. Den velsmagende rod har for længst vundet mange danske hjerter og fundet vej til vores gryder, wok, tekopper og meget mere.
Ingefærrodens skarpe og friske smag, står i høj grad mål med dens mange fantastiske og veldokumenterede, forebyggende og sundhedsfremmende egenskaber! Ingefær er først og fremmest en varmende spise, spækket med phytonæringsstoffer, idet den stimulerer hjerte og blodkredsløb. Samtidig gør ingefærs fordøjelsesfremmende og appetitregulerende ‘kickstart-effekt’ den, i ayurvedisk optik, til en uundværlig og effektiv støtte, for alle doshaer. Ingefær stimulerer nemlig peristaltik, fordøjelsessafter og varme i kroppen, uden at producere og ophobe syre (som det er tilfældet med mange af vores øvrige, varmende drikke-og fødevarer herhjemme).
Hertil har denne rod, efter sin rejse i dit fordøjelsessystem, og uanset form og tilberedning, en helt unik blodfortyndende, betændelseshæmmende og immunforsvarssboostende virkning, der holder kroppens væv og organer afgiftede, hydrerede og sunde, sænker det dårlige LDL kolesterol og bekæmper den oxidative stress, der med alderen kan ophobes i nervesystem og hjerne. Også dens smertelindrene egenskab har i umindeligetider været værdsat, bl.a. afhjælper den menstruationsgener.
Studier viser tilmed, at ingefær har en positiv indvirkning på såvel forebyggelse som mindskelse af hjernedegenerative lidelser som f.eks. Alzheimer’s, samt har en forrygende, opløftende indflydelse på både kvinders og mænds humør, libido og fertilitet!
Som du ser, er her tale om et multipotent, kulinarisk lille vidunder, der, i kold og opvarmet form, sparker snotnæser, vira og alskens andet utøj på porten 🙂 Og det uanset om du spiser den skåret, revet, hakket, pulveriseret eller om du drikker det!
Er du blevet inspireret til at gå i køkkenet med den lille knold i hånden? Så kommer her en nem og lækker opskrift på hjemmelavet, syltet ingefær, der smager vidunderligt, enten som snack, som aperitif, som tilbehør til f.eks. sushi eller som en forfriskende mundrenser imellem flere retter:
Ingredienser
200 g. frisk ingefærrod
2-3 økologiske citroner (se forklaring i opskrift)
3 1/2 tsk gurkemejepulver
3/4 tsk himalayasalt
1 glasbeholder med lufttæt låg
Ps. Vil du gerne have endnu mere inspiration til opskrifter med ingefær og sund, ayurvedisk livsstil? Så bliv medlem af MER LIVSENERGI universet!